Opfølgningen på weekenden

Den sidste altså - den for 7 dage siden, ing. 

Jeg skrev jo at vi havde en maaajjjjjet maaaaajjjjet lang weekend weekenden inden sidste weekend. Indlægget kan læses lidt længere nede på bloggen hvis man altså lyster. Beklager. Skriver fra i foun - og kan ik finde ud af at sætte links ind herfra :-/

Jeg vil (med fare for at jinxe noget) blot oplyse at vores (sidste) weekend var ret skøn altså - og at de to mindste tøser igen er til at have med at gøre - sådan da. Der er stadig tider hvor de to ikke vil det ene eller det andet (vælg selv fra listen i indlægget her - ja altså det som ligger to indlæg nede på bloggen... ) - men vi har lagt endnu en fasefasefase bag os. Og det er skønt. Der går igen mere tid med at hygge end at sige nej. Og det er dejligt! Min nye strategi er at sætte ord på. Helst rigtig mange. Det der starter med er hyl og ked af det hed kan faktisk stoppes ret hurtigt med et jeg kan se du er sur/ked fordi x - og så kan jeg tage udgangspunkt i x og forklare eller fortælle hvorfor x er sket/Skal gøres. Det virker ret godt hvis jeg selv skal sige det. Men det kræver virkelig tilvending. Og overskud. Og vilje til at arbejde med sig selv. Og have et ønske om at gøre noget anderledes og udfordre sig selv i sit forældre-skab. Men udfordringer er gode synes jeg. Udfordringer skal til for at ryste dagligdagen engang imellem. Og min udfordring hedder for tiden : Sæt ord på...

 God weekend til jer :) 

Tvillingebånd eller "bare" kærlighed?

Igår blev jeg ringet op af børneren, Tuller havde fået en 'skovgynge'* i hovedet, og den havde slået hul i øjenbrynet. Søde N mente det var nok nødvendigt med en lille tur til lægen, for såret var alligevel lidt stort. Heldigvis kunne det klares med en klat lim og nogle strips til at samle såret igen :) Inden jeg cyklede i skoven for at hente Tuller ringede jeg til lægen for at fortælle jeg kom med en såret kriger - og for at spørge om jeg bare kan komme forbi - eller hvad 'proceduren' er for 'små børn med sår, der skal tilses af læge nu'...

Et lille sår der krævede en klat lim. (og en løbenæse, der krævede et lommetørklæde)

Da jeg kom i skoven kunne jeg se, at Tuller og Tiller sad sammen med N, og læste bog. De snakkede om den vinbjergsnegl de to havde fundet lidt tidligere på morgenen... Da Tuller fik øje på mig blev hun rigtig ked - og det samme gjorde Tiller så i sympati, tror jeg nok. Men Tiller mente så samtidig også hun skulle med til lægen, for hun skulle passe på Tuller. Og sikre sig at alt gik som det skulle. Og ingen led overlast. Jeg sad længe med de to trutter, for at trøste den ene og snakke med den anden om at jeg altså kun tager én med til lægen - ligesom da Tiller var ved lægen alene. Det var rigtig svært for Tiller - at overlade Tuller til lægen (og mig) alene. Ligesom N også fortalte at de havde haft ret svært ved at finde ud af hvad der var sket i første runde for Tiller havde trøstet Tuller - der havde gemt sit sår og hovede i Tillers skød. Men de havde fået lov at se, røre og trøste - men altid med Tiller ved Tullers side. På en dag som denne er det så ekstra rart at have sin storesøster i børneren, for så kan man liiiige tulre lidt rund sammen med hende og de store veninder, når nu lige ens med-tvilling er kommet til skade og skal til lægen :)

Is efter eget valg til frokost når man har klaret limning mm uden gråd 

Den side (den omsorgsfulde, altså) har vi ikke rigtig set hos Tiller før (kan også skyldes at det 'plejer' at være Tiller der selv er syg, og bliver trøstet af Tuller). Men de to har noget særligt sammen, noget så særligt, at jeg uden problemer - sådan en eftermiddag hvor de to virkelig har et 'bonding' behov efterfølgende - kan tage mig af Storemusen, og give hende lige lidt ekstra omsorg - snakke og hygge med hende - uden at der er to andre der kræver opmærksomhed.

