fredag den 9. januar 2015

Ej, hvor ærgerligt...

... at jeg ikke kan komme i børnehaven idag. Jeg ville så gerne komme med. Sådan lød Storemusens kommentar, da Tiller og Tuller stod klar ved døren i morges. Men man kunne bare se på hende, at det var spil for galleriet. Hun glædede sig til en fridag sammen med mig, u d e n sine to små søskende.

Allerede igår havde hun ondt i halsen, da vi sendte hende afsted i børneren, og rigtig nok blev jeg ringet op af superpædagogen U, der fortalte mig at Storemusen altså havde ret så ondt i halsen, og var træt  - og at vi nok skulle være indstillet på et sygt barn hjemme i morgen. Jeg hentede børnene en halv time senere, og på vej ind i børneren mødte jeg yndlingspædagogen R, der fortalte mig hun havde det ret så skidt, og hun var så ked af det - da de fortalte hende at jeg ville komme og hente hende snart. Hun (Storemusen that is) er til tider meget pligtopfyldende, og vil ikke rigtig sige fra, så R. sagde at det var ok, at hun blev ked af det fordi jeg kom og hentede hende - og det er ok at græde. Så jeg hentede en frossen-stor-frysende Storemus og de to banditter - der lige krydrede hentningen med en forestilling af umuligus 1 og umuligus 2. Yay (eller nowed)... Så da vi kom hjem lagde hun sig på sofaen under to tykke dyner, fik lidt jogurt til aftensmad, og panodil til at sove på, og gik omkuld lidt over syv. Hun vågnede igen i nat med det vildeste ondt i halsen, og sov inde hos os - og Så idag er Storemusen så hjemme. Hun sidder og ser Klokkeblomst og nyder en stille dag hjemme, mens de to trutter måske er i skoven - måske blir i børneren - for det står ned i stænger. Jeg har aftalt med hende, at jeg i de næste 75 min mens hun ser film arbejder, og så lukker og slukker når hun er færdig med filmen.

Så jeg sidder og hører film, mens jeg forsøger at lave en form for disposition til det afsnit der skal skrives fra på mandag... for jeg har givet mig selv 14 dage - så skal første udkast til teoriafsnittet være færdig. God weekend og god fredag - over and out herfra.

2 kommentarer:

  1. Stakkels Storemus - god bedring med hende. Når det er sagt, så er det nu også meget hyggeligt af og til at have en alenedag med den store; også selv om den så må skyldes sygdom. God arbejdslyst :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi havde en rigtig hyggelig fridag. Hun var slatten, så hjemme-dagen var det helt rigtige, men uanset slattenhed, er en hjemmedag/alenedag med Storemusen altid enormt dejlig. God mandag til dig. Kh.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...