For første gang i meget lang tid har jeg været i provinsen igen og undervise. Det gik også godt. Ingen hjertebanken (bliv væk nemesis din lede kælling) indtil nu. Jeg har arbejdet lidt i toget og ellers bare siddet og hørt musik, kigget ud af vinduet og ikke gjort så meget andet - mediteret både på turen ud og hjem, og drukket kaffe både på turen ud og hjem. Og snakket med min svigerinde der lige ville høre hvordan det gik - tak søde!! Hun sagde mange kloge ting :)
Jeg glæder mig til at hente børn lige om lidt, jeg glæder mig til manden kommer hjem og så'n.
Igår var ellers en mindre god dag. Masser af hjertebanken, men det kunne kureres med en rask løbetur (inkl ond nedstirren af et styk grim fortorvsflise der fik mig til at falde den anden aften) og resten af dagen blev faktisk god.
Bortset fra at Tiller's astmatisk bronkitis er dukket op igen. Ikke godt! Stakkels lille mus. Så jeg sad med en hostende lille prut på skødet i går aftes. Og idag har vi så startet den behandling op igen. Sådan er det...
Men det der faktisk er det mest mystiske ved hele 'den her omlægning af mig selv' er hvor meget det svinger med mit indre. En dag kan starte elendigt og slutte fantastisk. Så kan der komme en række rigtig gode dage og bum lige pludselig kommer der igen en stak elendige dage! Det er svært at acceptere og svært at huske - altså at det er en proces at komme væk fra hjertebanken og alt det der... for når jeg har de gode dage (som jeg havde op til vores ferie i sidste uge) så gør det det ekstra svært når man så møder symptomernes klamme hånd, bare - b.a.r.e. - fordi jeg havde børnene hjemme i tre dage - i får den lige igen - tre dage!! Men så er det så dejligt at jeg hurtigt er på rette vej igen og nyder solen og nyder at jeg skal hente mine børn og nyder at jeg har haft masser af mig selv tid både på turen ud og hjem idag :)
Rigtig god solskinsdag til jer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar