Ferie, tre uger manner

Det blir godt - det blir afslappende og ikke mindst super hyggeligt. Jeg glæder mig til at være sammen med min dejlige familie. 

Vi har ikke de store planer, ud at køre med de skøre - eller rettere ud at passe nogens hus, besøge farmor, sove i hotel, sejle med færge og bruge tid sammen. Det er dejligt ikke at have de vilde planer, dejligt ikke at skulle noget dejligt bare at være sammen. 

Vi har fejret feriestart med en skøn is ved Madsens iscafe i absolutidyllerisk forstadsby. Det er vores fredags-ting. Storemusen (og de to små trutter) elsker is, og hun spekulerer altid ret meget over 'hm hvilken slags is skal jeg have' dagen inden :) idag blev det så blåbær med lakrids krymmel. Tiller og tuller får en ske hver og så må de spise med ved mutti her ;) det er de indtil videre ret tilfreds med, så ser jeg altså heller ikke nogen behov for at tilbyde et helt bæger is til hver...så indtil de ligesom brokker sig vildt og voldsom så spiser de med hos mig :) og så iøvrigt synes jeg jo at vi virkelig har nået en alder med de to små, den mellem 2-3 år, som er helt igennem fantastisk - de forstår alt, de er begyndt at snakke - mododydy (motorcykel) dededunt (drikkedunk) dodo bebe (rød bede på tysk) babe (bamse) gudi (Pingu) 

Og.så.videre. Det er simpelthen skønt, dejligt og ja, hm FANTASTISK!! Det hør vi glemmer det arbejdsraseri vi har været igennem, det gør vi nyder vores twins Big time <3 

Sjovt eller nok mere tankevækkende at vi har været helt nede og bide i græsset, været beløjet  af træthed og vidste ikke hvordan vi kommer videre fra en sump af twins der ikke sover om aftenen sover elendigt i løbet af natten og.så.videre og nu står vi her med to (tre) piger der er det mest vidunderlige på denne verden - det er ikke til at forstå!!?! Så je kan kun bekræfte - ja det blir nemmere med tvillinger, det er rigtigt, det er det! 

God weekend derude :) 

Åh hvor jeg glæder mig

.... Til at dele en rigtig god hemmelighed her på bloggen om nogle dage :)

Indtil da kan jeg sige, 

- at der nu er to dage til vi skal spise is hos Madsens iscafe i absolut idyllerisk forstadsby. Fordi vi skal fejre feheheriiiieeee

- at 'mine' studerende klarede sig super flot til eksamen idag, men det holdt hårdt og eksaminator [aka mig] var nok os rimelig (læs pi**e) nervøs for om alt skulle gå som jeg havde håbet

- nå ja, at der er to dage til vi holder feheheriiiieeee 

God aften derude :) 

Når en weekend fyldt med bedsteforældre...

er der lagt i kakkelovnen til en smadder hyggelig weekend, særligt da vi i søndags blev overrasket af endnu et 'sæt' bedsteforældre, der på vej til Sverige, valgte at slå et sving om idyllerisk forstadsby :) bare fordi!

I fredags var der bedsteforældre dag i børneren. Så hyggeligt koncept. Tag en blomst under armen, og plant den med dit barnebarn, mens du drikker kaffe og spiser hjemmebagte boller. Konceptet holder maks. Min far kom forbi, og havde taget et fuglehus med i stedet - han er mere til at hænge ting og sager op end at plante. Og fuglehuset faldt i god jord, og har fået en så fin plads midt på legepladsen i et stort træ! Spændende at se om (og hvornår) der flytter nogen ind.

Weekenden blev brugt på hygge, hygge og mere hygge, og nåååh ja, tøsetur ind til byen, for Storemusen trængte til en klipning. Vi havde på forhånd aftalt, at hun skulle sidde på stolen alene (for første gang) og få vasket hår. Så der sad hun, stor og stolt og fik vasket, klippet, sat håret i en fiiiiin fletning, og føntørret krøllerne. Hun er blevet stor, og jeg bliver mere og mere klar over, at min lille generte mus er ved at aflægge meget af genertheden, bare hun ved hvad der skal foregå :) det er bare så dejligt, og gør mig glad og stolt.

