tirsdag den 17. marts 2015

Tanker om at afslutte en afhandling

Jeg er tæt på nu - i morgen - sætter jeg det allersidste punktum i min afhandling. Bevares - der er sikkert nogle ting der skal rette og skrives igennem når jeg læser den igennem fra ende til anden - og når jeg får kommentarer fra vejleder og kollegaer. Det er også helt fint. Så det sidste punktum er måske en lille bitte overdrivelse.  Men det skrivearbejde som jeg har gjort det i - de sidste to måneder for at skrive omslaget som binder mine fire artikler sammen - der udgør afhandlingen er færdig. 

Jeg er virkelig stolt af mig selv. Jeg skal knibe mig selv i armen over at det virkelig er sandt. Jeg har drukket rom for at fatte at jeg næsten er færdig. Jeg havde jo nærmest afskrevet afhandlingen for et år siden - lagt den på hylden so to speak og nu når jeg det alligevel. Et år efter mit forår fra helvede. Sådan! Det er så uvirkeligt og så fedt på samme tid. Med jævne mellemrum får jeg lyst til at skrige af begejstring - ja jeg gjorde det fandeme. 

Jeg kommer lige så stille og roligt ud på den anden side af 'skrive tunellen' - foråret er på vej. Pigerne leger sammen, aftensmaden koger og passer sig selv, det er tirsdag og jeg skal svømme i aften. Det kan næppe blive bedre vel?!? Lige nu handler det bare om at være i den glæde og det nu - og nyde øjeblikket - og være i den lykkefølelse jeg har og har og er i fordi i morgen - der sætter jeg det sidste punktum i den første samlede udgave af afhandlingens omslag :) 

God tirsdag derude. 


fredag den 13. marts 2015

Konklusion - tjek

Jeg har netop sat det sidste punktum i min konklusion. Nu gælder det 'future perspectives'. Har jeg fortalt at jeg synes det er vildt. stort. og vandvittigt at være så tæt på at være færdig?

Jeg er pisse stolt af mig selv!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

og det er den fedeste følelse. Så fed at jeg igår, da jeg var ude at løbe blev nødt til at råbe YES. Det er simpelthen så dejligt - jeg nyder det [den følelse altså].

Så nu vil jeg drikke en kop kaffe i solen, og tænke over, hvordan jeg starter afsnittet om 'future perspectives' og så ellers glæde mig over det er fredag, weekenden står foran døren, og der er 14 dage til vi holder påskeferie.

Livet er skønt.

onsdag den 11. marts 2015

Forår jeg elsker dig

Forår er simpelthen den bedste årstid. Synes jeg. Dette forår er måske noget mere særligt end de andre. Det føles ihvertfald mere lyst - mere solrigt... Forår er 
Luftens frisk-hed
lyset især lyset
saften og kraften i planterne
Solens varme stråler
At nyde en kop kaffe udenfor uden at fryse en vis legemesdel i laser
Mindre tøj
Udendørsliv

- alt sammen ting jeg virkelig sætter stor pris på. - man kan jo ikke andet end at blive glad. Helt ned i maven. Og mere til... Og glæde er godt for sjælen! 

Samtidig sætter dette forår også mit sidste forår i perspektiv. Synes jeg. Jeg har mig selv med. Også i det arbejdsraseri jeg lige for tiden har gang i. Jeg kan det - jeg kan det kun fordi jeg har fået styr på hvad jeg kan og hvad ikke. Jeg har fået styr på en masse andre ting også. Som gør mig godt. Så nu sidder jeg i stoget på vej ind til arbejde - og er så taknemmelig over at det 1) lykkedes at skifte arbejde væk fra pendleri og PrebenLouise og 2) at skrive den afhandling færdig.

Lige om lidt skal jeg mødes med min søde vejleder. Det blir godt. Tror jeg. Om ikke andet fordi vi skal ha himbærsnitter :) god onsdag derude. 

Over and out herfra. 

tirsdag den 10. marts 2015

Konsekvensen af voldskriveri...

...er en absolut ikke-effektiv dag. Hjernen er tom, tom for ord, tom for formuleringer - den vil ikke - jeg trænger til frisk luft og jeg kan ikke tænke klart.

