Lidt om hvad oktober har lært mig...

Oktober har haft fart på, det synes som om vi forlod september igår, og at det kun lige var igår vores beboelsesvogn blev leveret. Det er det ikke. Det er faktisk 30 dage siden den kom, og nu har vi boet her i fire uger. Tiden flyver når man hygger sig som man siger, ik?!

Nå men også oktober har haft nogle læringspunkter med sig...

#1 minimalisme er det nye sort, og jeg er bedre til at leve på lidt plads end jeg troede. I løbet af nul komma fem fik manden og jeg pakket huset ned, hvor vi mere eller mindre tog stilling til hver enkelt bette ting, om den skulle med i vognen eller ej. Mange ting er sorteret ned i kælderen på den konto, og en del ting og tøj er sorteret fra og smidt ud. Det gør godt og også mere godt end at jeg vil indrømme over for manden min. Men mange af de ting der er pakket ned kommer ikke tilbage i huset igen...

#2 hverdagen har været alt for travl - det vidste jeg godt, men efterårsferien satte det ligesom i perspektiv - altså at jeg havde brug for et afbræk af hverdagen - og jeg havde brug for det i den grad. Mere eller mindre hele efterårsferien blev tilbragt på en sten enten i skoven eller ved vandet, hvor der faldt en slags ro på sindet, som virkelig satte ting på plads for mig. Det blev yderligere forstærket at jge tre dage efter ferien havde et søvnmønster der spillede total bananas, og jeg derfor trak stikket et par dage, for at lade op og lukke nogle døre.

#3 strik er sjovt, meget strik er meget sjovt, børnestrik er dejligt, men man skal huske sig selv af og til - derfor tager jeg en pause fra strik i mindre størrelser og strikker en trøje til mig selv. Men i bedste løvfallskardigan stil starter jeg med at pille en del op igen, for raglanudtagninger fungerer ikke i det her garn jeg strikker. så nu bliver det en synlig udtagning i stedet. For det andet fungerer ikke. Jeg øver dermed at sige pyt, jeg lærer jo noget nyt hver gang ;)

Så med de tre punkter i mente kan november egentlig komme an - en måned som både Malin og Mette lærte mig at holde af. November kom an - jeg er klar! Særligt fordi man skal nyde hver enkelt dag man har - for ellers er det spild af dage!

Lidt om at miste en ven...og om at mindes og gøre sig umage...

Indlægget startede med at hedde "en slags ven" - fordi kan man være venner med nogen man aldrig har mødt, man aldrig har hørt stemmen af, men kun har læst med her i blogville?! Men jeg ændrede det - for det er ikke "en slags" - det er en ven, altså!!

Jeg troede ikke man kunne blive venner med nogen man bare skriver med - det troede jeg ihvertfald ikke da jeg startede med at skrive for 5½ år siden eller læse med hos andre for den sags skyld - altså at det her kunne føre venskaber med sig. Men det kan det. Og Mettes død har sat blogvenskaber meget i perspektiv.

Jeg nyder at læse med forskellige steder. Nogle blogs læser jeg regelmæssigt, andre mere sporadisk - mest af alt holder jeg af de blogs der ikke er tematiske, men dem der handler om en blandet landhandel som jeg ser min egen blog egentlig. Man lærer personen bag at kende - skrivestilen, personlighed, hvad der beskæftiger vedkommende, hvad der fylder og hvad man nu får tiden til at gå med at skønne sager.

Jeg har altid nydt at læse med hos Mette, og jeg savner hendes stemme i blogville. Savner hendes fortællinger om sit liv, hendes positive sind og hendes billeder og måde at sætte pris på de små glæder i hverdagen. Hun var så meget tilstede i sin egen blog og i alle de kommentarer hun skippede afsted til de blogs hun læste med på. Og det savner jeg. Jeg savner også at kommentere med hos hende. Savner at høre og læse om de dates hun og hendes mand tog på, savner de boganbefalinger, hendes fortællinger om prinsessepigen og yngstemanden der var fyldt med glæde, og kærlighed.

