Crazy cat woman ...

eller Lånekat eller 'vi leger vi har fået kat'

Vi har fået kat. Altså ikke sådan rigtigt, men lidt alligevel. I nabolaget løber der en kat omkring, som hverken har øremærke eller halsbånd på. Den har løbet været i området den sidste måneds tid, miauet og nusset os om benene, og set mere og mere sulten ud. Så den anden aften tænkte vi - nu gør vi noget. Og begyndte at undersøge hvad man egentlig skal gøre når man har en herreløs kat i nabolaget.

Vi startede med at give den mad. Og den åd. Så nu har den fået 'faste spisetider' et og et tæppe foran vores dør. Den sov på tæppet hele natten til igår, og vi tror den også sov der i nat. I dag tager jeg forbi dyrlægen med den og får tjekket om den er chippet. Hvis den er - skal den selvfølgelig tilbage til sin rette ejermand (hvis de altså er interesseret i katten, hvis den er løbet væk - hvis de har sat den ud, så skal den altså ikke tilbage til det hjem. Folk der sætter dyr ud, skal i min verden ikke have lov til at have husdyr igen n o g e n s i n d e...!!!)

Og så er vi begyndt at snakke om muligheden for at beholde den*. Hvis den altså ikke er chippet, og der ikke er sat nogle 'jeg savner min kat sedler' op i de lokale supermarkeder. For den er flot. Og sød. Og super kælen. Og virker til at være ok, med at der er tre børn der vil nusse den. Og alt muligt andet. Vi snakker om den skal bo inde om natten, og ude om dagen, og have et hus den kan søge ly i hvis den er ude og det regner. Så tanken om en kat, er ikke helt vildt langt væk længere. Og uanset hvad - så skal vi ha en kat når vi får hus. Så lige nu øver vi os bare, ing. For det er ikke til at holde ud, at der er en kat ude hvor vi bor, som ikke har noget hjem. Som gerne vil ind, men som helt åbenlyst ikke har et sted at gå hen. For den strejfer... er (alt) for sulten og den slags, og pigerne (og manden, og konen), sys det er hyggeligt med en låne-kat.

* for den skal ikke aflives! Vi kunne aflevere den til Inges Kattehjem, eller nåwed - men hvad så hvis der ikke er nogen der vil have den - så skal den jo aflives alligevel, forestiller jeg mig ... og det skal den jo ikke, blev der sagt...

Nedtællingen er begyndt

forlængst for om lige præcis otte dage som i o.t.t.e. - 8 that is - har Storemusen fødselsdag*. Jeg kan næsten ikke vente, mor Så vi tæller ned. Og tæller ned. Hver morgen, middag, eftermiddag, aften - og sikkert også i søvne om natten, tæller vi ned. Og snakker om fødselsdagen - for den 5.2.2015 bliver Storemusen 6 år.

Så vi har planlagt - at børnerens storegruppe kommer hjem til os på dagen, ligesom sidste fødselsdag.. Vi har planlagt at Bessemand kommer på dagen - for han kan ikke i weekenden - Vi er ved at invitere lidt familie i weekenden efter den store dag - og har købt (nogle) gaver - mor har I købt gaver - mor har du pakket gaverne ind? Åhhhh, jeg glæder mig, jeg kan næsten ikke vente... Så vi glæder os på hver vores måde, at Storemusen snart bliver 6 år.

Hun har ønsket sig rulleskøjter - og alle mulige afskygninger af Elsa (Barbie, Paryk, handsker...)

Tænk - at der allerede er gået et år - siden vi sidst fejrede hende...  Og seks år siden hun kom ud til os. Det er vildt at tænke på. Så vi glæder os til at fejre hende. Om otte dage.

*Moren siger så lige, godt der er otte dage til - for der mangler en del løse ender, som fx at få gaverne leveret/købt. At få den pakket ind, at lave mad til børneren - bage kage og den slags. Så jeg siger - godt der stadig er otte dage til din fødselsdag min skat :)

En søndag ud over det sædvanlige.

Havde vi igår... og vi trængte i den grad til en god fridag sammen efter at vi har et tilbagefald af de større mht. ballademager 1 og ballademager 2 - krydret med en præ-pubertær Storemus, så kan man vidst godt forestille sig hvordan tingene er herhjemme. Det slider på alle og alt. F u c k hvor er jeg træt af 3½ årige i selvstændighedsfasen!!!!!!

