En af de morgener

hvor man virkelig tænker - og hvad skete der lige der?! Klør sig selv i panden, og tænker, det her - magter jeg ikke. Sådan en morgen havde vi idag.

Jeg ved ikke hvad der skete - jeg ved ikke hvorfor det skete - men en ting er ihvertfald sikker. Storemusen var sur. Så sur, at selv de frysetørrede hindbær på myslien var smagte sure (ifølge Storemusen).

Først ville hun ikke tage tøj på - så kom hun til at sætte sig på sin undertrøje - så hun glemte at tage den på (pyt, sagde moren, du beholder bare din soveundertrøje på, det gør ikke  noget). Pyt sagde mor'en til rætti' rætti' mange ting - og forsøgte at være rummelig. Rummeligheden kunne efterhånden ligge på et meget lille sted - og der blev også sagt meget bestemt. Nu.spiser.du.din.müsli!! Cykelturen  til børneren gik fint, Storemusen fortalte - og sagde 'det er dejligt med lidt frisk luft' men i børneren crashede det igen, nu var det hjemmeskoene der drillede, og der kom jeg vidst til at sige For helvede Storemusen, kom n.u. igang. Og det hørte pædagogen U. der altid vimser rundt i gaderoben når der afleveres. I morges følte jeg det som overvågning. Så hun tog Storemusen med sig, for at vande blomster. Og jeg - fik sagt farvel til Storemusen, og tiller og tuller (som her til morgen trods alt - eller netop fordi) valgte at opføre sig eksemplarisk. Og det var dejligt, meget endda.

Resten af turen til stationen kunne jeg have sparket mig selv ret hårdt bagi. Fik ringet til manden - tudet lidt i telefonen - bare fordi jeg kom til at sige 'For helvede, Storemus. Kom n.u. igang.' Manden min, trøstede, var rummelig, forstående og kunne genkende 'overvågningsfølelsen'. Men afsted kom jeg på arbejde, hvor jeg nu sidder og virkelig trænger til en kage, eller et stykke chokolade, bare fordi jeg sagde 'for helvede' - måske jeg skulle sige - pyt og være rummelig over for mig selv?! Jeg prøver. n.u. for det andet bliver dagen ikke bedre af. Over and out herfra.

Ej, hvor ærgerligt...

... at jeg ikke kan komme i børnehaven idag. Jeg ville så gerne komme med. Sådan lød Storemusens kommentar, da Tiller og Tuller stod klar ved døren i morges. Men man kunne bare se på hende, at det var spil for galleriet. Hun glædede sig til en fridag sammen med mig, u d e n sine to små søskende.

Allerede igår havde hun ondt i halsen, da vi sendte hende afsted i børneren, og rigtig nok blev jeg ringet op af superpædagogen U, der fortalte mig at Storemusen altså havde ret så ondt i halsen, og var træt  - og at vi nok skulle være indstillet på et sygt barn hjemme i morgen. Jeg hentede børnene en halv time senere, og på vej ind i børneren mødte jeg yndlingspædagogen R, der fortalte mig hun havde det ret så skidt, og hun var så ked af det - da de fortalte hende at jeg ville komme og hente hende snart. Hun (Storemusen that is) er til tider meget pligtopfyldende, og vil ikke rigtig sige fra, så R. sagde at det var ok, at hun blev ked af det fordi jeg kom og hentede hende - og det er ok at græde. Så jeg hentede en frossen-stor-frysende Storemus og de to banditter - der lige krydrede hentningen med en forestilling af umuligus 1 og umuligus 2. Yay (eller nowed)... Så da vi kom hjem lagde hun sig på sofaen under to tykke dyner, fik lidt jogurt til aftensmad, og panodil til at sove på, og gik omkuld lidt over syv. Hun vågnede igen i nat med det vildeste ondt i halsen, og sov inde hos os - og Så idag er Storemusen så hjemme. Hun sidder og ser Klokkeblomst og nyder en stille dag hjemme, mens de to trutter måske er i skoven - måske blir i børneren - for det står ned i stænger. Jeg har aftalt med hende, at jeg i de næste 75 min mens hun ser film arbejder, og så lukker og slukker når hun er færdig med filmen.