Vi hygger inden de to andre hentes

* trækæp i snor installeret i træ som gynge

Storemusen's mortid

Jeg holdt fridag med storemusen igår. Vi trængte. Især fordi det, når tiller g tuller er i sådan en fasefasefase som den jeg beskrev i det sidste indlæg, på en måde går ud over hende - vores store pige. Hun er jo 5 1/2 men har jo stadig behov for nærvær - omsorg - uden at der nødvendigvis er to trutter i nærheden som kan starte en fest af den ene eller anden slags. Så vi holdt fri. Hende og jeg. Det var så hyggeligt. Og dejligt. Og virkelig skønt. Vi havde en god dag - som hun sagde med julelys i øjnene du er verdensmester mor. 

Vi fik afleveret de to trutter og så var der ellers dømt hygge. Vi lagde ud med at bage kager til mit snart gamle arbejde - hvor jeg i skrivende stund er på vej over. For S I D S T E gang. 

Så smuttede vi på cafe for at spise frokost. Så vi tog på Meyers - for jeg havde i lang tid haft lyst til at prøve en af hans nye restauranter. Det er så dejligt at være sammen med storemusen der måtte vælge hvad hun ville spise (lækker meyers pizza) - og drikke (skøn hindbærsaft fra Bornholm) - og hvor vi skulle sidde (på høje stole ved 'baren'). Jeg fik den allerlækreste laksemed med fennikel og en rætti rætti go kop cappuccino (så var min lykke gjort!) Og hun sugede indtryk til sig. Vi endte med at købe meget sølv-farvede vinterstøvler (til handes smalle lange fødder - et par rap i smal) og fik samtidig nogle skønne pinke sko til næste forår. 

Så spørg lige om hun var glad!! Og jeg - ja jeg nød også at være sammen med hende og få krammere og holde i hånd - men hende min store pige. Når je nu sidder i toget og tænker på igår, så mærker jeg glæden - helt inde i maven! Så mon ik det var en omsorgsdag til både hende og mig? Jeg ved det - det var det! For det var virkelig en dejlig dag. 

Ctrl c - ctrl v

Ja jeg ved godt jeg gentager mig men jeg blir nødt til at dele min glæde over #nytliv og #nytjob med jer endnu engang. Så hvis du - Lissom storemusen hjemme er træt af at høre mig sige - ejjjj jeg glæder mig sådan til mit nye arbejde - så må du stoppe her.

Igår var jeg nemlig et smut på nye arbejde til møde. Det var så dejligt 1) at køre på arbejde i bil og 2) blive budt velkommen af nye (gamle) kollegaer med knus og et eftertrykkeligt hvor har vi glædet os og 3) køre hjem kl tyve i fire pg hente børn kl lidt over fire  - uden hverken at være stået op kl 4.20 eller have haft travlt med at nå et tog! Det er altså lykken. Og som jeg skrev på IG den anden dag #nytjobjegelskerdigallerede

Sikke en luksus når man fra om 1½ uge kan bytte fem timers dgl. transport ud med 30 min./hver vej.

Så jeg tænker mit nye liv og familiens nye liv bliver helt og aldeles fremragende. Jeg har stadig småopgaver tilbage på gammelt arbejde og på torsdag tager jeg sidste tur til provinsen for at sige farveller og tak - og hente stationscyklen som i 16 mdr har transporteret mig fra banegården til skolen og tilbage igen! 

Så alt i alt kan jeg sige - jeg glæder mig :) god tirsdag derude! 

To 3.4 årige in da house...

