Hvad weekenden gik med...

tja, weekenden gik for vores vedkommende med

1) vaske en masse sengetøj, tøjdyr, ordenlig grundig støvsugning
2) et opkald til 1813
3) en tur på apoteket for at hente Vermox og biblioteket for at låne bøger
4) hoppe i vandpytter og en skøn tur på legepladsen.

punkt 1-3 skyldes at nogen i husstanden har børneorm. Pi**e irriterende - for det betyder jo storvask af alt!! Plus ormekur til alle!! Men især vask af sengetøj, tøjdyr osv. Nu hver 14. dag de næste 4 uger. Det er virkelig som i V I R K E L I G ikke det jeg har lyst til at bruge min weekend på. Men det kom jeg så til. Så weekenden blev tilsvarende afslappende for vi skulle jo være hjemme til at hænge vasketøj op, sætte en ny vask over og så'n - men hygget fik vi alligevel. Særligt fordi vejret i lørdags her i den idylleriske forstad bød på masser af regn, så i stedet for at sidde inde og se ud på regnen tog vi ud i den - iført regntøj fra top til tå, og hoppede i vandpytter. Indtil Tiller og Tuller valgte at lægge sig i vandpytterne, og lege de var i svømmehallen. Det var så der legen stoppede og vi gik på legepladsen i stedet for, for så bliver man rætti rætti våd, for det kræver lissom heldragter!! #kedeligemor.dk yes thats me!

Det var denne leg #kedeligemor.dk stoppede

Nogen her i husstanden er lige pt optaget af at lege rollelege. Eller det har de været i rigtig lang tid, men nu hvor Tiller og Tuller er blevet lidt ældre sætter de dem også selv i gang, hvor det ellers tidligere har været Storemusen der startede 'og så sagde vi du var moren og jeg var babyen-legen'. Så Tiller og Tuller legede først far mor og børn (tre babyer havde de gang i på samme tid - man er vel tvilling?) og senere på eftermiddagen blev rollelegen så byttet ud med at Tiller legede hun hed Tuller; mens Tuller legede hun hed Tiller. Så Tiller sad på Tullers plads og Tuller sad på Tillers plads. Forvirret?! Nej vel - Det bedste af det var jo så også, at Tiller kun reagerede når vi sagde Tuller og Tuller kun reagerede når vi sagde Tiller. - så da jeg afleverede de to damer i børneren i morges og fortalte om deres leg, spurgte søde ML; ooooookkkkkeeeeeeeeeeyyyyyyyyy - og hvem er så hvem, nu? Tøhø - jeg tænker den leg skal de nok få en masse sjau ud af når de sådan rigtig forstår konsekvenserne af den, når de er nogle år ældre. Det må helt klart være en af de helt store fornøjelser ved at være enægget tvilling - at spille på at folk alligevel ikke kan se forskel ;)

God mandag derude!

Tuller og Tiller - eller var det omvendt?! Uanset hvad, så er det her mine to skønherligheder :)

Tanker om at skifte job

Jeg har brugt de sidste 2 1/2 dage i provinsen for at overlevere og slutte af. Samle op på løse ender og overdrage mine fag til andre. Som jeg også skrev i et tidligere indlæg er der minimal overdragelse til PrebenLouise for h*n ved bedre. Meget endda. Overleveringen til PrebenLouise fra mig foregår mere som 'kontrol' af hvorvidt mine begreber og definitioner nu også er konsistente og i overensstemmelse med hvad h*n mener er det helt korrekte. Dejligt at jeg snart kan kalde PrebenLouise min forhenværende kollega. 

Men ellers er de sq mærkeligt at det her arbejde snart er mit forhenværende arbejde. 

...Jeg er stadig dybt involveret i uddannelsen, i at forbedre fag og projekter og forsøge at skabe en sammenhæng mellem fag - projekter - eksamenskrav og.så.videre. Jeg kan ikke lade være. Jeg brænder for at undervise. Jeg elsker at være på - på undervisermåden. Så skønt jeg fortsætter med det i det nye job! 

... Det er mærkeligt at mine kollegaer snart skiftes ud med både nye ukendte og gamle bekendte. Men jeg glæder mig til at samarbejde med både nye og gamle. Det er der noget trygt ved! 

... Det er vildt (de j l i g t) at pendlingen fra den idylleriske forstad til provinsen, og de alt for tidlige morgener snart har en ende, og at turene over Storebælt kan tælles på en hånd. Og i stedet skiftes ud med en tur mod nord i bil mod trafikken (eller noget). 

Men det er virkelig svært (og vemodigt) at skifte et arbejde man (læs jeg) har været glad for og trives med. Det har jeg tænkt over de sidste 2 1/2 dage mens eg har været sammen med mine (snart) gamle kollegaer. Nu skal jeg hente børn, og arbejde hjemme de næste to dage - for der er stadig nogle ting jeg må hjælpe med det gamle sted - på trods af jeg snart er en tidligere kollega. Og det er dejligt synes jeg. Meget endda. 

