mandag den 20. januar 2014

Jeg er eksamensramt...

altså ikke mig men mine elever - men det betyder samtidig også at jeg læser projekter, rigtig mange - både rigtig gode, og nogle som halter lidt. Sådan er det vel altid... Men derfor er der stille på bloggen. Jeg har begravet mig i arbejde - siden jeg i fredags har hentet projektrapporterne, har jeg læst, om aftenen, om morgenen, om formiddagen og igen om aftenen. Jeg glæder mig til torsdag eftermiddag. Hvor de sidste eksamener er afholdt.
kaffe, computer - projekter ud over det hele - og ja en fødselsdagsdug, for det er jo festligt at læse til eksamen, ing?!
Man siger godtnok eksamen er den flittige elevs fest - men jeg synes man skal sende en stor tanke til eksaminator, der jo skal læse, kommentere, udtænke spørgsmål og være tilstede - fra kl. 8.15-14.45 tirsdag; fra kl. 8.15-13 onsdag og fra kl. 8.15-14.45 torsdag. Fik jeg sagt at jeg glæder mig til torsdag eftermiddag??
Sikke en stak...

Nårgh, jeg må hellere komme tilbage til læsningen... inden jeg skal hente børn, og svømme, og spise aftensmad, og så tadaaa- læse de sidste rapporter... Fik jeg sagt jeg lige nu er del af et arbejdsraseri uden lige?! God uge derude - vi ses på den anden side!
men stakken svinder heldigvis ind #2,5rapportertogo!!

onsdag den 15. januar 2014

Jaj er en barlig jøve

whhuuuaaaah!!!!

Jeg puttede Tiller og Tuller igår, og det gik sådan nogenlunde - skal jeg selv sige det. Jeg har været ret udfordret af de to damer, når jeg skulle putte dem - og manden kan gøre det meget mere effektivt, uden alt for meget slinger i valsen - pigerne sover hurtigere når det er ham der putter sammenlignet med min putning.

En af grundene skyldes nok, at han er meget mere kontant end jeg, og derfor har pigerne noget sværere ved at respektere et 'læg dig ned' når jeg siger det - sammenlignet med når far siger 'læg dig ned'... Så manden har delt ud af sine tricks løbende. En af dem testede jeg igår.

Jeg havde puttet de to damer og sad og vogtede at ting ikke går op i sjov og ballade* de lå stille i deres senge - men på en eller anden måde fik de byttet rundt på deres sutteklude, og så startede de med sjov og ballade alligevel. Lige pludselig starter Tuller - jaj er en barlig jøøve - whhuaaaa! og Tiller griner. Tuller siger promte igen - jaj er en barlig jøøve - whuaaaa!! grin igen - og sådan fortsatte de et stykke tid. Jeg fik ikke lige stoppet det - for jeg nød altså børnelatteren i mørket må jeg indrømme. Måske er det derfor pigerne ikke altid helt sover med det samme - jeg har nok en lidt længere snor mht. ballademageri... Men så gik det over i hop i seng - pjat og sjov [nok mest for dem, ik så meget for mig] - men så kunne jeg prøve en af mandens tricks - afled ballademageren...: 'shhh, prøv at lyt hvad far siger til Storemusen, hør - vi kan høre han læser....' bum. bum, og hvad skete der så?! Tadaaa: De faldt faktisk til ro, lagde sig stille ned, og lyttede til hvad først far, og senere Storemusen sagde - og vupti, den barlige jøøve faldt i søvn og inden der var gået 10 minutter sov de begge trygt og godt, og jeg kunne komme videre i aftenens program: smøre madpakke, snakke med manden om ny familiewagon'**, og hygge :) Så mandens tricks er ikke så tossede endda. Jeg tror jeg skal se om jeg ikke kan blive mester i afledning, når der er optræk til ballade - for der har jeg virkelig potentiale til forbedring...