Søndag skulle der ske noget - vi havde to små trutter hjemme som cruisede fra den ene 'ulykke' til den anden - så pillefingerne skulle ud på tur - så to tørre boller blev pakket sammen med to pil-fingre; og afsted det gik med det grønne lyn over til ænderne, for de skulle fodres (at det så var Tiller og Tuller der spiste det meste af det medbragte mad er en anden historie). Men vi fik fodret ænder, og fik afledt dem lidt fra alt det der drilleri og så'n. Da vi kom hjem, havde vi fået uventet besøg af et sæt bedsteforældre mere, der var på vej på ferie til Sverige. Dejligt dejligt med lidt ekstra besøg, med kaffe, kage og bare hygge! Vi nød det alle sammen! Deres ophold i idyllerisk forstadsby blev da også lige forlænget - kun fordi de med en ret tungt læsset campingsvogn valgte at køre op over//hen over en kantsten, der resulterede i et meget punkteret dæk. Heldigvis kunne det skiftes, og heldigvis blev de til næste morgen, for at starte ugen med at løbe ned til Ola og Bessemand som pigerne kalder de to dejlige bedsteforældre, er en luksus som man skal lede længe efter :) og nok den bedste start på den sidste uge inden ferien :)

På tur, del #2

Der var åbenbart noget galt m telefonen i går for det med at uploade billeder var vidst ik rigti noget den kunne li i sommer varmen igår. Så billederne fra indlægget idag er fra igår  og det her er tadaaa billederne fra i dag :) jeg er top heldig synes jeg, jeg har virkelig skudt papegøjen med det arbejde - tænk at kunne tage på tur tre dage i sommervarme, bare ben, m solbriller osv og så få penge for det ;) jeg ER heldig!! Her har vi set en masse orkideer... 

Noget flot natur mellem Ringe og Svendborg - området hedder rødme svinehaver og hvis man har lyst til at se noget af det har Naturstyrelsen lavet stier gennem området. Her lidt af det vi så idag: 

Anyways - jeg har igen igen set masser af planter mens manden klarer ærterne derhjemme. Det er fedt det kan lade sig gøre og det sætter jeg stor pris på :) så nu (i skrivende stund) sidder jeg i et køligt tog på vej hen over Storebælt - der er vildt diset (servicemeddelelse) og Vil lige om lidt læse lidt bog :) 

Her er endnu en orkide: 

I morgen er sidste dag på tur der skal vi se Helnæs. Også på Sydfyn men mere i retning Fåborg og så'n. 

Jeg kan kun sige det igen - jeg er på rette hylde :) god torsdag derude 

På tur

Til Nordfyn - altså det aller nordligste, Fyns hoved. 

Dejlig dejlig dag m 'mine' studerende. Vi har set planter, planter og fik jeg sagt planter??!?

Sikke en milepæl

... jeg/vi nåede i weekenden - enemand (moi) alene til barnedåb med alle tre tøser! Manden var syg og dårlig og måtte blive hjemme. Inden jeg drog afsted havde vi drøftet forskellige scenarier:

Jeg kunne tage afsted med 1) storemusen alene, og lade manden passe de to små ingen god løsning, manden har man-flu; 2) lade storemusen blive hjemme og tage de to små med storemusen ville bli' sur for hun havde jo glædet sig til fest, eller 3) tage storemusen med sammen med en af de to små trutter tjohe, så er det alligevel ikke meget hvile til manden, eller 4) tage alle tre børn med maks hvile til manden, der også skal være frisk til jobsamtale idag, og fortælle storemusen hun er den store, og skal hjælpe til! Vi besluttede os for den sidste model. Og det gik over al forventning!!

På intet tidspunkt havde jeg behov for at tale alvorligt med dem, min puls nåede overhovedet ikke op i de højder, for det gik bare så godt, ingen svedeture, ingen febrilskhed, eller andet for - de gjorde hvad jeg bad dem om. Da jeg kom hjem igår eftermiddags var jeg t.r.æ.t.!! ikke bare lidt, men v.i.r.k.e.l.i.g. t.r.æ.t.!! Jeg må indrømme på trods af at det gik rigtig godt, så er ansvaret for tre små børn, der jo også gerne må opføre sig nogenlunde godt, stort. Jeg havde fyldt Berlingo'en med: tre børn, jakker, pusletaske, mad til kirken, legesager til kirken, to højstole, to voksier og klapper (de valgte så at holde fest i den i stedet for at sove - og når man glemmer regnslag i det her møgvejr, kan man jo ikke engang gå en tur for at få dem til at lukke de små trætte øjne... Så her overgav jeg mig efter ca 30 min #vipperiindundergaragetag og de vandt kampen om 'hvem bestemmer om der skal soves lur i eftermiddag' - men faldt så i søvn på vej hjem i stedet), men ellers gik det ca sådan her:

