Lidt om når min hjerne tænker for meget...

Det er vidst ikke rigtig nogen hemmelighed, at min hjerne engang imellem går bananas - og tænker mange, mange tanker. Både af de gode, men oftest når "bananas-mode" kommer på banen er tankerne hverken gode - eller særlig opbyggende. Man kunne det kalde lidt panik agtig.

jeg har skrevet om det før - fx i december, da jeg panikkede over en uges undervisning med knald på. Tung teori der skulle formidles ... du kan læse indlægget her. Jeg var glad da jeg kunne sætte flueben ved den uge, glad og stolt helt ned i maven.

Jeg skrev om det i januar, hvor jeg skulle have en stak studerende op til eksamen, og hvor det gik fint. "alligevel" gik fint, kunne man også skrive, alligevel - fordi det var der arbejdspresset blev stort, for dér (altså syv dage før kursusstart) havde jeg ikke særlig mange slides klar til det kursus der kørte i sidste uge...

Jeg havde samme følelse i maven op til mit kursus i videnskabsteori. Panik - panik - panik. Når jeg at forberede det hele - når jeg at læse a l t? Når jeg ... at ... og ja, jeg nåede det. Ja, jeg kan altid læse lidt mere, ja jeg kan altid file lidt på enkelte slides - men når tiden ikke er der (som den ved Gud ikke har været i januar) så skal jeg blive bedre til ikke at panikke, for jeg endte jo med at køre det kursus i virkelig fin stil...

Og hvis jeg tænker mig om, og graver ned i bloggens arkiv, (som fx det her indlæg fra november 2015) så er det lidt et issue det der tanke-panik-værk. Det har min gode kollega B også (forlængst, har man jo lyst til at skrive) opdaget... ham har jeg fortalt om før, her fx. I fredags, efter kursusafslutning og evalueringen, snakkede vi lidt om løst og fast - også i forhold til undervisning, til mine tanker om det og den slags ting. Og om det jo faktisk gik ret godt - lige der, mente han meget tørt, kan du ikke lære af det?! Det går jo, også selvom du ikke er 120 % forberedt - OG lære dine tanker, at du ikke behøver at panikke sådan. Det ville gøre dit liv noget lettere, søde du. Så det tager jeg med mig, så ville dit liv være noget lettere søde du... og tænker over, at ting jo ofte virkelig fungerer alligevel - eller på trods - af tanker der mener noget helt andet.