* Udover 'vogte' er det også rigtig vigtig for tiller at en af os er hos hende når hun falder i søvn, for 'mig bande [bange]' 'der dommer en hund og biider [spiser] mig' er ting hun har sagt og været rætti, rætti ked af det hvis vi bare har gjort antræk til at gå ud af værelset. Så lige nu sidder vi og vogter, og skaber tryghed til man kan falde i søvn...

** Bil ing,?! Vi skal ha skiftet Berlingo'en ud med noget større, og mere sikkert - så Grand Scenic blir nok vores næste bil - bilen til den store familie ;)

tirsdag den 14. januar 2014

En varm hånd om natten (del II)

Efter jeg natten til mandag sov i min egen seng, med det der føltes som en milliard afbrydelser, og en tilsvarende træt (men snefyldt - og med glade børn) mandag - valgte jeg i  går aftes at sove på en madrads i børneværelset [igen]. Og det var en rigtig god beslutning - jeg tror jeg var vågen to gange, men ved jeg har været vågen én gang. Jeg er nemlig ikke helt sikker på om jeg har været vågen den anden gang - jeg kan ikke huske om Storemusen faktisk bad om vand... anden gang havde hun drømt en ond drøm, som hun lige havde behov for en krammer for at komme ud af. Jeg har besluttet at tænke, det er en fase [at jeg sover i børneværelset], for jeg trænger til mere sammenhængende søvn, for at kunne fungere - og den mest sammenhængende søvn får jeg pt når jeg sover i børneværelset...

Så kan man måske spørge sig - jamen står faren da ikke op om natten... Det gør han for det meste ikke, af den simple grund, at om natten er det kun mor der dur - ihvertfald for de to småt trutter. Og nej, det er ikke holdbart, men jeg er rimelig ligeglad, den kamp tager vi ikke nu, for kampen ville betyde flere vågne og skrigende børn - for det er med skrig og skrål 'man' fortæller at far [åbenbart] ikke dur om natten [jeg ved ikke hvorfor..].  Så jeg står op. Så'n er det lige nu. Men i nat sov jeg så igennem [næsten] og sidder nu forholdsvis veludhvilet i toget til provinsen.

Mandag var årets (eller rettere vinterens) første snevejrsdag. Så eftermiddagen blev brugt ude, for at lege med sneen sammen med rækkehus vennerne. Samtidig kom manden også hjem så sent, at jeg netop ikke kunne nå at komme ud at svømme med Tuller. Så svømme aftenen blev byttet med fælles aftensmad, et skrigende barn på gulv, og hygge. Det er heller ikke et dårligt byt, hvis man er så død træt som jeg var igår, så jeg nærmest dinglede. Så aftenen sluttede tidligt for mit vedkommende, for at indhente noget af den sidste nats manglende søvn - så nu sidder jeg som sagt forholdsvis frisk i toget og vil give mig til at rette min artikel #2 til den der ph.d. jeg stadig skriver på i det mere eller mindre skjulte... God tirsdag - må den blive lige tilpas fyldt med kaffe, hygge og arbejde :)

mandag den 13. januar 2014

En rigtig hverdagsstart...

Hov, så ramte hverdagen os med sin ubarmhjertelige hårdhed - det er så derfor der er ualmindeligt stille på bloggen, jeg er blevet ramt af hverdagen. Det er ikke fordi jeg mangler indlæg, eller jeg ikke ved hvad jeg skal dele med jer... Men hverdagen kom, med mindst 180 i timen - deadlines på arbejde, hente, bringe, und so weiter... Vi var ellers lige blevet vandt til at sove til godt halv otte, hele banden - gøre hvad vi havde lyst til og ikke rigtig have sådan en fast hverdagsstruktur. Det er altid skønt, at komme så langt ned i gear, så jeg til tider glemte om det var lørdag, søndag eller mandag eller at det ikke gør den store forskel hvornår maden står på bordet. For børnene er ikke så trætte - at små uregelmæssigheder på madsiden skaber apokalyptiske nedsmeltninger af dimensioner hos nogle ok, det var nok en lille [læs stor] overdrivelse, men det jeg mener - ferier inkluderer bare veludhvilede børn, så der er færre konflikter, nedsmeltninger ell. andet end i hverdagen...det er jo blandt andet derfor, ferier er så dejlige!!