De klarede kirken til ug med kryds og bolle - fik lige lidt mad undervejs...
De klarede ventetiden til 'håndmadderne' hjemme hos bedstevennen M og hans dejlige kone B og deres børn
De sad fint og spiste (her er håndmadder med 0.5 cm leverpostej jo nærmest 'at være i himlen' tænk at få så meget pålæg på en gang...)
Legede side om side med IKEA køkken og alle de masser af andre børn
Tiller og tuller fik lidt småkager og storemusen fik (rigtig) meget kage (det synes jeg hun havde fortjent, for hun var virkelig den store!)
Og moren indhalerede to kopper kaffe og spiste et ordentlig stykke 'rugbrødslagkage' for det synes jeg helt ærlig jeg virkelig havde fortjent!!!

Så da vi vendte snuden hjemad, sad der fire glade piger i bilen, og jeg kunne ha' tudet af stolthed - for vi er så tæt på 'lyset for enden af tunnellen' og det er godt, for mig, for manden og for os begge :)

Til fest #håndmadderholder #minetrevidunderligepiger

Den der beslutning, del #3

Tanker flyver stadig rundt i mit hovede - om den der beslutning. Jeg er sikker på at beslutningen var den rigtige i sin tid: At sige stop til min ph.d. skrivning på dagpenge - at sige ja tak til en timelærerstilling i provinsby langt fra idyllerisk forstadsby. Men beslutningen har jo også affødt en lang række nye tanker, og lange snakke med min skønne mand om:

Pendlerliv efter sommerferien (for som det ser ud lige nu, erderrigelig med timer og rigelig undervisning til t fylde et styk skema til fru Melbollis - og det er jo intet mindre end fantastisk!!!) men men men - transporttiden er helt klart det største minus ved vores situation. Selvom jeg kan bruge transporttiden til at blogge arbejde, og forberede mig til undervisningen. Men fåårk, jeg skal så tidligt op (vækkeuret ringer pt. kl. 04.23). Samtidig ville det heller ikke gøre noget hvis min pendlertid blev reduceret fra 2½ time til maks 1½ time. Den lange afstand betyder nemlig også at jeg ik er super fleks hvad angår arbejdstiden for jeg skal jo også kunne enten hente eller bringe - manden kan trods alt ikke gøre begge dele hver dag ;)

Hvis vi vil forkorte mit pendlerliv, til maks 1 1/2 time betyder det samtidig en flytning af børn i ny insti, (forhåbentlig) hus og så meget mere. Jeg blir helt svedt ved tanken... Både på den gode og lidt dårlige måde - men jeg er sikker på der kommer mange flere indlæg i den næste tid om de sidste linier her - hvilken idyllerisk Forstadsby vi skal vælge - eneste krav er sådan set at den ligger vest for København og forholdsvis tæt på togbanen og motorvejen så vi har mulighed for at pendler hver vores retning... Nååå ja og så skal byen os har huse der er til at betale... men inderst inde ved jeg godt det ikke er en top optimal løsning med to pendlere  i to forskellige retninger, men sådan må vores liv være for en stund, for arbejde er bedre end ingen arbejde og ingen arbejde er lig med latterligt dagpenge-jobcentersystem og det latterlige jobcenter-system gør intet godt for mig og mit humør... For man kan jo altid orientere sig på de der jobsider og se om der ikke dukker noget op der er tættere på hjem.... Og hjem forbliver nok altid forholdsvis tæt på hovedstaden da det er her manden min kan få noget arbejdsværk (læs: her er der da i det mindste Jobs at søge...) 

Nå det her blev ret rodet, men jeg havde lige behov for at læsse af, og læse hvad der lige pt rører sig i mit hovede af tankemylder (tak mindfulness og meditation til "oprydnings" hjælp) men det er det der sker når man træffer forholdsvis store beslutninger i det hersens liv, ing?!?

Hvad sker der efter man blir gammel, mor?

Det var et spørgsmål Storemusen stillede mig den anden dag! Det er ikke et af de små spørgsmål skal jeg hilse og sige... den sætter mange tanker igang hos mig selv, og har gjort det hos hende da vi snakkede. Min første reaktion var - tænke, tænke, tænke - skal jeg nu fortælle om at man dør, og hvordan gør jeg det bedst? Selvfølgelig skal hun kende til døden, og til begravelse.  Så jeg hoppede ud i det og vi endte med at få en super fin snak! Min lille store pige!

