Det er vidst på tide med en bette vandskade-status her på domænet. For det går fremad - så meget at vi virkelig kan ane målstregen i det fjerne. Vi er tættere på mål end hvad vi har været før (heldigvis) - for der er sket meget de sidste ugers tid...
Således har vi fået leveret:
en masse dejlige hvide døre, der kom en mørk morgen lige da pigerne rullede persjennerne op på deres bette kammer. Manner et syn, når dørene svæver foran vinduet - de (pigerne, that is) blev hængende i vinduet til lastbilen var kørt igen.
dørkarme, også i hvid
fodpaneler, der er ved at blive monteret også i hvid
Vi venter stadig på
fliser til badeværelset og at selvsamme fliser bliver sat op
at badeværelset bliver støbt
at montere køkken og bryggers og bestille bordplade til køkkenet
at malerarbejdet blir helt færdig
at få tilsluttet varmepumpen til nyt varmesystem (gisp)...
Større sager der nu er afsluttet
Nyt el i hele hytten
Ny isolering i hele hytten
Nye gulve i hele hytten
Det er et kæmpe projekt vi har kastet os og vores familie ud i. Det kræver overblik (det har manden heldigvis), og masser af tålmodighed (det har manden også mest af, må jeg tilstå...)- for håndværkere er en gang i mellem virkelig en udfordring. Fx har de nu sat dørkarme i alle dørene, selvom der mangler murerarbejde omkring karmene (ehrm, but why?!); eller: at tilpasningen af gulvene er gået lidt stærkt, så gulv gaber ml. panel og gulv. eller: at vi nu har fire huller i væggen - lappet med polyfylla, fordi elektriker borede med 10 cm bor gennem væg der kun er 7 cm bred. For at det ikke er løwn, gjorde han det fire gange (for der skulle bores fire huller i alt).
så ja, her går det godt, og snart, meget snart - rykker vi ud af lille vogn til vores dejlige næsten nye hus igen :) årgh manner det blir godt!!!
onsdag den 29. november 2017
mandag den 27. november 2017
Lidt om at acceptere...
Jeg er nødt til at udfordre mig selv lidt på den måde jeg tænker - for jeg er blevet alt for god til at lade tankerne styre mig - hvad nu hvis - hvad nu hvis ikke - hvorfor også lige - bare lige - og alle mulige og umulige tankerækker har lykkedes alt for godt med at styre sindstilstanden på min øverste etage. Med andre ord - der er gået tankesport i den af den dårlige slags i krop og sind.
Resultatet er at jeg på ultra kort tid kan fortænke alle og alt - og det lander midt i en negativ spiral, som ikke er sund at være i for mig - overhovedet.
SÅ derfor øver jeg mig i at være rummelig, nænsom og accepterende - på præmisser som ligger uden for min indflydelse. Ikke på den måde at jeg lægger mig fladt ned, og bare accepterer alt - men at acceptere tingene som de er. For eksempel...
# at jeg lige pt. kæmper med at minimere underskud, - kunne også vendes til en accept af situationen, og en nænsomhed over for mig selv - i stedet for at halse efter og konstant være bagud.
# at jeg går og ærger mig over at computeren gik i sort i fredags - kunne også vendes til at acceptere at den fakisk er gået i sort uden at jeg kan gøre noget ved det før jeg har talt med IT idag. Og computeren i øvrigt er up´n going igen
# at vi bare ikke kommer ind i huset før om 3 uger, for ting tager tid, og mange ting tager lang tid - og en renovering af et styk hus ikke lige kan fixes på 6-8 uger men i stedet på 10 uger...
Ja, listen kunne være endnu længere - men jeg stopper her. Jeg tror godt at pointen kommer frem - accept og nænsomhed er derfor sat på skemaet igen - for jeg bliver nødt til at træne begge dele igen, alt andet er ikke godt for mig.
Resultatet er at jeg på ultra kort tid kan fortænke alle og alt - og det lander midt i en negativ spiral, som ikke er sund at være i for mig - overhovedet.
SÅ derfor øver jeg mig i at være rummelig, nænsom og accepterende - på præmisser som ligger uden for min indflydelse. Ikke på den måde at jeg lægger mig fladt ned, og bare accepterer alt - men at acceptere tingene som de er. For eksempel...
