Her i slutningen af oktober, vil jeg lige ganske kort lave en liste over ting, jeg skal nå i november:
# fortsat arbejde på projekt oplad dig selv.
# holde fast i gode vaner - gå tidlig i seng - gå en tur i rask tempo en gang om dagen, når jeg arbejder hjemme - sætte uret når jeg arbejder for at minimere overspringshandlinger - drikke te.
# smile mere - arbejde på at den dér bekymringsfold, som en gang imellem sniger sig ind i mit ansigt, der gør man ligner en sur citron forsvinder lidt mere af sig selv. For der er altså ik noget at bekymre sig om lige for tiden!
# rykke helt vildt på afhandlingen - og skrive artikel #3 så godt som færdig
# strikke min trøje færdig og starte på en ny.
# hygge med familien i weekenderne, for jeg trænger!
Det er ikke fuldstændig uoverkommeligt, men stadig er der også nogle udfordringer, som vil kræve mere fokus end andet.
Min oktoberudfordring, som jeg blev inspireret ovre hos Konen - holdt sådan nogenlunde, i alt blev det til 15 indlæg (16 med dette); og det er ganske ok. Jeg må erkende at jeg ikke er weekendblogger, men trives bedst med en hverdagsblog med hverdagsindlæg, forstået på den måde - at mine blogindlæg ikke skrives i weekenden, hvor jeg min tilstedeværelse er krævet af børn og mand, og det har jeg det ret fint med. Men som også så mange andre i blogland for tiden tænker jeg en del over bloggens fremtid - og indhold. Jeg nedlægger ikke bloggen, for det er ikke ord jeg mangler, men jeg har især mine betænkeligheder omkring mine børn, og har i den forbindelse besluttet mig for at jeg i fremtiden ikke poster billeder af dem mere - så bloggen bliver uden børne-billeder-blog. Hvilket tema den i fremtiden vil handle om tænker jeg til stadighed over... Om mor-bloggen fortsætter eller om jeg skal finde en ny vinkel, må jeg lure lidt på i november, for det kan efter 2½ års bloggeri måske godt være der skal lidt fornyelse til - indtil videre lader jeg de ord der kommer til mig definere bloggen, alt imens jeg tænker videre.
Vi skrives ved på den anden side af weekenden :) god weekend!
fredag den 31. oktober 2014
onsdag den 29. oktober 2014
Så blev man lige moderne...
Når jeg kører på arbejde enten i tog ind til byen (hvor jeg sidder nu og arbejder blogger) eller op nordpå (ligesom i mandags) hører jeg P1 Morgen. Det gør jeg også af og til på vej hjem (altså ikke P1 morgen, men noget andet - #tøhø), hvis der er en udsendelse der fanger min interesse.
Så i mandags stod bilradioen (det lyder ret gammeldags) på P1, og udsendelsen var P1 Eftermiddag. Jeg skulle lige til at skifte over til P4 da værten sagde noget i stil med - og næste del af programmet skal handle om strik. Hov, strik tænkte jeg - det er jo også noget jeg er begyndt at gøre det i. Så jeg lod radioen stå på P1 og lyttede med. Her kunne jeg så forstå at min (genfundne) glæde ved strikkeriet åbenbart er ret så moderne... For at noget er moderne skal der åbenbart være et reality program [ok nok ikke kun - reality TV that is - men jo også en del andre der ude i det ganske danske land gør det i strikkeriet] Anywho - der er åbenbart et reality program i stil med Den store bagedyst på TV Syd (TV2's lokalstation i Sønderjylland) der hedder - Den store strikkedyst - der bliver afholdt på Gram slot (dem med de mange øko produkter i fx Rema), som lytterne så hørte et klip af - med underlægningsmusik, ala Ringenes Herre, med klaprende strikkenåle, og en spænding som kunne fornemmes helt ud i Berlingoens førersæde...
