torsdag den 29. november 2012

Semi-omsorgsdag til mor...

Idag står omsorgsdag for mutti her på programmet... Sådan semi ihvertfald. Jeg er velsignet med et ultra-fleksibelt arbejde, som giver mig mulighed for at hive håndbremsen, når jeg synes det går lige stærkt nok... og det gør det for tiden. Blok 2 med undervisning er startet, samtidig ligger en ph.d. og skal skrives færdig. Igår brugte jeg dagen ude - som i uden for - med en stak gode studerende, og medunderviser A. samt min gode kollega O, der havde indvilliget i at være vores ekskursionsguide - i sin baghave so to speak - Nordsjælland! Temaet var forskellige natursyn gennem tid, forskellige landskabsforvaltnings tiltag 'gennem tid'. Det gik super godt! og vi havde en skøn dag - og vejret var med os, både i går og i mandags hvor vi var ude på Amager Fælled og snakke - guess what - natursyn gennem tid og friluftsliv/forvaltning. Nårgh men nok fagligt/arbejdssnak, idag handler det om omsorgsdagen....

Jeg skal 1) klippes - 2) købe små nissegaver til trutte, prutte, og nutte, for vi har en nisse hjemme, der kommer når han har lyst - læs tre-fire gange inden jul, det skal jo være overkommeligt med tre børn - 3) egentlig have byttet noget tøj.... men jeg havde pi*** travlt i morges, så posen ligger hjemme !!! Sikke noget lååårt - og 4) egentlig have bestilt en ring (eller rettere to) - som skulle laves af noget arvestykke guld - for, jeg har en 'gifte ring' og så er det meningen at der skal være en ring i samme form men med forskelligt guld til hver af børnene, lige nu er der en ved siden af min og Bo's ring for Karoline, men der mangler jo to. Og de skal laves nu. Jeg ved hvordan de skal se ud - formen skal være ligesom de to andre, men guldet skal bankes/hamres, jeg kan bare ikke finde ud af om de skal være helt ens for tiller og tuller, eller om de på en eller anden måde skal være forskellige (det synes jeg nok mest, egentlig)  .... men jeg havde pi*** travlt i morges, så guldet ligger hjemme - sikke noget lååårt og så 5) købe en overdel til min sorte nederdel, og et par lækre strømpebukser så jeg blir klar til julefrokosten næste fredag :) slutter dagen sikkert med lidt arbejde igen, altså på kontoret (hvor jeg også sidder nu - og laver noget - liiiige om lidt).

Må din torsdag blive ligesom du ønsker dig det og med tilstrækkelig omsorg for dig selv for at holde skruen i vandet ;)

Mine to ringe - Vielses ringen er i guld, mens Karolines ring er i hvidguld.
Det er manden min der har foræret mig dem <3

tirsdag den 27. november 2012

Det der program om flerlinger...

så jeg ikke - og det var et bevidst valg. Det er det her program jeg tænker på... Jeg vil her fortælle hvorfor jeg ikke så det - for det er en del af historien "Vores liv mens twinsene var bitte-små-som-i-babyer-små", som jeg vil forsøge at beskrive her. Det er ikke et virkeligt feel-good indlæg, og jeg har taget tilløb til at skrive det her i lang tid. For historien husker jeg ikke som rigtig god... for jeg har aldrig været så underskudsagtitig og irrationel i hele mit liv - og kommer forhåbentlig heller aldrig derud igen!!!!!!

Jeg synes faktisk de første uger og også de første par måneder af twinsenes liv var rigtig gode - ting kørte bare, ok - de ville ikke tage sut, og heller ikke flaske - de sov godt om dagen, de sov godt om natten (de sov bare ikke om aftenen - og var ikke til at lægge - ikke fordi de havde kolik - men de mente bare at det var best at være vågen og -  så de hang på mig/brysterne...). Der var ikke rigtig noget vi kunne beklage os over, jo - da der var rigtig meget arbejde - men det var ikke noget der overraskede os sådan rigtigt.... Karolines reaktion på twinsenes ankomst var minimal - og vi gav hende max opmærksomhed (ok, i det omfang det nu er muligt når der også er to baryler der skal have opmærksomhed) - Men sådan efter de første otte uger, hvor hormonerne og den første kæmpe forelskelse har forladt kroppen kom sådan en følelse snigende - det her er vores liv, så det nytter ikke at klage... Det var  jo vores liv. Sådan var det - og det var der ikke rigtig noget at gøre ved.

