Lidt om underviserlivet i coronatider

Når man er underviser // studielektor og landet fra den ene dag til den anden bliver lukket ned og bliver hjemsendt som alle andre må man sadle om.

Udmeldingen var - undervisningen skal så vidt muligt foregå online. Og ikke aflyses. 

Gisp. Lige der ønskede jeg mig alligevel allermest at jeg havde valgt kurset om blended online learning da jeg havde pædagogikum - men. Det havde jeg ikke. Så måtte jeg selv igang. 

Aldrig har jeg følt mig så presset. 

Online platforme. Skype. Zoom. Teams. Hvad vælger man?! Universitetet havde heldigvis opdateret sin online blended learning hjemmeside i løbet af et splitsekund. Så man kunne sætte sig ind i hvilke programmer der kunne hvad og hvilke muligheder der var. 

En anden ting er - fra og tjekke programmer til rent faktisk at omlægge undervisningen. Til reelt indhold. Til power points der ikke kræver en underviser der peger og fortæller. Til omlægge til online øvelser og alt.UNDERVISNING.online.dk 

Phhhy en omgang. Det krævede en del online møder med mine kollegaer. (Online naturligvis) Hvor vi testede programmer. Spurgte hinanden. Og hvordan ser det så ud nu, og nu - og nu? Kan du se mig. Og høre mig? Prøv lige at sige noget. Og igen. Og igen. 

Men det gik. Som alt altid går når det skal gå. Med hiv og sving. Med børn i baggrunden. Med en masse sætninger til de studerende i retning af:  jeg skal lige finde ud af det her til nu - hvor man selvsikkert kan sige  jeg sender jer lige ud i grupperum hvor i arbejder sammen og så kommer tilbage om 15 minutter. 

Min læringskurve har været stejl. Og det har været så fedt kan jeg sige nu. Jeg tager så meget med mig. Og kommer ikke længere til udelukkende at holde undervisning face to face når vi er tilbage til normal. Jeg blander. Laver film. Og tænker (endnu mere) over det meningsgivende undervisning. For online undervisning kan faktisk noget. En del. Hvis jeg skal være ærlig. Men phhhy det har virkelig været en drøj omgang at komme hertil... 

Lidt om at cykle sig gennem corona tiden

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg bruger en del tid i løbesko og på min racer, og i svømmehallen. Dengang man kunne det. Lige pt venter jeg på at open water sæsonen starter igen for mit vedkommende. Det gør den 1/6 så skal jeg ned til fjorden og svømme. 

Jeg har altid brugt træning til at koble af og koble fra. Til at sortere tanker. Til at komme af med lidt indebrændthed. Til at være mig selv og komme væk og ud. Til at få luft til hovedet. 

De tre ting er i den grad aktuelle i den tid vi lever i nu. Uden min cykel og mine løbesko ville jeg for længst ha blevet små bimelims af at være lukket inde af savn til arbejde hverdag kollegaer og almindelighed. Så jeg har brugt min cykel til at komme ud og lufte ud. 

Jeg har forskellige lufte ud ture. 

30 km turen - turen til brug i hverdagen. Den kan cykle spå en times tid. Det er min corona runde der både kan cykles forfra og bagfra. Afhængig af humør, vejr og vind. Den tager jeg typisk på en to gange om ugen i hverdagen - mens pigerne har iPad spilletid. 

50 km runden. Turen til særlige lejligheder i hverdagen hvor jeg har brug for lidt mere tænketid og luftetid end det min 30 km corona runde kan tilbyde. En runde på to timer i sadlen. Det er også den korte weekendrunde hvis der ikke er tid til mere i weekenden pga andre ting på programmet. 

75-80-90 km runden - er weekendrunden aka “jeg har brug for a l e n e t i d” uden nogen form for forstyrrelser turen. Det er turen hvor jeg ruller ud tidligt lørdag ell søndag morgen og kommer hjem 3-4 timer senere som et nyt og bedre menneske. 

De sidste fem uger har jeg således brugt omkring 700 km på landevejen - min cykel (det røde lyn) blev i efteråret skiftet med en full Carbon cykel Fuji Brevet 2.3 damemodel i blå. Feeeed cykel og noget nær materiel lykke. Jeg sidder godt på den. Vi er som skabt til hinanden. Og med bredere dæk end racer dæk kan jeg både cykle på asfalt og grusveje. Og det giver endnu bedre muligheder for at køre hvor jeg har lyst. 

Materiel lykke kan noget. Særligt i disse tider hvor cyklen i den grad bidrager til at lufte ud. Sortere i store og små tanker. Og give mig alenetid. Noget jeg i den grad har brug for. 🥵 

Lidt om at have ramt hjemme-arbejds muren

Jeg har arbejdet hjemme nu i hvad som det føles i en million dage. Jeg har ramt muren. I den grad. Også selvom... 

