Lidt om at lande på sofaen

Så er weekenden startet og hvor er det dejligt og tiltrængt. Hvorfor spørger du? 

Jamen here it goes... 

Jeg må erkende jeg ikke har kunnet finde sengen i den her uge. Og det er dumt. Rætti rætti dumt. Jeg har først ramt hovedpuden og dermed sengen omkring kl 22.15 og sover så jo først omkring kl 22.30 og når vækkeuret så ringer kl lidt over halv seks så blir jeg træt. Virkelig træt. Syv timer er bare ikke nok til mig. Og jeg må sige jeg prioriterer min morgen yoga mere end en halv times søvn. For den blide start på dagen er mere værd en d tyve minutter mere søvn. 

Det med madpakkerne har slet ikke fungeret i den her uge. Jeg har en ambition om at smøre de hersens madpakker efter aftensmaden når vi alligevel er igang med oprydning. Så oaser det fint med at pigerne kan gå til hånde. Det lykkedes i onsdags. Mandag kom jeg sent hjem. Tirsdag ligeså og igår (torsdag)  var jeg til møde om indskrivningen på skolen og ramte matriklen kl 21.15 hvorefter madpakkerne blev ekspederet.  Og idag er det fredag og dermed pizza dag. Og der skal ikke smøres madpakker. 

På den måde har ugen og søvn-overskuddet fået ben at gå på. Jeg er virkelig træt og glæder mig til at strikke ærme 1 videre i aften. Bare hænge på sofaen sammen med manden og benene oppe og lave så lidt som muligt på så lang tid som muligt. Det blir temaet for weekenden tror jeg. Jeg skal kun nogle småting som at plukke de sidste æbler fra træet inden frosten gør det over med dem for alvor. Jeg skal svømme med tøserne i morgen. Og det betyder også en svømmetur for mig. Jeg skal sidde på sofaen - drikke kaffe og te - være sammen med pigerne og manden og gå tidligt i seng. Ikke så meget mere. 

Ha en dejlig weekend derude. Over and out herfra :) 

Lidt om seriøst meget kaffe og løb

Marens kop hjælper mig igennem dagen idag...

Seriøst manner, hvad skete der lige over på den anden side af det store vand?! Dagen idag har allerede budt på seriøst meget kaffe, for at holde "det" ud. Samtidig har jeg også løbet en bette tur, for at afhjælpe en virkelig stor trang til at "lave en Maude".

Morgenløb hjalp også lidt på dagens humør...

Hold da op et resultat - jeg er helt tom af ord... Jeg håber virkelig at s a m a r b e j d e blir det nye sort, for det trænger verden til!

Lidt om min yoga praksis

Yoga og meditation er efterhånden blevet en ret integreret del af min hverdag. Jeg har pippet op om det ved flere lejligheder her på bloggis. Hver morgen kl 05.40 når jeg lige har sundet mig over vækkeuret har vækket mig står jeg op ruller min yoga måtte ud på det knagende stuegulv og stiller telefonen ind på en yogaklasse fra yogavivo.

Jeg sætter virkelig stor pris på mine stille og langsomme morgener. Det er luksus. Luksusen består for mig i at jeg har en halv times tid "mig tid" hvor jeg ikke skal være noget for nogen inden morgentravlheden sætter ind med bad, morgenmad, vække børn, gøre dem klar og afsted til hhv skole og børner. Men også at jeg ikke skal forholde mig til nogen til noget andet end bare mig og være med det der er. 

Den regelmæssige yoga og meditationspraksis har hjulpet mig over det her kropslige dyk jeg skrev om den anden dag. En anden ting jeg har lagt mærke til er at meditationerne i løbet af nul komma fem kan blive dybe, den dybe meditation udløser en finurlig glæde i maven lige der hvor min glæde altid plejer at sidde. Noget jeg sætter umådelig meget pris på. Så ud over mig tid giver yoga og meditation ro i krop og sind som på en eller anden måde fungerer som et anker i en af og til fortravlet hverdag. 