# at jeg lige pt. kæmper med at minimere underskud, - kunne også vendes til en accept af situationen, og en nænsomhed over for mig selv - i stedet for at halse efter og konstant være bagud.
# at jeg går og ærger mig over at computeren gik i sort i fredags - kunne også vendes til at acceptere at den fakisk er gået i sort uden at jeg kan gøre noget ved det før jeg har talt med IT idag. Og computeren i øvrigt er up´n going igen
# at vi bare ikke kommer ind i huset før om 3 uger, for ting tager tid, og mange ting tager lang tid - og en renovering af et styk hus ikke lige kan fixes på 6-8 uger men i stedet på 10 uger...
Ja, listen kunne være endnu længere - men jeg stopper her. Jeg tror godt at pointen kommer frem - accept og nænsomhed er derfor sat på skemaet igen - for jeg bliver nødt til at træne begge dele igen, alt andet er ikke godt for mig.
torsdag den 23. november 2017
Lidt om november-energi...
Jeg har endelig fundet vejen ud af novembertristesse - og er faktisk begyndt at holde ret meget af den måned som jeg i mange år har betegnet som 30 nuancer af grå. Efter jeg sidste år besluttede (på baggrund af kraftige opfordring af nogle af jer læsere) at novembertristesse måtte være en saga blot har min holdning til november ændret sig.For mig har fokus på lys, og taknemmelighed været vejen frem...
Jeg laver bare en god november. Jep, "laver bare" for dagene og det jeg får ud af dem humørmæssigt er i høj grad afhængig af min tilgang til dagen. Og det er netop her beslutningen om at holde af november kommer ind i billedet... Jeg laver mig da bare en god november.
Her er ingredienserne på min liste over hvordan man laver sig en god november:
# kom ud, jo mere jo bedre.
# nyd lyset - når solen skinner kig op, smil og lad endelig være med at tage solbriller på. Lad solen komme ind i dit sind, helt derind hvor der nogen gange kan være mørkt og trist. og kig op en ekstra gang.
# vær taknemmelig over alle de solskinstimer november faktisk leverer. Glæd dig over de to timer solskin der kan være om dagen, også selvom regnen og skyerne er på vej, eller måske allerede har domineret hele dagen.
# løb i dagslys - har du mulighed for det så snør løbeskoene når det stadig er lyst og løb en tur - samtidig kan man være taknemmelig over man faktisk har muligheden for at løbe mens der er lyst
# gå en tur også selvom det er gråvejr, tag godt med tøj på og kom ud - også selvom det er fugtigt, koldt og ubehagelig. Den friske luft gør godt, og glæd dig over at der er dejlig lunt inden døre når du kommer hjem igen.
# træk vejret dybt, mærk kroppen og følelserne - mediter måske en ekstra gang og vær taknemmelig over at du er på vej til at lave dig en god november :)
Jeg laver bare en god november. Jep, "laver bare" for dagene og det jeg får ud af dem humørmæssigt er i høj grad afhængig af min tilgang til dagen. Og det er netop her beslutningen om at holde af november kommer ind i billedet... Jeg laver mig da bare en god november.
Her er ingredienserne på min liste over hvordan man laver sig en god november:
# kom ud, jo mere jo bedre.
# nyd lyset - når solen skinner kig op, smil og lad endelig være med at tage solbriller på. Lad solen komme ind i dit sind, helt derind hvor der nogen gange kan være mørkt og trist. og kig op en ekstra gang.
# vær taknemmelig over alle de solskinstimer november faktisk leverer. Glæd dig over de to timer solskin der kan være om dagen, også selvom regnen og skyerne er på vej, eller måske allerede har domineret hele dagen.
# løb i dagslys - har du mulighed for det så snør løbeskoene når det stadig er lyst og løb en tur - samtidig kan man være taknemmelig over man faktisk har muligheden for at løbe mens der er lyst
# gå en tur også selvom det er gråvejr, tag godt med tøj på og kom ud - også selvom det er fugtigt, koldt og ubehagelig. Den friske luft gør godt, og glæd dig over at der er dejlig lunt inden døre når du kommer hjem igen.
