Jeg faldt over nogle gamle indlæg med gamle billeder fra bloggens første leveår. Og så kom jeg til at tænke - lidt frem og lidt tilbage - så here it goes...
Jeg har blogget i fire - f i r e - år. Og der er løbet meget vand i åen siden bloggens spæde begyndelse.
For fire år siden havde jeg ikke tænkt over hvor længe jeg ville blogge, for det var bare sådan lidt et forsøg for sjov. Jeg er virkelig kommet langt omkring i de næsten 600 indlæg som ligger i bloggens arkiv.
Dengang - i 2012 - der var pigerne stadig virkelig små. Indlæggene handlede meget om at holde skruen i vandet - om struktur, om hvordan manden og jeg fik enderne med tre blebørn (!!!) til at nå. Det handlede om overlevelse sagt på den hårde måde.
Det har handlet lidt om arbejdsløshed - det handlede om at få et arbejde, som jeg engang troede var min hylde - om glæder ved penderlivet - som siden hen viste sig ikke helt at være den rette hylde - for den har jeg fundet nu.
Undervejs (i bloggens levetid) blev jeg ramt af stressens klamme hånd - og I kunne følge med i min rejse - projekt oplad dig selv, og hvordan jeg landede den.
Det har handlet om kærlighed til manden min, som jeg på mandag har været gift med i syv år, og som jeg elsker mere og mere for hver dag der går. Og naturligvis om børnene - vores tre fantastiske trutter.
Det har handlet rigtig meget om løb og motion, om mindfullness og yoga, og her på det sidste også om strik. Tre ting, som betyder virkelig meget for mig. Gode ting som ud over sjove oplevelser med min lille værdifulde familie, giver energi.
I det hele taget giver bloggen et rigtig godt billede af hvordan jeg har forandret mig gennem de sidste år. Fra at være mor med stort M, hvor fokus virkelig har været på børnene til at jeg har fundet nogle (nye) sider af mig selv - nu hvor pigerne er fem, fem og syv. Så på den måde er bloggen en virkelig værdifuld digital hukommelse, som jeg håber pigerne på et eller andet tidspunkt måske synes kunne være sjovt at læse. Jeg har taget nogle valg undervejs - fra at nævne pigernes navne og vise billeder er de blevet til Tiller, Tuller og Storemusen, og billeder er kun med yderst sjældent, og ofte helt uden ansigter. Ikke fordi de skal være anonyme eller jeg er bange for at de bliver genkendt (så stor er bloggen dog alligevel ikke) men fordi de ikke selv har valgt at være med. Det er min beslutning, mit frirum, og mit sted hvor jeg skriver om dele af vores hverdag, og vores liv.
torsdag den 8. september 2016
Lidt om den nye børnehave, vol 2.
Nu har pigerne efterhånden gået i ny børnehave her i byen ved sundet i bum bum, lad mig se - 7 uger - eller 1½ måned. Og det går simpelthen så godt!!
Igår var jeg til møde over i børneren, for at gøre status på den her indkøring, som var varslet som "åhhh, det kan godt blive en lidt hård nød, vi oplever tit at ældre børn er svære at få til at falde til..." så jeg skal være ærlige og sige, vi var noget spændte da vi den sidste onsdag i vores sommerferie startede pigerne i ny børnehave. Jeg har skrevet om de første dage her - for det med "her går det godt" - har stort set ikke forandret sig o v e r h o v e d e t.
Nu har vi så også bare pædagogens ord på vores indtryk af pigernes gode trivsel det nye sted. For hun bekræftede os i at de virkelig har det godt, de hygger sig, har fået nye veninder, er gode til at lege, bliver delt i alle aktiviteter hvor det er muligt, men vi skal da ikke gøre noget ved deres unikke bånd - for der er ingen tvivl om at de har noget sammen, som er en styrke, som søde J fortalte igår. Der bliver stillet andre krav til pigerne det nye sted. Fx svarer man når man bliver spurgt om noget - svarer man ikke, jamen så er der en konsekvens i form af - at så ved jeg jo ikke hvad du vil, så må du blive her indtil du ved hvad du vil (Og det er ok, at være inde, man må også gerne gå ud, hvis man har lyst til det - men det handler om at sige og tale) - og det var en af de helt store udfordringer det gamle sted - der blev vi ofte mødt med "pigerne snakker ikke til os"...