Noget jeg lærte af Mette var at sætte pris på november. Det er jeg virkelig taknemmelig for. Sidste november pippede jeg op om at november var 30 nuancer af grå. Ikke særlig produktivt eller fremmende for god november-stemning overhovedet. Så jeg gjorde mig umage med at nyde alt det positive november i 2016 faktisk også er - og det vil jeg gøre igen i år, for det er spild af en hel måned, en masse potentielt gode dage - så derfor vil jeg gøre mig ekstra umage, for min og Mettes skyld.

Lidt om tanker om næste uge...

Denne uge sluttede dejligt efter de sidste to dage hjemme med en decideret time out til krop og sind. Det var der behov for i den grad. 

Når nattesøvnen ryger er det for mig det allersidste signal fra kroppen om at ændre noget her og nu. Jeg kan ikke tænke klare tanker med 4-5 timers søvn i bagagen og møde op på job til møder hvor jeg ved der vil blive talt med store bogstaver. Når jeg er herude hvor krop og sind ikke hører hjemme tager jeg mange (alt for mange) stemninger ind. Jeg siger ja til ting som jeg ikke burde sige ja til. Lader være med at lukke døre som ikke bør være åbne der dermed giver en masse baggrundsstøj i sindet. Det er som om et filter ryger. Det filter der normalt gør jeg passer mere på mig selv. 

Der for blev jeg hjemme. Det oven i hatten med en krop der snottede og frøs er ikke noget jeg kan byde kollegaer  eller mig selv for den sags skyld. Dagene har været godt givet ud. Jeg har fornyet energi og forkølelse mv har forladt kroppen igen. Jeg har strikket en del. Siddet med dynen og varmet mig med te og honning for at komme på rette kurs igen. 

Weekenden blir langsom og der gør den næste uge også. Jeg har nemlig ingen møder i kalenderen. Ingen. Slet ingen. Jeg kan ikke huske hvornår det er sket sidst. Det betyder jeg kan få skrevet på rapport og paper tage en hjemmearbejdsdag og fortsætte med at passe på mig selv og få reetableret mit filter og et overskud jeg ka fylde i det der sorte hul som har drænet mig det sidste lange stykke tid. Det blir godt. Jeg ved det! 

Lidt om #egostrik og et dejligt garnlager...

Tillers cardigan

Søndag aften hæftede jeg sidste ende i Tillers løvfallskardigan. Den er blevet midst lige så skøn som Tullers kardigan bare i en anden farve.

Knapperne er skæppe skønne, købt i den skønneste garn butik i byen hvor vi jo holdt efterårsferie. Tiller valgte sine knapper selv - så på den måde er det et dejligt ferieminde!

Jeg har vidst - lige fra jeg startede på de to løvfallskardigan'er at projektet efter næste skulle blive et egostrikprojekt. Jeg mangler nemlig en ny trøje, som kan erstatte den første af de to #nemraglansweater jeg strikkede for efterhånden to år siden. Den ene er ved at være så slidt at jeg ikke kan tage den på på arbejde længere, og den anden skal lige fixes, den er gået op i en af hæftningerne. En lille ting, men årgh... ikke lige noget jeg altid orker at give mig i kast med. I stedet gik jeg i garnlageret...

Gennem det sidste halve år er det (garnlageret altså) vokset igen, efter jeg strikkede det delvist i bund hen over den sidste vinter - og der stort set kun var rester og strømpegarn tilbage. Jeg vidste at der i lageret gemte sig det lækreste cashmere-silke garn fra Garnudsalg i pink. Et garn der er fjer-let, og varmt. Lige tilpas til at jeg kan strikke en trøje til mig selv.