# træk vejret dybt, mærk kroppen og følelserne - mediter måske en ekstra gang og vær taknemmelig over at du er på vej til at lave dig en god november :)
tirsdag den 21. november 2017
Lidt om glæde og nye gulve, eller vandskaden del 11
Gulvene er meget tæt på at være lagt i huset. Meget tæt på. Og det er så fedt. Det er smukt, lækkert og lyst; og mere til. Gulvene knager ikke. De nye lyse gulve har givet huset et helt nyt og mere moderne udtryk. Der mangler lister, og enkelte steder den sidste halve meter til væggen. Der mangler stadig tapet der hvor radiatorene har siddet - og der mangler en hulens masse andre ting - men det er så fedt at kunne sætte et fedt tykt flueben ved gulvene...
Vi har jo fulgt med siden gulvene blev leveret for en uge siden.... og det er gået stærkt, især de sidste to dage har der været fart over tømrer-feltet :) idag var Tiller, Tuller og jeg så på inspektionstur i huset... Næsten et år efter vi konstaterede den maglede lugt på Tillers værelse og blev nødt til at flytte ud og ind til os - kunne hun endelig komme ind på sit værelse igen... Hun kvitterede straks med en spontan glædesdans og ved at lægge sig på gulvet der hvor hendes seng plejede at stå og snorke. Hun var så glad!!
Vi var lige rundt og prøvegå på samtlige gulve - lexi følelse, just sayin' - vi kan næsten se mållinien nu. Lige et par sving mere, og så kan vi bruge en weekend på at komme på plads igen. Og a l d r i g har jeg glædet mig så meget til at flytte ind i et hus som nu, pakke kasser ud, flytte ind og nyde mit hjem.
Det er næsten bedre end juleaften og fødselsdag tilsammen.Det at "måtte så gruelig meget igennem før det bliver godt" har fået en hel ny betydning for os på matriklen. Og godt det bliver det. Og køkkenet - ja, det bliver lige så godt, men det får sit helt eget indlæg, for det fortjener det - så stay tuned - og følg med i den næsten uendelige historie om vores vandskade :)
Vi har jo fulgt med siden gulvene blev leveret for en uge siden.... og det er gået stærkt, især de sidste to dage har der været fart over tømrer-feltet :) idag var Tiller, Tuller og jeg så på inspektionstur i huset... Næsten et år efter vi konstaterede den maglede lugt på Tillers værelse og blev nødt til at flytte ud og ind til os - kunne hun endelig komme ind på sit værelse igen... Hun kvitterede straks med en spontan glædesdans og ved at lægge sig på gulvet der hvor hendes seng plejede at stå og snorke. Hun var så glad!!
Vi var lige rundt og prøvegå på samtlige gulve - lexi følelse, just sayin' - vi kan næsten se mållinien nu. Lige et par sving mere, og så kan vi bruge en weekend på at komme på plads igen. Og a l d r i g har jeg glædet mig så meget til at flytte ind i et hus som nu, pakke kasser ud, flytte ind og nyde mit hjem.
Det er næsten bedre end juleaften og fødselsdag tilsammen.Det at "måtte så gruelig meget igennem før det bliver godt" har fået en hel ny betydning for os på matriklen. Og godt det bliver det. Og køkkenet - ja, det bliver lige så godt, men det får sit helt eget indlæg, for det fortjener det - så stay tuned - og følg med i den næsten uendelige historie om vores vandskade :)
mandag den 20. november 2017
Lidt om det forrige århudrede...
Poderne er leveringsdygtige i utallige guldkorn - jeg elsker deres sproglige fortalelser og også forståelser eller (mis)forståelser - de er så nuttede, og afspejler ofte hvorfra de ser verden... Om nedenstående er en forståelse eller en misforståelse må i selv vurdere ;)
Følgende samtale udspillede sig hen over frokosten igår... hvor vi taler om fødselsdage - årstal og den slags.
Storemusen spørger mig om hvornår jeg er født. Jeg svarer sandhedstro i 1977 - og samtalen fortsætter med hun spørger - hvad med far? Og igen er svaret 1977. Storemusen kigger skiftevis på mig og manden - og konstaterer meget tørt: I er jo fra det forrige århundrede!
Jeps, sådan nogle oldtidsfund er vi.
Samtidig går Tiller og Tuller meget op i at give hindanden hånden på aftaler. Så når de to lover noget (mest os) - så bliver aftalen bekræftet med: jeg lover det mor, ama'r salto.
Følgende samtale udspillede sig hen over frokosten igår... hvor vi taler om fødselsdage - årstal og den slags.
