tirsdag den 4. februar 2014

Lidt om prioriteringer

Jeg øver mig på at stille mig selv et spørgsmål: hvorfor er det vigtigt? Samtidig er jeg på stadig jagt efter gærder som er lave hvor jeg kan springe over... Hvorfor?! Jamen fordi jeg skal passe på mig selv! Jeg ved det, kan mærke det og har er ønske om at gøre det!!

Der er allerede rigtig mange gode ting i min hverdag - dejlige børn og en skøn mand. Meditation - nu også med 'god nat mærk din krop meditation. Som er rigtig godt for mit velbefindende kan jeg mærke, allerede efter få gange :) motion, som sørger for at der blir ryddet op på harddisken og skaber glæde :) en rigtig god arbejdsdeling i de huslige pligter hjemme. Rugbrød til aftensmad i hverdagene - med lækker pålæg, ost og grønt. Varm mad i weekenden som manden ofte laver... 

Semi-gode ting: Arbejde - i provinsen. Det er en stress faktor, kan jeg mærke. Især her om vinteren hvor jeg synes sneen har været en svær faktor, en udfordring som jeg ikke er vild med. Samtidig har der været blæst og blæsevejr nogle gange som har udfordret logistikken på transport-pendler siden - så jeg må finde måder at acceptere den situation jeg er i nu, og så få det bedste ud af det :) det giver trods alt en god stak penge sidst på måneden som sikrer vi sparer penge op i stedet for at spare ned da jeg var i dagpengeland. Hvor jeg ikke vil tilbage til... Dagpengeland gjorde nemlig intet godt for mig!! 

Dårlige ting: tja, ikke rigtig nogen - andet end PrebenLouise. Som virkelig engang imellem kan trigge noget i mig. Der er jeg ved at forsøge at finde en løsning. 
Min virkelig eksellente evne til altid - ok måske ikke altid men ofte så ihvertfald - at have et ønske om at gøre ting 110% det betyder jeg kaster mig ud i bageprojekter som jeg skrev om den anden dag. Det er noget som jeg også forsøger at arbejde med - men det er svært kan jeg mærke. For det er noget helt grundlæggende i mig: selvfølgelig skal der være hjemmebag til fødselsdagen! Og det er så her jeg øver mig i at spørge: jamen hvorfor er det vigtigt- så kan jeg ofte se, ting som jeg mener (mente) er vigtige måske ikke altid er super vigtige. Men det er altså rætti rætti svært!!

Så sådan ligger landet her en tidlig tirsdag morgen. Det kommer måske til at fylde mere på bloggen de næste måneder, fordi deter vigtigt for mig at få mine tanker ud af mit hovede et sted! God tirsdag til dig - som for mit vedkommende blir lang- men så kan jeg glæde mig over at jeg de næste to dage blir hjemme i idyllerisk forstadsby - og at vi i morgen kan fejre storemusens 5 års fødselsdag! 

fredag den 31. januar 2014

Farvel Januar

... du har været:

hektisk fordi jeg synes vores juleferie, der jo varede 2 uger synes langt væk. Vores hverdagsstart kommer altid bag på os - det kommer bag på os, hvor meget gang der er i hverdagen, når vi har haft to ugers ferie, hvor jeg til tider glemte hvilken ugedag det var.

fyldt med eksamener - need I to say more?! Jeg føler det som om jeg ikke har lavet andet end at læse eksamensprojekter, rette dem, finde på kloge spørgsmål og udvikle mig som eksaminator (så lidt godt har det da været). Jeg har også fundet ud af hvordan jeg ikke vil have min censor er - tak PrebenLouise, og hvor presset hele det her eksamensgejl har været for mig...

blæsende - snefyldt - og blæsende. Jeg synes januar er blæst væk. I ordets bogstaveligste forstand. Der har jo blæst med en stiv kuling [mindst] hver dag. Det har udfordret mine benmuskler - for damn det er hårdt at cykle på det grønne lyn (eller skulle jeg kalde cyklen den grønne snegl?!?) i stiv kuling modvind, mens cyklen er læsset med tre børn!! Det har ikke ligefrem lettet på cykleriet at der har ligget enorme mængder sne, alle vegne (ok, jeg overdriver lidt) men min holdning til sne er set i den grønne snegls perspektiv 'intet andet end bøvl'...

meget lidt solrig. BUM. Ikke så meget pjat. Der har været for lidt sol! Send mere solskinstimer i februar tak - jeg trænger!!