Men det, der var lidt sjovt i det her lytten til 'noget så moderne som strikning' er at jeg jo netop ikke synes det er særligt moderne, jeg føler mig ikke som del af et eller andet 'fordi alle gør det må jeg også hoppe med på den vogn' - jeg genfandt jo glæden ved strikning, fordi jeg synes det er dejligt at se jeg laver noget (producerer varme slipovers); og det giver mental ro - at sidde med noget i hænderne. Så jeg tror ikke jeg føler mig særlig moderne når jeg sidder hjemme i sofaen med benene oppe og strikker, men set i programmets lys, så kan jeg da bedre forstå hvorfor der var så utrolig mange mennesker i 'min' garnforretning den anden dag. For så moderne er strikning åbenbart :) så tænk, så blev man lige moderne :)
God onsdag derude :)
Så i mandags stod bilradioen (det lyder ret gammeldags) på P1, og udsendelsen var P1 Eftermiddag. Jeg skulle lige til at skifte over til P4 da værten sagde noget i stil med - og næste del af programmet skal handle om strik. Hov, strik tænkte jeg - det er jo også noget jeg er begyndt at gøre det i. Så jeg lod radioen stå på P1 og lyttede med. Her kunne jeg så forstå at min (genfundne) glæde ved strikkeriet åbenbart er ret så moderne... For at noget er moderne skal der åbenbart være et reality program [ok nok ikke kun - reality TV that is - men jo også en del andre der ude i det ganske danske land gør det i strikkeriet] Anywho - der er åbenbart et reality program i stil med Den store bagedyst på TV Syd (TV2's lokalstation i Sønderjylland) der hedder - Den store strikkedyst - der bliver afholdt på Gram slot (dem med de mange øko produkter i fx Rema), som lytterne så hørte et klip af - med underlægningsmusik, ala Ringenes Herre, med klaprende strikkenåle, og en spænding som kunne fornemmes helt ud i Berlingoens førersæde...
Men det, der var lidt sjovt i det her lytten til 'noget så moderne som strikning' er at jeg jo netop ikke synes det er særligt moderne, jeg føler mig ikke som del af et eller andet 'fordi alle gør det må jeg også hoppe med på den vogn' - jeg genfandt jo glæden ved strikning, fordi jeg synes det er dejligt at se jeg laver noget (producerer varme slipovers); og det giver mental ro - at sidde med noget i hænderne. Så jeg tror ikke jeg føler mig særlig moderne når jeg sidder hjemme i sofaen med benene oppe og strikker, men set i programmets lys, så kan jeg da bedre forstå hvorfor der var så utrolig mange mennesker i 'min' garnforretning den anden dag. For så moderne er strikning åbenbart :) så tænk, så blev man lige moderne :)
God onsdag derude :)
tirsdag den 28. oktober 2014
Udfordringer med en treårig (del II)
i sidste uge skrev jeg et indlæg om hvordan vi for tiden var udfordret med en treårig in da house. Jeg ved ikke om hun læste med, eller det at læsse af her har gjort noget godt for nogen (uanset hvem den nogen er...) - anywho - udfordringerne forsvandt som dug for solen, og vi har siden haft en mere afbalanceret lille pige.
Men samtidig måtte jeg også sande, at hun selv havde løsningen på 'problemet' da hun midt i et raseriudbrud begyndte at sige 'jeg er bange - op på din arm - krammer' og siden har vi krammet raseriet væk. Ikke helt så bogstaveligt, men vi [og vi er faktisk et massivt vi her] har spurgt - når vi kunne se noget var svært eller måske føltes urimeligt - og verden var ved at være et surt sted at være - vil du bede om hjælp? Og tit har vi så fået et ja som svar - eller fået sat ord på jakken driller - skoen driller. Så har vi kunnet assistere den lille dame med hvad det så end måtte være. Det har virket. Så mere nærhed fra vores side, og en krammer når verden brød sammen har siden sidst hjulpet os til en mere rolig og fredfyldt hverdag. Man kunne så jo foranlediges til at tro, at det hele var lutter idyl. Jeg kan straks afsløre, at der er to andre børn, der gerne kaster et lod i puljen og giver udfordringer - som fx Storemusen for tiden ynder at overhøre noget vi spørger hende om, og så bare ikke svare. Eller svare på en måde, som er en mindre teenager værdig. Er du døv eller hvad?!