Jeg vil lige starte med at advare - dette er et absolut jammerligt jamre-indlæg der handler om 3.4 årige børn i den vildeste fase...

Når man har (to) 3.4 årige i huset og det er weekend så glæder man (læs jeg) sig af og til umådelig meget til at det snart er mandag igen, og de atter afleveres i børneren. Jeg troede aldrig, som i virkelig aldrig jeg skulle sige sådan. For jeg holder virkelig af mine børn, dem alle sammen, men når man en lørdag aften bare sidder på sofaen og føler det somom man har ydet maks nærmest alle børnenes vågne timer, så er det svært ikke at glæde sig til mandag morgen. Når weekenden så slutter søndag aften med præcis samme følelse i kroppen kl. 21.15 så tænker jeg: Jeg tror den her weekend har været den til dato hårdeste af sin slags med kampe om
- at spise ordentligt
- at tage sit tøj på
- at lade være med at spytte på gulvet (tak andre børn for at lære mine børn det trick)
- at gøre hvad der bliver sagt
- at høre efter
- at sidde ordentlig
- at lade være med at svare igen
- at lade være med at løbe væk når man skal komme

og mange, mange - virkelig M A N G E andre ting, som vi har fornøjet os med her i weekenden. Vi har haft sure børn mange timer i weekenden og også på trods af at vi har været ude for at få frisk luft, for det virker stort set hver gang. Men når det står ned i stænger som det gjorde stort set hele dagen igår, så må man nødvendigvis tilbringe lidt tid inden døre...

Jeg ved godt det er en fase - og jeg ved godt at Storemusen var lige sådan, der tilbragte vi også mange lange minutter sammen med hende inde på værelset for at lade hende rase ud (sammen med os) - og eftefølgende tage en snak om hvorfor man (sammen med mor eller far) er havnet inde på værelset. Der sker så mange ting inde i Tillers og Tullers hovede. De udvikler sig sprogligt - forståelsesmæssigt - motorisk - og når man er i sådan et vildt udviklings spring, så må det nødvendigvis udløse kaos et eller andet sted. Og det er altså i opførlsen 'den fiser ud hos os'. Resultatet er sikkert om nogle uger nogle utroligt velbalancerede børn, der er i harmoni med sig selv igen - og mens det står på - nogle meget meget trætte forældre, som mens de er på arbejde lader op efter en hård weekend.

Når det så er sagt, så er det jo ikke sådan at de bare ligger på gulvet og hyler hele tiden. De leger også fint sammen - både to og to og alle tre. Så vi oftere og oftere kan sidde og snakke - drikke kaffe - eller endda læse (min helt egen) bog mens børnene leger, og de perioder har vi også haft i weekenden - det er bare somom de drukner lidt i skrig og skrål.

Så nu vil jeg nyde at arbejde i fred og ro, og senere drage nordpå til nyt job til møde og møde mine nye kollegaer. God mandag derude!

Når arbejdet skifter karakter - tanker om at skifte job (II).

Sidste uge ordnede jeg masser af løse ender på gammelt arbejde. Jeg var tre ture i provinsen og holdt møder sådan set mere eller mindre hele tiden. De sidste to dage (i sidste uge) reviderede jeg et dokument for gammelt arbejde som virkelig trængte. Dejligt at kunne gå til hånde nu hvor jeg forlader det sted som virkelig har givet mig meget på mange forskellig måder. Jeg har udviklet mig meget - som i virkelig meget - som underviser - og jeg har fundet måder hvorpå jeg i fremtiden kan møde alverdens PrebenLouiser uden at der sker noget med mig eller min faglighed for den sags skyld!! 