Jeg har været oppe på arbejdet i skoven idag - det den opmærksomme læser kender som 'mors arbejde' - jeg har haft 117 forskellige ting jeg også lige skulle (som alle ikke rigtigt handlede om min afhandling) - som fx møde om en forestående ansøgning til et par millioner - jeg håber den kommer i hus. Det ville dæleme være sejt. Jeg har drukket kaffe, snakket med kollegaer, talt og opgjort timer, læst korrektur på afhandlingens konklusion (ja den tager vi lige igen, jeg er faktisk ved at konkludere noget virkelig klogt #tøhø), skrevet sammen med nogle studerende som kan bruge det jeg har arbejdet med i løbet af de sidste mange år... fedt!! - og sendt dem nogle artikler og bestilt regntøj til Trunterne.

En på mange måde enormt effektiv dag (ifht. alle de ting jeg faktisk har nået...) - men godtnok også vildt ineffektivt - skal jeg se med de onde-nu-skal-du-skrive-afhandlingen-færdig briller. Men min kollega har et stykke papir liggende på sit skrivebord hvor der står: Mindfulness - vil i praksis sige at vågne op, og være sin egen bedste ven. Og da jeg jo praktiserer mindfulness vil jeg bruge denne dag som anledning til at tænke de tanker om mig og til mig - du har været så flittig de sidste uger, derfor er det jo ikke unormalt at have en off-dag. Tag tidlig fri, nyd solen og dine børn, i morgen - der er du effektiv igen. Lige netop sådan ville jeg sige til en god veninde, hvis det var hun brokkede sig over hendes egen ineffektivitet efter et sandt arbejdsraseri.

Således var ordene på en solbeskinnet tirsdag - nu vil jeg tage jakken på, pakke mine ting, og gå en tur i skoven inden jeg henter børnene. Over and out herfra.

mandag den 9. marts 2015

I skoven - den første forårsdag

I skoven:
er alting bare lettere
er der højt til loftet
er der god stemning
er der skønt, og grønt

Og grønt er som bekendt godt for sjælen. Og jeg tror at vores tre trutter også (ligesom moderen i allerhøjeste grad) engang imellem trænger til at komme ud!!! De kan bare ikke sige det så klart (så i stedet for at sige de vil ud - begynder de at drille hinanden), som jeg kan jeg bliver nødt til at løbe en tur nu - ellers brænder min hjerne simpelthen sammen blev der sagt. Så er det godt jeg har en overbærende mand, der ved at når jeg siger sådan er det alvor. Og han lader mig løbe, for efter nogle km i løbesko og i frisk luft får han en glad og overskudsramt kone hjem igen.

I lørdags var sådan en dag - hvor jeg havde absolut mental underskud på kontoen. Det resulterede i en mega kort (nærmest ikke eksisterende) lunte. Og når lunten er kort, er det somom pigerne (især de to små) liiiige ved hvor der skal trykkes for at få sagerne til at ekspoldere. Så jeg løb - og kom først tilbage da jeg var blevet god igen...

I går havde vi så besluttet at vi måtte ud i vejret - og køre op til 'mors arbejde'. Tasken, kaffen, trangiaen, det varme vand, kopper, frokost og kanelsukker blev pakket - og på vejen lavede vi et frisk bette pitstop for at proviantere både kakao og pandekager. Og så var der ellers dømt hygge i skoven, leg, mere leg, lidt mad - klatren rundt på 'abegrotten' - finde ud af om myrerne var vågnet - køre lidt på løbecykel (og styrte) og køre mere på løbecykel, og gå på løvejagt, balancere, og meget mere. Det blev til over 4 timer ude-i-vejret-tid - tid hvor der var smil på læberne, der var positiv opmærksomhed, glæde og fantastisk familietid. Det er på ture som disse, hvor alting bare giver mening. Hvor man bliver mindet om, hvorfor man faktisk elsker de her tre skønne børn, og netop denne mand. Fordi vi havde en fest. Hold fast hvor havde vi en skøn søndag. En man kan leve længe på! Så vi kiggede på hinanden, manden og jeg - og han konstaterede pigerne er ligesom dig, de trænger også til at komme ud engang imellem. For at blive nul-stillet, for skoven kan bare noget. Det er jo nogle helt andre børn vi har nu.

Så vi må lige huske, at skoven er godt for sjælen, også for små sjæle :)

onsdag den 4. marts 2015

Weekend i det jyske

For nogle weekender siden besluttede vi det snart igen var tid til at pakke bilen og køre over til Sønderjylland for at besøge trutternes bedsteforældre. Så i fredags tog vi afsted. Jeg havde arbejdet hjemme (hurra, for fleksible arbejdsaftaler) så jeg skulle ikke bruge tid på at transportere mig frem og tilbage fra arbejde, og dermed ikke bekymre mig om alt muligt 'kan jeg nu nå det ene og det andet' så turen til Jylland blev ikke en midnatsforestilling.