Men jeg tror - sådan er det bare. Ikke på den der 'jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det måde - så jeg lader bare stå til' men mere en 'accept af at forskellige aldre har forskellige udfordringer'-agtigt. Så det bliver aldrig kedeligt her hjemme.
God tirsdag derude :)
PS. Min far - pigernes Opa - reddede vores verden i søndags. For han havde ganske helteagtigt fundet en ny nusseklud til Storemusen, og kørte (!!) den op til Sdr.Jylland hvor vi jo holdt weekend. Hvor godt var det lige??? Meget - hvis man tager udgangspunkt i de julelys Storemusen havde i øjnene da hun så sin nye nusseklud.
Men samtidig måtte jeg også sande, at hun selv havde løsningen på 'problemet' da hun midt i et raseriudbrud begyndte at sige 'jeg er bange - op på din arm - krammer' og siden har vi krammet raseriet væk. Ikke helt så bogstaveligt, men vi [og vi er faktisk et massivt vi her] har spurgt - når vi kunne se noget var svært eller måske føltes urimeligt - og verden var ved at være et surt sted at være - vil du bede om hjælp? Og tit har vi så fået et ja som svar - eller fået sat ord på jakken driller - skoen driller. Så har vi kunnet assistere den lille dame med hvad det så end måtte være. Det har virket. Så mere nærhed fra vores side, og en krammer når verden brød sammen har siden sidst hjulpet os til en mere rolig og fredfyldt hverdag. Man kunne så jo foranlediges til at tro, at det hele var lutter idyl. Jeg kan straks afsløre, at der er to andre børn, der gerne kaster et lod i puljen og giver udfordringer - som fx Storemusen for tiden ynder at overhøre noget vi spørger hende om, og så bare ikke svare. Eller svare på en måde, som er en mindre teenager værdig. Er du døv eller hvad?!
Men jeg tror - sådan er det bare. Ikke på den der 'jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det måde - så jeg lader bare stå til' men mere en 'accept af at forskellige aldre har forskellige udfordringer'-agtigt. Så det bliver aldrig kedeligt her hjemme.
God tirsdag derude :)
PS. Min far - pigernes Opa - reddede vores verden i søndags. For han havde ganske helteagtigt fundet en ny nusseklud til Storemusen, og kørte (!!) den op til Sdr.Jylland hvor vi jo holdt weekend. Hvor godt var det lige??? Meget - hvis man tager udgangspunkt i de julelys Storemusen havde i øjnene da hun så sin nye nusseklud.
fredag den 24. oktober 2014
En hverdagsmorgen i den Idylleriske Forstad
6.00 vækkeur 1 ringer og slukkes
6.08 vækkeur 1 ringer (igen) og slukkes igen
6.10 vækkeur 2 ringer - vækkeur slås fra, jeg står op.
6.11 møder Storemusen og Tuller i gangen - begge vil med i stuen - vi tager dynen med.
6.12 tænder TV og skifter til Ramasjang. Pigerne kravler ind under dynen - og ser Thomas Tog, jeg skruer op for varmen og sætter rugbrød i ovnen, og smutter ind på badeværelset.
6.20 hører trafikradio - ingen s-tog mellem idyllerisk forstad og nordpå. Smutter ind til manden - vækker - og morgenstrategi lægges. Manden skal nordpå i tog, men vi kan køre sammen - skal selv nordpå, og vi aftaler, vi begge afleverer børnene og sætter manden af på job, og kører selv videre nordpå.
6.40 klar efter bad mm, kværner kaffe, sætter kaffe over, dækker bord,
6.45 hører Tiller vågner, går ind og vækker hende helt. Nusser på ryggen, og får hende op. TV slukkes igen...
6.55 hele familien samlet om morgenbordet... k r i s e ... der er (ifølge Storemusen) ikke nok jogurt tilbage [red: alle får lige netop det de plejer at få, men vi tømmer bøtten].
7.00 vi snakker om at vi skal hjælpes ad her til morgen, der kører ingen tog, så vi skal alle afsted samtidig, så hurtigt vi kan, så vi kan komme på arbejde - for vi skal jo på tur i weekenden. Alle glæder sig.