Jeg blev simpelthen så glad og også lettet. For der er ingen tvivl om at det har været en af de største udfordringer (mentalt) - det med at hive børnene op med roden og flytte dem til ny by, nyt hus, nyt lokalområde, og nye institutioner. Jeg er ikke selv god til de her skift, og det er sikkert det der har lagt en solid bund af bekymring i maven på mig op til den her flytning. Den er gjort til skamme. Helt og aldeles. Bekyre mig - behøves jeg ihvertfald ikke at gøre (super med mig, så er der en ting mindre på "todo" listen ;) men også ret tankevækkende, hvor meget ens tanker betyder for ens generelle velbefindende, for jeg er kun blevet gladere i takt med at jeg kunne se og fornemme på pigerne at de overhovedet ikke havde problemer med ny børnehave og institutionsskiftet... og Storemusen, hun trives nu efterhånden også det nye sted - men det kommer lige i et andet indlæg ;)
Igår var jeg til møde over i børneren, for at gøre status på den her indkøring, som var varslet som "åhhh, det kan godt blive en lidt hård nød, vi oplever tit at ældre børn er svære at få til at falde til..." så jeg skal være ærlige og sige, vi var noget spændte da vi den sidste onsdag i vores sommerferie startede pigerne i ny børnehave. Jeg har skrevet om de første dage her - for det med "her går det godt" - har stort set ikke forandret sig o v e r h o v e d e t.
Nu har vi så også bare pædagogens ord på vores indtryk af pigernes gode trivsel det nye sted. For hun bekræftede os i at de virkelig har det godt, de hygger sig, har fået nye veninder, er gode til at lege, bliver delt i alle aktiviteter hvor det er muligt, men vi skal da ikke gøre noget ved deres unikke bånd - for der er ingen tvivl om at de har noget sammen, som er en styrke, som søde J fortalte igår. Der bliver stillet andre krav til pigerne det nye sted. Fx svarer man når man bliver spurgt om noget - svarer man ikke, jamen så er der en konsekvens i form af - at så ved jeg jo ikke hvad du vil, så må du blive her indtil du ved hvad du vil (Og det er ok, at være inde, man må også gerne gå ud, hvis man har lyst til det - men det handler om at sige og tale) - og det var en af de helt store udfordringer det gamle sted - der blev vi ofte mødt med "pigerne snakker ikke til os"...
Jeg blev simpelthen så glad og også lettet. For der er ingen tvivl om at det har været en af de største udfordringer (mentalt) - det med at hive børnene op med roden og flytte dem til ny by, nyt hus, nyt lokalområde, og nye institutioner. Jeg er ikke selv god til de her skift, og det er sikkert det der har lagt en solid bund af bekymring i maven på mig op til den her flytning. Den er gjort til skamme. Helt og aldeles. Bekyre mig - behøves jeg ihvertfald ikke at gøre (super med mig, så er der en ting mindre på "todo" listen ;) men også ret tankevækkende, hvor meget ens tanker betyder for ens generelle velbefindende, for jeg er kun blevet gladere i takt med at jeg kunne se og fornemme på pigerne at de overhovedet ikke havde problemer med ny børnehave og institutionsskiftet... og Storemusen, hun trives nu efterhånden også det nye sted - men det kommer lige i et andet indlæg ;)
onsdag den 7. september 2016
Lidt om at lade strikketøj ligge
Mor, så ligger du din jakke væk, og strikker min cardigan ik.?! det var sådan cirka den konklusion Tuller nåede til i går aftes, da jeg fortalte hende at NU havde jeg bestilt garn til hendes cardigan, så jeg e n d e l i g kunne komme igang med at strikke den.