Trutterne blev hentet tidligt, vi fik pakket og sat alle de mange ting vi skal have med, frem og med fælles hjælp gik det faktisk ret fikst. Pigerne er virkelig begyndt at være store, og er så glade for at hjælpe til. Så de får lov. Så da kl. var lidt over seks, var bilen pakket, vi var alle spist af, nogle af os var i nattøjet - og vi var klar til afgang lidt i halv syv.

Weekenden var lidt særlig. For det er som om de to små (som jo egentlig ikke er små længer) har opdaget og kastet deres kærlighed i allerhøjeste grad over Ola og Bessemand. Det efterlod Storemusen lidt i et tomrum (for det var ellers hende der gjorde den slags*), men hun var ikke langsom til at opdage, at det tomrum kunne manden og jeg jo pasende udfylde - så hun har nydt der var mulighed for 'alenetid med mor og far' - vi var ude at fange insekter og kigge på dem uden at der var to små trunter i hælene på os**, hun har siddet og hængt på mig, fået alle de nus, og snakke, hun havde behov for uden at blive afbrudt, vi lavede perleplader, løste opgaver i opgavebogen og meget mere - så på den måde var weekenden lidt noget særligt.

Vi har slappet af, hygget, været ude i vejret, jeg har løbet en tur, og bare været sammen. OG her kan vi virkelig mærke at tingene efterhånden er lettere (nemesis - bliv væk - nu håber jeg ikke jeg jinxer noget!!) for vredesudbrudene er blevet mindre, det er som om der er nogen (fx en eller to næsten fire-årige) der er blevet en anelse mere afbalancerede igen. Og det er jo skønt. Så det føles lidt som at vi er i en stime af gode weekender - mere af den slags, tak!

Turen hjemover gik også super, der blev set lidt ramasjang i bilen - og da vi nåede Odense var der absolut ro på den bagerste række, og der var tid til voksensnak og køreslik! Således var vi yderst opladet med familietid da en ny uge startede mandag morgen :) og tænk nu er vi allerede halvvejs, og weekenden venter næsten rundt om hjørnet, solen skinner - og foråret er på vej!

Over and out herfra.

* hun gør det også stadig...
** som jo er et vilkår når man har to små søskende

søndag den 1. marts 2015

I marts vil jeg...

Velkommen marts - velkommen forår. Velkommen lyserer dage og velkommen til den sidste hæsblæsende måned med PhD skriveri. 

I marts vil jeg:
# skrive afhandlingen færdig. Jeg mangler diskussionen - konklusion - perspektiverne. 
# indsende artikel 3 
# skippe større ansøgning afsted om en gedigen sjat penge til mere forskning.
# holde fri når jeg har fri - ikke tjekke arbejdsmailen efter kl 16. 
# nyde at vi har fundet den gode tone i weekenderne og vi faktisk hygger os igen når vi har fri. 
# mærke glæden og give mig selv lov til at være nået så langt. Jf indlægget om rommen
# starte strikkeri til mine små trunter 
# meditere mere og fortsat passe godt på mig selv jf de foregående fire punkter på min to do liste 

Jamen hvordan har februar så været? Ser jeg tilbage - og frem så er the never ending artikel story jo igen at finde på marts listen. Når den (altså det punkt) er væk må jeg virkelig fejre. Jeg nåede godt igang med mit omslag på afhandlingen. Jeg mangler ikke meget jf punkt et på marts listen. Jeg blev færdig med min fine flaskegrønne alpacca trøje. Jeg har den på i skrivende stund. Den er fjerlet og varm. Jeg har fortsat arbejdet på at være god ved mig selv og  nydt familietiden med mand og børn  jf indlægget fra sidste weekend. Vi fin holdt en dejlig fødselsdag for storemusen som lige pludselig er blevet så stor. Tænk at have en næsten skolepige hjemme :) 

Jeg nåede ikke artikel 3 og kom heller ik igang med at strikke til pigerne. Je tror jeg bare siger pyt. For min februar har været god. Så hvis marts bare følger trop...  Så klager jeg ikke. Jeg glæder mig ihvertfald til at se hvad min marts bringer! Må din marts være god ved dig :) 


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...