Lidt om hvad juli har lært mig...

Juli er fløjet afsted på den helt rigtige feriemåde. Ferien har været fantastisk.  Derfor her lidt ferielærdom...

# både Facebook og Instagram er tidsrøvere. Jeg var i den grad træt af mit mobilforbrug på den front og lavede en kold tyrker. Ingen Instagram eller Facebook i ferien. Så jeg loggede ud. Helt ud. Trykkede på log OFF og svarede ja til spørgsmålet vil du VIRKELIG logge ud?!?? Det har ikke været let - jeg har haft lyst til at se billeder og følge med mange mange gange... men... Det jeg har fået tilbage er tid. Tid til familien. Tid til mig. Tid til strik. Og tid til at læse. Meget meget tankevækkende. Så mon ik jeg forbliver logget ud i et stykke tid endnu?!?

# ferie med manden og mine tre andre yndlingsmennesker holder maks. Om godt ti uger har vi efterårsferie. Alle fem. Og jeg glæder mig allerede til nye oplevelser sammen. 

# bøger fra byttebiks er sjove. På vores kæreste mand og kone tur var der en bette bytte bils i en nedlagt transformator station. Jeg så mit snit og snuppede tre bøger. Den ene er allerede læst. Næste gang vi er på de kanter eller jeg ser en bytte biks sætter jeg nogle bøger tilbage som tak for lån :) 

Så med de punkter in mente er jeg absolut klar til at tage fat på en ny måned. 

Lidt om dage med to børn...

I starten af denne uge tog vi til Sdr Jylland. Vi havde to missioner:

1) parkere poderne hos mine forældre og nyde 24 timer uden børn. Det var fantastisk dejligt og vi kunne godt have tålt 24 timer mere ❤️

2) køre hjem igen med kun to poder på bagsædet fordi Storemusen er i skrivende stund på ferie hos mine forældre. I mindst 100 dage som hun selv siger. 

De sidste dage har vi derfor kun haft to poder hjemme - og sikke et overskud to børn genererer. Altså forstå mig ret jeg elsker alle mine børn og ville aldrig have været foruden nogen af dem-  men tre børn med to års mellemrum hvoraf de to endda har samme alder er en ordentlig mundfuld. De leger godt sammen alle tre. Men to leger bare bedre sammen end tre (og det er faktisk uanset hvem vi hiver ud af den ligning). 

Nå men de sidste dage er således gået med at lege sammen. At være i haven og ordne køkkenhaven, at se Disney og spise fredagsslik, at rende rundt i nattøj til frokost. At lege lidt mere sammen. At løbe en tur med følgeskab af to små cyklister. At bruge dagen Idag i zoologisk have. 

Da vi endnu boede i byen var vi i zoo mindst to gange om måneden bare for at gå en tur og drikke kaffe. Og se på udvalgte dyr og snakke. Så blev vi hurtigt mange i familien og vi flyttede ud af byen og stoppede mere eller mindre med at komme i zoo. Vi har stadig årskort.  Det er vel en slags støttemedlemsskab ;) men  Idag tog vi så de to små poder med ind i zoo. Og kiggede på dyr - vi så løverne, aber, isbjørne, ulve, elefanter, pingviner, giraffer og næsehorn, impalaer og zebraer og naturligvis flodheste. Vi legede på legepladsen så kaniner og klappede en slange.  - mega hyggeligt. Så hyggeligt faktisk at Tiller ville derind igen i morgen. 

Lidt om bilstrik...

Til sommerferien hører ud over regn (åbenbart - hvad sker der lige for det danske sommervejr?!?) også bilstrik. 

Manden kører os altid godt og sikkert rundt i det ganske danske (og svenske og tyske) land - imens kan jeg agere service organ for poderne på bagsædet (alt fra: moar jeg er tørstig/sulten/jeg skal tisse og utallige hvornår er vi der) og ordne diverse gps og varme/kulde indstillinger og sidst men ikke mindst er der (heldigvis) også masser af tid til at strikke bilstrik (og snakke med manden. Men det kan heldigvis ordnes samtidig med at jeg strikker) 

 Denne sommer er det Tullers bestillingsstrik: løvfallskardigan jeg har på pindene. Og siden jeg pillede den op i noget der føltes som en million gange (Jf indlægget om at sige pyt) er det gået rigtig fint derudaf. Jeg er nu næsten færdigt med kroppen og mangler så jo bare de to ærmer. 