Og cardiganens fremdrift skulle ihvertfald ikke stoppes af en høstjakke til mig - nu garnet nok kom idag (eller allersenest i morgen). Og da vi skal på tur i weekenden, som indebærer god mulighed for bilstrik (det gør alle ture nu egentlig, når manden er med, for det er for det meste (læs altid) ham der kører...) så er det oplagt at gøre et ordenligt indhug i cardiganen, hvor jeg efterhånden kender "the game" og kan mønster mv. næsten uden ad.
Så nu, blir høstjakken parkeret - for at strikke endnu en catriona jakke - Storemusens er jo allerede færdig og i brug, ligesom Tiller også har taget sin i brug. Og det blir den absolut sidste jeg strikker lige foreløbig, for tre af samme model inden for tre måneder må være rigelig :)
Jeg har naturligvis bestilt garnet hos min yndlingsgarnpusher - Kenneth fra Garnudslag i Gug, for jeg synes at deres Cotton-Wool egner sig bedre til at strikke jakken i end det oprindelige garn fra Sandnes. Med i den virtuelle indkøbskurv røg også tweed garn i pink (!!) som jeg vil udfordre min egen gaderobe med her til vinter. For jeg trænger til andet end grå, mørkeblå, mellemblå og lysegrå. Så strikkelisten bliver længere - og længere, men aftalen er du starter altså nu, mor. Og lader dit strikketøj ligge, ik?! Og som den gode mor jeg er - sagde jeg naturligvis ja, Tuller, det gør jeg - og jeg strikker hele vejen i bilen i weekenden, så den snart er klar til dig, skat!
Og cardiganens fremdrift skulle ihvertfald ikke stoppes af en høstjakke til mig - nu garnet nok kom idag (eller allersenest i morgen). Og da vi skal på tur i weekenden, som indebærer god mulighed for bilstrik (det gør alle ture nu egentlig, når manden er med, for det er for det meste (læs altid) ham der kører...) så er det oplagt at gøre et ordenligt indhug i cardiganen, hvor jeg efterhånden kender "the game" og kan mønster mv. næsten uden ad.
Så nu, blir høstjakken parkeret - for at strikke endnu en catriona jakke - Storemusens er jo allerede færdig og i brug, ligesom Tiller også har taget sin i brug. Og det blir den absolut sidste jeg strikker lige foreløbig, for tre af samme model inden for tre måneder må være rigelig :)
Jeg har naturligvis bestilt garnet hos min yndlingsgarnpusher - Kenneth fra Garnudslag i Gug, for jeg synes at deres Cotton-Wool egner sig bedre til at strikke jakken i end det oprindelige garn fra Sandnes. Med i den virtuelle indkøbskurv røg også tweed garn i pink (!!) som jeg vil udfordre min egen gaderobe med her til vinter. For jeg trænger til andet end grå, mørkeblå, mellemblå og lysegrå. Så strikkelisten bliver længere - og længere, men aftalen er du starter altså nu, mor. Og lader dit strikketøj ligge, ik?! Og som den gode mor jeg er - sagde jeg naturligvis ja, Tuller, det gør jeg - og jeg strikker hele vejen i bilen i weekenden, så den snart er klar til dig, skat!
tirsdag den 6. september 2016
Lidt om pæne ord
Storemusen er fantastisk (naturligvis heeelt objektivt set ;) i aftes da vi sad og læste... Eller rettere hun sad og læste for mig mente hun lige pludselig:
Ikke er sådan et pænt ord.
Hvorfor? Spurgte jeg.
Bare fordi der er pænt. Jeg ville ønske det stod i hver sætning.
Jeg smilte og krammede hende. Og grinede lidt. Af ren og skær kærlighed. Hvor er hun sød og betænksom min store skønne pige.
Har tænkt lidt over om jeg har et særligt ord jeg synes er pænt. Kan lige nu ikke komme På noget - andet end at jeg altid har nydt at skrive eller. Det glider godt ud af pennen. Især i skråskrift. ;)
Lidt om langsomme weekender
Weekenden der lige er gået var en langsom en af slagsen - og jeg elsker langsomme weekender, hvor jeg kommer ned i gear og giver mig og os tid til at gøre lige hvad vi har lyst til og behov for at gøre.
