Mere fordi jeg synes hjemmebagt brød (og hjemmebagte boller eller kager) smager så godt, altså på den der måde, jeg spiser egentlig bare fordi det smager godt, ikke fordi jeg er sulten-måde. OG - så er der hele det økonomiske i det - jeg nægter som i N.Æ.G.T.E.R. at give en milliard for lækkert brød købt hos kvali-bageren lagkagehuset eller emmery's - og alternativet købe alm rugbrød hos rema ell netto. Det koster efterhånden også en halv arm uden at smage af alverden...ikke desto mindre har vi i lang tid da overskuddet var småt (de sidste 2.5 år) spist sidstnævnte rugbrød - men nu - hvor overskuddet igen er voksende bruger je dele af det overskud på at bage rugbrød. Og jeg har fundet/fået den nemmeste opskrift! Og oven i hatten smager den også mindst ligeså godt som førstnævnte super rugbrød :) og billigere (so, whats not to like?!?)
Så nu deler jeg lige opskriften her, for det kunne jo være at den kunne inspirere andre:
1 portion surdej blandes med:
5 dl knækkede rugkerner
5 dl rugmel og
8 dl lunkent vand.
Til den nye surdej: Tag 1 dl af denne dej og bland m 1 dl hvedemel, 1 dl rugmel og 1,5 dl vand. Lad stå på køkkenbordet - og rør i den to gange om dagen*. Det med at røre er altså virkelig vigtigt! Ellers dør din surdej, for den blir for sur...
Tilsæt herefter
4 håndfulde kerner (vælg selv hvad - jeg bruger øko femkornsblanding)
1 spiseske groft salt
1/2 dl sirup
5 dl hvedemel
Rør gerne med røremaskine for fuld skrue i ca 5-10 min.
Fyld i stor rugbrødsform (beklæd den med bagepapir, hvis det ikke er en slip let form) og lad brødet hæve i min 8 timer og bag ved 200 grader i 75 min (sæt brødet i den kolde ovn).
Når brødet er bagt færdig, skal det ud af formen, og evt. rulles i et vådt viskestykke, så skorpen bliver blødere. Alternativt kan du også bare skære endeskiven af og spise den med tandsmør :)
Når brødet er bagt færdig, skal det ud af formen, og evt. rulles i et vådt viskestykke, så skorpen bliver blødere. Alternativt kan du også bare skære endeskiven af og spise den med tandsmør :)
Det smager fantastisk, er super nemt og sidst men ike mindst så ved man hvad der er i :)
Jeg lægger lige billede op senere
* bager du ikke et par gange om ugen skal surdejen have lidt mad (vand og mel) eller stå i køleskabet (og ud af køleskabet dagen inden du skal bage igen og ha' lidt nyt mel og vand)
Ummenum, nybagt rugbrød - bagt idag :) |
Altså, jeg kunne lide dig før, men når du kan bage dit eget rugbrød, så stiger min agtelse kun yderligere :)
SvarSletHvor er du sød :) tak Rikke! Du må komme forbi til en prøvesmagning næste gang du kører over det store vand - og tag gerne familien med - det kunne være så hyggeligt!
Slet