Men nu er det hverdag igen - hverdagsmaskinen har nu kørt i en uge, og børnene har været ualmindelige trætte - de er igen begyndt at sove i vuggeren (de to små); og Storemusen har også haft mere behov for at komme i seng til almindelig tid i weekenden, for at sove hverdagens strabadser ud. Så er det dejligt at de to små sover elendigt om natten, så mor her ikke får sovet ud. Det blev så krydret med en 'almindelig nat til mandag morgen' - hvor stort set alle børn har kaldt (pånær Tuller der sov), og Tiller endte med at rotere i vores seng, inden jeg kunne stå op, veludhvilet, til en dejlig ugestart?! Hmmm, ved det ikke helt, men jeg går nok tidlig i seng idag...

Men dette skal ikke kun være brok. For vi har haft den skønneste weekend. Pigernes ynglings Opa har været på besøg, verdens bedste mand har haft fødselsdag, og vi har været ude og spise Brånsj, manden og jeg. Alene, uden børn, for vi har haft behov - men også fordi vi har været nødt til at skifte barnepige, søde A skal til at gå i skole, så vi har spurgt fantastiske T om hun vil passe pigerne, heldigvis sagde hun ja. Og inden hun kaster sig ud i hente tre børn i grønt lyn (jeg har kørt Christianiacykel før, som hun sagde, og vil gerne hente dem på et styk grøn cykel); så synes jeg det er mere end rimeligt, at hun lige ser dem og os an, ser hvor ting er, og bare er sammen med de tre trutter. Det var hun så igår. Det gav manden og mig mulighed for at komme lidt ud ham og mig, og snakke om fremtiden (altså en positiv snak, ing) om hus, om hvor, om hvordan, om økonomi - alt imens vi spiste en kæmpe brånsj. Så hyggeligt.Og tiltrængt, for de her snakke fungerer bedst i mit hovede når jeg er veludhvilet, og frisk og ikke efter kl. 20, når alle børn sover og man mest af alt har lyst til bare at sidde med stængerne oppe og lave absolut intet...

Så har vi fejret manden - der nu er et stykke over lidt over midt i trediverne, men lige så dejlig som altid. Vi spiste dejlig morgenmad, bagte måårfins (storemusen og jeg), spiste måårfins, hentede skøn thaimad, hyggede og hyggede lidt mere - på årets nok indtil videre vådeste dag - holy moly der kom vand. Så vi var ikke ude, selvom pigerne trængte, men vi legede med tog, dukker, lego, malede, og startede forfra igen - tog, dukker, lego... Det var en dejlig dag, synes jeg. Hyggeligt - og så sluttede den med at vi så den eneste ene - tænk den er fra 1999, 15 år - jeg husker jeg så den aftenen inden jeg skulle op til nogle af mine første eksamener på KVL - lige dér følte jeg mig lidt gammel. Men hvor er der sket meget i løbet af den tid, måske skulle jeg se tilbage, og skrive nogle af de tanker ned, der strejfede mig lørdag aften - måske.