I fredags indviede vi endelig gilde-salen - sammen med en flok kollegaer fra mandens arbejde. De havde haft afdelings dag, og havde for nogle uger siden spurgt til om det ikke var på tide at se den fine gildesal de havde hørt så meget om. Så de kom, 15 mand og en kvinde høj til aftensmad - som var bestilt og hentet på den lokale kro. Og der var rigelige mængder mad - så meget at vi resten af weekenden levede som grever og baroner, både til frokost, og aftensmad - både lørdag og søndag.Og kunne give lidt af "firser-laks-og-reje-lagkagen" til naboerne - og et gedigent stykke kage også (hindbærrand). Det gjorde sikkert også sit til at weekenden føltes langsom, for der var ingen bekymringer om at skulle lave aftensmad (eller frokost for den sags skyld)- næh, vi fik bare de lækkerier som køleskabet gemte!
Lørdag gik ret langsomt, men dog hurtigt, for der var jo svømning på programmet. Det var et hit, selvom Tiller ikke mente hun på nogen måde skulle afsted. Storemusen glædede sig og kunne næsten ikke vente til det blev frokosttid, og Tuller - var med på jeg glæder mig vognen. Jeg fik svømmet mine baner, og efter 30 minutter (aaaaaalt for kort tid, mor, aaaalt for kort tid - og i mit stille sind sendte jeg en million taknemmlige tanker til sommerferiens svømmecamp, for sådan har det ikke altid været, langt fra faktisk)- kunne jeg hente tre glade (og kolde) svømmetrutter ved bassinkanten.
Søndag gik med alverdens gode gøremål - en tur i Ikea med Tiller (alenetid med en twin, eller i det hele taget bare med et barn) for at bytte nogle låger som vi havde købt i den førkerte størrelse #bummer. En tur til Bauhaus' drive in afdeling for at hente skyggelister (manden, Storemusen og Tuller) og en eftermiddag der druknede i regn. I ordets bogstaveligste forstand. Så der var dømt indeaktiviteter, kaffe i rigelige mængder, lidt rengøring og alle sådan nogle weekend ting. Så weekenden var virkelig god ved os. Jeg er nået et godt stykke videre med høstjakken, men lægger den på hylden ny, for Tuller tripper og vil så gerne have sin catrionajakke, så den må jeg hellere få på pindene. Og da weekenden (den der kommer) byder på flere timers biltur - er bilstrik jo lige sagen - for at komme godt igang med Tullers jakke.
Og nu, sidder jeg hjemme, skal til at lave en årnli' balje stempel kaf', for jeg skal skrive endnu et interview ud - og til det kræves kaffe (og ro). Over and out herfra :)
I fredags indviede vi endelig gilde-salen - sammen med en flok kollegaer fra mandens arbejde. De havde haft afdelings dag, og havde for nogle uger siden spurgt til om det ikke var på tide at se den fine gildesal de havde hørt så meget om. Så de kom, 15 mand og en kvinde høj til aftensmad - som var bestilt og hentet på den lokale kro. Og der var rigelige mængder mad - så meget at vi resten af weekenden levede som grever og baroner, både til frokost, og aftensmad - både lørdag og søndag.Og kunne give lidt af "firser-laks-og-reje-lagkagen" til naboerne - og et gedigent stykke kage også (hindbærrand). Det gjorde sikkert også sit til at weekenden føltes langsom, for der var ingen bekymringer om at skulle lave aftensmad (eller frokost for den sags skyld)- næh, vi fik bare de lækkerier som køleskabet gemte!
Lørdag gik ret langsomt, men dog hurtigt, for der var jo svømning på programmet. Det var et hit, selvom Tiller ikke mente hun på nogen måde skulle afsted. Storemusen glædede sig og kunne næsten ikke vente til det blev frokosttid, og Tuller - var med på jeg glæder mig vognen. Jeg fik svømmet mine baner, og efter 30 minutter (aaaaaalt for kort tid, mor, aaaalt for kort tid - og i mit stille sind sendte jeg en million taknemmlige tanker til sommerferiens svømmecamp, for sådan har det ikke altid været, langt fra faktisk)- kunne jeg hente tre glade (og kolde) svømmetrutter ved bassinkanten.