Jeg husker tydeligt min bedste vens (og pigernes fadder) bryllup - som skulle være uden børn. Så kunne brylluppet kun blive uden os - for eftersom de to små ikke ville spise andet end hos mig, var 'uden børn' ingen option for os. Der blev fundet en løsning, og vi fik lov til at komme med sammen med pigerne. Jeg nåede endda at se dem i kirken (sammen med to vågne babyer) - og jeg var med til dele af hans polterabend. Men det var nok der det sådan for alvor gik op for mig - det her er vores liv - og der er en masse ting jeg lige nu ikke kan, og ikke sådan lige kommer til igen.

Jeg tror en del af det her manglende overskud skyltes en manglende forståelse fra omverden angående hvor hårdt det enlig er at have tvillinger - hvor meget arbejde det er at have tre børn under tre - tre børn med ble - tre børn der til dels ikke er super selvhjulpne. For det 'omverdenen' oplevede var en familie, der jo var velfungerende, som ikke råbte og skreg af hinanden eller børnene - men som (bag kulissen eller hvor det nu er i forhold til omverdenen) knoklede røven ud af bukserne - Karoline fungerede rigtig godt i vuggeren/børnehaven. Men det folk ikke så - var os der bare arbejdede, og arbejdede og arbejdede - sådan føltes det ihvertfald. I lange perioder spiste vi aldrig varmt mad - der var ingen overskud til at lave det. Her var der så nogen der ligesom sagde - jamen lav gryderetter så skal du kun koge ris når du kommer hjem. Høhø - kun ris, og så er der så to børn der gerne lige vil ammes når risene er sat over, så jeg ikke kan skrue ned, eller alt muligt andet - der liiiiige sker når vi har tre små børn, så risene - koger over - eller - koger fast eller noget helt tredje....

Jeg ved virkelig ikke hvad der skete for mig/os. Men overskuddet svandt ind og på en eller anden måde bliver jeg bare enormt ked af at tænke tilbage på den tid. og det var derfor jeg ikke så programmet om flerlingerne, jeg blev mindet om hvordan jeg 1) så ud, bevares - jeg var ikke i nærheden af at være ligeså rund som nogen af deltagerne... (lidt forfængelig er man vel)... 2) ikke kunne overskue så meget, 3) ikke havde overskud osv. Men følelsen af utilstrækkelighed og af konstant at være på bagkant med noget (hvad det noget så end er) - kom ligesom tilbage da jeg så programmet - og den følelse har jeg ligesom glemt, og puttet væk...

PS. og nu hvor den følelse er på papir kom den ud - og nu blir den her på bloggen, ikke gemt væk men ude - råbt ud sådan da. Og det føles RIGTIG godt ...

mandag den 26. november 2012

Så er brevet sendt...

I morges da jeg afleverede børnene slog vi lige et smut forbi posthuset... for vi skulle aflevere og sende brevet til Julemanden.

Brevet til Julemanden version 2 - det var version 3, der blev sendt -
 men  den måtte jeg ikke tage billede af... Version 2 blev droppet fordi  A'et ikke var 'spidst'
Karoline sad (som altid) bag på cyklen og holdt brevet til julemanden - hun havde fået til opgave, at minde mig om vi skulle forbi postkontoret og postkassen når vi cyklede forbi stationen. Og promte kom det fra cykelstolen: Husk posten, mor. Lige netop da vi passerede stationsbygningen. Det var hende meget magtpåliggende SELV at smide brevet i postkassen. Så jeg fik lov til at åbne postkassen, mens Karoline smed brevet i. Hun var så STOLT!! Så nu håber jeg at julemanden svarer -

Vores mandag startede i øvrigt med tre GLADE børn, jep - du læste rigtigt, ingen skrig og skrål her mandag morgen. SÅ dejligt!! Så jeg håber trenden er lagt til resten af ugen (kom bare an nemesis - jep, jeg ved jeg udfordrede dig, men hit me - jeg kan tage det!!), for glade børn gør livet bare lettere. Må din mandag også blive glad og dejlig på trods af blæst, småregn og gråvejr :)

søndag den 25. november 2012

Søndagssyslerier

... Vi har skrevet Karolines ønskeseddel til jul - og sendt den til julemanden i Grønland.

Nu bager vi klatkager, og venter på Ida og Matilde vågner fra deres lur og far kommer hjem fra at handle. For så kan vi spise dem rigtigt - for selvfølgelig har kokkene smagt på sagerne.