Så farvel du uendelig lange mørke vintermåned, du vil ikke blive savnet - ligesom sidste år, dog af andre årsager...og velkommen februar, der er fyldt med gode besøg, Storemusens fødselsdag er lige om hjørnet, flere dejlige besøg, vinterferie, besøg af yndlings Opa, og (nårgh ja) en del undervisning, men som for første gang vil være en gentagelse af hvad jeg underviste i sidste år... Hey jeg har kun ét helt nyt fag nu her, hvor skønt er det lige?!? Samtidig vil jeg fortsætte min egen udfordring med at sænke mit eget ambitionsniveau - for at komme den flade ballon til livs.

torsdag den 30. januar 2014

Luften af ballonen, del II

Ja, den der luft vil ligesom ikke komme tilbage i ballonen, den er flad, og trænger virkelig til en oppustning. Jeg kan mærke min lunte er kort(ere) end den plejere og mit overskud kan ligge på et meget lille sted. Jeg har ikke lyst til at være #suremor!! 

Jeg har tænkt og snakket med en sød, sød mor ovre fra børneren - hun sagde nogle kloge ting - blandt andet: sænk ambitionsniveauet og mediter, lad ros være rod og slap af. Det har jeg tænkt rigtig meget over igår! Som i rætti' rætti' meget! 

Grunden til jeg har tænkt er blandt andet at det her hjertebanken (eller kriller et sted deromkring for hjertet banker ikke hurtigere ligesom je heller ikke har ondt nogle steder...og jeg har en tid ved lægen på mandag...) som jeg havde for nogle uger siden er vendt tilbage - så et eller andet må og skal der ske. Og det er der ambitionsniveauet kommer ind...

Så jeg tænkte - her kommer lidt af hvem jeg også er på bloggen... 
Jeg elsker at bage, og jeg har en forventning om at der er hjemmebag til fødselsdage (gerne boller og en eller anden kage som fødselaren ønsker sig). Så bager jeg (helst fra bunden) - og når man i forvejen ikke har så meget overskud og samtidig tænker i de baner som jeg - så bager man altså lige alligevel, også selvom det foregår kl lidt for sent i forhold til det søvnbehov jeg også har...så jeg har efter snakken med søde mor tænkt over hvor kan jeg finde et gærde der er lavt at springe over hvor det faktisk ikke gør noget - og det er blandt andet ved ikke både at bage pizza og pølsehorn og boller til storemusens fødselsdag når børnehaven kommer på onsdag. Jeg behøver ikke at bage lagkagebundene selv, Irmas er også rigtig gode og kan også være bundene i storemusens lyserøde kage :) rugbrød er god og lækker aftensmad - og så kræser vi lidt ekstra om sagerne i weekenden... Derfor forsøger jeg nu at sænke mine ambitioner, både i forhold til hjemme og på arbejde... Og det gør faktisk godt. Så godt at pigerne og jeg haft en vidunderlig hyggelig morgen og også rigtiggod eftermiddag igår. Så jeg fortsætter min egen udfordring for jeg tror jeg kan lære en del - både om mig selv og mine ambitioner :) 

Rigtig god torsdag derude :) 

mandag den 27. januar 2014

En skøn weekend!

Jeg har virkelig haft behov for at holde weekend denne weekend. Derfor var det virkelig skønt at hente pigerne i fredags. Vi skulle hjem og holde weekend!! Så det gjorde vi. I den grad. For vi havde behov. Især 'de voksne' og især mig, efter sidste uges arbejdsraseri.