Søndag gik med alverdens gode gøremål - en tur i Ikea med Tiller (alenetid med en twin, eller i det hele taget bare med et barn) for at bytte nogle låger som vi havde købt i den førkerte størrelse #bummer. En tur til Bauhaus' drive in afdeling for at hente skyggelister (manden, Storemusen og Tuller) og en eftermiddag der druknede i regn. I ordets bogstaveligste forstand. Så der var dømt indeaktiviteter, kaffe i rigelige mængder, lidt rengøring og alle sådan nogle weekend ting. Så weekenden var virkelig god ved os. Jeg er nået et godt stykke videre med høstjakken, men lægger den på hylden ny, for Tuller tripper og vil så gerne have sin catrionajakke, så den må jeg hellere få på pindene. Og da weekenden (den der kommer) byder på flere timers biltur - er bilstrik jo lige sagen - for at komme godt igang med Tullers jakke.
Og nu, sidder jeg hjemme, skal til at lave en årnli' balje stempel kaf', for jeg skal skrive endnu et interview ud - og til det kræves kaffe (og ro). Over and out herfra :)
fredag den 2. september 2016
Lidt om børnenes efterårsaktiviteter...
I morgen starter svømningen igen. Egentlig skulle det ha været om tirsdagen alle tre trutter skulle svømme men efter lidt frem og tilbage ombestemte vi os for nogle uger siden. Der var stadig ledige pladser om lørdagen - så det blev lørdag. Midt på dagen - i stedet for tirsdag sidst på dagen.
Jeg forventer mere oplagte børn. Børn der ikke drejser om af træthed og på en eller anden måde alligevel havde haft bedst af at være hjemme i stedet for at plaske rundt i den næsten lokale svømmehal. Pigerne glæder sig ihvertfald. Det gør jeg egentlig også. For deres svømmetid betyder også svømmetid for mig.
Jeg har nemlig besluttet at jeg også hopper i badedragten i den halve time hvor pigerne svømmer. For forældre er forment adgang til hallen hvor undervisningen fonder sted. Og det passer mig egentlig fint af helt og aldeles egoistiske årsager. Så er der en halv times legitim svømmetid til mig ;) nu prøver jeg det. Fungerer det ikke må jeg ty til strikketøj eller bøger. Eller løbesko. Kender nemlig en bette rute på fem km som kunne tilbagelægges mens pigerne svømmer.
Jeg forsøger så vidt muligt at lægge min egen træning til og fra noget jeg alligevel skulle have ordnet. Løbe til apotek og hente piller eksempelvis... Løbe til børner og afl børn er en anden mulighed. Svømme mens pigerne selv er i vandet. Løbe i frokostpausen for at få luft til hovedet. Svømme inden arbejde om morgenen... For når jeg først rammer sofaen om aftenen er jeg så vandvittig svær at få op igen... Så på den måde fungerer efterårets svømning også som
Efterårsaktivitet for mig :)
torsdag den 1. september 2016
I september glæder jeg mig til...
Endelig blev det september, min yndlingsmåned - kølige morgener, med dug på ruden, varme eftermiddage med bare tæer i sandalerne. Sol der stadig varmer, men duften af efterår der efterhånden indfinder sig. Modne æbler og pærer på træerne i haven - hygge inde når mørket falder på - tidliger for hver dag der går. Jeg elsker september.
I september vil jeg...
