Hverdagsglimt - tvillinger i trodsalderen

Vi har jo som bekendt to styk piger, der er godt og vel 3½ år, og eftersom vi har prøvet 'den alder' før med Storemusen (fornøjelige indlæg om raseri, positiv opmærksomhed, og udfordringer kan nævnes som eksempler). Ligesom jeg også har fortalt lidt om vores udfordringer med trunterne her.

Det gode ved at have tvillinger er jo så at 'umuligus' er en never ending story. For når den ene kegler rundt på gulvet - skriger - eller nægter det ene, andet eller tredje. Opfører den anden af twinsene sig som et lille englebarn. Og - hep hey - så kan man jo bytte 'roller' som det passer en - resultatet er: et styk Umulius barn on and off hele tiden... Ligesom det også skete i morges - hvor Tuller nægtede en del ting... (red. jeg ved virkelig ikke hvad hendes kamp drejede sig om - den gik fra at hun synes det var yderst urimeligt, at hun ikke måtte spise rosiner med jogurt til morgenmad - forældrene mente der også skal havregryn ovenpå... , at hun gerne ville have Tillers gamacher på, til at hun frøs og ikke kunne gå - så verden var bare et urimeligt sted for Tuller at være i morges. Det kan så hænge sammen med, at jeg vækkede en meget tungt sovende lille mus kl. lidt i syv...men det er jo hverdag 4 dage endnu, og så må man altså op for at nå børneren/arbejde)...

Det der gang på gang slår os, er at når den ene af de to 'små' er sur og ked over at der stilles (ifølge barnet) urimelige krav - så er den anden ovenpå, og opfører sig eksemplarisk, og viser et overskud der er en 5½ årig værdig. Ikke fordi vi på nogen måde har italesat 'nu er x sur, så må du opføre dig pænt/gøre hvad vi siger' men mere måske for at vise, jeg kan ihvertfald godt når nu søster ikke kan... Det er jo dejligt kan man sige - så har vi 'kun' et sted at skulle kæmpe, men når man så har to børn på præcis samme alder - så føles det af og til som om man 'kæmper opdragelseskampen' uafbrudt. Men - (for der er jo altid et men) - vi synes nu, at vi nærmer os enden af tunnellen - for der er færre og færre nedsmeltninger, og dem der kommer minder os blot om at vi skal huske at være taknemmelige over for at pigerne er store, og langt hen ad vejen er nogle skønne piger, der virkelig gør hvad vi siger - jf. indlægget fra igår :)

Et lettere uskarpt billede af trunterne - de stribede gamacher var et af kriserne i morges...

Den skønneste weekend

Årgh, når weekenden er som den der lige sluttede, så er jeg så klar til både flere weekender, og ferie med min skønne familie lige om lidt. Pigerne hyggede, vi hyggede. Jeg fik strikket en masse og det var bare så dejligt at være sammen.

Fredag hentede manden børnene, så jeg var allerede hjemme da de fire kom hjem. For jeg havde tilladt mig at holde fri fra over middag, efter en noget hektisk arbejdsuge - med ansøgningsskrivning og en benhård deadline fredag middag kl. 12. Og da brandalarmen på arbejde gik - ca fem kvarter inden deadline blev jeg en anelse svedt for at være ærlig. Ikke fordi vi manglede meget, men der er jo altid de sidste fiflerier med ansøgningsskema, sidste korrekturlæsning og pdf-fremstilling som man lige skal ordne inden aflevering af et styk fantastisk ansøgning. Så derfor var jeg taget hjem allerede til middag. Jeg trængte til at trække stikket og bare dalre timerne væk, inden jeg skulle holde (rigtig) fri med familien.