7.10 morgenmad spist - næsten i god ro og orden. k r i s e 2 [red: livskrise for Storemusen, der kom til at sætte sig på sin noget slidte nusseklud og hive i den, så den river i stykker - hun er grædefærdig, og skal trøstes, rummes og gøres mentalt klar til børneren.] Manden tager af bordet, jeg får Tiller i tøjet. Alt imens jeg også forsøger at berolige storemusen. Hun er meget ked. Vi aftaler at jeg bestiller ny nusseklud når jeg kommer på arbejde. Manden pakker trutternes tasker.
7.16 Tiller er i tøjet, og smutter ud på badeværelset til manden, der står klar med tandbørste mm
7.18 Tuller er i tøjet, og smutter ud på badeværelset til manden, der står klar med tandbørste mm
7.20 Tager rugbrød ud af ovnen, vælter det ud af formen, slukker ovnen.
7.21 Trøster stadig Storemusen, samtidig med jeg får hende i tøjet.
7.25 Reder hår på en stadig ked Storemus, sætter hår, børster tænder
7.34 Alle sidder ude i bilen - vi kører til børneren - roser børnene for hvor hurtige vi klarede morgenen.
7.40 Alle ankommer i god ro og orden til børneren, snakker med Storemusen om hvordan man kan stoppe med at være ked af det - ved at tænke, nu er den [nussekluden] i stykker, og vi har aftalt vi bestiller en ny, så der er en ny situation, og så må man gerne blive glad igen. Fortæller om jeg også selv nogen gange gør det samme.
7.50 Alle børn inde på stuen - Tiller synes det er svært at blive afleveret idag, så hun kommer over på søde A's arm, og er lidt ked.
7.55 afgang mod nordlige provinsby - der er meget trafik - dejligt at manden og jeg følges ad. Vi hygger og snakker om hvor godt det gik.
8.17 sætter manden af på arbejde - kører videre - hører musik og er glad.
8.40 parkerer bilen og trisser ind på kontoret - starter computeren, laver en kop kaffe, arbejder (blogger og bestiller nusseklud) og glæder mig til weekenden.
God weekend derude :)
6.08 vækkeur 1 ringer (igen) og slukkes igen
6.10 vækkeur 2 ringer - vækkeur slås fra, jeg står op.
6.11 møder Storemusen og Tuller i gangen - begge vil med i stuen - vi tager dynen med.
6.12 tænder TV og skifter til Ramasjang. Pigerne kravler ind under dynen - og ser Thomas Tog, jeg skruer op for varmen og sætter rugbrød i ovnen, og smutter ind på badeværelset.
6.20 hører trafikradio - ingen s-tog mellem idyllerisk forstad og nordpå. Smutter ind til manden - vækker - og morgenstrategi lægges. Manden skal nordpå i tog, men vi kan køre sammen - skal selv nordpå, og vi aftaler, vi begge afleverer børnene og sætter manden af på job, og kører selv videre nordpå.
6.40 klar efter bad mm, kværner kaffe, sætter kaffe over, dækker bord,
6.45 hører Tiller vågner, går ind og vækker hende helt. Nusser på ryggen, og får hende op. TV slukkes igen...
6.55 hele familien samlet om morgenbordet... k r i s e ... der er (ifølge Storemusen) ikke nok jogurt tilbage [red: alle får lige netop det de plejer at få, men vi tømmer bøtten].
7.00 vi snakker om at vi skal hjælpes ad her til morgen, der kører ingen tog, så vi skal alle afsted samtidig, så hurtigt vi kan, så vi kan komme på arbejde - for vi skal jo på tur i weekenden. Alle glæder sig.
7.10 morgenmad spist - næsten i god ro og orden. k r i s e 2 [red: livskrise for Storemusen, der kom til at sætte sig på sin noget slidte nusseklud og hive i den, så den river i stykker - hun er grædefærdig, og skal trøstes, rummes og gøres mentalt klar til børneren.] Manden tager af bordet, jeg får Tiller i tøjet. Alt imens jeg også forsøger at berolige storemusen. Hun er meget ked. Vi aftaler at jeg bestiller ny nusseklud når jeg kommer på arbejde. Manden pakker trutternes tasker.