Storemusen spørger mig om hvornår jeg er født. Jeg svarer sandhedstro i 1977 - og samtalen fortsætter med hun spørger - hvad med far? Og igen er svaret 1977. Storemusen kigger skiftevis på mig og manden - og konstaterer meget tørt: I er jo fra det forrige århundrede!
Jeps, sådan nogle oldtidsfund er vi.
Samtidig går Tiller og Tuller meget op i at give hindanden hånden på aftaler. Så når de to lover noget (mest os) - så bliver aftalen bekræftet med: jeg lover det mor, ama'r salto.
onsdag den 15. november 2017
Lidt om min yogapraksis der blev væk...
Nu vi er ved de ting jeg savner og som virkelig er udfordrende i vognen (jeg lover det bliver det sidste indlæg om afsavn og udfordringer i beboelsesvognen) - er pladsen, eller manglen på samme.
Noget jeg har måtte droppe er yogaen, der er simpelthen ikke plads til at folde sig ud på måtten i vognen. Alle steder kan man støde på og støde imod noget. Undtagen køkkenet - slash - stuen hvor der jo er monster lys, og det inviterer vitterligt ikke ret meget til yoga og afspænding.
Jeg har forsøgt mig med meditation i stedet, men er kommet så langt væk fra min praksis i dette efterår, at jeg virkelig mangler træning. Det er med meditation som med træning - træner du går det nemt lige at snøre løbesko eller pakke svømmetasken og få samlet nogle km eller baner i svømmeren på kontoen. Mediterer du, er det nemt at huske, hvor godt den daglige pause gør hjernen, og det er nemt at huske, hvor godt det egentlig gør. Træner man ikke, er det tilsvarende svæt at komme ud af døren, udsigten til ømme ben og arme er ikke videre befordrende for lysten til at røre sig. Sådan er det også lidt med meditationerne, udsigten til at ens tanker og kropslige fornemmelser udfordrer en er ikke ligefrem fremmende for lysten til at meditere. Rummeligheden over for egne udfordringer, følelser mv blev væk på en eller anden måde med den manglende praksis og daglige meditationstræning...
Det må jeg se at have gjort noget ved. Nænsomhed, og rummelig over for mig selv og mine følelser i disse beboelsesvogns-tider er om noget jeg virkelig skulle øve mig i. - noget jeg trænger til - i den grad... Det er umådelig let ikke at rumme mig selv, mine følelser mv. Det er blevet en vane ikke at dyrke yoga og - eller - ikke at meditere. Første skridt til at gøre noget ved vanen er at blive opmærksom på den, ik?!? Så hvis jeg nu finder meditationsudstyret frem, så kunne det jo være at det lissom gav et bette puf i den rette retning - jeg tror det, for jeg trænger. Meget!!
Noget jeg har måtte droppe er yogaen, der er simpelthen ikke plads til at folde sig ud på måtten i vognen. Alle steder kan man støde på og støde imod noget. Undtagen køkkenet - slash - stuen hvor der jo er monster lys, og det inviterer vitterligt ikke ret meget til yoga og afspænding.
Jeg har forsøgt mig med meditation i stedet, men er kommet så langt væk fra min praksis i dette efterår, at jeg virkelig mangler træning. Det er med meditation som med træning - træner du går det nemt lige at snøre løbesko eller pakke svømmetasken og få samlet nogle km eller baner i svømmeren på kontoen. Mediterer du, er det nemt at huske, hvor godt den daglige pause gør hjernen, og det er nemt at huske, hvor godt det egentlig gør. Træner man ikke, er det tilsvarende svæt at komme ud af døren, udsigten til ømme ben og arme er ikke videre befordrende for lysten til at røre sig. Sådan er det også lidt med meditationerne, udsigten til at ens tanker og kropslige fornemmelser udfordrer en er ikke ligefrem fremmende for lysten til at meditere. Rummeligheden over for egne udfordringer, følelser mv blev væk på en eller anden måde med den manglende praksis og daglige meditationstræning...