# strikke høstjakken færdig, det må ku nås tænker jeg
# bestille ny uld hos min yndlingsgarnpusher, til en catrionajakke til Tuller og en løvfaldsjakke til mig.
# nyde haven og solen alt det jeg overhovedet kan
# meditere mere, jeg trænger
# få styr på mine sengetider igen, lige pt. blir klokken alt for mange gange 22.30 før jeg rammer dyne og pude
# bevare madpakkegejsten
# svømme to gange om ugen
# være glad (særligt om morgenen)
August er gået hurtig, og så alligevel ikke - fem (næsten) hele uger, har den varet - jeg har virkelig produceret noget på bloggen - 16 indlæg er det blevet til - og der er kommet nye læsere til - velkommen til! Samtidig er der også kommet (mere) gang i bloggens kommentarfelt! Tak - af hjertet tak for jeres dejlige kommentarer :)
På min augustliste havde jeg en masse gode ting. Jeg er faldet til - børnene er faldet til - hver dag nyder jeg hus og have, og jeg mener det - jeg n y d e r roen der sænker sig over mig når jeg tager nøglen frem og låser op til hus og have, kommer hjem og er sammen med børnene om eftermiddagen. Jeg tror stadig af og til det hele er en drøm, så glad er jeg! Hverdagsopstarten har været god, meget lidt hektisk, og virkelig rar. Jeg har forsøgt at hygge om børnene og manden når vi er kommet hjem. Jeg har strikket Tillers cardigan færdig, og er godt igang med næste projekt. Jeg fik i den grad nydt weekenderne, men måtte sande at også duracell-mutti her har en grænse for "weekend-aktivitets-niveau" og brugte en hel uge på at glæde mig til at det endelig blev fredag igen. Det satte tingene lidt i perspektiv, og jeg lagde duracell-mutti på hylden igen, og erstattede hende med hende der passer på sig selv, for sådan ved jeg, jeg holder længst ;)
Så ja, august har været lang, men meget, meget dejlig! Og jeg er så taknemmelig for at vi i sin tid tog skridtet købte et hus et heeeeelt andet sted end først tænkt.
Listerne har nu eksisteret i godt et år på bloggen, så derfor er der fra nu af et tilbageblik - til samme måned, bare året før... læs her om august 2015, hvis du har lyst :)
I september vil jeg...
# strikke høstjakken færdig, det må ku nås tænker jeg
# bestille ny uld hos min yndlingsgarnpusher, til en catrionajakke til Tuller og en løvfaldsjakke til mig.
# nyde haven og solen alt det jeg overhovedet kan
# meditere mere, jeg trænger
# få styr på mine sengetider igen, lige pt. blir klokken alt for mange gange 22.30 før jeg rammer dyne og pude
# bevare madpakkegejsten
# svømme to gange om ugen
# være glad (særligt om morgenen)
August er gået hurtig, og så alligevel ikke - fem (næsten) hele uger, har den varet - jeg har virkelig produceret noget på bloggen - 16 indlæg er det blevet til - og der er kommet nye læsere til - velkommen til! Samtidig er der også kommet (mere) gang i bloggens kommentarfelt! Tak - af hjertet tak for jeres dejlige kommentarer :)
På min augustliste havde jeg en masse gode ting. Jeg er faldet til - børnene er faldet til - hver dag nyder jeg hus og have, og jeg mener det - jeg n y d e r roen der sænker sig over mig når jeg tager nøglen frem og låser op til hus og have, kommer hjem og er sammen med børnene om eftermiddagen. Jeg tror stadig af og til det hele er en drøm, så glad er jeg! Hverdagsopstarten har været god, meget lidt hektisk, og virkelig rar. Jeg har forsøgt at hygge om børnene og manden når vi er kommet hjem. Jeg har strikket Tillers cardigan færdig, og er godt igang med næste projekt. Jeg fik i den grad nydt weekenderne, men måtte sande at også duracell-mutti her har en grænse for "weekend-aktivitets-niveau" og brugte en hel uge på at glæde mig til at det endelig blev fredag igen. Det satte tingene lidt i perspektiv, og jeg lagde duracell-mutti på hylden igen, og erstattede hende med hende der passer på sig selv, for sådan ved jeg, jeg holder længst ;)
Så ja, august har været lang, men meget, meget dejlig! Og jeg er så taknemmelig for at vi i sin tid tog skridtet købte et hus et heeeeelt andet sted end først tænkt.
Listerne har nu eksisteret i godt et år på bloggen, så derfor er der fra nu af et tilbageblik - til samme måned, bare året før... læs her om august 2015, hvis du har lyst :)
Abonner på:
Opslag (Atom)