Vi har haft besøg min far her i weekenden, og det har kun bidraget til den hyggelige julestemning, hvor vi både fik spist masser af æbleskiver, drukket gløgg, bagt småkager (Irmas frosne brunkager) og været sammen. Pigerne elsker deres Opa, og hyggede sig meget i hans selskab. Der blev læst bog, leget ræserbil (leg hvor stole og div. andre ting) bliver sat på række/ved siden af hinanden, og så er der nogen der er mor'en, nogen baby, nogen storesøster og så køres der ellers ræs gennem stuen. Ret så hyggeligt. En anden favoritleg for tiden er jo den klassiske far mor og børn, som hjemme hos os er mor, storesøster og baby, hvor der bygges hus og hjem enten i værelset, eller i stuen - hvor stuebordet for tiden udgør en køjeseng. Men pigerne har gen-fundet glæden ved at lege sammen uden at bide, skubbe eller skændes - bevares, vi har stadig en gedigen politibetjent boende aka Storemusen - men det er som om at den helt store stridsøkse endelig er begravet. Det trænger vi også til i den grad!!

Så hvis det hele lyder af idyl op over begge ører, så er det faktisk rigtigt. Og jeg er så klar til at holde ferie med min skønne lille familie :) men inden da - har jeg lige en mindre 'to do liste' både job- og jule-forberedelses-mæssigt, som skal effektueres. 

Ps. Vi har også haft besøg af Nissen i weekenden, der på mest forunderlige vis har sat tre 'Frost Anna'er' foran sin dør mens pigerne så Frost. Sikke et tilfælde ;)

Vores lille nisse hygger om pigerne - og de elsker ham :) 

Ung pige spørger mand

Undskyld kan du rykke ind?

Ja hvis su ikke selv kan sidde derinde.

Det er bare fordi jeg skal af lige om lidt igen. 

Han sukker opgivende flytter sig og himler med øjnene. 

Hun ringer til sin mor og rejser sig op igen og går.

Han himler med øjnene igen og griner

Ovenstående skete i stoget på vej hjem fra arbejde idag. Jeg blir ærgerlig over at den virkelig venlige måske lidt usikre pige på en eller anden måde blir latterliggjort gennem mandens attitude. Det er da fuldstændig ligegyldigt om hvor længe hun sad der - eller hvorvidt hun kan sidde inde eller ude - hun var venlig og spurgte  bare. Hun fik et svar - som aldeles ik var venligt... som måske gør at hun ikke spørger igen næste gang men bare møvrer sig igennem et sted for at komme til at sidde ned. 

Jeg ved godt at jeg måske lægger meget i ovenstående konversation men hvorfor ikk bare flytte sig uden alt det attitude? Hun spurgte jo bare! 

Ung pige til højre mand til venstre

Tips til juletræsfældning

# sørg for at børnene tror de bestemmer
# sørg for at børnene er lidt sultne
# regn og blæst øger kun fornøjelsen

Vi har været ude og fælde vores juletræ, der nu så fint står på terrassen og spreder hygge og glæde for både store og små. Men vejen dertil var belagt med udfordringer for både store og små... Vi var inviteret til julearrangement på mandens arbejde, og der indgik både slikpose, gløgg, æbleskiver og minsandten også juletræsfældning. Så afsted vi drog alle mand (M/K) ud til plantagen. Jeg ved ikke helt hvordan, men Storemusen havde fået den opfattelse - at det var hende (egenrådigt, selvfølgelig) der bestemte, hvilket juletræ der skulle fældes. Spoil alert: det skulle hun så ikke.

Hun udpegede mange forskellige juletræer som potentielle emner, nogle havde to toppe, var skæve, lidt for tynde efter moderens smag, lidt for brede efter mandens smag - men mest af alt skæve (det var gode hjørnetræer faktisk, men vores træ skal stå frit, og ikke i et hjørne). Og undervejs afslørede Storemusen et af sine 'juletræskriterier' man må altså ikke se stænglen i midten ok, så det forklarede de mere buttede træer. Men hun blev altså ret ked og sur af det hele undervejs og sagde rasende, med tårer i øjnene alle træer er bare så grimme, jeg gider ikke have nogen af de her grimme træer, for vi havde (uden at skænke det en tanke, sagt mere eller mindre nej til alle hendes foreslag, og det er der jo hverken noget særligt anerkendende, eller positivt i). Så vi ændrede strategi undervejs, som gik ud på, at vi (de voksne that is) fandt to træer som vi godt synes var smukke (intet mindre ;) ) og lavede en familieafstemning, så man måtte stille sig ved det træ man synes var det smukkeste af de to træer 'de voksne' havde valgt.