 

Garnet er som altid fra Garnudsalg. (Denne gang en cotton-wool blanding med en hel eminent lang løbelængde) Pindene mine elskede knit Pro pinde - de firkantede. De kan virkelig anbefales. Jeg strikker ihvertfald meget mere jævnt med dem end med runde pinde... (se første billede) 

Så ud over at jeg ville ønske lidt mere sol - så går det stadig meget godt med den hersens ferie. Og der er heldigvis lidt mere tilbage af gode lange langsomme feriedage 🏖

Lidt om mad og indholdsstoffer...

I sidste uge da vi var i Sverige blev jeg virkelig overrasket over hvor meget sukker der er i stort set alle (almindelige) madvarer... jeg blev rystet... men samtidig er de lokale madoplevelser også en del af at rejse til fremmede himmelstrøg synes jeg. For hvis alt smagte og var ens var det os' alt for leverståhej agtigt... nå men here it goes:

Normalt kigger vi efter natriumnitrit (e250) for vi mener helt grundlæggende at det konserveringsmiddel ikke er nødvendig i de fødevarer vi putter i munden. Så vi kigger næsten altid på listen af ingredienser og køber uden om oste (!!) med natriumnitrit, leverpostej, køber økologisk pålæg og kød for på den ene side at undgå natriumnitrit og på den anden side spise kød hvor dyrene har haft et ordentligt liv. 

I Sverige kom der så sukker på listen over ting der skulle vælges fra... 

således fandt vi ud af at der er (meget) sukker i:

Tomatsovs til kødsovs

Kalles kaviar (ret meget faktisk) 

Sennep

Ketchup (meget mere end den ketter vi har stående i køleren hjemme) 

Skagens røra

Skinkepålæg

Leverpostej (!!) 

Og naturligvis brød. Det vidste jeg godt. Men man kan købe udenom sukker i brød. Så det forsøgte vi så godt vi kunne. 

En lille service meddelelse - polarbrød med svensk leverpostej smager næsten som kage...

Man mister lidt fornemmelsen med rigtig smag når alt har en bismag af sødt. Ligesom jeg virkelig får sådan en "jeg skal have mere mad fornemmelse" konstant. Samtidig har det affødt mange gode snakke med poderne om smage og mad.  Så da vi satte tænderne i rugbrød for første gang efter en uge smagte det seriøst surt. Sjovt og tankevækkende hvor hurtigt man venner sig til det søde 😋

Lidt om rejsetips til Småland...

Vi har brugt den ene af vores sommerferieuger i småland i Sverige. Og manner der er så meget mere at se - ar vi ...

Seriøst overvejer:

 at flytte til Sverige (store lækre Volvo biler til ingen penge og smukke røde huse med hvide vinduer) 

Alternativt 

At købe en fin lille stuga med sø, båd og blåbær i baghaven. 

Men indtil de drømme bliver til virkelighed tager vi på ferie igen og igen herop hinsidan og nyder...

# Astrid Lindgrens verden. Altid og igen og igen et besøg værd. Børnene elsker det og de voksne ligeså. Fedt med god teater og på trods af mange besøgende en ro der overgår alt. Husk st købe adgang to dage med det samme. For med to dage har man tid. Masser af den og behøver ikke at jage rundt. 

# Klevar Gruvar. En mine fra for mange år siden som man selv kan gå på opdagelse i. 55 m under jorden. Små gange. Lommelygter og kulde så det basker. Fantastisk og overvældende oplevelse. For alle. Så overvældende for Tiller og tuller at vi vendte om og gik ud mens farmand og Storemusen gik på opdagelse 

# Molilla elgpark. Elge. Tæt på. Behøver jeg at sige mere? Men samme ro som i alv og kaffe, kanelbullar og i det hele taget et besøg værd. 

