mandag den 21. december 2015

Og det skete siden sidst

Tiden flyver og julen nærmer sig med store skridt. Vi tæller ned og nyder ferien - nyder at vi ingenting skal og at vi holder jul hjemme. Idag har vi brugt det meste af formiddagen i nattøj. Helt uden planer bare leget først med playmobil - så med barbier - så blev der klippet og klistret. Da hytten lignede jerusalems ødelæggelse blev vi enige om det nok var bedst lige at hjælpes ad med at rydde op - for ellers ville det slet ik bli sjovt at rydde op senere. 

Efter frokost cyklede og gik vi op i byen efter en flæskesteg og min cykel :) dvs Tiller og Tuller skiftedes m at cykle - for jeg i k a n ikke cykle med de to trutter på en gang. Det er simpelthen for stressende. Særligt når de hver især insisterer på at fortælle mig alle mulige vigtige ting mens jeg forsøger at bevare overblikket i trafikken også. Ikke nemt... Så det kræver aftaler om at man skal tie stille og fokusere på trafikken. Men så (altså med aftaler om koncentration og fokus) går det faktisk rætti rætti fint. 

Vi fik både hentet cykel og svinekam - så nu kan julen (næsten) komme. Jeg mangler lige at pakke enkelte gaver ind men det gør jeg i morgen aften mens jeg ser Love Actually :) det er verdens bedste julefilm og skal ses før at det kan bli jul i det bette hjem. 

Resten af dagen gik med små-syslerier, strik, mere leg og lidt afslapning foran flimmerkassen så alt i alt kan vi vidst konkludere - dejlig første feriedag afholdt med succes's. Manden skal også arbejde i morgen - så vi tøser holder skansen og fortsætter m at geare ned, slappe af og drikke rigelige mænger te og kaffe :) og nååå ja koge rødkål, så den er klar og kan trække til på torsdag. Så her går det godt, vi nyder at vi endelig holder fri-hi-hi. God mandag aften derude! 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...