7.16 Tiller er i tøjet, og smutter ud på badeværelset til manden, der står klar med tandbørste mm
7.18 Tuller er i tøjet, og smutter ud på badeværelset til manden, der står klar med tandbørste mm
7.20 Tager rugbrød ud af ovnen, vælter det ud af formen, slukker ovnen.
7.21 Trøster stadig Storemusen, samtidig med jeg får hende i tøjet.
7.25 Reder hår på en stadig ked Storemus, sætter hår, børster tænder
7.34 Alle sidder ude i bilen - vi kører til børneren - roser børnene for hvor hurtige vi klarede morgenen.
7.40 Alle ankommer i god ro og orden til børneren, snakker med Storemusen om hvordan man kan stoppe med at være ked af det - ved at tænke, nu er den [nussekluden] i stykker, og vi har aftalt vi bestiller en ny, så der er en ny situation, og så må man gerne blive glad igen. Fortæller om jeg også selv nogen gange gør det samme.
7.50 Alle børn inde på stuen - Tiller synes det er svært at blive afleveret idag, så hun kommer over på søde A's arm, og er lidt ked.
7.55 afgang mod nordlige provinsby - der er meget trafik - dejligt at manden og jeg følges ad. Vi hygger og snakker om hvor godt det gik.
8.17 sætter manden af på arbejde - kører videre - hører musik og er glad.
8.40 parkerer bilen og trisser ind på kontoret - starter computeren, laver en kop kaffe, arbejder (blogger og bestiller nusseklud) og glæder mig til weekenden.
 |
| Det er den her nusseklud det hele drejede sig om i morges... Billedet er lånt her |
onsdag den 22. oktober 2014
Udfordringer med en treårig
Vi oplever for tiden massive udfordringer med den ene af vores to små trutter.
Damen kan blive hidsig og sur - og så i en sådan grad at det næsten er uhyggeligt. Det er så slemt st man imens sådan et af de her raseri anfald står på ikke på nogen måde kan tale til bette piges fornuft eller hendes jeg. Man kan sige nok så mange gange - se på mig - raserien bliver kun værre indtil den på et eller andet tidspunkt knækker over til massiv ked af det hed. Hvorefter lille musen trænger til en krammer og så er glad igen. Og ikke bare glad - men sådan rigtig glad hvor hun også selv kan sige nu er jeg glad igen. Det er virkelig svært at rumme. Og bevare overskuddet når man egentlig mægtig gerne fx vil ud af døren og på arbejde. Eller hjem fra børneren og slappe af. Eller ind når det regner. Eller spise morgenmad. Eller en masse andre ting som på ingen måde er urimeligt i en hverdagssituation hvor vi er fem personer der hver skal have en dag til at fungere på hver vores måde forstås. Ej heller urimelige krav at stille til en tre-enhalvårig. Urimeligt i den forstand eller forstået på den måde at de 'krav' vi stiller til hende er ting hun sagtens kan udføre selv men - tit gider hun ikke at gøre det selv - fx når vi beder hende om at tage sko af eller på. Jeg kan sagtens se at jeg jo snilt kunne give hende sko på - men når jeg netop har sagt tag dine sko på - og så blir mødt med et nej af dimensioner og der bare skal være en lille bitte smule konsekvens i opdragelsen så tænker jeg at vi jo ikke kan give efter h v e r gang. Men måske møde hende med forståelse og forsøge at sætte ord på at hun er sur eller ked af det eller noget helt andet. Alt imens man inde i sit hovede messer fasefasefasefase.
