I går aftes efter en lang dag med børnene alene, smuttede jeg derfor afsted til en tur i de aftenmørke gader. Det gik rigtig godt, Mads og Monopolet i ørerne de første kilometer, men så valgte jeg at tage musikken ud af ørene, for det giver lidt noget andet at løbe uden musik og bare alene med tankerne. En anden rigtig god ting ved alle de ture jeg løber er at der efterhånden er kommet rigtig god fart i benene - jeg elsker den fornemmelse af benene bare løber helt af sig selv. Lige inden jeg var hjemme igår faldt jeg så, jeg snublede over en eller anden fuldstændig latterlig flise, eller hvad det nu var (jeg så faktiske ikke hvad det var, jeg gik ikke tilbage for at inspicere gerningsstedet...) og lå lang som jeg var på fortovet. Sjiit manner det gik stærkt (ikke liberiet men faldet) Bum der lå jeg. Forslået men heldigvis uden skader der krævede mere end et ordentligt plaster: på begge knæ, begge hænder og på den ene side af hånden. Mit ene knæ er hævet og blir nok både grønt og gult med tiden. Nu er det bare blåt. Jeg løb hjem, og fik ikke meget trøst af manden, men så er det jo heldigt vores tre piger alle er i besiddelse af et stort Florence nightingale gen - selvom Storemusen tørt mente du diger altså meget av idag mor... No shit Sherlock - jeg er også rimelig øm alle mulige steder :-/
Dagen idag er - på trods af sår og sager - gået rigtig fint. Pigerne har leget super det meste af dagen. Jeg har drukket en skøn skøn kop kaffe i eftermiddags i fred og ro (mens Tiller og tuller legede på værelset og Storemusen så Ramasjang) og hygget mig med dem alle sammen .... Det har været en god fredag en god måde at starte weeeknden på - hvor jeg iøvrigt skal mødes med mine gamle Apa veninder og alle deres dejlige børn: fem kvinder ti børn - søndag er der dømt tvillingetræf. Jeg glæder mig :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar