Lidt om hvad januar har lært mig...

Ja har er næsten omme og det er på tide at se tilbage på de sidste 30 dage. 

Helt grundlæggende synes jeg ar januar har varet for evigt og jeg glæder mig til at tage hul på en ny måned. 

For evigt. Ikke på den der åhhh gå nu væk måde. Men på den der og januar blev bare ved og ved måden. På den måde hvor jeg forleden så ned over kalenderen og tænkte. Manner januar har varet længe. Fem uger næsten. 

Januar har i den grad lært mig at tage tempoet ud af min hverdag. At tænke bedre om mig selv og om det jeg bruger tid på. At prioritere min egen mig tid og nyde de øjeblikke jeg holder aller mest af og være tilstede i nuet. Nyde mine løbeture - mærke efter når glæden bobler mens jeg løber og tankerne på magisk vis falder på plads. Det er en ting. 

En anden ting er at sætte grænser. Når pigerne piver for meget. Når der i et væk blir sunget danset eller nynnet og der er konstant baggrundsstøj og ingen ro til at tænke en klar tanke eller høre hvad jeg selv tænker her hjemme. Det kan jeg ikke holde ud. Så er der mor tid. På mor måden hvor ørerne hviler sig og der er tid til at være på værelserne og synge der hvis man har behov for den slags. Men i stuen og køkkenet er der ro for en stund. Det øver jeg og pigerne fortsat. 

Så på den måde har januar lært mig eller genlært mig at passe på mig selv. Det fokus fortsætter jeg med fornem stund endnu. 

Lidt om tidlige eftermiddage...

I dag havde vi en aftale ved tandlægen om en omgang lak på trunternes 6 års tænder. En aftale der så her i læbet af formiddagen blev aflyst. Men kun en aftale. Ikke den anden. Men som træt mor til twins læste jeg ikke beskeden ordentligt. Det var kun Tullers tid der var aflyst pga sygdom.  Ikke Tillers. 

Så efter aflysningen fik jeg så en besked om jeg ikke mødte op med det andet barn... sådan kan det gå når man som jeg vælger at lægge to tider i røven af hinanden for nemhedens skyld og de så lun aflyser en tid. Pinligt egentlig. Altså mest for mig. For jeg læste åbenbart beskeden m bind for øjnene. Og underligt at de aflyser en tid pga sygdom. Men ikke den anden. 

Pyt. Sagde hun. For sket er sket. 

I stedet fik vi en hyggelig eftermiddag hjemme med hjemmebagt franskbrød. Med Nutella. Og Te. Og spil på iPad og snak om løst og fast. Og strik naturligvis.

Det var et ok byt. Jeg mår alligevel ringe til dem i morgen og sige undskyld. Og beklage min manglende evne til at læse mails ordenligt. Så må jeg samtidig spørge hvorfor de kun aflyser en tid og ikke den anden når trunterne skulle det samme og de så aflyser pga sygdom?! 

Lidt om mere alvorlig svømning...

Jeg har skiftet svømmehold. Jeg gik om tirsdagen på et voksent fortsætter hold. Jeg trængte til st få finpudset min teknik for jeg sys jeg faldt lidt af på svømningen. Sådan teknisk set. 

Der gik jeg så et halvt år. Men der skete ikke rigtig noget. Jeg blev ikke rettet. Det ser fint ud. Vi svømmede ikke rigtig hårde pas. For det måtte ik være for hårdt - var der nogen der mente. 

Så var der træneren ved siden af. På det andet hold. Han sagde en aften da jeg spurgte om vi ik ku Gi den lidt mere gas - kom om torsdagen i stedet. Der svømmer vi os’ ... så kom jeg i torsdags... og kravlede op ad vandet med kramper i læggene og en slags total træthed i armene. 1800 m teknik og opvarmning. 1200 m m forskellig intensitet. 

Om jeg var ristet?! Jeps. 

Om jeg havde det godt bagefter?! Jeps. 

Om jeg blev rettet?! Jeps. I den grad. Løft albuerne mere, saml fingrene. Spænd i maven. Efter træningen og imens jeg blev rettet fik jeg løbende at vide nu ser det bedre ud ;) 

Men der er noget at arbejde med. Og det er fedt. For nu er der mulighed for at bli en bedre svømmer :) og det var jo det det hele handlede om! 

Lidt om en uge med eksamener...

Det er fredag og om nogle timer er jeg færdig med at afvikle 30 Mundtlige eksamener på en uge... sådan skrev jeg fornto dage siden. Indlægget nåede aldrig videre (jeg kan ikke huske hvorfor...) 

I sidste uge var eksamensuge. Det er altid hårdt i ugen op til hvor de studerendes afleveringer skal læses, og spørgsmål skal forberedes. I eksamensugen når man ik særlig meget andet end at holde de eksamener, i år strakte det sig over fire dage. En hel maraton dag fra 9-17, en lang dag fra 9-15.30 og to korte dage fra 9-12. 

I fredags var en kort dag. Og havde besluttet mig til at holde en halv fridag og tage ud og løbe et af mine yndlings trail spor heroppe i nabolaget.

 Det var den bedste afslutning på denne omgang eksamener. Nu venter kun to gange tre dage intensivt undervisning i slutningen af februar og så er undervisningen slut for mit vedkommende indtil oktober. Det blir godt og jeg elsker denne periode hvor jeg kan fokusere på de projekter jeg også har gang i

Hele ugen har jeg fokuseret mere på at tage farten ud af den tid jeg ikke sad i eksamenslokalet. Så i tirsdags arbejdede jeg hjemme. Onsdag eftermiddag fik jeg fikset lidt irriterende løse ender. Torsdag skrev jeg på et paper. Og fredag holdt jeg fri halvdelen af dagen. Jeg lykkes meget godt med at komme helskindet igennem ugen. Hvis jeg selv skal sige det. Jeg fortsætter samme selvomsorgs stil i næste uge. Hvor jeg sikkert kan flette en enkelt hjemmearbejdsdag ind på onsdag - og ellers tage det stille og roligt de andre dage :) 

Lidt om at huske sig selv...

Det er vigtigt for mig at huske mig selv på selvomsorgs måden. Det kommer jeg til at fokusere mere på her på bloggis den næste tid - for det gik op for mig den anden nat (ja nat...) at jeg havde glemt mig selv eller tabt mig selv en anelse i det hamsterhjul jeg befinder mig i 

Da jeg gik ned med stress for efterhånden fem/seks år siden talte min indre stemme rigtig grimt til mig. Burde gøre og løftede pegefingre og hård selvkritik var en stor del af min indre dialog med og om mig selv. 

Den negative dialog blev jeg opmærksom på den anden dag. Den kørte (igen) lystigt inde i mit hovede om ting jeg ikke gør. Ikke gør godtnok og den slags. Det var den dråbe der fik glasset til at løbe over og få mig til at trække håndbremsen. 

For jeg skal ikke på nogen måde ned af stress vejen igen. Første skridt tog jeg den nat hvor jeg lå vågen med tanker om dette og hint (arbejdsrelateret naturligvis har jeg næsten lyst til at skrive) og besluttede mig for at tænke pænt til og om mig i min indre dialog. Den bevidsthed har gjort jeg igen har fået øje på alt det gode der sker i min hverdag men også hvordan jeg kan passe bedre på mig selv. 

Relateret hertil har jeg sagt pænt nej til en opgave jeg lige kunne løse på arbejde (har ikke tid til den) og sagt til anden kollega - opgave må vente til jeg har tid. Kan ikke gøre det i weekenden. Der holder jeg fri. 

Jeg besluttede mig for at fokusere mere på ting som: hvad er godt for mig nu (fx gå på toilet når jeg skal) - hvad har jeg lyst til nu (kaffe eller te?) - hvad har min krop behov for nu (yoga, løb eller sofa) er tanker og samtaler der igen fylder lidt mere i min indre dialog med mig selv... 

Lidt tanker om det skønne frostklare vejr...

Kan vi ikke lige blive enige om at vejret som det er nu - lige nu - blir ved sådan cirka januar og februar og marts? 

Frostklart

Solskin

Blå himmel 

Og frost på græs og alle steder. 

Jeg elsker det. Det her vejr gør jeg trives i januar. Jeg elsker det lys. Den energi jeg får af frostklar luft. Af at mærke man skal tage ordentligt med tøj på og det er fordi det er koldt og ikke vådtklamt halv gråt... 

I får lige billedet fra gårdsdagens indlæg en gang til. For der var så smukt oppe ved Espergærde Havn. Da vandet over Øresund var spejlblankt. Det er der jeg virkelig gerne bare vil sidde på en sten og se ud over havet 

Lidt om at skære sig i fingeren og andre bedrifter...

I søndags skar jeg mig godt og grundigt i fingeren da jeg snittede måske lidt for ivrigt på den grønkål der skulle blive til en dejlig salat. Det blev dem også. Altså grønkålen. Og en dejlig salat. Men afbrud af at jeg hoppede rundt i køkkenet med en tommeltot der næsten manglede toppen. Heldigvis kun næsten. Men jeg har ikke kunnet skrive på min telefon (og derfor heller ikke skrive indlæg. For det er fra tlf jeg skriver mest...) 

Ud over at gøre et gedigent forsøg med at skære toppen af fingeren og hele selvsamme finger (det går så fint nu... det ser bare lidt klamt ud stadig synes jeg...) gik ugen med lidt af hvert. 

I lørdags flyttede famse til byen ved sundet. Så fordi hun manglede en seng og hendes lejlighed lige skulle sån lidt på plads så har hun boet her hjemme hos os. Det har været hyggeligt men har også krævet en del dybe indåndinger. Fra alle ;) så ud over at trække vejret dybt af og til har vi sørget for hun er kommet frem og tilbage og hjem til os - manden har trukket et kæmpe læs og sørget for ny seng, kørt diverse til genbrugspladsen og den slags. 

Så har jeg taget hul på et nyt strikkeprojekt. Denne gang er det Tuller der får en ny sweater: ankerstrøje junior. Strikket i det skønneste Sandnes flaskegrønne Merino ull :) hold nu fast den blir smuk. Storemusen har også lagt billet ind på et eller andet hjemmestrik i det skønne garn - jeg tror hun ønsker sig en kardigan. 

Så har jeg løbet løb i dag. Denne gang i Snekkersten. Den skønneste frostklare morgen at bruge i skoven skulle jeg hilse og sige - men Jeg måtte erkende at jeg har trænet for meget i denne uge. Benene ville ik som jeg ville. Samtidig med at ruten var noget mere kuperet blev det en lidt større udfordring end jeg havde forudset. Så jeg kom ind som nr to blandt kvinderne der løb 9 km. Helt ok. Men jeg ville nu gerne ha nakket en første plads og dermed distanceret nr to lidt mere i den samlede cup stilling. Vi løber fem løb i alt...! Manner jeg vil gerne vinde!

 

Så jeps. Ugen fik ben at gå på. I den grad. Og næste uge er eksamens uge. Ikke for mig. Men for mine studerende. Men først - sofa og mere strik. Jeg trænger - over and out herfra! Glædelig rest-weekend til jer skønne læsere ❤️