Hvis man nu har fået en umådelig stor lyst til at prøve kræfter med meditation og yoga så har yogavivo en gratis prøvetid på 7 dage. Der er en del begynderprogrammer også så anbefalingen er hermed givet videre ...  

PS. Det er ikke et reklame indlæg det her. Jeg er bare glad for mange af de yoga film der kigger på yogavivo. 

Lidt om det med uden internet og tv.

Vi opsagde vores tv og internetabonnement den 1.7.2016. Vi skulle flytte og vidste ik om vi kunne få fiberforbindelse og hurtigt net (og tv) i byen ved sundet (ja så meget på landet bor vi nu). Vi flyttede som bekendt midt i juli og har egentlig klaret os fint med telefonernes 4g net siden. 

Manden og jeg har begge sat datapakken op og så kørte det. I starten tænkte vi en del over det med ingen fjernsyn. Der manglede ligesom et eller andet. Men tv'et kom aldrig op i stuen (vi har kælder i det nye hus med gildesal. Og der står tv'et nu). Tv pakken savner vi ikke. Pigerne ser ramasjang og ultra på computeren med telefonerne hanket op som hot spot. Men vi har levet fint uden tv. Vi har købt afgang til enkelte tyske kanaler. Og streamer dem.  For det er vigtigt for mig at pigerne ser lidt tysk tv så de på den måde får mere tysk ind ad den vej. 

I august og september brugte manden og jeg tiden uden ved vores lille bålfad. Og snakkede mange lange snakke. Nu er snakkede flyttet ind i sofaen mens tv'et stadig er meget lidt tilstede. Vi ser få programmer fra DR's hjemmeside. Streamer lidt men er under hele taget blevet mere kritiske på hvad det er vi egentlig ser. Sjovt hvad tvungen tv fri gør ved ens vaner og ved ens kritiske sans :)

Og pigerne. De savner ik tv (ok løgn. De savnede det virkeligt i starten...og vi savnede det i den grad i ulvetimen... og de har savnet at kunne spille uden en forældre der kom rendende for at sige der er snart ikke mere spille tid i telefonen for idag) pga den begrænsede mængde data på vores telefoner har der været iPad fri og telefon spillefri zone her hjemme i meget meget lang tid. Primært fordi det jo æder en del af den data vi har på telefonen. Det har tvunget dem til at lege sammen - finde på gode lege sammen og være sammen. 

Det har også tvunget os til at være lidt mere kreative i ulvetimen. For parkering foran tv var ligesom ingen mulighed. Så vi har været sammen. Snakket. Læst bøger. Pigerne har leget (det har de faktisk gjort aller mest. Leget altså) og igår kom så vores nye 4g mobil abonnement. Og dermed er der ikke længere det store behov for at begrænse adgang til det trådløse - men jeg tænker vi fortsætter vores selvvalgte ret så restriktive adgang til tv og telefonspil. For det alternativ vi har oplevet her de sidste måneder har virkelig været godt for os alle :) 

glædelig lørdag aften derude :)  

Lidt om det med novembergråvejrshumør

I mit indlæg fra den 1.11. om ting jeg glæder mig til i november kom jeg til at nævne at jeg synes november er grå og trist og det er en slags "30 dage der bare skal gå". Jeg har også pippet op om det allerede sidste år - så det med gråvejrsnovember ligger lidt dybt forankret i mig... Men der kom fluks en række søde kommentarer om hvor hyggelig november egentlig er, og det der satte mine egne tanker mest i perspektiv var det er spild af måned og spild af tid, ikke at kunne lide 30 dage... det er jo ret mange dage, faktisk. Forskellige indlæg i blogland gav november en anden lyd - læs fx Mettes indlæg, eller Malins indlæg. Så fine beskriver de to skønne damer at november er andet end 30 nuancer af grå som jeg havde gjort her på siden.