Nåmmen, nok sur bøvs - for igår havde vi det der mindede om en hel almindelig søndag (lidt a la denne her - en med o v e r s k u d). Tiller og Tuller havde en legeaftale hos bedstevennen M fra børneren, hvis far altid bager pandekager når pigerne kommer, hvis mor er den sødeste. Nogle forældre man virkelig trygt kan overlade pigerne til - og som også har lyst til at ha' besøg af to på en gang. Igår havde Tuller bare ikke lyst til at lege med M. Hun ville ikke med, så Tiller kom afsted alene. Hele vejen op til M sad hun og snakkede om pandekager, slæden, sne, og alt muligt andet. Glædede sig til at komme på besøg - men da vi nåede frem, mente hun blot, jeg vil have min Tuller og kravlede op i cyklen igen. Jeg brugte lidt tid på en slags overtalelse til i det mindste at sige til M, at hverken Tiller eller Tuller havde lyst til at lege - at man ikke bare kører sin vej, men at man lige må sige, man har været her, men kan ikke lege alligevel. Hun ombestemte sig - i entreen - Du skal køre nu mor, jamen hej-hej min pige.

Lidt senere sendte M's mor en sms, billeddokumentation om at spiderman og prinsessen nu spiste pandekager og senere skulle ud i skoven og kælke sammen med M's far. Da jeg hentede 1½ timer senere blev jeg mødt med et jeg vil blive her, mor og aftalte med M's forældre jeg kom 1½ time senere.

Mens Tiller legede hos M, var Storemusen smuttet ud og lege med rækkehusveninden A. Så hende så vi ikke meget til hele dagen. De var ude at kælke, og slås i sne, og lege med A's lego fjends. Og synge, og danse - og gøre alle de ting 6-7 årige piger nu gør :) så vi havde kun ét barn hjemme, indtil kl. 15. Og det var der ihvertfald én 3½ årig der nød, og også forældrene må jeg skynde mig at sige. Vi bagte muffins, smagte på chokoladen der skulle i - snakkede om hvad der nu skulle i, vurderede om smørret nu også var smeltet, smagte på den hakkede chokolade, moste bananer - og.så.videre. Vi så film, snakkede, spiste muffins, og lidt flere muffins - og nød at der ikke var sure børn, skæld ud eller forældre, der virkelig er trætte af afkommet... Så endelig en søndag, der gav energi. For vi trængte!

Boganmeldelse: Kunsten at gribe livet

Den anden dag på biblioteket, faldt jeg over en bog i lyn-låns kassen 'kunsten at gribe livet' skrevet af Chad Harbach. 

På bogens cover står: debutromaner så fuldendte og så altopslugende dukker op meget meget sjældent - anmelder fra Politikens forlag. 

Og lad det være sagt med det samme. Bogen e r virkelig fantastisk. Den læser nærmest sig selv, man vender den ene side efter den anden og vupti er bogens 539 sider læst. Bogen handler om en række meget forskellige personer hvis liv væves ind i hinanden - personerne har hver deres at slås med - og således følger man et baseball hold, nogle spillere, en College rektor, hans datter og først og fremmest Henry Scrimshander der er baseball holdets store talent. Bogen handler om at springe ud som bøsse, at tro på sig selv, og om venskaber, om at komme gennem livet med du selv i behold. Historien er enormt velskrevet. Det er en fornøjelse at læse bogen - man skal endelig ikke lade sig skræmme af at bogen handler om baseball (baseball er jo bare en indviklet udgave af rundbold som min massør valgte at sige idag - og for den særlig interesserede læser er der et kort bag i nogen over et baseball-field).

For det vigtige i bogen er ikke baseballen - det er bare rammen - alt det inden i rammen og det udenom gør bogen virkelig god og værd at læse :)

  

Tvillingetanker

Jeg afleverede Tuller og Storemusen i børneren igår. Og når man kun afleverer to børn i stedet for tre (årsag: halsbetændelse vol 3) så sker det (afleveringen) på en lidt anden måde...

Jeg kunne nøjes med at tage min almindelige cykel - med Tuller bagpå, der indtog rollen som god kommentator hele vejen til børneren. Alt - som i a l t - fik en lille kommentar med på vejen. En bud (bus), nu dører vi op ad bakken - nu dører vi ned ad bakken - Storemusens dydel er blot [flot] - den har blomster på durven, og så videre. Samtidig med at Storemusen og jeg snakkede om noget så vigtigt som at trække vejret, og hvorfor man ikke bare kan lade være med at trække vejret.

Da vi nåede frem til børneren gik hele afleveringen også næsen efter planen - næsten - fordi Tuller lige pludselig udbrød med tårer i øjnene - jeg vil ha min Tiller - jeg vil ikke være i børnehaven uden min Tiller. Jeg savner min Tiller. Og [igen der] gik det op for mig at vi gør det helt rigtige - vi holder dem sammen i børneren, samme stue - og når den tid kommer nok også samme klasse. For selvom det primært er Tiller der synligt giver udtryk for at hun har behov for at Tuller er i nærheden - så har Tuller i den grad men meget mere usynligt - behov for at have sin søster i nærheden. Og det er denne usynlighed som en gang imellem bliver overset. Og det er ikke fordi de altid eller kun hænger ud sammen. Nej, de leger med hver deres venner, alene, sammen og deler venner.

