Hvordan behandler du dig selv?

Du er igang med at blive rask. Det er en langsommelig proces, og husk det har taget dig rigtig lang tid at komme hertil, så det tager mindst ligeså lang tid at komme op igen. Der skal være en balance mellem ressourcer og belastning og det er den du skal genfinde. Det tager tid og du vil mærke dine stress symptomer i lang tid endnu, særligt når du udvider din aktionsradius og prøver kræfter med livet igen. Tænk da over hvad du tænker, hvad du føler, hvilke handlinger der har udløst reaktionen og hvilke signaler din krop sender. Tænk over hvad du tænker om dig selv... Tænker du gode tanker der opbygger eller tænker du hårde tanker der nedbryder? 

De gode tanker gør dig rask. Du skal tænke om sig selv som du ville tænke om en god veninde som står dig nært! Tænk kærlige tanker der opbygger det er recepten på at blive rask. 

Vi holder ferie med stort F

Ja, vi gør. Og det er rætti, rætti rart og godt for alle mand og damer in da house. Vi komhjem fra det jyske sent tirsdag aften og har siden ikke rigtig lavet noget, og det er jo også ligesom meningen, ikke sandt?!

Igår var Storemusen ude og lege med bedste veninden F fra børneren, mens jeg var ved psykolog. Og jeg tror det med psykologen blir rigtig godt, men det må vente til et andet indlæg. Det her indlæg skal nemlig handle om hvad vi får tiden at gå med, her i ferien: Farmor er kommet, og det er altid en fest for både store og små! Tiller og tuller var med ude og hente hende, mens jeg havde skøn alenetid med Storemusen. Vi brugte tiden på at hhv. Løbe og cykle, motion that is, og snakke, og læse prinsesse blad, og lege med Rækkehusveninden A. De har fundet hinanden igen, og det er dejligt for Storemusen, for hun har som hun selv siger, savnet A for hun er min bedste veninde. Hen over middag kom manden, Tiller og tuller og farmor hjem. Så vi snakker, og hygger og fortæller, og Tiller og tuller nyder Farmors udelte opmærksomhed... Så der blev kokkereret legetmad, spist legeis, fortalt lidt mere og så'n. Men der blev også tid til noget andet... Bagning.

Når Storemusen er ude og lege giver det mulighed for ting vi ellers ikke gør så tit: to små trutter køkkenet :) for der er tre der gerne vil - men vi har endnu ikke fundet en rimelig rotations ordning.... Der tilgodeser behov for hjælp i køkkenet, tre der ønsker at være med, og et meget lille køkken. Men når Storemusen er ude er der lige pludselig plads til to små der kan hjælpe... Så vi brugte de fire overmodne bananer på at bage en valdemarsros skønne banankage. Som nu dufter og som bare venter på at blive spist. Tiller og tuller elsker at bage, og det er så skønt at have dem med i køkkenet, se lige her:

Så ja, viholder ferie, jeg kommer til hægterne, efter en anstrengelser tur i weekenden, og børnene hygger, sammen og  hver for sig. Så har man heller ikke behov for mere, vel?!  God påske derude. 

Nu med to tre årige in da house

Yeps - tox3år - igår, ing. Igår fejrede vi bette tøsernes fødselsdag. I Tyskland - sammen med min bedstefar der jo fyldte 86 år igår. Hurra hurra og hurrrrrrraaaaa! 

Vi kørte ned til mine bedsteforældre i lørdags, for der havde de inviteret til diamantbryllup. Er I klar over h.v.o.r. Mange år det der???! 60 år manner - tænk at være gift i tres år. Det er længe! Nåmmen, vi var inviteret til fest og lækker mad. Pigerne klarede det hele rigtig fint og spiste stort set samme mad som os. Vi fik aspargessuppe til forret (pigerne spiste brødet til) vildt og perlehønebryst til hovedret (pigerne fik perlehønebryst og kartoffelkroketter med ketchup som man er svært glad for i Tyskland, kroketterne ik ketchup) og isskum (eller nowed - her fik tøserne så en vaffelis) til dessert . Lækre vine og skønt selskab var der også sørget for. Så drr manglede intet!

Det var en super hyggelig aften som sluttede kl halv ti for storemusen og kl otte for de to trutter. Søndag morgen (igår) var der så dømt først hygge i sengen, gaver i sengen og fælles (hotel) morgenmad. Og som storemusen fortalte os da vi var på vej til hotellet: det bedste ved at sove på hotel er morgenmaden. 

Morgenmad* på sengen tidligt søndag morgen, lidt senere synger vi sang og pakker gaver op. 

Søndagens festligheder på hotellet slutter som sagt med fælles morgenmad og skønne skønne gaver til pigerne: 

Så alle havde en fest uden lige og min bedstefar var ligesom sidste år pave stolt over at fejre sin fødselsdag sammen med sine to oldebørn! Og lur mig om vi ikke gør det samme igen næste år - altså fejrer fælles fødselsdag - så bare tox4 og en gang 87... Det kunne være hyggeligt. Søndag eftermiddag fortsatte vi med at fejre pigerne hos deres yndlings Opa :) så der har virkelig været gang i festlighederne in da house :) det er slet ikke til at forstå vi nu har to treårige her hjemme! Hvor vildt er det lige?! Ud over det er vildt er det altså også vildt dejligt, for treårige kan en masse og det er skønt, med skønt på! 

* vi havde taget jogurt med, for der er langt til kl 9 når man netop er blevet tre år og er sulten og vågner kl lidt over halv syv...

Farvel vuggestue

Idag har Tiller og Tuller sidste dag i vuggestuen - Farvel Månestuen, du har været fantastisk omsorgsfuld og fyldt med rigtig gode oplevelser for pigerne. Vi kommer til at savne dig, og er glade for at vi kun lige flytter lidt længere ned ad gangen, for så kan vi jo godt stikke hovedet ind engang imellem og sige god morgen og god dag :)

Jeg var til overleveringssamtale med Tiller og Tullers pædagog i formiddags. Og det var en rætti' rætti' god samtale. Vores piger er selvstændige, kan rigtig meget selv, og er så klare til børnehaven. Så når de kommer tilbage til insitutionen efter påsken, så har jeg lige pludselig tre - som i t.r.e. (!!!) børnehave børn! Hvor vildt er det lige?!

For tre måneder siden snakkede jeg med selvsamme pædagog om hvornår de skulle starte i børnehaven - og der tænkte jeg - de er klar nu, send dem (endelig) afsted nu. Men jeg er glad for jeg ikke sagde det højt. For de er vokset i løbet af de sidste to måneder, både fysisk og mentalt. Deres sprog har udviklet sig så meget - og jeg kan lige pludselig virkelig se, at børn altså har godt af at gå i vuggestuen indtil de blir tre - og ikke alt det her 2,8 år-pjat - for at gøre plads til mindre børn.... (og spare penge, for de små børnehave børn betaler jo stadig fuld vuggestue takst, men 'kræver' lige pludselig meget mindre personale!! Det er ikke ok, synes jeg nu, hvor jeg jo har prøvet og set på mine egne børn, hvor stor en forskel to måneder gør...og som pædagogen sagde, to eller fire måneder er altså rigtig meget i et lille barns liv...).

Nå men så nu skal de altså gå hos Remolise og N. på Kometstuen - og mandag efter påske starter vi, bare lige to timer, og så tager vi hjem igen. Jeg kan mærke jeg lige skal snakke med dem om - at det jo er to piger, der er tvillinger, som gerne må lave ting sammen - de behøves ikke nødvendigvis blive skilt ad, fordi de jo også er individer, og ikke 'kun' tvillinger, og (nok) pjatter sammen (som de ellers gør når de spiser sammen). For som søde P. sagde i dag 'de er virkelig afbalancerede, og ingen dominerer den anden'. Og når jeg så hører en (højt formuleret) tanke som 'individer' 'tvillinger' 'pjat' 'skille dem ad', så det er min største bekymring lige nu hvordan jeg mon fortæller dem, at de ikke er så'n nogen der skal skilles, for de har det altså godt i hinandens selskab! Men jeg er sikker på det nok går, for det plejer det jo, ik sandt?!

Nu vil jeg så drage ud i verden og hente mine tre trutter, og give pædagogerne på verdens bedste Månestue en 'Tak fordi I har passet så godt på os'-gave, og så ellers holde weekend, og påskeferie :) Så hvis der er lidt stille på bloggen de næste dage, så er det fordi vi holder fri, alle fem. God weekend, og god ferie :)

Om komfortzonen og store valg

Jeg er ikke rigtig god til at flytte fra et sted til et andet. Det med at hive teltpælene op og flytte til et nyt sted giver mig sved på panden...

Og hvorfor skriver jeg nu det - jamen det er fordi vi var på tur i søndags. Vi var på landet 'midt på den ø hvor vi bor nu' som manden forklarede storemusen. I en lille landsby som ligger midt mellem vores to arbejdspladser - som giver os mulighed for at købe et meget nyt hus og så stadig have den samme ret så luftige økonomi som vi har nu. Som giver os mulig at have en hopolin (trampolin) i haven. Som tager halvdelen af min transporttid og giver mig mulighed for at tage bilen til og fra arbejde. 