Det må jeg se at have gjort noget ved. Nænsomhed, og rummelig over for mig selv og mine følelser i disse beboelsesvogns-tider er om noget jeg virkelig skulle øve mig i. - noget jeg trænger til - i den grad... Det er umådelig let ikke at rumme mig selv, mine følelser mv. Det er blevet en vane ikke at dyrke yoga og - eller - ikke at meditere. Første skridt til at gøre noget ved vanen er at blive opmærksom på den, ik?!? Så hvis jeg nu finder meditationsudstyret frem, så kunne det jo være at det lissom gav et bette puf i den rette retning - jeg tror det, for jeg trænger. Meget!!
mandag den 13. november 2017
Lidt om lys og fornemmelsen af træthed der blev væk...
Ehrm, det her indlæg handler så også om beboelsesvognen - jeg sagde jo hvedebrødsdagene var over, og jeg forsøger virkelig at holde brok til et absolut minimum da de ting der ikke fungerer ellers bliver alt for tydelige, og dermed har ting det med at blive problemer, selvom de egentlig bare er sådan lidt småirriterende... For i det store hele fungerer vognen - den har virkelig alt hvad vi har brug for... Bortset fra --- here it goes. Endnu et indlæg om livet i beboelsesvognen...
Bortset fra - hyggelys.
Hyggelys?! hvorfor er hyggelys nu også vigtigt kunne man spørge sig selv - joe- ser du. Sofaen udgøres lige pt. af fire stole om køkkenbordet under 4 lysende lysstofrør. Og fire lysende lysstofrør er alt andet end hyggespredere kan jeg sige. Så tit slukker vi næsten al lyset og sidder i halvmørke. Men i halvmørke kan manden ikke se noget, så tænder vi lyset igen, men med de fire lysende lysstofrør mister min krop fornemmelsen for træthed, og jeg bliver simpelthen ikke træt. Pist væk er fornemmelsen for træthed, fordi der simpelthen er for lyst. Så kommer jeg for sent i seng, og er træt dagen efter og dagen efter og dagen efter for det er ligesom hver aften jeg ikke fornemmer den der træthed. Det kan jeg ikke rigtig holde til i længden...
Det er så derfor at jeg om aftenen ofte kryber til køjs noget før manden, eller bare sidder i sengen, i netop halvmørke og pt. ser "Nak og Æd" - heldigvis ligger de gamle sæsoner på DR, så nu har jeg set alle afsnit i sæson 1, jeg har set "gina jaqueline - Mit liv som Sugarbabe", jeg følger med i "den store bagedyst" - noget jeg normalt ikke går meget op i. Men flugten fra de fire lysende lysstofrør indebærer åbenbart serie-kiggeri i indtil videre usete mængder ;)
Så jeps det jeg næsten glæder mig allermest til er min dejlige sofa og mit hyggelys som jeg kan sidde med når huset igen er vores og ikke i håndværkernes hænder :)
Bortset fra - hyggelys.
Hyggelys?! hvorfor er hyggelys nu også vigtigt kunne man spørge sig selv - joe- ser du. Sofaen udgøres lige pt. af fire stole om køkkenbordet under 4 lysende lysstofrør. Og fire lysende lysstofrør er alt andet end hyggespredere kan jeg sige. Så tit slukker vi næsten al lyset og sidder i halvmørke. Men i halvmørke kan manden ikke se noget, så tænder vi lyset igen, men med de fire lysende lysstofrør mister min krop fornemmelsen for træthed, og jeg bliver simpelthen ikke træt. Pist væk er fornemmelsen for træthed, fordi der simpelthen er for lyst. Så kommer jeg for sent i seng, og er træt dagen efter og dagen efter og dagen efter for det er ligesom hver aften jeg ikke fornemmer den der træthed. Det kan jeg ikke rigtig holde til i længden...
Det er så derfor at jeg om aftenen ofte kryber til køjs noget før manden, eller bare sidder i sengen, i netop halvmørke og pt. ser "Nak og Æd" - heldigvis ligger de gamle sæsoner på DR, så nu har jeg set alle afsnit i sæson 1, jeg har set "gina jaqueline - Mit liv som Sugarbabe", jeg følger med i "den store bagedyst" - noget jeg normalt ikke går meget op i. Men flugten fra de fire lysende lysstofrør indebærer åbenbart serie-kiggeri i indtil videre usete mængder ;)
Så jeps det jeg næsten glæder mig allermest til er min dejlige sofa og mit hyggelys som jeg kan sidde med når huset igen er vores og ikke i håndværkernes hænder :)
Abonner på:
Opslag (Atom)