Inspirationen fandt jeg blandt andet på instagram og i min lyst til at strikke enkle trøjer, men som jeg selv er ved at være så god en strikker til at jeg med små simple ting kan gøre lidt mere mine egne (fx strikke dem taljeret og lave det ombuk der skal være i den høje hals lidt mere lækkert en angivet i opskriften, eller at strikke med forkortede pinde, så jeg faktisk for en for- og baside af trøjen...). Det eneste der bekymrer mig lidt er den virkelig korte løbelængde af garnet. Og at jeg kun har 16 nøgler af det. Nu strikker jeg så langt jeg når, og må give trøjen 3/4 ærmer, eller lave en slip over i stedet :)

Det er ihvertfald dejligt at have gang i noget til sig selv igen, næste strikke projekt på listen bliver nok en "Ingen Dikkedarer Juniorudgave" til Storemusen i noget andet godt og lækkert garn jeg har liggende i lageret :)

Lidt om når kroppen minder en om at nok er nok...

Jeg har sovet vildt dårligt de sidste tre nætter. Første nat med natteroderi op til mandagen hvor vi skulle starte på jobsi igen efter en dejlig uge i sommerhus i Hornbæk var det Storemusen der var fyldt med onde drømme som ikke ville gå væk førend hun lå inde hos os. Det er egentlig også ok, men når man som jeg gik alt for sent i seng søndag aften, fordi jeg ikke var træt (og stadig på feriemode) så giver det bagslag og en følelse at være kørt over af en damptromle.

Det hele blev heller ikke bedre af, at jeg havde en dag på arbejde hvor jeg prioriterede at være både i skoven og inde i byen, med en del transport og sager til følge. Ej heller bidrog det til overskud at jeg hjalp gode kollega S at gøre et svar klar som respons på den ansøgning der bliver ved med at spøge.

Så mandag var jeg ovenpå en nat med måske 5½ timers usammenhængende søvn hjemme klokken 19. Det er slet ikke sundt.

Kroppen valgte at kvittere med massiv uro i sind og lemmer: resultat to nætter med natteroderi til følge.

Samtidig har der været forkøleles og hoste under opsejlig de sidste par dage (måske fordi jeg har sovet så dårligt, eller så ihvertfald forstærket af at jeg har sovet så dårligt...). Nu sidder jeg så hjemme, med massivt klaprende tænder, et overskud der nærmest ikke er eksisterende og samler mig selv op. Dagen skal gå med selvomsorg, så jeg netop ikke bliver syg - massivt indtag af te med honning og ellers intet. For ellers bliver jeg syg, sådan rigtig syg.

Lidt om livet i en beboelsesvogn... eller kickstart minimal living...

I dag har vi 14 dages jubilæum i beboelsesvognen. Og det går så fint - virkelig fint. Så godt at vi faktisk joker med at sælge huset, og flytte i noget mindre - for vi har ikke behov for alle de kvadratmetre... Den eneste udfordring er tøjvask og tøj-tørring i beboelsesvognen (vi har en vaskesøjle, men vask og tørring kræver en del udluftning mm, men det går...).

Det gode ved flytningen og hele det her hurlumhej er at det har givet et godt og rigtig skub til vores minimalistiske fokus på hvad er er "need to have" og "nice to have" og "bare fyld". Vi (primært jeg) har virkelig fået øjnene op for hvor meget vi har på "bare fyld listen" - i flere forskellige kategorier.

Tøj: vi lever alle i hver vores kuffert for tiden. Pigerne har fået et lille "hængeskab" de kan hænge på bøjlestangen i deres skab. Her har de selv fyldt i med det tøj de elsker mest. Det er ret tankevækkende, og inden vi flytter tilbage ryger der nok endnu mere tøj til genbrug (for jeg har allerede sorteret voldsomt ud i det tøj der bare lå og fyldte og ikke blev brugt da det skulle ud af huset og ned i kufferterne). Det samme gør sig iøvrigt gældende for mit eget tøjskab. Jeg mangler et par sorte bukser, og de nederdele jeg har er efterhånden så gamle, at de trænger til at komme videre til andre - de er fine, men jeg er træt af dem, så i stedet for at gemme dem, ryger de videre eller i sommer stakken, så det reelt er et "jeg skifter fra vinter til sommer tøj" - og tager alt det tøj jeg ikke bruger i sæsonen ud af skabet, og væk - og frem igen når vi nærmer os varmere årstider... - der er røget en del tøj til genbrug også, der ryger sikkert mere; og så må jeg se at finde et par sorte bukser i den lokale genner.