Så vi lavede ikke så meget i weekenden, lidt blev det dog til:
Svømning med storemusen, der nu virkelig glæder sig til at svømme. Hun kan nu helt selv gå hen og stille sig henne hos de andre børn og blive råbt op. Hun kan også nu selv svømme rundt uden at have behov for (meget) hjælp...
 Lørdag aften havde manden og jeg en 'snakke date' vi skulle finde ud af hvad vi vil - altså økonomisk, ing. Vi vil jo gerne investere i fast ejendom; men også gerne have en ny bilos, så her skulle prioriteres. Ligesom vi også vendte hvor vi skal investere i 'fast' ejendom, hvad ønsker vi os, og hvordan skal vi binde os økonomisk. Store spørgsmål - men passende til en lørdag aften med god tid.
Søndag skulle manden så ud og prøve køre ny bilos - egentlig mest bare for sjov. For vi havde behov for at vide om der kan stå tre store autostole på bagsædet. Og så ville han jo gerne have prøvekørt bilen. Men den kunne ikke starte, overhovedet, slet ikke - den var muse-død. Så friskekækkesælgertype blev lidt rød i hovedet... og meget stille. Men den ville ikke. Bilen blev ellers nusset og kilret lidt her og der, men intet virkede tilsyneladende, så han måtte vende Berlingoen (der iøvrigt starter hver gang - også efter den her frost), og køre hjem. Han fik dog både handlet på vejen og taget billeder af ny bil (som nok ikke bliver denne, alligevel - det skyldes ik at den ik vil starte men mere prisen og tilbehøret...).
Nårghmen mens manden var ude og forsøge at prøvekøre bilen, fik jeg bagt lækre kokostoppe - du finder opskriften her ovre hos Valdemarsro. Og så var jeg lige et smut i byen med Tiller og Storemusen og købe lidt småting ind i den lokale Irma og Næddo.
Skønne kokostoppe, inden de fik en tyk chokobund :) #ommenom

Søndag aften måtte jeg erkende, jeg nok hellere lige måtte arbejde bare lidt, for ikke at få hjertebanken igen, for jeg havde flere eksamener her i dag - hvor jeg for første gang gav -3 :( ... så jeg nåede ik at se Arven (jeg er ellers svært glad for søndags-aftens-serier-på-DR1) så jeg må se den (og afsnittet fra for en uge siden) i aften, eller nowet.

Så så'n var min weekend, nu sidder jeg på vej hjem, og skal hente børn lige om lidt, og senere i svømmeren med Tiller, og i denne kulde er en halv time i varmtvandsbassinet lige så meget 'noget godt' for moren, som det er for bette-fisen :) God eftermiddag derude!

fredag den 24. januar 2014

Der gik luften af ballonen...

Igår kl. præcis 13.15 havde jeg overstået den sidste eksamen. Egenlig skulle jeg slutte en time senere, men nogen havde ikke helt forstået reglerne for plagiering, så nogen blev bortvist fra eksamen. Så jeg sluttede før. Og efter et sandt arbejdsraseri siden jeg i fredags hentede eksamensopgaverne i provinsen gik luften virkelig af ballonen. Jeg blev træt - virkelig træt - og helt varm - på vej hjem i toget sad jeg bare og stenede, og mediterede og hørte p1. Der var ikke energi til mere.

Jeg har haft alt for travlt, så travlt at jeg ikke har kunne huske ting, så travlt at jeg har fået hjertebanken - og ja, jeg ved godt det ikke er sundt. Så derfor tog jeg ud at løbe i går aftes. For jeg slapper af og lader op når jeg løber. Det var koldt - og blæsende - og mine fødder som føltes som to isklumper i skoene blev først varme efter ca 5 km. Men det var dejligt. Det gik stærkt. Jeg har virkelig fået fart i stængerne, efter juleferien hvor jeg fik løbet ca hver anden dag. Ikke langt - men bare 5 km. Så nu er jeg ved at øge km mængden. Jeg vil gerne løbe 10 km, på 50 min. Så jeg øver mig, ved at løbe lidt længere engang imellem. Samtidig besluttede jeg mig for at starte med at læse igen, bare for mig, lidt krimi, jeg trænger...