Eksperter i landbrug

Sådan en badge med en ko på fik pigerne igår sammen med en fin lille Arla rygsæk, plastik krus og lineal og lidt reklame efter vores gårdbesøg på Kollerødgård ved Smidstrup i Nordsjælland. 

Det var super hyggeligt - især efter vores lidt lugtsensitive twins havde vænnet sig til den gode landige bondegårdsluft. Det kostede en halvtredser i entre pr person og så var det inklusive rundvisning og en trekuglers gammeldags vaffelis fra eget ismejeri... Og en hel stak oplevelser som fx klap en kalv, klap en ko, ae en kattekilling (både de lidt større og de helt små der lige havde åbnet øjnene), se maskiner og se malkning af køer og se hvor mælken kommer fra.  

Det var simpelthen så hyggeligt og en rigtig god oplevelse for hele familien. Det var sjovt at se deres (pigernes) forskellige tilgang til verden. Storemusen der ikke har problemer med lugten men derimod er meget forsigtig ifht at røre ved dyrene - mens tiller og tuller virkelig kæmpede med lugten men derimod virkelig gerne ville røre ved alle dyrene. Maskinerne var ingen af dem interesserede i, og malkningen imponerede alle - og det at se hvor mælken kommer fra - se koen blive malket - få patterne vasket og sat malkemaskinen på - var en virkelig lærerig oplevelse! Så storemusen konkluderede undervejs det her er altså rigtig spændende - og det var det også det synes vi alle :) 

Så røg den, rokketanden altså!

Ja, igår da vi spiste aftensmaden - røg rokketanden - midt i lasagnen kom Storemusen til at tygge på noget hårdt kant - og så pev hun noget. Vi fik tørret blod og sager op, og så spyttede hun ellers tanden ud så alt piveri blev forvandlet til glæde, stolthed og mere stolthed.

Det føles helt anderledes i min mund nu, mor. Der er et hul her, og noget spidst der og sådan fortsatte det resten af aftenen. Jeg glæder mig til at komme i børnehaven i morgen, så vil jeg vise mit hul.Jeg er den eneste der har tabt en tand i børnehaven, mor. Ingen andre har tabt en tand endnu. Hun er så stolt og glad - det lyser ud af hende. [Vi som forældre, og især moren er nok også ret stolt - på Storemusens vegne] Det er også ret godt at have hele to små søskende som gerne både vil holde den lille tand, se hullet hvor tanden har siddet, ikke bare en gang - men glædeligt flere gange. Fik jeg sagt hun var stolt?!

Sådan ser man ud når man lige har tabt sin rokketand

Vi vidste godt, den var på vej ud her i weekenden, men at den skulle ryge igår under aftensmaden var der ingen der havde troet. I løbet af dagen havde vi skåret morgenbollerne og frokosten ud i små bidder, for hun kunne ikke tygge på noget som helst. Så røg rokketanden 1½ måneder efter vi opdagede den første gang. Og tanden ved siden af rokker også... Så ja, der sker store ting og sager i #cirkusmelbollis.

God dag august

Må du blive sommerlig varm, med mange lune aftener og helt igennem skøn - for jeg elsker august! I vores tidligere liv (uden børn og børnehaver med lukkeuger that is) holdt vi altid ferie i august. For vejret har det med at være dejligt, solen skinner og der er et eller andet virkelig skønt ved at holde fri mens alle de andre er tilbage på arbejde (tøhø). Denne august bliver anderledes for mit vedkommende. For jeg skal nemlig pendle meget lidt til provinsen for at arbejde - jeg skal hjælpe til hvor der er behov for hjælp (men da PrebenLouise har overtaget størestedelen af mine fag, så regner jeg ikke med der er så meget behov for mig lige i den henseende, for PrebenLouise ved mange ting, og mange ting meget bedre end resten af verden...)

Min august bliver anderledes, for jeg er startet på at finde mine gamle ph.d. ting frem igen. Finde frem til hvor jeg slap i januar, da stressens klamme hånd gav mig en ordenlig mavepuster. Og lad mig sige det med det samme. Januar er altså lang tid siden, og der er meget støvet der hvor ph.d. har ligget i min hjerne. Men indtil videre har jeg fundet ud af hvor i artiklen jeg var nået til da jeg rettede den i gennem til #finalversionbeforesubmitting og har nu lavet en af mine elskede ugeplaner som hjælper mig til at bevare overblikket og fortælle mig hvor jeg skal hen i løbet af ugen. Det (ugeplanerne altså) er iøvrigt noget min søde psykolog også anbefalede mig - lav ugeplaner, så kan du overskue meget mere, når din uge bliver visuel. Så bliver ting ikke så kaotiske. Så det gør jeg med glæde. Så nu skal jeg til at læse artiklen igen, printe tekster jeg har skrevet, for at se hvor langt de er fra værende færdig, og støve af der på den der ph.d. hylde.