Den her uge har jeg skruet op for mit nye arbejde - eller måske jeg skulle skrive mit helt gamle arbejde for det er jo faktisk min tre-kvart færdige PhD afhandling jeg har støvet af og som jeg nu er igang med igen! Og hvor føles der bare godt og virkelig rigtigt. Dejligt at komme tilbage til den verden som jeg kender så godt og som jeg nok egentlig også trives med... Det føles godt helt nede i maven - jeg er så L E T T E T over jeg ikke længere skal køre til provinsen først med stog og så med lyntoget for at arbejde. Det går mere og mere op for mig at det - altså transporttiden - nok har været hovedårsagen til jeg ramte muren og mærkede stressende klamme hånd. Men også det har udviklet mig som menneske. Som kone til verdens dejligste og virkelig rummelige mand. Som mor til tre skønne piger. Som veninde - som datter - som søster og som ven. På mange forskellige måder - primært nok fordi jeg har været tvunget til at tænke mere over nogle af mine egne handlemønstre og tænke over hvad andres handlinger gør for og ved mig. Jeg har valgt fra og valgt til. Jeg er stadig midt i processen - men jeg finder mere og mere af mig på min lange vej og det er dejligt.  Et stort skridt på denne proces-vej tog jeg da jeg fik det nye arbejde. For der bliver mere og mere klar over hvor meget jeg glæder mig til vores kommende helt almindelige hverdagsliv hvor vi for eksempel alle fem kan sidde og spise morgenmad sammen. Se - det betyder noget for mig! 

God tirsdag aften derude :) 

Hvad weekenden gik med...

tja, weekenden gik for vores vedkommende med

1) vaske en masse sengetøj, tøjdyr, ordenlig grundig støvsugning
2) et opkald til 1813
3) en tur på apoteket for at hente Vermox og biblioteket for at låne bøger
4) hoppe i vandpytter og en skøn tur på legepladsen.

punkt 1-3 skyldes at nogen i husstanden har børneorm. Pi**e irriterende - for det betyder jo storvask af alt!! Plus ormekur til alle!! Men især vask af sengetøj, tøjdyr osv. Nu hver 14. dag de næste 4 uger. Det er virkelig som i V I R K E L I G ikke det jeg har lyst til at bruge min weekend på. Men det kom jeg så til. Så weekenden blev tilsvarende afslappende for vi skulle jo være hjemme til at hænge vasketøj op, sætte en ny vask over og så'n - men hygget fik vi alligevel. Særligt fordi vejret i lørdags her i den idylleriske forstad bød på masser af regn, så i stedet for at sidde inde og se ud på regnen tog vi ud i den - iført regntøj fra top til tå, og hoppede i vandpytter. Indtil Tiller og Tuller valgte at lægge sig i vandpytterne, og lege de var i svømmehallen. Det var så der legen stoppede og vi gik på legepladsen i stedet for, for så bliver man rætti rætti våd, for det kræver lissom heldragter!! #kedeligemor.dk yes thats me!

Det var denne leg #kedeligemor.dk stoppede

Nogen her i husstanden er lige pt optaget af at lege rollelege. Eller det har de været i rigtig lang tid, men nu hvor Tiller og Tuller er blevet lidt ældre sætter de dem også selv i gang, hvor det ellers tidligere har været Storemusen der startede 'og så sagde vi du var moren og jeg var babyen-legen'. Så Tiller og Tuller legede først far mor og børn (tre babyer havde de gang i på samme tid - man er vel tvilling?) og senere på eftermiddagen blev rollelegen så byttet ud med at Tiller legede hun hed Tuller; mens Tuller legede hun hed Tiller. Så Tiller sad på Tullers plads og Tuller sad på Tillers plads. Forvirret?! Nej vel - Det bedste af det var jo så også, at Tiller kun reagerede når vi sagde Tuller og Tuller kun reagerede når vi sagde Tiller. - så da jeg afleverede de to damer i børneren i morges og fortalte om deres leg, spurgte søde ML; ooooookkkkkeeeeeeeeeeyyyyyyyyy - og hvem er så hvem, nu? Tøhø - jeg tænker den leg skal de nok få en masse sjau ud af når de sådan rigtig forstår konsekvenserne af den, når de er nogle år ældre. Det må helt klart være en af de helt store fornøjelser ved at være enægget tvilling - at spille på at folk alligevel ikke kan se forskel ;)

God mandag derude!