Du er ikke så gammel, vel mor? Hvem er gammel? Er Ola (Storemusens mormor) gammel? Hvad sker der når man ikke længere kan trække vejret? Kan ens hjerte gå i stykker? Når ens hjerte går i stykker kan man så ikke leve mere? var spørgsmål som hun stillede undervejs i snakken.

Vi mærkede vores hjerter slå, og snakkede om at trække vejret, og om ikke at trække vejret, og at man faktisk ikke bestemmer om man vil trække vejret - det gør det selv. Storemusen mærkede sit hjerte slå, på halsen og i brystet og vi snakkede om hvad der sker når ens hjerte ikke slår længere... det sker ikke når man er så lille som mig, vel? Nej, det sker ikke for dig--- [klump i hals, nej - det sker f.o.r.h.å.b.e.n.t.l.i.g. ikke for dig, her kunne jeg ikke lade være med at sende en tanke til de forældre, for hvem det sker... så ubeskrivelig frygtelig] - vi snakkede om at man bliver begravet og at livet så er slut (jeg valgte ikke at tage snakken om himlen, eller hvad sker der efter man er begravet - for det var egentlig ikke det hun spurgte om).

Hende min store pige, som kan stille så gode spørgsmål :) 

Vi snakkede om at hendes oldeforældre (min mormor og morfar) er gamle - min bedstefar fyldte lige 85 (samme dag som Tiller og Tuller fyldte 2), og at man er gammel når man er så gammel ligesom oldefar. Hun er blevet stor, og forstår så mange sammenhænge nu, hun er opmærksom og tænkende, sjov og udfordrende :)

En fridag...

...Midt på ugen er aldrig af vejen.

Slet ikke mår den byder på en hel dag sammen med mine tre vidunderlige piger! (Og nogen vil måske spørge hvor manden i mit liv er henne - jamen han er på arbejde, og nyder der er ro i lab så han kan arbejde og få ting fra hånden som ellers tager lang tid, plus hans kone er en del på farten m jobsi, så der er lidt underskud på den der arbejdskonto...) Det med hele dage sammen er jeg virkelig begyndt at værdsætte sindssygt meget igen, for jeg trænger, efter lange dage i Provinsby med alt for lidt krammeri (og nej jeg krammer ikke med mine elever!!!) så jeg trænger til at bli fyldt op på familietid og familiekontoen!

Så fridagen blev brugt sammen med pigerne, plus min skønne Mødregruppe med deres absolut dejlige børn (vi er ude i 8 børn og tre voksne, for storesøskende var også en del af aftalen denne gang). Vejret var virkelig skønt så vi drog 11 mand høj på legepladsen in da hood med nybagte boller masser af frugt og vand (hvorfor havde vi lige glemt kaf'?) og havde en skøn formiddag. Da de små trutter (seks af børnene) sov, var der lidt tid til at snakke og kaf', og ordne verdenssituationen - her aftalte vi så at mødes uden børn, for vi nåede slet ikke vejen rundt!! Resten af dagen gik med hygge med storetrutten og de to små trutter.

In da making - de her pandekager :)

Storemusen og jeg havde en længere snak om hvad vi skulle bruge vores egen luksus tid på. Det er tiden hvor de to små sover. Skulle vi spille 'Obstgarten', 'Lottikarotti' eller Memory - eller noget helt andet?! Vi besluttede os for at bage Valdemarsros skønne bananpandekager, for lidt (sundt) til eftermiddagshyggen i haven skulle der til. Vi havde nemlig to vældig modne bananer liggende, som i et stykke tid havde været gode kandidater til 'noget bagværk'. Så i en fart fik Storemusen og jeg mixet en dej sammen som i løbet af den næste halve time blev forvandlet til de skønneste bananpandekager. Inden vi nåede at gå igang var de to små trutter vågnet - så Ud i haven med dem, mig og børnene - ud i skyggen, og så var vi ellers klar til picnic i haven. Lige hvad vi alle trængte til!

Resten af eftermiddagen gik med gode sager som leg, leg og leg - for storemusens vedkommende med A. og for de to smås vedkommende med hinanden, mens jeg havde tid til at rydde op :)

Ummenum, bananpandekager i haven :)

Vi har været et smut i Afrika

ifølge storemusen - det var ihvertfald det jeg fik at vide, af T. hen over hækken - for storemusen fortalte rækkehusvendinden A. 'Vi har været i Afrika, det har vi, det er rigtigt'. T. er søde A's mor, som er en rigtig sød og god nabo at ha'!