Så jeg sidder og hører film, mens jeg forsøger at lave en form for disposition til det afsnit der skal skrives fra på mandag... for jeg har givet mig selv 14 dage - så skal første udkast til teoriafsnittet være færdig. God weekend og god fredag - over and out herfra.

Tilbageblik på 2014

Når jeg ser tilbage på vores og mit 2014 og samtidig ser på indlægget her - som handler om hvad jeg ønsker mig for 2014 og kigger ned over de 149 indlæg jeg har skrevet i løbet af 2014 er der nok mest af alt 2 ting jeg vil huske.

Det ene er - at jeg for alvor mærkede stressens klamme hånd - min lange rejse fra den dybe kulkælder til et mere almindeligt og afbalanceret liv kan læses her. Stress rammer jo altid de andre, og aldrig en selv - denne gang var jeg bare en af 'de andre'; og kan virkelig mærke hvor tabubelagt det 'at blive ramt af stress' er.

Det andet er - at jeg skiftede job, farvel Provins. Væk fra penderliv med 5 timers daglig transport, væk fra PrebenLouise (der i øvrigt har sagt op), væk fra ting man lægger mærke til når man rejser med toget, væk fra de utrolig tidlige morgener - og goddag til rolige morgener, et helt andet arbejdsliv og en afhandling der skal færdiggøres i løbet af den første halvdel af 2015.

Jeg ønsker mig for 2015 at jeg fortsat arbejder på forbliv opladet - masser af glæde både arbejdsmæssigt og privat - kærlighed og overskud. Jeg trænger. Trænger til et helt almindeligt år, hvor der kommer helt og aldeles ro på arbejdssituationen, hvor vi måske køber et skønt hus, med dejlig have i byen ved skoven. Et år der er præget af - en følelse af vi faldt på plads. Må dit 2015 blive lige som du ønsker dig det, og trænger til :)

Åh, den hverdag

Det er som om hverdagens rutiner, dens fart og dens måde at bruge ens energi på altid kommer lidt bag på mig. Jeg har skrevet om vores hverdagsopstart her, her og her - og temaet er ligesom altid det samme. Det er pi**e hårdt at starte op igen efter en dejlig ferie. Og i løbet af de første par feriedage glemmer man ligesom hverdagens rutiner og alt det der hører hverdagen til. Og det er jo virkelig dejligt, men det er jo også det [altså forglemmelsen] der h v e r gang, som i h.v.e.r. gang gør, at hverdagsopstart er benhård.

Pigerne er trætte
Forældrene er trætte

Pigerne er trætte fordi vi vækker dem om morgenen - eller de vågner af sig selv, fordi vi rumsterer og gør klar til dagen. Men de vågner alt for tidligt i forhold til hvad de egentlig har behov for... Samtidig er den fart de har på i børnehaven utrolig meget mere høj end den fart vi havde på her i ferien, hvor vi sagtens kunne bruge dagen(e) i nattøj, og helt uden planer eller kun med ganske få planer (det er det der for os kendetegner en god ferie).

Forældrene er trætte, fordi koncentration på arbejde, møder og det at involvere sig i andre mennesker kræver en hel anden energi end at sørge for at pigerne leger godt, at vi får noget at spise og der ellers er hyggeligt, som i grund og bund er vores fornemste opgave når vi holder ferie :) Samtidig har jeg selv virkelig svært ved at finde vej til soveværelset og sengen efter ferien, for jeg har ligesom vennet mig til at dalre i seng lidt i kl. 23 - hvilket er aaaaalt for sent, når jeg skal op og fungere på arbejde dagen efter. Og samtidig har jeg jo lovet mig selv, at passe mine sengetider - for det er virkelig nødvendigt for at jeg får opladet mig selv tilstrækkeligt, for at kunne klare hverdagen. Jeg bliver nødt til at finde en måde at tænke 'sengetid' anderledes - så jeg ikke synes det er 'synd' for mig at jeg allerede skal i seng, men derimod tænker - yay - jeg må gå i seng nu - sikke en 'gevinst'. Jeg tror det ville hjælpe på projekt et 'pas din sengetid og forbliv veludhvilet efter en ferie'.

