Halsbetændelse vol. 3

Need I to say more?

Når man har tre børn, og den ene starter med streptokokker i halsen, den anden slikker på den førstes is, fordi den første vil være sød og dele, ja, så smittes man. Således har vi i denne arbejdsuge, på en fredag - for første gang alle tre børn i børneren - igår og i forgårs var hhv. manden og jeg hjemme med et stykke Tiller, der på ingen måde er/var så hårdt ramt som Tuller - men hos Tiller satte vi også straks ind med et lægebesøg (uden ventetid), en tur på apoteket - og medicin. Straks. Inden halsbetændelsen kunne udvikle sig sådan rigtig. Men Tiller er en snyder. Hun kan have det ganske dårligt, uden at hun giver udtryk for det. Så i onsdags kunne hun sagtens ha' kommet i børneren med 38.3 feber, for hun er på ingen måde påvirket af at være feberbarn. Det oplevede vi jo også i den grad, da hun gik med urinvejsinfektion i 1½ uge - uden at sige noget som helst, og ende med en indlæggelse og sån i sommers. Og fortsatte med - med 40 i feber - at drøne rundt på hospitalet i diverse biler/trehjulede cykler osv.

Der lokkes efter mottoet - frit valg på alle hylder, hvis du bare tager medicinen - lækkerier som Tiller elsker.

Men hvorfor kan man /de /nogen / hvemsomhelst - ikke lave medicin hvor man man skjule den fæle smag af penicillin?! For halsbetændelse kræver penicillin, for at blive hurtigere rask - men om hun vil tage den? N E J på ingen måde. Så der kæmpes en kamp, hver gang - den har stået på i tre dage nu. SÅ gode råd til at overtale en (stædig) 3½ årig til at tage medicin frivillig modtages med kyshånd.

Så nu er vi igennem tre omgange halsbetændelse, og satser stærkt på, at vi i næste uge kan køre på fuld skrue - for jeg trænger i den grad at knokle igennem med min afhandling, inden jeg starter noget undervisningshalløj i starten af februar.