torsdag den 18. april 2019

Lidt ferieregler og tanker om tid -

I søndags havde pigerne en større nedsmeltning. Jeg kan ikke huske hvorfor det hele gik galt - men Tuller brugte det meste af eftermiddagen på at være utilfreds med løg på! 

Så vi tog en beslutning om at indføre de klasssiske ferieregler... 

ingen spilletid (på tlf eller iPad)
En times tv om dagen (de må næsten selv vælge hvornår på dagen de vil se tv) 
Fælles leg om morgenen før morgenmaden (altså ingen tv når man står op...)

Reglerne betyder masser af legetid - masser af hygge og tid til at kede sig. Tid til at tegne. Tid til at hoppe på trampolinen. Tid til at finde på hulelege og tid til at stå på rulleskøjter. 

I det hele taget bare tid. 

Det har taget lidt tid (tøhø) at finde feriemelodien. 

Efterhånden som vi har fundet den (melodien altså) har skænderierne mellem pigerne også aftaget. I stor stil faktisk. Storemusen har brokket sig over al den tid og at hun kedede sig. Det har givet os mulighed for at tale om kedsomhed og om hjernen og hvor godt vi har af at kede os! Men kedsomheden tog dog lidt overhånd i dag - de kunne ikke finde på noget og vi trængte alle til lidt luft forandring - Så jeg tog pigerne under armen (og en kop kaffe i termokoppen) og tog på tur ned til fjorden - og ud i solskinsvejret! 

Det hjalp. For som Storemusen for lang tid siden proklamerede: man kan ikke være sur i naturen :) 




2 kommentarer:

  1. Det lyder som den helt rigtige beslutning for jer. Jeg har også været noget op at køre over ungernes mobilforbrug i denne ferie. Vi skal snart have en snak om det (igen). Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været så godt for alle. Det tog lige et par dages tilvænning men nu tror jeg vi holder lidt fast i vores feriepolitik også i hverdagen... :) kh S.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...