Ud over vi er trætte er det i skrivende stund tredje dagen uden at skulle smøre madpakker (andet end min egen). Og det er virkelig dejligt. Sikke en tid jeg har om aftenen, for mig var madpakkesmøringen måske (nok) blevet lidt en sur pligt. Jeg fik da smurt madpakkerne - og smurt lige præcis pigernes yndlings madder, hygget om dem (madderne og madpakken - ikke tanken ved at smøre dem...) - men det var mere fordi jeg skulle end fordi jeg havde lyst (altså det med at smøre madpakken) - der er for mig ihvertfald ret mange andre steder hvor jeg kan vise dem at jeg holder af dem og det behøves jeg ikke længere madpakkerne til (heldigvis). Så det er en energizer - altså at jeg nu slipper for at smøre (madpakker). Og Storemusen - hun er begejstret for madordningen. Hun beretter hver dag med julelys i øjnene - hvad de har spist (varm mad til frokost), og ydermere kommer det (eller den mængde mad hun indtager) til udtryk at hun overhovedet ikke længere er sulten som en bjørn til aftensmaden. Og dét er vidunderligt, også fordi vi får en pige hjem, der ikke har et alt for lavt blodsukker, fordi hun ikke mente hun havde behov for alle madderne i madpakken... [red: kan oplyse det har hun....].

Så endnu engang - tak hverdag fordi du atter igen fejede benene væk under os, tog os med storm, så vi på 3.dagen efter ferien må klamre os forpustede til et vejtræ. Men også tak hverdag, for du mindede os om, at vi elsker at holde ferie - og vi glæder os allerede til den næste :)

Et stykke brugt ferie.

Så er vi vel hjemme igen efter fem dage i provinsen. Ligesom sidste år - spenderede vi nytåret udenbys. I søndags (den 28.12) pakkede vi bilen og kørte til pigernes ynglings Opa og videre derfra - efter en overnatning - til Ola og Bessemand i Synnejylland, hvor vi ligesom sidste år fejrede nytår. Og jeg kan lisså godt sige det med det samme. Vi har haft den skønneste ferie og de dejligste dag sammen med min familie. Og i fredags - sent kom vi tilbage til den idylleriske forstad.

Turen til Tyskland gik super - vi havde valgt at køre efter frokost - et tidspunkt der ellers ofte har udfordret pigerne lidt - for lidt over tre timer i autostole kan godt være lidt træls når man er 3½ og næsten 6 - men det er somom ting bare er gået nemmere i denne ferie (det - altså at ting lissom går nemmere hos os, fortjener virkelig et indlæg for sig selv - efter de her skriverier om umuligus 1 og 2) Vi holdt et lille pitsop på Den gyldne Måge ved Odense, hvor pigerne legede og drak en kvart liter mælk, vi konsulterede toiletterne - og så fik vi sat en film på til de sidste 1½ times kørsel. I Schleswig ventede Opa med aftensmad på os. Vi havde en dejlig aften og hyggelig dag sammen og kørte så videre nordpå igen - for at bruge nogle dage med Ola og Bessemand - her var der tid til hygge, lange morgener, dage i nattøj, en dejlig nytårsaften - mere hygge, nogle lange løbeture, ture på legepladsen og bare afslapning. Så meget at vi glemte alt om hvilken dato/ugedag vi havde gang i.

Vores nytårsaften var i den grad stille og rolig - god mad - lidt affyring af raket og knaldperler - og tada - Madagaskar tegnefilm, som dagen efter, altså den 1/1 blev fulgt af Madagaskar II, og der er jeg nok total last-mover, men hvor er de film altså sjove. Så de får lige 5* med på vejen herfra.

