Diamant bryllup - 60 år, det er alligevel noget!!

Ja, det har mine bedsteforældre idag - 60 år i medgang og modgang kræver lidt af hvert tror jeg. Så stort, stort tillykke, I mine skønne bedsteforældre, som betyder så uendelig meget for mig. Jeg håber jeg har jer mange år endnu!

Vi venter med at fejre den store dag til foråret når der er mere lys og energi i de gamle kroppe som min bedstemor sagde idag da jeg snakkede med hende i Tlf. Faktisk venter vi til den 12/4 dagen inden familiens tredobbelte fødselsdag - hvor både min bedstefar fylder 86; og Tiller og Tuller fylder tre!

I dagens anledning i skippede en skøn lyserød buket blomster med glimmer und alles afsted til dem - med ønsket om mange kærlige år i vente. 

Hip hip hurra og tillykke I verdens bedste bedsteforældre

Julehumør helt nede i maven

Jeg kan nu konkludere at mit julehumør og glæde for nisseri stiger med antallet af børn i hjemmet (altså mine egne)... Det er så hyggeligt at nisse for børnene.

Se nu her - krummer - to pøhweer og en juleøl...

I tirsdags stillede jeg den juleøl jeg havde brugt i mit rugbrød på bordet - på Storemusens plads, sammen med krummer fra en pebernød, øloplukkeren, kapslen og to pebernødder (note to the self - næste gang tager jeg lige og lægger tre pøhweer som Tuller kalder dem, istedet for TO - når der er tre børn er det nemlig dømt til at give ballade...). Nåmen Storemusen var virkelig overrasket og glad for at nissen laver lidt ballade. Så som tak (og forebyggende mod flere drillerier) satte hun et glas saft, en nisse-jule-serviet og fem pøhweer frem til nissen, som nissen drak/spiste i løbet af natten - og samtidig også lagde en seddel til hende 'Tak for saft og pebbernødder, søde K.' Nissen har også været i hendes madpakke og pakket et stykke knækbrød ind som gave - og tapet hendes jordnødder sammen med tape. Så ham nissen skal man være på 'god' fod med - for ellers begynder han altså at drille.

Jeg synes det er så hyggeligt med det her nisse-juleri. Glæden ved at skulle fejre jul, give gaver, glæden i børnenes øjne - gør mig glad helt ned i maven.

Langt om længe er vores julekabale også gået op - vi bliver hjemme, ligesom sidste år, og også året før, og holder jul sammen med farmor - senere tager vi på familiebesøg rundt omkring i landet. Jeg glæder mig til at holde fri, sammen med børnene og manden. I morges talte vi dage - 9 'rigtige' dage - men kun 7 'børnehave/arbejdsdage' har vi tilbage, inden vi skal holde en laaang ferie (14 dage ing?). Jeg regner med at jeg klarer julegaverne på nettet i aften ell. i morgen - langt det meste er allere indkøbt, men jeg mangler lidt småting. Så måske har BR nu fået fyldt sin webshop igen? Ellers må jeg jo finde andre steder at købe Lego Fjænds, Prinsesser og hvad der ellers står på børnenes ønskeseddel.

Så jeg er ikke helt klar endnu til jul og ferie - jeg mangler lige de sidste gave-detaljer, men hyggen, mavefornemmelsen og glæden ved at det snart er jul, og ferie - den er der - og det er jo også det vigtigste!

Folk og røvere - tid...

Igår var vi - lige som sidste år, inde og se Folk og Røvere fra Kardemommeby med storemusen. En hyggelig, familieforestilling på Bellevue Teater. Så har du mulighed for at tage der ind med børnene - gør det - det er virkelig alle pengene værd.

Der spises popcorn og manden sætter sine briller på plads - #bedreudsyn

Vi havde pladser i række 10 - næsten midt for - og det var perfekt. For skuespillerne inddrager hele salen - og kom ret så tæt forbi op til flere gange, til stor glæde for os alle sammen... Men særligt når det er Kasper, Jesper og Jonathan, der synger, sniger sig afsted på tå, og lister for at stjæle, er det sjovt at de går gennem publikum. Det bedste for forældrene - det er at se glæden i øjnene på Storemusen, høre hende grine, klukke og more sig, når nøglen tabes mange gange... Tante Sofie stjæles, Døren åbnes i hovedet på Kasper hele tre gange - med et ordentlig brag, hver gang. Høre hende synge med på Kardemommesangen, nyde at være sammen med hende, vores store pige. For hun ér blevet stor - næsten fem år, som hun selv siger. Igår aftes genoptog vi traditionen med at snakke om det bedste ved idag - for det var jo Kardemomme teater. Alle de sjove ting de sagde - Jeg hedder Jonathan Kuk kuk, hvorefter politimester Bastian skriver jeg hedder Jonathan kuk kuk. Og bekymringen for Kasper, da han slukkede ilden i Gamle Tobias' tårn.