1. Børnene nu er i skole og det kun er manden der er hjemme om formiddagen  (han tager på arbejde hver eftermiddag) 
2. Jeg har den fineste lille kontorplads hjemme med billeder. Stor skærm og alt hvad hjemmearbejdsplads hjertet begærer 
3. Jeg har ro
4. Jeg har arbejdsopgaver nok
5. ... Og sikkert meget mere 

Jeg kan bare ikke motivere mig længere. Jeg vil have mine kollegaers selskab tilbage. NU 🙈 

Jeg kunne tænke mig ... 

kaffe på kontoret - 

hyggelige snakke om alt og ingenting - 

pendlerture på cykel eller i bil for den sags skyld 

Vejledning når jeg sidder overfor mine studerende 

Årgh jeg har ramt en mur. Den er stor og styg. Og jeg tror jeg skal acceptere den er der. Sådan er det nemlig ofte. Accept og det at kunne rumme væg og mangel på motivation får selvsamme væg til at forsvinde og motivationen til at komme tilbage. 

En slags væg hvor græsset er grønnere på den anden side ❤️

Corondagdag #34: første skoledag veloverstået

fireogtredive dage skulle det blive til - 34 - dage. Hjemme med børn, nødundervisning og arbejde, før at vi igen kunne sende poderne afsted i skole - i hhv. 2 klasse og 4. klasse.

Med grundig instruktion om at vaske fingre (vi har set sundhedsstyrelsens film) og set filmen om hvordan det bliver at gå i skole i den her tid.

Så afsted det gik i går morges (onsdag) - med en kæmpe flok sommerfulge i maven hos både børn og voksne. Børnene fordi de er så pokkers bevidste om at de skal vaske hænder rigtigt og at møde deres venner igen, UDEN at måtte kramme og de voksne, når nu vores skønne børn ikke længere skulle passes af os voksne, men derimod lærere og pædagoger på skolen. (yeps, kyllingemor - men det er jo nye tider, med nye anvisninger - og med 4 ugers intenst samvær er det faktisk svært at overlade ungerne til nogle andre, synes jeg).

Det er også nye tider for eftersom vi forældre er forment adgang på skolens matrikel, så måtte de også selv transportere sig hjem på cykel - helt UDEN telefon. Ligesom vi også gjorde for 30 år siden... Og det gik godt - de to 9-årige havde dermed både debut på corona-skole dag 1 - PLUS cykle alene hjem fra skole for første gang. De to 9 årige fik besked på: 1) ikke at komme op at skændes i trafikken; 2) trække over alle vejkryds i fodgængerfeltet; og 3) passe på hinanden. En halv time senere kom Storemusen hjem, forpustet, glad og tilfreds...

Det gik så fint - de kom hjem, stolte over at kunne klare at komme hjem selv nu. Og fyldte til bristepunktet med fortællinger om corona-skole: fortællinger om hvor tit de skulle vaske hænder, om hvem de nu går i gruppe med, om hvordan legepladsen er inddelt i zoner, om hvem man må lege sammen med, om hvor mange håndvaske der er sat op, om hvordan undervisningen nu foregår med kun én lærer der underviser i alle fag, om hvordan man nu må være sammen i klassen, på legepladsen osv.

Alt er meget spændende og nyt - så mens pigerne oplevede en hel dag, med kammeraterne, havde jeg den første arbejdsdag fra kl. 8.15-13.30 uden andre afbrydelser end dem jeg selv var ansvarlig for. En special dag for alle :)

Lidt om skolebørn i krisetider

"og hermed lukker jeg for Danmark" - sådan cirka sagde statsministeren for godt 33 dage siden, en sen aftentime - for alle der har mulighed for det skal holde deres børn hjemme fra i morgen, torsdag den 12.3.2020

Storemusen ville gerne afsted torsdag - så det kom hun - hun går i 4. og vi synes hun skulle have mulighed for at sige ordentlig farvel til skolen og kammeraterne. Twinserne blev hjemme og havde en hyggedag (der kom mange flere af den slags hyggedage). Jeg blev som statsansat på universitetet også hjemsendt med beskeden om at al undervisning og vejledning fremadrettet skal foregå online.

ONLINE!?! Der er et andet indlæg om online undervisningen i pipelinen...

Corona-uge #1
Vi skulle lige lande i den nye situation, hvem arbejder hvornår, hvem har børnene hvornår, og hvordan tackler man sin egen usikkerhed og frustration oven i børnenes ditto? Jeg var fuldstændig fladmast når jeg ramte sofaen om aftenen, men fandt heldigvis ro i min yogapraksis (herom senere i et andet indlæg). Vi lavede skemaer til børnene - som de måtte udfylde med skoleopgaver om morgenen til morgenmaden, manden lavede opgaver med dem, mens jeg arbejdede - for manden, der er i en udviklingsafdeling måtte godt gå på arbejde hver eftermiddag... hvor jeg så havde børnene.

Corona-uge#2
Yay, vi landede i en slags ny-normal. Eller ihvertfald var de fleste dage ok-agtige, som jeg husker det nu på afstand - jeg fik vidst nok en enkelt eller to total nedsmæltninger, noget med at råbe ad manden, og også lidt ungerne (undskyld) for jeg var virkelig presset over alt det nye undervisning, og mit arbejde og hele det nye - jeg er ikke super-kvinde hvad andgår omstillingsparathed må jeg erkende.