Og således var alle glade, træet blev fældet, nettet og betalt, og vi kørte ind til mandens arbejde, hvor der var slikposer til alle børn og ad libitum julediversiteter (glögg, æbleskiver, kaffe, og så videre). Rætti, rætti hyggeligt. Men desværre (for moderen) spottede vi kun få af mandens nærmeste kollegas (fik jeg sagt jeg er en anelse nysgerrig på at se kollegas'ene rigtigt, når de nu omtales hjemme on and off), men hyggeligt var det alligevel.

Så næste år, sørger vi voksne lige for at aftale spillereglerne inden vi kaster os ud i den store juletræsjagt, så der ikke er tvivl om hvem der bestemmer når træet vælges. God mandag derude.

Ørle børle

Burde man blive mistænksom når ens barn vågner A L T for tidligt - for at drikke noget - og for at tisse - og for at drikke mere - og lidt mere - og iøvrigt ikke spiser ret meget til morgenmad???

Inden da havde hun også fortalt os - jeg har ondt i maven... Da vi snakkede om er det 'kast op ondt i maven' eller 'prut ondt i maven' svarede hun ganske uanfægtet - 'der er en prut der ikke vil ud'.

Nåmmen, når fokus så også var på, at Storemusen skulle på tur med børneren idag og se Folk og Røvere fra Kardemommeby, og snakken hen over morgenbordet gik på hvorvidt de små også skulle med eller ej og om lille gruppen i børneren måske mere var små babyer eller nåwed, så var mistænksomheden måske ikke lige i top over alle de små tegn, der alligevel (set i bagklogskabens ulidelige klare lys) var... Fordi - Tiller kastede op i morges - på vej i børneren - i bilen. Så manden var en anelse træt i sokkerne da han ringede for at fortælle jeg er ved at tørre bræk op af bilen - med masser af vådeservietter - det er pænt koldt for fingrene...

Så vi spillede det klassiske bilspil - forældrebingo-kortspil - hvor vi forsøger at stikke hinanden med 'ok hvem har mest PS i sin arbejdskalender lige netop idag' - jeg vandt #tøhø, jeg stod allerede inde ved arbejde, men også fordi jeg skulle til møde, men godt kunne tage hjem lige efter og tage dagen hjemme imorgen, hvis det var nødvendigt... Så manden vandt fridagen idag, og jeg er virkelig misundelig. Det er kun en enlig svale med det ørleri, i denne omgang eller indtil nu ihvertfald. Så de to har hygget, været ude og køre bil, spise madpakker i bilen - købe lidt ind - og bare have total kvali-far-datter-tid. Det er dem velondt, alt i mens jeg forsøger at arbejde (og ikke blogge) for jeg er ved at forberede den forelæsning jeg skal holde næste onsdag. Og bare fordi jeg blev træt af altid at sige det samme til 'min klassiske forelæsning' har jeg i år valgt at smide halvdelen af slid'sene ud og erstatte dem med noget lidt andet. Bare fordi jeg kan, og for at udfordre mig lidt på den front igen.

Så back to wørk - jeg vil lige læse en bette artikel, inden jeg skal hente børn i børneren. God torsdag derude - over and out herfra.

Et rigtigt prinsesseslot

I søndags var familien Melbollis på tur. Ikke langt - men lidt tæller vel også.

Så here it goes: Efter vi sidste weekend også havde været på tur, og tilfældigvis havnede midt på en slotsplads og netop kom da museet lukkede har Storemusen ikke snakket om andet end konger, dronninger, prinsesser, hekse og lange gange på slotte, tårne på slotte, tag på slotte, og.så.videre. Utroligt så mange spørgsmål sådan en lille sjæl kan generere på så kort tid. Så vi dykkede ned i historien, snakkede om Christian den IV, om dronninger - om hvem der bestemmer - og hvilke lande der har dronninger, hvad dronninger hedder og hvorfor nogle lande ikke har dronninger og konger.