Jeg hjælper dig lige, søsser

Men det 'helt særlige tvillingebånd' kommer til udtryk i sådanne situationer - og også når de ser fjernsyn, i fordragelighed, tæt op ad hinanden, helst med en fod/et ben hen over den andens ben/fod. Dyner der deles - senge der må stilles sammen, at sidde på samme stol - at dele - alt sammen ting der sker lidt mere selvfølgelige når det er ens med tvilling, der spørger (og når man ellers er på god talefod, for lige så rosenrødt dette lyder, ligeså meget kan de også være efter hinanden, hvor man tænker - holy moly, den får ikke for lidt).

Halsbetændelse vol. 3

Need I to say more?

Når man har tre børn, og den ene starter med streptokokker i halsen, den anden slikker på den førstes is, fordi den første vil være sød og dele, ja, så smittes man. Således har vi i denne arbejdsuge, på en fredag - for første gang alle tre børn i børneren - igår og i forgårs var hhv. manden og jeg hjemme med et stykke Tiller, der på ingen måde er/var så hårdt ramt som Tuller - men hos Tiller satte vi også straks ind med et lægebesøg (uden ventetid), en tur på apoteket - og medicin. Straks. Inden halsbetændelsen kunne udvikle sig sådan rigtig. Men Tiller er en snyder. Hun kan have det ganske dårligt, uden at hun giver udtryk for det. Så i onsdags kunne hun sagtens ha' kommet i børneren med 38.3 feber, for hun er på ingen måde påvirket af at være feberbarn. Det oplevede vi jo også i den grad, da hun gik med urinvejsinfektion i 1½ uge - uden at sige noget som helst, og ende med en indlæggelse og sån i sommers. Og fortsatte med - med 40 i feber - at drøne rundt på hospitalet i diverse biler/trehjulede cykler osv.

Der lokkes efter mottoet - frit valg på alle hylder, hvis du bare tager medicinen - lækkerier som Tiller elsker.

Men hvorfor kan man /de /nogen / hvemsomhelst - ikke lave medicin hvor man man skjule den fæle smag af penicillin?! For halsbetændelse kræver penicillin, for at blive hurtigere rask - men om hun vil tage den? N E J på ingen måde. Så der kæmpes en kamp, hver gang - den har stået på i tre dage nu. SÅ gode råd til at overtale en (stædig) 3½ årig til at tage medicin frivillig modtages med kyshånd.

Så nu er vi igennem tre omgange halsbetændelse, og satser stærkt på, at vi i næste uge kan køre på fuld skrue - for jeg trænger i den grad at knokle igennem med min afhandling, inden jeg starter noget undervisningshalløj i starten af februar.

Halsbetændelse vol 2.

En af glæderne ved at have en stak børn, er jo at de har det sjovt sammen - hygge sig - lege - skændes - kramme og alt det der - men de kan (desværre) også smitte hinanden. Derfor er jeg idag hjemme med Tuller der har halsbetændelse - sikkert den halsbetændelse, som Storemusen havde sidste weekend. Så meget at det kræver både penicillin og to hjemmedage. Hjemme dagen idag har jeg vundet. Hjemmedagen i morgen tager manden. Jeg troede jeg lige kunne arbejde lidt - men det kan jeg godt skyde en hvid pil efter. Jeg skal læse - og tænke det teoriafsnit, der tager form, men som skal strammes op. M e g e t. og det kan jeg ikke gøre, mens jeg hører hende spille på 'mors iPad'. Jeg havde ellers forsøgt at få hende til at se en film - men nope, den lille patient vil ikke. Så jeg har droppet at arbejde... Det er vel også fint nok, når det nu er barnet der er syg, og jeg har 'barns første sygedag' - og ikke 'barns første sygedag - men mor arbejder-dag'.

Hun har virkelig været skidt i weekenden, men 'vores' 1813 sygeplejerske mente, at 5 timers ventetid måske ikke var det værd - altså at tage afsted om aftenen, hvis hun mest af alt havde behov for at sove. Så vi blev hjemme og tog til lægen her til morgen*. Det var også ok.

Så nu er vi hjemme - og manden er det i morgen. Så tager jeg på arbejde, og skriver, og læser, og retter. For teoriafsnittet skriver jo ikke sig selv, vel?!? Over and out herfra.

* vi vurderede igår, det ikke var en køretur til en ell. anden lægevagt plus ventetid værd. Hun kunne nok så ha kommet afsted i børneren en dag tidligere. For vi ville ha fået penicillinen før. Men jeg orker helt ærligt ikke at sidde et eller andet sted og vente, og vente. Når det i princippet godt kan vente til idag. Hun havde feber, bevares. Men var ikke mere dårligt end som så...