Corona-uge #3
Ny hverdag landede mere og mere - skoletid om formiddagen, arbejdstid til mig om formiddagen, arbejdstid til manden om eftermiddagen, og lidt arbejde til mig om aftenen. Børnene var ultra seje - langt de fleste dage. Storemusen havde seriøse nedture, massiv ked-af-det-hed og et savn af både skole og svømning så det nåede sådanne dimensioner, at vi talte længe med klasselæreren om hvad vi skulle gøre... Resultatet og mange snakke med gode klasselærer B gik det - nogle dage bedre, andre dage mindre godt - men Storemusen fortalte - uanset hvad jeg gør, så har jeg altid en ked-af-det hed der ligger og lurer. F*** her var jeg udfordret, og måtte tude lidt i telefonen af og til.

Corona-uge #4
Lige som ny-corona-hverdag var landet, skulle vi omstille igen - for nu var der dømt ferie - men hvordan holder man ferie når man har været hjemme i så lang tid?! Jamen man dropper skolearbejde, dropper de nogenlunde tidlige morgener, og spiser blødkogte æg, drikker (lidt) mere kaffe og hygger lidt mere med haven. Jeg arbejdede dog stadig om formiddagen, for endelig at komme lidt længere til bunds i opgaverne, men pigerne holdt helt fri. Vi var i haven, var på tur, og så film, en aktivitet vi i øvrigt har "lavet" næsten hver aften i disse tider. Set film! Fantastisk familie-aktivitet :)

I dag rammer så en ny hverdag - for alle tre skal i skole igen. På en måde trist, for lige som vi havde fundet en hverdag - så skal de afsted igen. Jeg arbejder hver formiddag, og så kommer de hjem straks som det ringer ud.

Så må vi se - hvordan ny-corona hverdag ser ud fremadrettet...

Lidt om at bage sig igennem krisen

Jeg ved ikke helt hvad der skete med mig den aften da Statsministeren lukkede landet ned. Jeg besluttede mig i al fald til at kæbe noget gær og mel. Og så greb det om sig... 

Dag 1 bagte jeg havre/spelt franskbrød som jeg altid gør. Det er vores morgenmad. 

Dag 2 var alt rugbrød i Miles omkreds udsolgt. Så jeg satte en surdej over. For om ikke andet kan jeg da bage noget rugbrød (hvorfor tror vi at det er komplet umuligt at komme igennem krisen uden rugbrød er mig en gåde?!)

Dag 3 og 4 passede og nussede jeg min surdej 

Første corona uge hjemme fik jeg bagt

Franskbrød et par gange. Plus noget rugbrød. Og kage. For hvis der er krise er kage godt. Altid. 

Kager der er bagt og spist med søde naboers hjælp:

Vafler

Hindbær roulade 

Marmorkage 

Chokoladekage 

Drømmekage 

Amerikanske pandekager 

Klatkager 

Antal franskbrød bagt og spist

Omkring 24 (bager tre ad gangen / to gange om ugen) 

Antal rugbrød bagt og spist 

Omkring 6

Har ikke det nøjagtige tal! 

Nu har vi passeret dag 33 og jeg har stadig samme bagelyst - holder surdejen i live, drømmer om en bagekruv så jeg også kan bage brød i kurv og pønser på at kaste mig Iver surdejsboller. 

Så ja - jeg har virkelig bagt mig gennem Coronatiden. Det har mine yndlingsmennesker og naboerne nydt godt af. For dem har vi mødtes med. Over en kop kaffe på cafe fodkold (vores regnvandstønde) uden snakkene over kaffen med gode naboer ville jeg virkelig ha blevet sindsyg. For manner jeg savner kollegaer det sociale at være sammen med nogen og snakke om stort og småt - savner savner savner ❤️❤️❤️

Coronatanker dag #32

Aldrig har jeg bagt så meget som de sidste 32 dage. 

Efter jeg startede min surdej på corona dag 3 har jeg bagt rugbrød. Så franskbrød til morgenmad. Kager. (Bemærk flertal)

Jeg har virkelig fundet min bagelyst igen. Og det er dejligt. 

Derudover har jeg cyklet mig gennem krisen. Og løbet. For hvis der er noget jeg kan så er det at tænke, tude og reflektere i mit sportstøj. 

Jeg har naturligvis også arbejdet. Og undervist online. Og haft hjertebanken. Og tænkt tanker som kommer det nogensinde det at bli normalt igen. Og hvad er normalt egenligt. Og hvad vil jeg tage med fra undtagelsestilstand til ny normal og hvad tager jeg med mig fra gammel normal til ny hverdag. 

Alt det vil jeg bruge de næste mange indlæg på at fortælle. For jeg kan mærke jeg skal holde noget fast. Holde fast k en situation som måske måske ikke kommer igen. Men som er så fundamentalt anderledes at jeg har fået skrivelysten tilbage. Så Honey - I am back.