tirsdag den 17. april 2018

Lidt om at være god til noget... at undervise...

Jeg har undervist idag - fra kl. 8.30-15 med en god lang pause i midten; en god blanding af hjemmeopgaver der skulle præsenteres - øvelser der skulle laves og præsenteres - endnu flere øvelser der skulle laves og en sløjfe der skulle bindes til sidst.

Jeg er jo som (måske) bekendt ved at tage pædagogikum i år. Og jeg har virkelig glædet mig til at få noget fagligt input til min undervisningspraksis - for der er altid noget der lige kan gøres lidt bedre, eller gøres lidt anderledes, så de studerende får et (endnu) højere udbytte af min undervisning.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker at undervise - det har jeg skrevet meget om på bloggis her (ok de indlæg er mest om at jeg skal lade være med at gå i panik over alt muligt undervisningsrelateret... men hey, det sætter dagens ros endnu mere i perspektiv, faktisk...), og da jeg tager pædagogikum havde jeg idag æren af at få en undervisningsobservation af min pædagogiske vejleder; der er en ældre dame - professor - med adskillige underviser-år på bagen.

Og hun roste mig - helt - helt - helt op til skyerne. Og nævnte alle de ting jeg ihvertfald ikke (som i never ever) må pille ved, for det fungerer. Det fungerer hvad jeg gør - den måde jeg er på som underviser, den måde jeg stiller spørgsmål på og den måde jeg interagerer med de studerende på. Det er virkelig fedt!! Jeg er sørme stolt af at få såden et skulderklap af min pædagogiske vejleder. Der er nogle småting jeg kan justere på, for at få mere ud af undervisningen. Men helt overordnet - kan jeg det. Altså det så mange andre kæmper med at lære - at være en god underviser :)

2 kommentarer:

  1. Sejt! Tillykke med din ros :-) kh. Birgitte

    SvarSlet
  2. Tak skal du ha! Det var helt vildt. Jeg vidste det var noget jeg godt kan men at få sat sån nogle fine ord på var ret vildt :) kh S.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...