Tuller og Tiller - eller var det omvendt?! Uanset hvad, så er det her mine to skønherligheder :)

Tanker om at skifte job

Jeg har brugt de sidste 2 1/2 dage i provinsen for at overlevere og slutte af. Samle op på løse ender og overdrage mine fag til andre. Som jeg også skrev i et tidligere indlæg er der minimal overdragelse til PrebenLouise for h*n ved bedre. Meget endda. Overleveringen til PrebenLouise fra mig foregår mere som 'kontrol' af hvorvidt mine begreber og definitioner nu også er konsistente og i overensstemmelse med hvad h*n mener er det helt korrekte. Dejligt at jeg snart kan kalde PrebenLouise min forhenværende kollega. 

Men ellers er de sq mærkeligt at det her arbejde snart er mit forhenværende arbejde. 

...Jeg er stadig dybt involveret i uddannelsen, i at forbedre fag og projekter og forsøge at skabe en sammenhæng mellem fag - projekter - eksamenskrav og.så.videre. Jeg kan ikke lade være. Jeg brænder for at undervise. Jeg elsker at være på - på undervisermåden. Så skønt jeg fortsætter med det i det nye job! 

... Det er mærkeligt at mine kollegaer snart skiftes ud med både nye ukendte og gamle bekendte. Men jeg glæder mig til at samarbejde med både nye og gamle. Det er der noget trygt ved! 

... Det er vildt (de j l i g t) at pendlingen fra den idylleriske forstad til provinsen, og de alt for tidlige morgener snart har en ende, og at turene over Storebælt kan tælles på en hånd. Og i stedet skiftes ud med en tur mod nord i bil mod trafikken (eller noget). 

Men det er virkelig svært (og vemodigt) at skifte et arbejde man (læs jeg) har været glad for og trives med. Det har jeg tænkt over de sidste 2 1/2 dage mens eg har været sammen med mine (snart) gamle kollegaer. Nu skal jeg hente børn, og arbejde hjemme de næste to dage - for der er stadig nogle ting jeg må hjælpe med det gamle sted - på trods af jeg snart er en tidligere kollega. Og det er dejligt synes jeg. Meget endda. 

Eksperter i landbrug

Sådan en badge med en ko på fik pigerne igår sammen med en fin lille Arla rygsæk, plastik krus og lineal og lidt reklame efter vores gårdbesøg på Kollerødgård ved Smidstrup i Nordsjælland. 

Det var super hyggeligt - især efter vores lidt lugtsensitive twins havde vænnet sig til den gode landige bondegårdsluft. Det kostede en halvtredser i entre pr person og så var det inklusive rundvisning og en trekuglers gammeldags vaffelis fra eget ismejeri... Og en hel stak oplevelser som fx klap en kalv, klap en ko, ae en kattekilling (både de lidt større og de helt små der lige havde åbnet øjnene), se maskiner og se malkning af køer og se hvor mælken kommer fra.  

Det var simpelthen så hyggeligt og en rigtig god oplevelse for hele familien. Det var sjovt at se deres (pigernes) forskellige tilgang til verden. Storemusen der ikke har problemer med lugten men derimod er meget forsigtig ifht at røre ved dyrene - mens tiller og tuller virkelig kæmpede med lugten men derimod virkelig gerne ville røre ved alle dyrene. Maskinerne var ingen af dem interesserede i, og malkningen imponerede alle - og det at se hvor mælken kommer fra - se koen blive malket - få patterne vasket og sat malkemaskinen på - var en virkelig lærerig oplevelse! Så storemusen konkluderede undervejs det her er altså rigtig spændende - og det var det også det synes vi alle :) 

Så røg den, rokketanden altså!