Vi har ikke været i Afrika - men næsten, for vi har været i zoo i går. Der har vi jo set masser af skønne dyr, der også lever i Afrika - Elefanter - der badede, aber - der fjollede, flamingoer - der fik mad, lama'er og isbjørne  (ok de lever nok ik i Afrika),og mange præriehunde (som storemusen synes var de sødeste dyr, må man få sådan en med hjem... og det affødte en længere snak om hvornår man må få et kæledyr, og hvilket kæledyr det må være...).

Og lad mig sige det med det samme - det nye anlæg til isbjørnene er jo simpelthen fantastisk!! også selvom vi ikke nåede at gå igennem den der tunnel, for der var simpelthen for mange mennesker på en gang [læs der var prop/kø] fordi isbjørnene var ude at svømme/bade. Men uanset hvad, så er det virkelig et flot anlæg!

Vi er ved at lære tiller og tuller at man ikke bare skal løbe i hver sin retning med hovedet under armen og ind i folk, når man bliver sluppet løs af klapvognen - og lad mig sige det på den måde. Det er godt vi træner, der er stadig rum til forbedring. Og her spøger jeg lige - hvorfor er det at de to trutter kun løber sådan kamikaze agtig når der er mange mennesker? Hvorfor gør de de ikke når vi slipper dem løs på en sti her in da hood???!! Nå, men samtidig var der nogen steder så mange mennesker, at vi simpelthen ikke orkede at lade dem løbe frit. De fik til gengæld lov da vi var omme ved Lamaerne og præriehundende, for der var masser af plads - de var også ret trætte på det tidspunkt - så løbelysten var måske heller ikke så stor igen :) men det var hyggeligt, og storemusen, tiller og tuller havde en rigtig fin eftermiddag - det havde vi også (altså forældrene) til tider - for fåårk, der er altså stressende at ha to børn der løber i hver sin retning, og bare ikke har lyst til at sidde i klapvognen :-/ men det gik, og vi blev enige om at gøre det her igen inden alt for længe, for vi kan jo egentlig godt lide at tage på tur sammen, også selvom man kan kalde tiller og tuller for udbryderkonge 1 og 2! Vi overvejer stadig en snor til dem begge - men ååårgh, jeg har virkelig ikke lyst til at have snor i mine børn :( jeg tænker - de må ku lære det! eller hur?!

Om at blive lillesøster

Vi snakker ret meget om søskendeforhold hjemme hos os lige for tiden. Det er noget der fylder meget i storetruttens hovede...

Storesøsteren aka Storetrutten

Så hHendes søskendestatus er rigtig vigtig for storetrutten. Vi ved, at hun snakker meget om det med sine veninder i børnehaven. Besteveninden L. er lillesøster, mens storetrutten jo er storesøster. Ligesom hun også ved at det er noget 'særligt' at have to små søskende - og at der var to babyer samtidig i min mave.

At gynge med en lillesøster

Den anden aften - da vi spiste aftensmad forløb samtalen sådan nogenlunde sådan her:

Storetrutten: Mor hvornår bliver Ida og Matilde storesøster?
Mig: Jamen, det gør de aldrig.
Storetrutten: Hvorfor ikke?
Mig: Fordi mor skal have en baby mere i maven, for at de to kan blive storesøstre - og far og mor vil ikke have flere babyer. Vi synes vi har nok børn (eller hvad det nu var jeg svarede på det med antallet af børn, og at der ikke kommer flere)
Storetrutten: Hmmmm -
Mig: Man kan kun blive storesøster hvis man får en ny lille baby mere.
Storetrutten: L. er ikke storesøster. Men det er jeg, det er rigtigt, det er det [sidste del af sætningen er noget 'børnehave' noget - det er en sætning der siges rigtig meget lige for tiden]
Mig: Nej, L. er lillesøster hun har to store søskende hjemme.
Storetrutten: Hmmmm

Så landede den der - vi snakkede lidt videre, om at Onkel M og Ynlingsonkel T begge er mine lillesøskende - og at jeg også er storesøster til de to dejlige mænd :)

Tiller og tuller er lillesøstre ikke, mor?

Så da jeg hentede de tre trutter igår var hun så ved at snakke med bedsteveninden L. om hvem der er hvad i en søskendeflok. L forsøgte at overbevise storetrutten om at tiller og tuller altså var storesøstre. Det gik ikke helt (så ved jeg da hun har lyttet), så storetrutten sagde: neeej! Der skal komme en lille bitte baby mere. Og de bliver aldrig storesøster. Så fik vi da det slået fast, også i børnehaven...