Og det er som om novembers gråvejr har læst med - for siden jeg trykkede på udgiv har solen skinnet hver.eneste.dag. og i skrivende stund har jeg udsigt til den skønneste blå novemberhimmel. Der var endda frost på græsset (og på bilruden) i morges - se, så er november jo slet ikke så slem. Solskin i november gør altså rigtig godt!

Så jeg vil bestille mindst en times solskinsvejr (gerne mere) hver dag. Så kan jeg godt hoppe med på vognen om at november er dejlig. For ja, november er faktisk en måned hvor jeg lader lidt op til decemberhygge. Ofte tænker jeg - nu er der kun tre uger til julehyggen for alvor sætter ind (omend vi allerede har hørt julemusik i bilen op til flere gange). Plus, med hver dag der går af november, er der en dag mindre til den 22 december hvor dagene bliver lysere igen ;)

Jeg vil gøre mig ekstra umage med at gøre de ting som er gode for mig i november. Og huske på at man kan hygge, strikke, løbe i solskin (og regnvejr) i november når mørket sænker sig over byen ved sundet.

Nyd solskins-november-torsdagen.
 

Lidt om det at have haft stress

For to en halv år siden gik jeg ned med flaget. Det eneste jeg kunne var ligge på sofaen og være ked af det - af andres velmente omsorg fik jeg bævrende hage og tårefyldte øjne og til sidst gik intet mere. Jeg gik til lægen der sygemeldte mig strax. Først i 14 dage så i fire uger, og så havde jeg en utrolig langsom arbejdsopstart over 2 måneder, som jo som (måske) bekendt endte med at jeg skiftede arbejde - væk fra pendleri og hen til kort afstand til arbejde og andre opgaver. Det reddede mig - i den grad - og jeg er stadig meget taknemmelig over at den mulighed blev til for mig :)

Jeg havde ondt i kroppen. Summen i højre arm, kunne tabe ting med især højre hånd bare sådan lige. Havde ondt i nervebanerne ved højre kraveben. Var sur og ked af det. Havde ingen lunte. Havde hjertebanken. Var meget lydsensitiv og kunne ikke overskue særlig mange ting. Jeg var glemsom. Kunne ikke huske fagbegreber. Havde meget, meget let til tårer, og små ting kunne virke meget uoverskuelige... Og mange andre "småting" kunne jeg krydse af på stresslisten. Der skal jeg aldrig hen igen.

Det var ikke rart. Jeg har skrevet om min lange seje vej tilbage (Du skal scrolle helt ned hvis du vil læse om vejen tilbage, der er mange, mange indlæg) til et anderledes mindre stresset hverdagsliv på bloggen her, jeg pipper stadig op om det af og til, for jeg vil nu hvor hele den del af mit liv og er kommet lidt på afstand gerne være med til at bryde det tabu jeg stadig oplever der er omkring det emne - jeg har selv følt en stor flovhed på det plan. 

Jeg kan sige jeg kan bedre lide mit nye jeg end mit gamle jeg. Mit nye jeg er mere lig den jeg gerne vil være for manden og børnene og for mig selv vigtigst af alt måske. 

Men stressen har sat sine spor i min krops hukommelse. Der skal ikke meget til før nogle af de velkendte stress signaler dukker op igen. Måske fordi jeg har arbejdet meget (men ikke over 40 t/uge - ) men så fordi der er arbejdsopgaver der fylder mentalt (eksempelvis mangel på vejledere til bachelorprojekter = ting jeg ikke alligevel kan gøre noget ved...kinda-things). Så blir jeg ked af det og bange. Lige nu arbejder jeg med at rumme min krops hukommelse på det punkt. Rummer hjertebanken og kortluntethed som en reminder om "gamle dage", og kommer flux ind i en rytme af mere rummelighed, og mere meditation, mere yoga og mere fokus på at det er vigtigt og dejligt at sidde i sofaen og ikke lave noget om aftenen eksempelvis. Fokus på ting der gør mig glad, som jeg skrev om i starten af oktober, fokus på at børnene hjælper til hjemme, som jeg skrev om den anden dag - alt sammen ting der skaber en (bedre) balance i mit liv.