Køkkenting: Da vi flyttede fra en million køkkenskabe til ca. ganske få skabe i beboelsesvognen sorterede jeg en (eller flere) fra af alle de ting jeg havde to eller flere af (fx decilitermål og en del andre ting). De blev pakket ned, men inden de ryger tilbage i vores nye lexi køkken,må jeg tage hver enkelt ting op og genoverveje hvor meget jeg egentlig har savnet den/det. Jeg gætter på der ryger en del på den konto også.

Legetøj: Pigerne har pakket de ting de leger aller mest ned i nogle kasser som er med over i beboelsesvognen. Langt det meste legetøj blev pakket ned nu her for nogle uger siden, men noget af det har været i kælderen siden vi konstaterede vanskaden i januar i år. Da vi boede i huset mens det tørrede og hen over sommeren, er dele af legetøjet kommet op fra kælderen og sat væk igen, og vi har virkelig fundet ud af hvad vi kan sælge, hvad vi ihvertfald ikke skal sælge og hvad der kan komme ned i kælderen og være vores egen "legetøjsbyttebiks". De er ihvertfald blevet mega krea af at lege med de få ting de har - og vi har fået øjnene endnu mere op for, at det måske i endnu højere grad er oplevelser, lækre tegneting og pensler der skal på ønskelisten end mere Playmobil, eller mere dukke-halløj...

Hverdagen fungerer med andre ord fint. Vi har vænnet os til at bordet er småt, og man kan komme til at sparke hinanden hvis man ikke sidder stille og ordentligt og spiser (win-win); eneste udfordring er det ene badeværelse vi har i beboelsesvognen, her øver vi os i at være hensynsfulde og spørge om der er andre der også skal tisse inden man sætter sig alt for godt til rette ;) og sovningen fungerer også prima. Weekenderne bruger vi meget ude, og det er skønt. Så ja, her går det faktisk meget godt!

Lidt om ferien ... dag (ehrm hvilken dag?!)

Her går det stadig godt. Vi holder skruen i vandet med langsommelighed masser af natur og endnu mere langsommelighed. Og film forstås. En bette film at gå i seng på. Og hygge, og te, og strikketøj og rigelige mængder kaffe. Det er også derfor jeg ikke aner hvilken dag ferie vi kører på nu men det spiller jo heller ingen rolle andet end at vi skal være ude af sommerhuset kl 12 på lørdag. 

Jeg har haft brug for den her ferie. 

Når gearet kommer helt ned i det langsomste jeg kan mønstre, kan jeg tydeligt mærke hvor stresset min krop og mit sind i•g•e•n har været her op til ferien. Jeg hader det. Hade er et voldsomt ord. Men når ansøgninger kommer ind fra venstre og som skal rettes... så jeg bliver nødt til at opgive de to fridage jeg havde set så meget frem til er der noget der er galt. Samtidig har ser været fyringsrunde på jobsi hvor 10% af stillingerne røg i svinget. Det har været det ekstra krydderi i hverdagen jeg slet ikke havde brug for.  Mentalt var det gyseligt. 

Det var pisse hårdt at vente på "dommedag" hvor vi skulle være tilgængelige kl 8 så vi kunne modtage mailen der skulle fortælle om vi fortsat var ansat eller ej. Heldigvis har jeg stadig mit job. Men otte kollegaer er blevet sagt op. 

Så nu samler jeg mig selv igen. Og det gør jeg ude i den friske luft. For det kan naturen også. Samle. Give energi. Og få tanker til at falde på plads. 

Så ja. Jeg nyder ferien. Nyder det grønne og nyder roen. Jeg kunne godt bruge en uge mere eller to.