Men indtil da, må du have en dejlig, (kold), solrig mandag - og god start på ugen! 

onsdag den 8. januar 2014

En varm hånd om natten

betyder (desværre) afbrudt nattesøvn for nogle af os i husstanden... Passende til hverdagens start i mandags startede børnene (de to små trunter) med at sove dårligere og dårligere :-/ så søvnoverskud fra ferien er i løbet af de sidste nætter forvandlet til et søvnunderskud - så er alt som det plejer, så kan vi trygt tage hul på 2014 må devisen have været...for nogen - og jeg vil straks afsløre, at denne nogen ikke er mig!! #tøhø

Øverst tv.: Sådan ser Tuller ud når hun sover// Øverst th. og også Tiller kan finde ud af at lukke øjnene og sove dybt. Nedenfor - leg i Politiparken i Idyllerisk Forstadsby - Tuller tv. og Tiller th. 
Så jeg er for en kort stund rykket ud af soveværelset og ind i børneværelset - mens Storemusen har overtaget pladsen i min seng mens jeg har måttet tage til takke med en madrads på gulvet ved siden af trunterne. Men det er frivilligt, for jeg vil hellere sove på en madras på gulvet, og lige 'lægge en hånd på' eller 'holde en varm hånd om natten' mens jeg ligger på madrassen i børneværelset end at gøre det MENS jeg sidder på madrassen i børneværelset velvidende at min seng bliver koldere og koldere og sikkert er ganske kold når jeg kommer tilbage :(

Og sjovt nok, så har pigerne i nat ikke givet en lyd fra sig (da jeg sov på madrassen, de må have vidst at jeg har ligget ved siden af dem, eller noget). Hvorom alting er, så er vi ihvertfald igang med hverdagen igen. Jeg har været i provinsen tre gange (mangler lige i morgen), løst urimelig store konflikter mellem de studerende, løst flere konflikter, drukket kaffe med mine skønne kollegaer, og stået gudsjammerligt tidligt op nogle dage, og kommet sent hjem nogle andre dage. Ingen blød hverdagsstart til undertegnede her. Men det går jo nok alt sammen, tænker jeg. Dagene er på vej til at blive lysere og jeg har besluttet mig for at øve lidt mindfullnes på mine elever (ikke dem men jeg) - det kommer lige i et andet inlæg. Og der er flere indlæg på vej - fx om mandens snarlige fødselsdag, om storemusens fødselsdag der også er lige om hjørnet og om det her mindfullnes og mine elever - så stay tuned :) og god onsdag - må den være fyldt  med smil, latter og gode mennesker der vil hinanden det bedste :) for det er januar, en mørk, lang og lidt grå måned...

lørdag den 4. januar 2014

Vores nytår 2013/14

Blev i år (eller hedder det sidste år???) altså jeg mener det sidste nytår mellem 2013 og 14 ing, skulle nogen være i tvivl...fejret i det jyske.

Nårgh men vi drog ud i det ganske danske land for at besøge onkel M, tante R og fætrene E og B i nærheden af Ååårhus, ægå. Det var så inden nytår... vi ses altid i dagene efter jul - min bror og jeg, for det er hyggeligt...  Vi tænkte - lad os køre over middag for der plejer pigerne at sove (i bilen - for de sover ikke rigtig længere til middag hjemme...).
Men altså denne tanke kunne vi godt droppe helt, ingen sovende børn i bilen på turen fra Idyllerisk forstadsby til afkørsel nord for Tilst... Men ingen sure børn heller (ud over lidt napperi inden vi overhovedet kom på motorvejen... så vi nåede liiiige at tænke tanken, det her kan godt blive en lang tur...) men ellers gik turen fint :) vi sov hos min bror nogle dage (nætter) og spiste lækker mad, masser af hjemmelavet is,endnu mere mad og god vin. #ummenum med andre ord: vi hyggede. Børnene legede også stort set uden konflikter og storemusen forelskede sig op over begge ører i sin lille fætter B der netop er blevet et år. Forelskelsen blev gengældt og de to havde nogle dejlige timer sammen. :) Fra Midtjylland kørte vi videre til Sønderjylland hvor vi besøgte mine forældre og hvor vi også holdt nytår sammen. 

Vi havde nogle skønne dage og kom meget stille og roligt ind i det nyt år. Lækker mad, lidt fjernsyn, lidt snak og for første gang i bum bum 5 år sov vi ikke ind i det nye år (ja, sådan nogen er vi nemlig - semi-kedelige hvad nytår angår...) jeg orker bare ikke at være træt forældrer med børn der vågner tidligt osv. så jeg tænker, næste år sover jeg nok ind i det nye år igen, for bare at holde sig vågen for at skåle og gå i seng bagefter er på en måde også fjollet...

Nå men ellers havde vi nogle dejlige dage hos mine forældre - pigerne nød den ekstra opmærksomhed, vi nød at sidde længe ved morgenbordet og snakke :) jeg nød nogle løbeture i provinsen, med andre ord - vi nød det hele, feriekonceptet holder maks for vores familie!! vi drog hjem den 2.1. om aftenen, for manden skulle lige på arbejde igår. Jeg blev hjemme med pigerne, for skolen har helt og aldeles lukket indtil den 6/1. Og så synes jeg det er fjollet at sende pigerne afsted i børner og vugger mens jeg går hjemme...[jeg kunne såmænd godt have arbejdet lidt på ph.d.'en eller forberedt noget undervisning og fagbeskrivelser til næste semester, men synes lissom ferie er bedre]

Så nu lige om snart venter hverdagen med sin ubarmhjertelige hårdhed på os. Mandag har jeg to timers undervisning og så kører den ellers med vejledning, eksamen, undervisningsforberedelse til næste semester, møder og andet undervisningshalløj - og indimellem skulle der meget gerne blive lidt tid til at skrive videre på min ph.d. som jeg SKAL ha skrevet færdig her hen over foråret!! Indtil mandag havde jeg tænkt mig at nyde den sidste dag sammen i morgen, og 'glemme' min tur til provinsen indtil i morgen aften...bum.


fredag den 3. januar 2014

Velkommen 2014 - hvad mon du bringer med dig?

Jeg er ikke en der sådan har nytårsforsætter - jeg forsøger egentlig altid at udfordre mig lidt på forskellige punkter. Men nytåret er jo altid en dejlig 'start' og mulighed for både at se frem og tilbage. Mit tilbageblik over Cirkus Melbollis' gøren og laden i 2013 har jeg skrevet her... men hvad vil jeg så bruge mit 2014 på her er nogle muligheder... - fx
mit nærvær og min mindfulle tilgang til hverdagen - arbejder jeg med og har jeg arbejdet med i et lille års tid nu, det øver jeg fortsat og fortsætter med i 2014
min livsstil - skal være sund, jeg kunne dog godt spise mere grønt. Jeg vil gerne være et godt eksempel for mine børn, og jeg vil gerne ha' et godt grundlag for et langt liv.
mit arbejde - skal give mening for mig, både nu men også (helst) nogle år frem... Jeg vil gerne kunne se tilbage på et arbejdsliv der giver mening, og jeg vil gerne her og nu kunne se en mening med det jeg har gang i job/karrieremæssigt (meningen skal være noget mere end en stak penge på kontoen den 30. i hver måned)...

Det var sådan de overordnede linier - men 2014 kommer også til at byde på flere store fester...

Mine bedsteforældres diamantbryllupsfest i april
Min mors 60 års fødselsdagsfest i maj
Mine forældres sølvbryllupsfest i juni

Og ellers ønsker jeg mig for 2014 - masser af gode oplevelser med min lille familie - både her hjemme og på ferier - jeg ønsker mig, at vores boligsituation ændres fra 'noget leje-halløj' til rigtig fast ejendom, som hus i idyllerisk forstadsby, eller den ene eller den anden eller den tredje nabo-forstadsby, masser af dejlige oplevelser, gode snakke, grin og fjollerier med verdens bedste og dejligste mand - som jeg (iøvrigt) til foråret kan fejre 9 årsdag med.

Må dit 2014 blive fyldt med masser af smil, kærlighed og hvad du ellers ønsker dig :) Godt nytår 2014!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...