Derudover skal jeg fortsætte hvor jeg slap igår - altså, med at holde mit nye jeg i ørerne om at tage ud i det grønne og gøre ting jeg har lyst til.

Så det er to store og fornemme opgaver der venter på mig i august. Hvad august ellers bringer kunne fx være en tur i Pippi Land - hygge med manden, og børnene (selv om 2x3-årige i selvstændighedsfasen af og til får en til at læææææænges efter fred og ro og alt mulig andet end 2x3årige i selvstændighedsfasen - men hver alder har jo sin charme eller?!?!)

God fredag derude!

Projekt oplad dig selv (del VII)

Jeg tror det er på tide til en status med mit projekt oplad dig selv. For det er længe siden jeg har reflekteret lidt over hvor'n det står til her i min lille verden. Status er vel, det går godt, sådan da. Men rejsen er stadig lang - men sådan er det vel, når man har mødt stressens klamme hånd...

Der er stadig masser at arbejde med - fx mit (nogen gange manglende) syn på alle de gode ting der er i mit liv - som jeg (faktisk fuldstændig ubevidst) vælger at overse - og i stedet vælger at fokusere (lige så ubevidst) på alt det der ikke fungerer, hvor jeg fejlede eller hvor jeg gjorde noget /sagde et eller andet /opførte mig lidt mærkeligt. Og så dvæle ved det. Grundigt. Længe. Og igen, og igen. Og dét er ikke særlig sundt! Jeg havde ellers vennet mig af med det (eller troede jeg havde vennet mig af med det), men åbenbart ikke nok. Eller nok 'nok' til at jeg slipper mit nye jeg mere løs - og holder mig selv mindre i ørene for at huske at gøre alle de gode ting for mig selv (også kaldet selvomsorg...) hvorefter mit gamle jeg straks øjner chancen og lige så stille og roligt får mere og mere indflydelse på mit jeg igen.

Og det dur jo slet ikke for så sker der det at jeg:
... får nogle af mine velkendte stress symptomer
... mister overblikket
... glemmer at meditere
... glemmer hvor god naturen egentlig er for mig og lader samtidig være med at gå ud i den
... bare mister mit overskud lige så stille og roligt.

Så jeg skynder mig og vender skuden igen, og hanker op i mit nye jeg og giver kortere snor - og møder mig selv med selvomsorg, nænsomhed og kærlighed og husker på at naturen og det grønne gør rigtig godt for mig. Det gør jeg lige, så derfor har jeg idag både været ude at gå i 'det grønne' og løbet en tur, for jeg trænger!

Turene til Provinsen

... kan jeg nok snart tælle på en hånd. Og efter min første tur (idag) efter ferien - hvor jeg atter mødte min gode kollega på Flintholm for at køre med til provinsen kan jeg nu virkelig fornemme, hvor dejligt det er at jeg snart ikke skal pendle så langt mere!! Og så er jeg ikke engang stået så gudsjammerligt tidligt* op idag som jeg ellers plejer, når jeg skal undervise!

Så jeg er glad - virkelig glad helt ind til maven. Længere ind endnu faktisk. Jeg er glad for at jeg (snart) kan tælle turene ud og hjem på en hånd. Og lad mig sige det igen - jeg har virkelig været glad for mit arbejde i provinsen, hvis det bare ikke var for den virkelig lange transporttid - til og fra arbejde that is. Fem timer sammenlagt. F E M timer. Og ja, jeg ved godt jeg har valgt det selv, men når man har prøvet dagpenge-systemet, så strækker man sig virkelig langt for IKKE at skulle mødes med jobcenter-systemet - i tide og utide, fordi man jo faktisk ikke vil arbejde når man er arbejdsløs.... Og i mit tilfælde var 'at strække sig virkelig langt' at pendle til og fra provinsen. Men det er heldigvis snart slut, og jeg kan nøjes med ½ times transporttid hver vej! Og dét er jo luksus der er til at føle på!

Så idag har jeg aftalt i hvilket omfang jeg skal være på skolen, for at lette overdragelsen af mine fag til mine kollegaer - jeg har ryddet op på min plads. Ryddet op i mine systemer, og smidt virkelig meget papir ud (nok svarende til en halv skov) og snakket med mine absolut søde kollegaer - der heldigvis allesammen kan forstå mit valg. For det bliver et helt andet familieliv vi fremadrettet vil få! Og det glæder jeg mig virkelig meget til! Så indtil det starter - det nye familieliv - vil jeg få det bedste ud af de (få) ture til og fra Provinsen.

God onsdag derude!

*Vækkeuret ringer kl. 04.22 når jeg skal undervise kl. 8.15!!!