Vi har flere og flere af sådan nogle samtaler, der viser hun er kommet et stykke videre sådan forståelsesmæssigt. Vi snakker om store og små tanker - og sammenhænge, så stor hun bliver - min lille store pige!

Min seng er ikke god at sove i...og andre weekend tanker...

konstaterede storetrutten i nat (kl.03 ca). Inden da, havde hun drømt og kaldt - så hun kom ind til os i smørhullet og faldt omgående i søvn igen. Der lå hun stadig - bom-stille kl. 04.23 da jeg stod op. Som den opmærksomme læser måske har bemærket er der i vores seng altid plads til små piger, der ikke kan sove fordi de drømmer og/ eller er syge. Grænsen går dog ved to børn i en seng der er 180 cm bred, og også skal have nogenlunde plads til 2 voksne - så flytter den der sover mest tilbage i egen seng, eller manden flytter på sofaen...
Det er lang tid siden storetrutten har sovet inde ved os. I en periode kom hun næsten hver nat - hvor vi faktisk endte med at have hendes madras liggende ved siden af vores seng; så kunne hun sove dér og vi i vores seng, uden at få 'tæsk' af lange arme eller ben, fordi hun bare roterer... Men madrassen flyttede vi tilbage igen her for en måneds tid siden, og siden har hun altså ikke været der (indtil i nat).

Antallet af børn og dynamik i familien... På tur med storetrut alene - fredagsis hos Madsens uden små søskende, Vi henter dem bare senere :)

Ud over nat-besøg har weekenden også budt på leg dagen lang (i lørdags) med Storemusens rækkehus-veninde A. Så lørdag så vi hende nærmest ikke, ihvertfald ikke hjemme hos os :) vi så og hørte hende fnise i haven hos A. og når hun kom ind for at gå på toilet eller hente 1) klapvogn, 2) cykelhjelm og løbehjul og 3) eller andre legesager. A's forældre er skønne og søde - de er vildt gode til børn, og de har mange af de samme rammer og værdier som os - derfor kan vi trygt lade Storetrutten lege der også lang tid af gangen, der bliver sørget for, de får noget at spise og drikke så vi ikke får en overophedet, sulten og tørstig storetrut hjem... Det er en af de ting der er enormt vigtige for os i legeaftaler (som jeg ved Øglemor har haft oppe at vende i et eller flere indlæg; jeg laver lige et andet indlæg om legeaftaler senere, så det indlæg ikke bliver endnu mere rodet....) Begge piger er så tilpas generte, at det nu er 'tradition' at vi forældre ringer på hos hinanden og spørger om A eller K kan lege? Hvis ja, så går der ikke fem minutter og begge piger løber rundt udenfor og leger, gynger eller går tur med dukkerne. Rækkehus konceptet holder!!

To små trutter - jeg deler lige sutter ud, ing?! At opleve tvillinger, og det bånd de har er en gave, som er ubeskrivelig!!

En anden god ting er jo at vi så kun har to børn tilbage (ok det lyder liiige voldsom nok..., men det er jo det vi har) - det er altså total lågsus, ing. Jeg ved ikke helt hvad der sker, men to børn er bare noget helt andet end tre. At have to børn alene (om det så er storetrut og et styk lillesøster eller de to små trutter) er skønt, og a piece of cake! Vi er nået til den konklusion, at dynamikken i familien opstår ved tre børn - flere børn end voksne skaber bare dynamik, som (til tider) kan nå utrolige dimensioner!! Vi opdager det hver gang når vi 'bare' har to børn hjemme (eller bare er på tur med to). Det er ikke for at underkende at det også kan være hårdt at have to børn (hele tiden) for det er det sikkert! Man sætter jo også standarden ud fra det man er vandt til, så derfor er det nok for os - rigtig skønt engang imellem kun at ha' to styks hjemme! Eller tage bare én med på tur... Det er noget helt andet - som - 'jamen jeg tager dig da bare lige under armen'-agtig. Men når det så er sagt, så har tre børn, og glæden ved at have tre  - der løber rundt i stuen, fanger hinanden eller leger sammen side om side også bare en stor charme, som jeg ikke på nogen måde vil være foruden. Og det på trods af at det ikke på noget tidspunkt var planen at have tre... Men der snød naturen os lige..., og det er heller ik så ringe endda!!

Tre på stribe - mine tre trutter på legepladsen :)