Ja, igår da vi spiste aftensmaden - røg rokketanden - midt i lasagnen kom Storemusen til at tygge på noget hårdt kant - og så pev hun noget. Vi fik tørret blod og sager op, og så spyttede hun ellers tanden ud så alt piveri blev forvandlet til glæde, stolthed og mere stolthed.

Det føles helt anderledes i min mund nu, mor. Der er et hul her, og noget spidst der og sådan fortsatte det resten af aftenen. Jeg glæder mig til at komme i børnehaven i morgen, så vil jeg vise mit hul.Jeg er den eneste der har tabt en tand i børnehaven, mor. Ingen andre har tabt en tand endnu. Hun er så stolt og glad - det lyser ud af hende. [Vi som forældre, og især moren er nok også ret stolt - på Storemusens vegne] Det er også ret godt at have hele to små søskende som gerne både vil holde den lille tand, se hullet hvor tanden har siddet, ikke bare en gang - men glædeligt flere gange. Fik jeg sagt hun var stolt?!

Sådan ser man ud når man lige har tabt sin rokketand

Vi vidste godt, den var på vej ud her i weekenden, men at den skulle ryge igår under aftensmaden var der ingen der havde troet. I løbet af dagen havde vi skåret morgenbollerne og frokosten ud i små bidder, for hun kunne ikke tygge på noget som helst. Så røg rokketanden 1½ måneder efter vi opdagede den første gang. Og tanden ved siden af rokker også... Så ja, der sker store ting og sager i #cirkusmelbollis.

God dag august

Må du blive sommerlig varm, med mange lune aftener og helt igennem skøn - for jeg elsker august! I vores tidligere liv (uden børn og børnehaver med lukkeuger that is) holdt vi altid ferie i august. For vejret har det med at være dejligt, solen skinner og der er et eller andet virkelig skønt ved at holde fri mens alle de andre er tilbage på arbejde (tøhø). Denne august bliver anderledes for mit vedkommende. For jeg skal nemlig pendle meget lidt til provinsen for at arbejde - jeg skal hjælpe til hvor der er behov for hjælp (men da PrebenLouise har overtaget størestedelen af mine fag, så regner jeg ikke med der er så meget behov for mig lige i den henseende, for PrebenLouise ved mange ting, og mange ting meget bedre end resten af verden...)

Min august bliver anderledes, for jeg er startet på at finde mine gamle ph.d. ting frem igen. Finde frem til hvor jeg slap i januar, da stressens klamme hånd gav mig en ordenlig mavepuster. Og lad mig sige det med det samme. Januar er altså lang tid siden, og der er meget støvet der hvor ph.d. har ligget i min hjerne. Men indtil videre har jeg fundet ud af hvor i artiklen jeg var nået til da jeg rettede den i gennem til #finalversionbeforesubmitting og har nu lavet en af mine elskede ugeplaner som hjælper mig til at bevare overblikket og fortælle mig hvor jeg skal hen i løbet af ugen. Det (ugeplanerne altså) er iøvrigt noget min søde psykolog også anbefalede mig - lav ugeplaner, så kan du overskue meget mere, når din uge bliver visuel. Så bliver ting ikke så kaotiske. Så det gør jeg med glæde. Så nu skal jeg til at læse artiklen igen, printe tekster jeg har skrevet, for at se hvor langt de er fra værende færdig, og støve af der på den der ph.d. hylde.

Derudover skal jeg fortsætte hvor jeg slap igår - altså, med at holde mit nye jeg i ørerne om at tage ud i det grønne og gøre ting jeg har lyst til.

Så det er to store og fornemme opgaver der venter på mig i august. Hvad august ellers bringer kunne fx være en tur i Pippi Land - hygge med manden, og børnene (selv om 2x3-årige i selvstændighedsfasen af og til får en til at læææææænges efter fred og ro og alt mulig andet end 2x3årige i selvstændighedsfasen - men hver alder har jo sin charme eller?!?!)

God fredag derude!