Hun fortalte med julelys i øjnene det meste af Kardemommehistorien til yndlingspædagogen U i morges da jeg afleverede. Skønne U tog sig til til at sætte sig ned, høre - spørge - og grine sammen med storemusen - så det var en god start på dagen idag. Så god at der ikke var behov for at vinke, for U og storemusen var blevet enige om at de lige skulle øve sig i at synge et flot haleluja, for børneren skulle i kirken her til formiddag.

Og Tiller og Tuller - jamen de var i bedste hænder - for det var søde A, der passede dem i nogle timer i går eftermiddags.

Himlen er blevet en stor stjerne rigere...

og jeg kan ikke lade være med at tænke lidt over livet - og hvad Mandela har bedrevet i sit 95 årige liv, det er ikke småting. Hvil i fred, du store Mand...

Billedet er lånt her

Glæder ved et pendlerliv, vol. 5

Pendleri når det stormer er ikke sjovt. Men denne gang var det lidt sjovere end sidst - for denne gang er DSB lidt mere forberedt end sidst da det stormede i oktober.

Men store og små udfordringer er der nu alligevel - og dem vil jeg lige dele med jer læsere #mensjegerpåvejhjem #stormoverdanmark #bodil

Stor udfordring: Morgen s-toget standsede ved alle stationer på vej ind fra vores idylleriske forstadsby. Så det var kun fordi jeg spurtede fra perron 11-perron7 jeg nåede mit 'sædvanlige' lyn-tog. Jamen kunne du da ikke have taget et langsommere tog, joda - men man kan jo godt forsøge at nå toget ;) for der er jo ikke noget galt i at spurte kl. 5.47
Lille udfordring: Undervisningen - måtte jeg aflyse (dele af den i hvertfald) fordi 1) jeg gerne ville nå hjem inden Bodil brød løs og fordi 2) jeg egentlig havde planlagt at gennemgå naturbeskyttelsesloven - og med kun halvdelen af holdet fremmødt, synes jeg det ikke gav mening. Ja, sådan en lærer er jeg ;)
Lille udfordring: Hente børn inden Bodil bryder løs... For sidste gang da jeg hentede børn, i det grønne lyn, var det en kæmpe udfordring - for den er jo stoooor, skrumlet, og tung (så vi blæser ikke lige af vejen), men det er min pedalkraft der skal til for at komme hjem, så jo tidligere desto bedre.
Stor udfordring: Kører togene som planlagt i morgen? Kan jeg komme frem til kl. 8.15? Det må indtil videre stå hen i det uvisse, og så ellers besvares i morgen tidlig kl. 4.30 hvor jeg (ligesom idag) tjekkede vejrsituationen - så jeg ved om noget kører eller hele s-togsnettet er lagt ned pga Bodil.

Så der er fortsat masser af glæder ved et pendlerliv - og jeg er sikker på at jeg inden længe kan fortsætte historien om 'Glæder ved et pendlerliv'.

Tidligere versioner kan du læse her, her, her og her, og om andre glæder ved pendlerlivet her.

Tanker efter torsdag

Faste læsere vil vide at vi havde en torsdag fra h***ede i torsdags. Det at blive ringet op af en smerteforpint mand, der siger 'du bliver nødt til at komme hjem nu - jeg har det dårligt' er hæsligt, at han så efterfølgende ikke tager telefonen gør hele sagen heller ikke bedre. Især når man er i provinsen, og ved at det som minimum tager tre timer før man er fremme i Idyllerisk Forstadsby. Alt gik jo som bekendt godt, og det var jo 'bare' (sandsynligvis*) nyresten manden havde. Men allivl... det sidder dybt, den forskrækkelse kan jeg mærke. På flere måder, og nu skriver jeg om det her - for det kan jo godt være det hjælper.