Men det bryder jo også ny børnehave og snart skole for børnene - og det synes jeg er latterligt svært at vælge. Både at vide at vi skal sige farvel til noget som føles som verdens bedste insitution, der har masser af omsorg, og så meget læring til de store - at det er helt vildt fantastisk; og når man så ikke ved hvad man 'får', så er det her 'flytteri' ikke nemt. Men samtidig ved jeg også, at luftig økonomi betyder a.l.t. for manden (og mig), for det giver mulighed for at kunne rejse, gøre lige hvad vi har lyst til (næsten) uden at skulle vende hver en krone. Det giver mulighed for stadig at være på nedsat tid, det giver mulighed for at blive i mit nuværende job, som jeg jo faktisk holder rigtig meget af. Og det giver mulighed for at få et hus, der er nyt, lækkert og en have hvor jeg kan have blomster og lidt krydderurter (og en køkkenhave). Så når jeg tænker mig om, og lader være med at føle helt så meget - så ved jeg at vi bliver glade, også selvom det betyder et skift fra verdens dejligste institution for børnene, hen til noget lidt mere ukendt, men sikkert også lige så godt, for det med hus og have kan vi ikke få i samme form og omfang her i den idylleriske forstad, og netop hus og have, vil gøre os glade :) Så måske er det slet ikke så tosset at rykke ud af komfort zonen, og træffe det store valg om at flytte, for jeg er sikker på det bliver godt - for rykker vi ud af komfortzonen, så flytter vi os - og det er meget sundt engang imellem, det tror jeg på!



Vores børn kopierer os!
Når vi er hjertelige og positive forældre, smitter det af på vores børn

Skinnerne er lige, køreledningerne hænger hvor de skal

Og togene kører til tiden. Det er fredag og når i kører hjem idag er det weekend. Pas godt på hinanden derude og pas godt på jer selv... Det og meget mere var beskeden fra togføreren på linie E her til morgen da toget kørte ind til byen. 

En besked der fik folk til at stoppe op og smile. Og lytte. Og (måske) blive i lidt bedre humør. Jeg blev det ihvertfald. Jeg stoppede op og tænkte sikke en dejlig fredag det er idag. Det er de små ting der betyder noget - små kommentarer som denne fra den venlige togfører der gjorde en forskel for mig her til morgen. Jeg har en god dag idag. Jeg trænger til det - for de to sidste dage har været lange at komme igennem. Jeg har været ked af det bare fordi - men taget mig selv ud i vejret (i onsdags) og i svømmehallen igår, hvor jeg svømmede i det skønneste solbeskinnede vand - og det var lige hvad jeg trængte til. Når jeg svømmer er der ikke andet i mit hovede end at tælle baner, fokusere på vejrtrækningen og mine benspark og i det hele taget bare være tilstede her og nu. Jeg kan jo ikke andet for ellers synker jeg jo ;) 

Det er den slags nærvær som er så godt for sjælen. Der er ikke plads til andet - end at være i det man nu lige er med. Det er det jeg får det bedre af! Det er det samme der skete i morges da jeg kørte med toget - at stoppe op og lytte. Høre hvad den venlige togfører sagde. At være i det og lytte. Så da jeg smuttede ud i verden fra toget måtte jeg sige tak for din fine besked, rigtig god dag til dig også. Tak og i lige måde sagde de. Venlige mand. 

Må din fredag også blive fyldt med glæde, solskin og masser af nærvær - det er ko weekend om lidt! 

Projekt oplad dig selv, del II

Så er det vidst på tide med en status igen... eller noget.

Nårmmen, here it goes - eller det går faktisk ikke længere, ihvertfald ikke at oplade sig selv, mens jeg går på arbejde. Stressens klamme hånd kunne ikke slippe sit tag i mig (eller jeg kunne ikke slippe - eller hvem der nu skal slippe hvem...) Men jeg gik til lægen i fredags, hvor jeg blev sygmeldt indtil videre til påske. Så må vi se om jeg er klar igen dér eller noget. Jeg ved det ikke - jeg ved ikke så meget lige nu, andet end at jeg kan mærke at 'ingen ture til provinsen' gør mig godt. Jeg er ualmindelig træt, og dalrer dagen væk - hvilket jo også er meningen, kan man sige. Ro, ro og atter ro er recepten på at komme ud af det her stress og lidt til.

Så nu går tiden med at passe på mig selv, og lave absolut ingenting. 'I fredags' føles som utrolig lang tid siden. Det ved jeg ikke om er et godt eller dårligt tegn.

Så nu har jeg masser af tid til at dyrke den sunde livsstil som min læge vælger at kalde det. Spise rigtig gode frokoster, sund mad, drikke masser af vand, motion, gå ture og tid til at tænke en masse tanker. Tid til at lade tankerne flyde og tid til at komme til hægterne igen. Så når jeg har afleveret børnene, tager jeg hjem - drikker en dejlig kop kaffe, og spiser lidt formiddagsmad - og finder så ud af hvad jeg har lyst til netop idag. [og det er ikke ligefrem en let opgave, kan jeg hilse og sige] Men det er da blevet til en løbetur, to dejlig lange gå ture inkl. to skønne meditationer ude i naturen, og så ikke så meget andet - andet end en masse småtterier herhjemme, vasketøj, for eksempel, eller rugbrødsbagning, lidt fjernsyn og ellers tanker i stakkevis....

SÅ så'n står det til i projekt oplad dig selv, så jeg satser på masser af solskin fra nu og til påske, for solskin gør rigtig godt :) god onsdag derude.