September tanker

Efteråret er kommet, sådan for alvor. Igår stod det ned i stænger - mens solen skinnede, og det så sådan ud...

Smuk smuk himmel #regnbue over idyllerisk forstadsby

Men derudover er et tegn på efterår at det er retti' retti' koldt klokken alt,alt for tidligt når jeg cykler til stationen for at må det første stog ind for at nå det første lyntog til provinsen for at undervise. Men de morgener og solopgange jeg ser fra togvinduet er vidunderlige: det er noget af det bedste ved efteråret. Mosebryg, klarheden i luften og den begyndende efterårsduft (ok duften ser jeg nok ikke fra togvinduet - men allivel). Jeg har set de smukkeste stjerner de sidste morgener... men det er tidligt, særligt når det er tre dage i streg hvor jeg skal op før hønsene. Jeg er stadig vældig glad for #nytliv men jeg kan godt mærke at afstanden fra idyllerisk forstadsby til arbejdsby er min/vores største udfordring, særligt når efteråret, og børnenes snotnæser, hoste og.så.videre. har ramt da house! For med min tidlige exit, bliver problemet jo lidt at det altid vil være manden der skal rydde kalenderen på job hvis der er syge børn om morgenen fordi jeg forlængst er over alle bjerge (eller over det sjællandske bundmorænelandskab) - og selvom det måske lyder tiltalende (for mig) er det måske ikke helt så rimeligt, allivel - sys vi hjemme hos os... (særligt hvis man lige har den hæslige vinter i mente som vi havde sidste år...) Men vi har landet den på den måde at manden ringer inden kl 7 hvis der er syge børn, og så vender jeg skuden hjemad og tager det første tog tilbage til idyllerisk forstadsby. Hvis han altså ikke kan rydde kalenderen - han har kun barns første sygedag, på hans nye job, mens jeg er så heldig både at have omsorgsdage, OG barns første/anden sygedag :)

SÅ vores planer om at investere i fast ejendom presser sig på, for det vil forkorte min pendlertid noget, og også gøre det muligt at tage afsted fra provinsen, og stadig nå at hente børn inden insti lukker på trods af jeg først tager afsted kl. 14.45. Man kan komme til at spørge hvorfor f*** udsætter I jer for det når børnene er små?! Jamen det er der flere grunde til -

- at være ledig er ikke en fest i disse tider, jeg er ikke en god ledig!
- ikke at vide hvor længe ledigheden varer, er slet ingen fest, selvom det giver alle de friheder vi (privat) kan drømme om.
- tanken om aktivering er skræmmende.
- jeg hader (og virkelig hader) den måde jobcenteret kontrollerer en og den måde de taler til en på når man er til 'kollektiv jobsamtale', magen til storstilet spild af tid skal man lede længe efter!!
Så derfor!! vil jeg hellere:
- få en løn, der giver mulighed for at spare op i stedet for at spare ned
- køre retti' retti' langt
- få masser af uv-erfaring der pynter CV'et - så jeg på sigt, kan finde et arbejde der ligger i mere 'spiselig' afstand fra hjem og familie...
Så indtil da - har jeg besluttet mig for at acceptere mit liv som det er lige nu, for alt andet vil jo slet ikke give mening. Det bliver jeg ihvertfald ikke gladere af... men derfor kan jeg stadig nogen gange tænke, det er langt, det er tidligt, det er mørkt, und.so.weiter. særligt når jeg som i denne uge har fem dage i provinsen, så mangler jeg min hjemmearbejdsdag, hvor jeg kan aflevere tre trutter, hente tre trutter, og indrette dagen lige som det passer mig, for det giver mig den luft jeg har behov for - for at kunne få enderne til at nå :)