# Skurugata. En kløft. En dyb kløft. En udsigt der slår alt. Er man til natur er det her et lille geheimtip for naturelskere tæt på Eksjø (som også i dem grad er er besøg værd) 

Stugor - at finde det helt rette sted at bo i midten af småland hvor man kan nå alle mulige skønne seværdigheder. Og det er netop det jeg mener. Jo mere vi kommer her jo mindre "færdige" blir vi med området. 

På bucket listen er stadig:

Kalmar, Væksjø, Hultfred og Øland - Og så er der alt det andet vi også gerne vil se og gøre her. Næste år blir det to uger for det behøver vi. 

Lidt om at være langsom og ikke at skynde sig

Som nævnt igår er vi langsomme sammen og vi skynder os ikke. Som i slet ikke. Begge dele er absolut forbudt i ferien. Men begge dele er også en kæmpe udfordring for undertegnede at lade være med. Der er naturligvis altid gode dage og dårlige dage... men en udfordring er det nu altså meget... 

Det er vigtigt for mig at tempoet er helt dernede hvor alle kan være med. Også hende den langsomme. Og den mellem langsomme. For hvis der er noget vores børn ikke er så er det at være hurtige. Og skynde sig. 

Jeg er derimod vældig god til at skynde på alle og alt. Jeg skal liiige.... hvis jeg nu gør det ene (indsæt selv og vælg: hænge vasketøj op, lue ukrudt, ordne køkkenet, handle.. og.så.videre) så kan jeg også liiige nå at.... (vælg selv fra selvsamme liste fra før) det blir man(d), børn og jeg selv for den sags skyld meget meget træt af.

Derfor forsøger jeg egentlig at lade være med at sige vi skal nå noget. Selvfølgelig skal vi nå noget. Men vi behøver ikke. Så det handler meget om at fortælle poderne at der er nogle ting vi gerne vil (som i - ting vi jo er blevet enige om vi gerne vil sammen) hvis vi ikke kommer når man skal har det den konsekvens at vi ikke har tid til det andet som vi også gerne ville nå. For mig er udfordringen så ikk at sige ej kom nuuuu hvis vi skynder os så når vi det. Og i stedet tænke og give rum til langsommeligheden og acceptere en fælles beslutning om ikke at ville det første. 

Som den anden dag som vi brugte i Pippi land. Der er forestillinger vi vil se men der er også legepladser der skal leges på. Min indre tidsdiktator rømmede sig flere gange for at skynde på poder og mand for at nå en bestemt Forestilling men langsommeligheden og fælles beslutning om ikke at ville nå alt gjorde tidsdiktatoren sløv og endte med at give slip. Skide svært for at sige det lige ud. Men også dejligt på en måde. Og rart ikke altid at skulle tænke alt det man også liiige kunne nå hvis man liiige skyndte sig lidt...

Postkort fra ferielandet, 2

Vi har det (stadig) godt. At bruge tid sammen giver virkelig mening. At bruge tre uger sammen giver virkelig virkelig meget mening. For os i vores familie.  

Jeg kan godt forstå de forældre der vælger at splitte skoleferien mellem sig så der kun er en eller to ugers fælles ferie sammen. For vores piger plager også og ber om lange ferier og meget lidt sfo tid. Hvis man vælger at dele ferien mellem sig kan man strække sfo/skolefri længere. Men samtidig minimerer man også fælles tiden sammen hvor hele familien er sammen. Det ville ikke du for os. For os og især manden og jeg er det meget værdifuldt at være fælles om alle uger ferie. På den måde skaber vi fælles ferieoplevelser. Men manden og jeg blir også mindet om hinanden på en gennem god måde.

De sidste dage er gået med...

At vælge og finde den helt perfekte pind... pinden der kan slå mange planter ned på den helt rigtige måde: 

Eller at bruge den sidste tid inden sengetid på at tegne håndmadder som så blir serveret på fade til sultne søskende og forældre. 

Så dagene går med at vi hygger. At vi spiser skønne madpakker ude i sommerlandet. At vores daglige rutiner er sat på stand-by. At vi er langsomme sammen. At vi ikke skynder os (to ting der virkelig udfordrer mig - langsommeligheden og ikke at skynde på nogen, men det får sit eget indlæg for jeg øver...) At vi sover længe. At vi drikker kaffe. Og er sammen. Mest af alt bare er sammen.