Opskrift på himmelske klatkager:
2 dl gryn - vi brugte en blanding af risflager og hirse
2 dl mælk
3 dl vand
Vi rev to æbler i grøden mens den kogte
Kanel - ca en teske kommes i grøden mens den simrer. Kog grød som du plejer indtil konsistensen er forholdsvis fast.
Til klatkagerne brugte vi
To æg
Ca tre spiseske mel
To spiseske sukker.

Pisk det hele sammen og bag dem på panden. Alternativ kan de også bages på et vaffeljern, det blir også godt



lørdag den 24. november 2012

Vores lørdag morgen indeholder

... Morgenhygge her på matriklen ... En lørdag morgen indeholder

Børn der leger - Børn der ser tv - og nybagte boller og ... En voksen der, når bollerne er lavet og der er kaffe på kanden, blir vækket af tre meget friske piger der kommer stormende.

Idag er det mig der har morgen vagten, men i morgen er det min tur til at sove længe og blive vækket af duften af kune boller, kaffe og friske børn :)

Må din start på lørdagen og weekenden blive lige som du ønsker dig det :)







fredag den 23. november 2012

Anmeldelse: vores søndag og Folk og røvere

I søndags var vi i teateret og se Folk og Røvere fra Kardemommeby. Vi havde købt en børnebillet ekstra som vi gav til L - Karolines bedste 'Beninde' fra børneren.

L kom lige en god time før vi skulle køre så de to lige havde lidt tid til at lege. De to damer 'klikker' bare. Det er så skønt at se og opleve. De passer på hinanden og kan selv løse de små konflikter der opstår i løbet af legen - jeg har endnu ikke måtte mægle omkring hvem der nu må lege med hvad osv. Det er simpelthen skønt!!

Vi havde en aftale med onkel T om at komme og passe de to trutter, og onkel T er Karolines absolutte favorit onkel... Så gæt hvad, det krævede en del overtalelse og bestikkelse (og trusler, om at både Onkel T  og L. blev hjemme, hvis hun ikke ville med i teateret...) Det lykkedes med denne form for overtalelse som  "jamen vi skal også spise popcorn i teateret" for at få hende bette musen overtalt til at synes teateret var den bedste ide overhovedet!! Og hun ikke skulle blive hjemme hos yndlings onklen men afsted med mor, far og L. Mens tiller og tuller skulle blive hjemme...

Folk og røvere var intet mindre end fantastisk! Det var sjovt og godt og lidt mere sjovt! Karoline og L havde en hyggelig eftermiddag med popcorn og beninde hygge. Begge var helt og aldeles opslugt af teateret, grinte, smilte - vinkede til skuespillerne på scenen og havde en fest. (det havde de stolte forældre også - forstås!!) Det var første gang for begge at de skulle i teateret - og det var en stor stor succes. Så med andre ord: Øglemor, du kan virkelig glæde dig til at det blir jeres tur lige om lidt! Og alle jer andre med små børn - afsti afsted i teateret thø hø ;)

Karoline har allerede sagt - næste gang vi skal i teater vil jeg gerne sidde på dit skød, men denne gang villle jeg bare side på kassen, men næste gang vil jeg sidde hos dig. Så må vi jo bare se hvad, hvornår og hvor næste gang blir!

Gode erfaringer med sjove teaterstykker for børn modtages gerne :)

mandag den 19. november 2012

Skøn start på en mandag og på en ny uge

Hold faaaaast vi havde en DEJLIG weekend!!! Den skønneste weekend i lang tid, for Karoline  og resten af familien... (skriver mere om Folk og røvere på et andet tidspunkt). Det jeg lige kort vil fortælle om nu er at: Min mandag startede nemlig rigtig godt.

Mandag er for mig 'aflevere-børn-dag-fordi-jeg-skal-svømme-med-den-ene-af-twins'ene-senere-på-dagen dag'. Så jeg afleverede, (hvor var det glat her til morgen!!) og tog hjem igen, og løb en tur i det smukkeste solskin (uploader billede lige om lidt fra iPhone)... i bad, kaffe og lægge sidste hånd på forelæsningen jeg skal holde  på onsdag - om 'Social representations of nature' inden turen går ind til byen til arbejde for at give intro-forelæsningen på kurset 'nature perception and landscape management'. Jeg glæder mig - endelig er vi nået dertil hvor blok 2 og vores undervisning starter...Så sikke en hæsblæsende start, men en god en af slagsen!!

Må din mandag blive ligeså fyldt med glæde og overskud som her på matriklen!!

Billede fra min moren-løbetur her:
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...