Næste uge byder på både flere eksamener og så starter undervisningen igen. Men heldigvis er det godt der kun er to eksamener mandag - og tre torsdag, og undervisning fredag. Men jeg skal lige forberede mig (til undervisningen) - det gør jeg i næste uge. Men nu burde jeg læse de to projekter jeg skal være eksaminator i på mandag. Men jeg har svært ved at samle mig - nu har jeg fedtet rundt i en time, og slappet af, og shoppet lidt tøj til tøserne, og skal købe lidt mere på nettet (længe leve nethandel) men jeg må hellere komme igang, for gør jeg ikke det - starter hjertebanken igen, og jeg skal - s.k.a.l. ikke arbejde i weekenden. Jeg vil holde fri! Så nu arbejder jeg lige - bare lidt....

God weekend når du når dertil - må den være fyldt med glæde, hygge og afslapning :)

onsdag den 22. januar 2014

Tid til en tvilling - svømning

Jeg har siden pigerne var små gået til svømning med dem. I starten havde jeg en hjælper med for at svømme med to små spædbørn alene som ene voksen går ikke. Men de sidste 1,5 år har jeg skiftet - altså den ene uge har jeg taget tiller med og den efterfølgende uge tuller. Det har fungeret så godt. Og du gerer stadig godt.

For et halvt år siden havde pigerne ikke styr på hvis tur det var oghver gang (næsten) var der skrig og skrål for de mente hver især det var deres tur. Men vi holdt fast i vi skiftes og nu her i denne sæson har de virkelig forstået hvad det at skiftes går ud på. Det er så fedt. Så spørger man tuller har du været afsted sidst svarer hun ja - spørger man hende så hvem der skal afsted næste gang siger hun først deee' majjj. Spørger man igen og siger hvad? Siger hun i stedet deee' Ida..

I mandags var det så Tullers tur. Hun starter med at sige Hej Hej, ses senere... Og så står snakketøjet ellers ikke stille fra vi tager afsted til vi er hjemme igen. Jeg er slet ikke i tvivl. Hun (og Tiller og storemusen, der jo også svømmer) nyder alenetid hvor der er ingen andre søskende der forstyrrer og man kan få svar på alle de spørgsmål man stiller man kan fortælle alt hvad man ser og få et svar, man kan nyde sin madpakke (for man skal spise noget efter anstrængelserne i vandet - sådan har det altid været - de to små sidder på et håndklæde og nyder rugbrødsmadder, rosiner, mandariner og hvad der ellers er pakket...), og sidde bag på cyklen og bare nyde svømningen! Jeg synes også selv det er dejligt. Kun at fokusere på et barn, kunne svare snakke og bare se på et barns behov. Det er win win for alle - så jeg kan virkelig anbefale at skille sine twins ad - det giver noget helt særligt - både for mor/far og barn! 

Tuller med storemusens svømmebriller som hun fin lov til at låne i mandags. Dem havde hun på hele timen plus hun svømmede med svømmefødder. Det var en fest!

tirsdag den 21. januar 2014

Tumpe dumpe

Jeg bander sjældent og aldrig her på bloggen. Men en gang skal være første gang - for hæl'vøjd manner! Hvor dum kan man have lov til at være?!? Ja det er mig selv keg snakker om!! 

Jeg kom til at tage den FORKERTE stak eksamensopgaver med på jobsi idag. Så den korrekte stak med mine fine noter - gule lapper og kommentarer lå hjemme i idyllerisk forstadsby mens jeg sad et sted midt under Storebælt da jeg opdagede det. Jeg følte mig rimelig presset og det blev ikke bedre af at manden ikke vandet tændt sin telefon og jeg blev nødt til at sende bud efter søde nabo (som jeg skylder en god flaske vin eller lign) der driblede over til manden for at bede ham om at tænde sin telefon så han kunne snakke med sin fortvivlede kone, der i mellemtiden var landet på jobsi og kunne instruere verdens mest dejlige mand om hvor de små noter lå (dem jeg giver karakter efter) og tage billede af dem for at sende dem til mig. 

Fik jeg sagt jeg er heldig at jeg har så skøn en mand???! Og han tilfældigvis er gift med verdens største tumpe dumpe glemmi pemmi ja find selv på flere navne. 

Ps eksamen gik fint - og je fik nåde sved på panden og hår på brystet af oplevelsen...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...