Så det var ret så oplagt at tage på tur igen denne forgange weekend, for at se på slottet indefra. Og se hvordan man levede i gamle dage.

Vi fik set: skjold (mange), gamle møbler (rigtig mange), gammelt glas og porcelæn man spiste af (ikke så meget), to pistoler og nogle sabler, to gamle senge (rigtig kongelige senge) og meget meget mere. Og her vil en gammel formidlings rotte lige sige - dét kunne godt gøres lidt mere interaktivt, lidt mere levende, og udstillingen kunne også godt tale lidt mere til børn! Så vi var familien der 1) tyssede på børnene, for man måtte hverken løbe eller røre ved noget af det der var udstillet (og så spørger jeg lige, hvorfor sætter man ming-vaser i børnehøjde, som virkelig indbyder til at røre ved) 2) næsten farede vild i slottet og 3) hyggede alligevel med lidt (digtet) historiefortælling, for der var ingen plancher eller andet hvor man kunne læse om det udstillede... #surbøvs.

Så museumsturen sluttede med hjemme-bragt kage fra den lokale bager på gågaden i byen ved slottet, og endnu flere historier og spørgsmål om slotte, prinsesser og konger. En ret så hyggelig søndag faktisk!

I december vil jeg...

Hov, så blev det da lige december, og weekenden gik med julehygge i børneren, pynte op til jul, montering af et styk nissedør, og besøg på et rigtig prinsesseslot. Alt sammen ret så hyggelige ting :) Og eftersom det er starten af en ny måned, og jeg har lovet mig selv at holde lidt styr på mig selv og mine syslerier kommer her listen over ting jeg skal i december:

# ændre titlen af 'projekt oplad dig selv' til 'forbliv rask' også mentalt.
# få gang i nyt strikkeprojekt - en dejlig lun trøje i petrol/grøn i alpaca uld (kan I fornemme hvor varm den blir?)
# holde fast i gode vaner, og gå tidligt i seng og fokuser lidt mere på glæderne i mit liv
# arbejde på afhandlingens artikel #3 og indsende den før jul (julegave fra afhandling til mig)
# træne mere, løbe mere for det giver overskud
# hygge med mand og børn, for det er hyggeligt og giver overskud, men også fordi det er december, og det gør godt at bruge tid sammen.
# tage til julearrangement på mandens arbejde, og tage til julefrokost på mit arbejde
# holde jul hjemme, ligesom sidste år sammen med skønne farmor.

Mine november syslerier fik jeg opfyldt/ordnet sådan da. Trøjen blev færdig, og jeg fik strikket en poncho til storemusen. Jeg arbejdede en del på afhandlingen, og fik rykket på artikel #3, der nu ligger i en form som jeg reelt godt kan bruge som den er, men som skal lige finpudses lidt for at kunne sendes ind. Jeg har stadig overspringshandlet, og er ikke helt så god til at gå de ture jeg lovede mig selv. Men punkt 1 på listen over ting at gøre i december kunne jo reelt godt indeholde en gåtur i ny og næ. Tillgengæld er jeg blevet mere te-drikker igen (skriver jeg mens jeg drikker kaffe). Det med smileriet arbejdes der stadig på - jf. punkt 3 i december listen. Men egentlig synes jeg det går fremad med den bekymringsrynke. Altså fremad på en måde at den er blevet mindre... Jeg kan så samtidig konkludere at et indlæg om dagen, overhovedet ikke holdt i november, og at jeg må erkende (ihvertfald lige nu) at mit leje på bloggen nok mere er en tre-indlæg-om-ugen-agtigt, i stedet for at skrive ét om dagen, for min udfordring er stadig, at jeg ret tit tænker, hov det må jeg lige dele på bloggen, men at tiden ikke altid lige er der i dét øjeblik tanken er der og når jeg så har tiden har glemt h v a d det var jeg ville skrive om tidligere. Hrmpf.

Så det er tankerne for nu, nu må jeg hellere få arbejdet lidt ;) god tirsdag derude!