Nu venter hverdagen så igen - pigerne starter med en uge i skoven med børneren - så jeg forventer i den grad trætte unger når vi henter - så er hverdagen ligesom også igang. Det gode er så - at vores børner fra den 1/1 har madordning, så madpakker er en saga blot. Dejligt, omend denne frihed (ikke at skulle smøre madpakker mere) koster kassen når man har tre børn i institution...Men pyt tænker jeg lige her - for jeg glæder mig til at kunne bruge den ½ time hver aften på andre ting end at skulle stå og smøre madpakker.

God mandag derude. 

I januar vil jeg...

Jeg synes blogvilles lister over hvad bloggere vil i xx måned er enormt inspirerende - jeg får selv nye ideer eller mod på at gøre noget der ligner og så forpligter lister også altid en smule. Samtidig er det enormt sjovt for mig selv at se tilbage efter 30 dage og se h v a d jeg nåede af listen. 

I januar vil jeg:

# Indsende artikel 3 der netop nåede at blive sprogvasket før jul.

# Starte på omslag og ha godt gang i omslag på afhandlingen når Januar er omme.

# Være offline når jeg er offline - med andre ord: Skelne mere mellem online og offline 

# Fejre mandens fødselsdag

# Strikke min trøje færdig og starte på strikkeri til trunterne. 

# Være nænsom mod mig selv

# Træne en del - har netop tilmeldt mig januar Challenge - løb 80 km i januar. 

# Hygge med og om familien i januar - som altid føles uendelig (januar that is)  

Og... Hvor'n gik det så med at sætte flueben på december listen?! Første punkt på januar listen viser jo at jeg fortsat arbejder på artikel 3. Der kom en projektansøgning på 800.000kr i vejen. Kommer den igennem og får vi bevilliget den sjat penge blir mit 2015 en anelse bedre ;) jeg fik jule-hygget på eget arbejde, mandens arbejde og i børneren - og jeg glæder mig allerede nu til december 2015 hvor nissedøren og juleriet igen er i højsædet. Vi holdt en meget hygsom jul hjemme hvor jeg også fin strikket en del :) Projekt forbliv opladet skal jeg fortsat arbejde på. Særligt et sted. Træningen gik godt omend det er svært at få enderne med familietid, træningstid og - nå ja - arbejde -  at mødes ;) Så jeg fik nået store dele af min december liste. Og det er dejligt. 

God blæsevejrs fredag derude! 

Velkommen 2015

Så blev det nytår og vi fik gang i 2015. Dejligt at sige farvel til et gammelt lettere brugt år, som jeg har ret så blandede følelser for. Det har været et turbulent år, jeg har været helt nede i kulkælderen og kravlede møjsommeligt op igen og er ved at være derover jeg egentlig gerne vil være. Jeg laver et egentligt tilbageblik med links til indlæg når jeg sidder hed computeren igen. 

Men velkommen 2015. Je elsker dagen idag med 365 ubrugte dage foran mig som bare venter på at blive fyldt med gode minder, eftertænksomme tanker, masser af kærlighed, grin, sjov og ballade og hygge med de skønneste fire der hver dag beriger mit liv og giver glæde, mulighed for nærvær og i det hele tager bare er der - a L t i d. 

Det elsker jeg dem for. Hver og en - enkeltvis og tilsammen og hver for sig. 

Mit 2015 nytårsforsæt er lidt i forlængelse af første afsnit i indlægget og handler om at jeg fortsat skal være god ved mig selv, nænsom og øve mig i at være nærværende. Være offline og slukke og lukke for forstyrrelserne udefra når jeg er sammen med de skønneste fire. - det samme altså offline tilværelsen gælder jo også når jeg er i mit eget selskab. Jeg vil fortsat gøre ting som jeg blir glad af - og gøre dem oftere og mere. Det er godt for sjælen. 

Rigtig godt nytår 2015.