Den startede med høstfest i børneren. Hyggeligt, hyggeligt arrangement, på trods af tiller og tuller ikke helt forstod, at de skulle tilbage i børneren og holde fest. Storemusen derimod var helt med på løjerne, og glædede sig meget!
Vi skulle have en lille ret med, og ellers bare os selv - og bestik og drikkelse til hele banden. Så jeg havde bagt pølsehorn :) med de lækreste Løgismose brunch pølser. Så prøv dem, de er virkelig gode! Hele sidste uge op til festen brugte børnene på at høste - høste små bær og blade til høstkransene vi kunne binde, høste mirabeller på Høbjerget, så der kunne koges marmelade til lagkagerne. Vi kunne bygge små mænd og damer af hø, og trykke dækservietter med æbletryk. Senere var der buffet, og masser af tid til at snakke (vi var så bare havnet ved et bord, hvor to andre forældrepar havde gang i snakken om dengang de var unge og gik i byen, dengang jeg gjorde dit, dengang jeg gjorde dat, og nu går jeg til sport, hvor jeg straks gjorde det ene og det andet - og.så.videre. ikke særlig inkluderende, temmelig selvhævdende (utroligt, hvad disse forældre kan, og bedriver - utroligt, virkelig utroligt...det er ikke småting...),
Lørdageftermiddag startede efterårets svømmesæson... Både storemusen og jeg går nu til svømning, altså hun svømmer og jeg svømmer, vi får begge undervisning, og så er der fri leg bagefter. Det var en stor ting, især for storemusen - vi havde indkøbt svømmebriller og badehætte til dagen, men må også indkøbe en neoprendragt, for hun er altså nærmest blå når hun kommer ud af vandet efter 45 min... Nå men, hun er tidligere gået til babysvømning med mig. Det var hyggeligt, men på et tidspunkt sagde hun fra. Hun ville ikke mere, og det er ikke sjovt at gå til svømning med en pige, der ikke havde lyst til noget som helst... så svømningen blev droppet i ca 2 år. Nu her hvor Tiller og Tuller går til svømning, har hun længe sagt jeg vil også. Hun og jeg har været i svømmehal nogle gange. Og det går rigtig godt. Udfordringen er så nu, at jeg ikke er med i vandet, men at der er andre unge mennesker, der laver øvelserne med børnene (og os voksne). Hun er udfordret. fordi vandet er koldt, og hun er udfordret, fordi hun bliver genert når det er ukendt, og fordi hun så bliver usikker... Men det er ikke fordi hun er ked når vi går der, vi hyggede i vandet - og vi glæder os allerede til næste lørdag.
Søndag var naturens dag - og vi var på tur. Missionen var: se lidt af små-byerne lidt længere vestpå. Så vi nu på et lidt mere belyst grundlag kan kigge på hus (eller ihvertfald 'lege' vi gør det). For vi skal stadig samle klejner så vi har nok på kistebunden til div. (uforudsete) anskaffelser når huset er vores. Som gulerod for storemusens tålmodighed tog vi i 'øgleskoven' - en af storemusens fortalelser af 'hvor vi kiggede på hus, og skovens navn'. I 'øgleskoven' var naturens dag, hvor vi bagte snobrød, storemusen kværnede mel, mens tiller og tuller løb rundt, sad i hængekøje, løb mere rundt, spiste (sure) æbler. Jeg var ikke lige topmotiveret for at tage afsted - men jeg er virkelig glad for vi kom afsted. Det er H.Y.G.G.E.L.I.G med familietid. Jeg elsker at bruge tid sammen med min skønne, skønne familie - og synes nu her mandag eftermiddag at der er ALT (som i virkelig alt alt for lang tid til fredag eftermiddag)!!! Her lige et billede til at slutte idyllerisk-weekend-beretningen af med: Tiller og tuller i hængekøjen!
Tiller og tuller i hængekøjen, når de hygger på denne måde, er det virkelig rart at have to børn med samme fødselsdag - jeg føler mig heldig - at vi fik lov til få de to trutter #taknemmelighed |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar