torsdag den 10. september 2015

Når provinsmus kommer til byen

Igår havde vi forskellige ærinder der gjorde jeg blev nødt til at hente pigerne tidligt - som i kl. 14 havde jeg hentet alle tre børn. Og det er tidligt hjemme hos os. Så jeg benyttede muligheden og drog ind til byen for at købe sko (læs vinterstøvler til vinter)

Oprindeligt havde jeg tænkt bare at tage bilen, men på en eller anden måde kom vi til at snakke om at det er lang tid siden vi kørte i stog, og at pigerne bare elsker stog og at vi i det hele taget bare kører for lidt stog ... så blev det - tada - stog vi tog i byen med. Og det var en stor oplevelse - 1) at køre med stog - 2) at trykke på knappen så døren åbner sig - 3) at skifte tog - og 4) igen at trykke på knappen så døren åbner sig - og 5) at køre med bus og til sidst gå hen til skobutikken.

På trods af det var en hverdagseftermiddag var der en del mennesker i butikken, men den søde ekspedient tog det med ophøjet ro - fandt fignestænger frem da børnene begyndte ikke at tage ventetiden med ophøjet ro - og tog sig den tid det nu tager at finde de helt rette sko til den lille fod. Jeg ved ikke om jeg har sagt det før - men skobutikken Tjubang sko på Godthåbsvej er verdens bedste skobutik. Glimmermåsen Tiller fik de fineste lyserøde glimmervinterstøvler, Storemusen valgte sorte halvlange lækre støvler og Tuller havde jeg købt lækre leo-støvler til i selvsamme butik til udsalgspris. De kører nemlig sådan et fantastisk tilbud med at "køb nu - byt hvis foden vokser - bare skoen ikke har været brugt" også hvis det er købt på udsalg i sommer osv.  F A N T A S T I S K jeg siger det bare. (og nej, det er ikke et sponsoreret indlæg - jeg er bare svært tilfreds med den behandling man - læs børnene - får i butikken)

På vej hjem fik vi spist lidt is (i den isbutik hvor manden og jeg plejede at spise is inden børn), drukket lækker saft og spist en dejlig tebolle (i omvendt rækkefølge forstås) og tog så ellers bussen - tog 1 og tog 2 hjem til den idylleriske forstad. Selvom pigerne havde ønsket sig Metro kørsel kunne det ik lige lade sig gøre igår - men med den glæde de lægger for dagen for offentlig transport kunne en tur med Metro og et eller andet udflugtsmål inde i byen sikkert kombineres :) For storby-vandte det er vores børn overhovedet ikke.
- se mor, det ligner somom de kører cykelløb på cykelstien
- tænk mor, hvis man boede herinde var der altid larm
- se en bus
- se et tog
- se alle de biler (der holdt i kø, red.)
- se---
- og da der så også var en ballademager i toget foran os, så vi først kunne køre videre da politiet var tilkaldt - var deres lykke gjort ;)

Så - en på opleveren, det fik vores tre dejlige provinsmus :)

Og for to år siden - da var det storby-moren der med storby-cykelstil fik sig en dyr oplevelse i provinsen ;) hvis man altså kan kalde Odense provins

4 kommentarer:

  1. Det lyder som en hyggelig eftermiddag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi havde også en så hyggelig eftermiddag :) og tænk hvor meget glæde en tur i stog kan give :)

      Slet
  2. Dejlig - og begivenhedsrig - eftermiddag. Mine unger ELSKER også at køre i tog (omend interessen er dalende for den ældste, der pt. skal med toget hjem fra skole hver eneste dag. Men det er et helt eventyr for den yngste). Havde ikke læst om din dyre oplevelse i Odense før - synes faktisk, det er helt ok at sige 'pis os'' til sådan en. Og endda også lidt mere eksplicitte bandeord, hvis man skulle have lyst ;-)

    Jeg skal også snart have vinterstøvler til ungerne, så det kunne være, jeg skulle tjekke butikken ud. Tak for tip!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt at tog kørsel er så spændende - men der er jo også så meget at se på undervejs, og snakke om ikke mindst! Altså oplevelsen i Odense havde jeg egentlig også lykkelig glemt, jeg ved ikke engang hvordan jeg kom til at tænke på den i den her forbindelse med ræs på cykelstien igen, men jeg synes egentlig de der "links til indlæg fra gemmerne" er meget sjove :)

      Jeg kan kun sige det igen. Tjubang sko er bare super - de har sko til alle slags fødder :) god tur derind!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...