Jeg har ikke været i provinsen på arbejde siden i torsdags. Jeg har haft undervisningsfri, så det er mig der har hentet og bragt, og haft rigtig meget dejlig familie tid. Rart. Virkelig rart. I morgen drager jeg så afsted igen. Phyyy - det er ikke godt, kan jeg mærke. Jeg ved godt jeg ikke skal tænke - hvad nu hvis. Det gør jeg heller ikke (rigtigt - og dog, måske lidt alligevel). Men nu ved vi, vi kan bare ringe til børnehaven - så hjælper de os. Det er rart at vide. Det giver ro. meget endda. Og så har vi jo også søde A. Men der hvor det ikke giver ro er, at jeg har en januar, hvor det virkelig ville hjælpe med overnatninger i det ganske danske land. Jeg skal til Plantekongres i Herning** (har jeg lige fundet ud af - det glemte 'nogen' bare at fortælle mig...) og jeg har en stak eksamener ugen efter - hvor det også indebærer lange dage - hvor jeg tænker: her ville en enkelt overnatning gøre rigtig meget. Men om det kommer til at ske? Jeg ved det ikke. Jeg må lige genfinde en ro - om at ting nok skal gå, og at det her ikke sker igen lige foreløbig. Måske er jeg også bare pylle mor lige nu, men frygten er der jo reelt nok!  

Men hvorom alting er så kan vi ringe til pigernes Opa, der gerne kommer og hjælper og giver en hånd med, og den viden giver mig mere ro i sjælen, for holy moly, der er et sted inden i jeg er rigtig ked. 

* Sandsynligvis fordi scanningen aldrig viste pling her er stenene...
** Herning - der er jo virkelig langt fra Idyllerisk forstadsby til Herning...

De' sørme det sandt December

Velkommen du skønne søde december, jeg har glædet mig til pynteri, nisseri, hyggeri, knaseri, bageri, og juleri.

Vores kalenderlys-dekoration klarede vi jo i torsdags - efter torsdagen fra h***ede, hvor vi jo havde udfordringer ud over det rimelige. Der trængte vi til lidt ekstra på hyggekontoen. Så der blev den lige ordnet. Til rigtig stor glæde for storemusen, hun nyder det her pynte-hyggeri.

I weekenden har vi hygget, og pyntet - og så har nissen et smut forbi her til morgen. Til stor glæde for tøserne. Igår hentede vi julekassen ned, og frem kom stjerner, julesager, og stads og knas. Vi nåede lidt pynteri inden vi tog ud at svømme* men lidt mere kan vi sagtens pynte in da house. Uden for står en lille nisse med sit lys og kigger ind til os, masser af stjerner i vinduerne, juledug på bordet und.so.weiter. Herligt. Også i børneren er der julestads og sager - total Gertrud Sand Style. Der er julekugler, pynt, guirlander, hjerter, stjerner, dukkenisse hus, over alt - over a.l.t. Sidste år sys jeg det var liiiige lidt i overkanten, i år kunne jeg ikke vente, og glædede mig at søde R endelig startede sit juleri. For det er R's kasser, julekasserne altså. Ingen må røre dem, ej heller pille pynten ned - for det blir ikke gjort ordenligt...siger han. 

I går aftes stillede Storemusen en lille skål ris a la mande på terrassen, som nissen spiste - og lagde en lille seddel hvorpå der stod 'tak for mad kærlig hilsen Nissen'. Han havde spredt lidt mandariner over gulvet, pakket nogle gaver ind, så må vi se om han også finder på lidt drillerier i løbet af december. Resten af weekenden har vi slappet af, været ude i vejret, og ordnet diverse. Ikke videre spændende - men en masse need-to-do ting på listen. For en sikkerheds skyld stillede vi uret til kl. 17.30 - så Storemusen ikke behøves at bekymre sig om vi nu også husker at se Jul på Slottet. En time senere puttede vi to små trætte trutter, der for alvor er ved at lægge middagsluren på hylden. Det skriver jeg om en anden dag. Nu vil jeg bruge resten af aftenen på at tulle rundt - slappe af, og lade op til to hjemmearbejdsdage, nogle dage i provinsen, undervisningsforberedelse og noget andet hemmeligt virkelig spændende. 

* status på svømmeri: Helt vildt fantastisk 'jeg ønsker mig svømmefødder' 'jeg ønsker mig en badedragt' 'det er dejligt at svømme' hun er virkelig blevet god til det - har kastet 'jeg kan ikke' hatten i vandet, og er glad, smiler og hygger sig i vandet med de bedste, sjoveste og morsomste svømmelærere.