Mon kroppens hukommelse en dag bliver så dårlig at den glemmer at minde mig om hvordan jeg en gang har haft det? På en eller anden måde kunne det være rart, for jeg synes jo mit nye jeg er den jeg er nu. Jeg er jeg og nu er nu :)

Glædelig onsdag derude!

I november glæder jeg mig til...

Jep, så nåede vi november - synes stadig jeg rent mentalt flagrer rundt midt i oktober - der jo i den grad fik ben at gå på. Nåede nærmest ik at blinke før oktober var pist borte.

November er for mig ofte en lidt grå måned, en måned som på en eller anden måde "bare" er en slags appendix - eller noget der skal overstås. 30 dage, der bare skal gå, før julehyggen sådan rigtigt sætter ind. Jeg glæder mig til jul - men det må jeg skrive om en anden dag - for jul er i december, vi er nået til november i mine lister over ting jeg glæder mig til.

I november vil jeg således
# løbe to gange om ugen mens det er lyst. Lys gør godt - og jeg trænger (jf. oven for - om at november er en grå måned).
# dyrke yoga og meditere hver morgen, og gerne også hver aften. Som minimum en gang om dagen - for det gør virkelig godt og lander mig det helt rigtige sted.
# udnytte vintermørket og gå tidlig i seng.
# arbejde mindre i weekenderne - med arbejde mener jeg ik rigtig arbejde men mit hjemme-arbejde. Jeg vil sidde på sofaen, strikke og drikke kaffe i november. Bum.
# Strikke mere - fx strikke 1½ ærme af min Høstjakke, for så kan den nå at blive færdig.
# Strikke mit halstørklæde "Simpel trekantet halstørklæde" færdig
# Grine mere - og droppe den der sure fold mellem øjenbrynene - tænk hvis den blev siddende en dag...
# Nyde eftermiddagene med pigerne. Vi er inde i en god stime med spil og hygge og te når vi kommer hjem
# starte på undervisningen igen - og levere noget ordentlig noget af slagsen...
# Nyde solen når den er der - gerne iført løbesko. jf. punkt 1.

I oktober havde jeg en række rigtig gode ting på min liste. Blandt andet og måske vigtigst af alt efterårsferien. Hold fast vi holdt en dejlig en af slagsen. Godtnok startede den med bræk og opkast, men fire dage i sommerhus gjorde godt. Meget godt endda. Oktober startede med en lille svip-tur til Helsinki med arbejde. Det føles som meget lang tid siden. Turen var dejlig - og jeg skrev mig bag øret - at når programmet til workshop alligevel kræver afrejse dagen før så må det næste gang også indebære en fridag - for jeg blir nødt til at bruge tid på turisteri når muligheden byder sig :) Ugen op til efterårsferien havde jeg drøn travlt på arbejde - vi fik sendt en god og gennemarbejdet ansøgning afsted, men det holdt hårdt. Så det med tempoet på arbejdet og sætte det ned holdt ikke helt, synes jeg. Jeg arbejder på at holde tempoet nede, og har pladret nogle afspadseringstimer af på "mig tid" "hente børn tidlig tid" "aflevere og hente dage" og den slags - og nydt at jeg har mulighed for det. I efterårsferien fik jeg strikket Tullers Catriona jakke færdig, fik monteret knapper og skiftet knapperne på Tillers model.Samtidig belv jeg igen bevidst om hvor godt yoga og meditation gør mig - og fik virkelig rykket på den front. Så jeg nu mediterer dagligt. Ahhhh! Det skyldes egentlig primært at kroppen igen fortæller mig at jeg har haft for travlt #detvidstejegegentliggodt... Så det arbejder jeg lige lidt på, ing?!

Sidste år i november havde jeg de her gode ting på min liste... Vigtigst af alt - er måske de der 32 timer, som jeg nu har været på i et år allerede :)