Åh ja, det er skønne udfordringer på en onsdag midt i oktober hvor det om to dage kun er to måneder til jul :) god aften derude!!
 |
| Her i midten lidt kunst fra mine 3½ årige - 'cirkel og streg' projektet. Der i denne og næste uge er udstillet på biblioteket i den Idylleriske Forstad. |
tirsdag den 21. oktober 2014
Og så blev den færdig :)
I weekenden blev min skønne-kradse-islandske-uld-slip-over færdig. Det var et stort øjeblik - for jeg havde haft garnet liggende siden oktober 2012 - så her to år efter blev 'vidunderet' så endelig færdigt, dog lidt anderledes end beskrevet i opskriften, og noget mere 'løs' end beskrevet i opskriften, men stadig fædig, og det er jo det vigtigste i denne sammenhæng. Fredag aften gik med at montere løse ender og prøve trøjen, og være tilfreds.
I sidste uge købte jeg nyt islandsk-uld i den skønneste flaskegrøn og nye pinde (mine elskede knit-pro i træ) og så er jeg ellers straks gået igang med næste trøje, som bliver magen til - og dog med nogle (få) ændringer... For denne gang har jeg 'testet' min strikkefasthed (for den første trøje blev noget løsere, og det er især en udfordring over skulderne) - så nu har jeg på den hårde måde fundet ud af at det faktisk er ret relevant at finde ud af at strikkefastheden betyder noget. Nogle (andre) typiske begynderfejl er jo - at tælle forkert - at glemme at markere - at tænke 'pyt' det gør nok ikke noget - på nogle (udvalgte) steder. Jeg kan så her berette, at det (småfejlene that is) betyder noget, men i det store billede - altså når jeg tager trøjen på, og tænker - den har jeg lavet - så betyder småfejlene ikke noget. Jeg er stadig stolt og glad for jeg endelig fik gang i mit strikkeri igen, og har allerede nu en del projekter i 'pipelinen' men til forskel fra før, starter jeg først når det strikkeprojekt jeg har gang i nu er helt afsluttet. For det gør ikke noget godt for mig at have halve strikkeprojekter liggende, som ikke bliver færdige - eller kun bliver færdige med hiv og sving.
Det der er hyggeligt ved strikkeriet er, at manden kan sidde og nørkle med sin computer og programmere - mens jeg strikker og vi sammen lytter til musik, og det åbner op for masser af snakke om alt muligt, og det er noget der er godt for sjælen :)
 |
| Halvvejs |
 |
| Nærbillede af striberne |
Det der er hyggeligt ved strikkeriet er, at manden kan sidde og nørkle med sin computer og programmere - mens jeg strikker og vi sammen lytter til musik, og det åbner op for masser af snakke om alt muligt, og det er noget der er godt for sjælen :)
 |
| Et voila - det færdige resultat :) |
mandag den 20. oktober 2014
Regnfulde søndagssyslerier
Så blev det da for alvor regnvejr igår, hva'ba?! Man skulle tro det var november med alt det regn der er faldet siden fredag morgen - men det er nu oktober og snart Allerhelgen, og derfor har vores søndagssylserier - båret præg af 1) heldagsregn og 2) at det snart er Allerhelgen. Så den gode morgenmad blev afløst af et par timer god leg pigerne imellem. Det gav tid og luft til lidt voksen-snak og strikkeri - hvilket var ret tiltrængt efter en elendig lørdag, der er en velkvalificeret kandidat til at indgå i 'jammerlige-jammer-lørdage-blandt-3½-årige'. Husstandens 5½ årige havde vi afsat til søde L, så der var dømt gensynsleg og gensynsglæde, for L går nemlig nu i SFO/skole.
NÅ men tilbage til søndagssyslerierene. Vi havde egentlig bestemt at vi skulle op til 'mors arbejde' på legepladsen, men da vi alle var klar til at drage ud i verden, havde regnen tiltaget til 'sil-regn' og det havde jeg/vi ikke behov for at udsætte os for. Så vi blev hjemme for at lave popkorn i gryde og udhule græskar - jeg kan så her tilføje, at det klart kan anbefales at tegne et passende ansigt på græskaret inden man går igang med at skære og snitte i det. For mit ansigt (altså det på græskaret forstås) blev uhyggeligt skævt. Men trods alt (og vigtigtst af alt) jo godkendt af pigerne, der ved fælles hjælp fik hevet alle græskarets kærner ud. Arbejdet med græskar og kærner blev 'belønnet' med popkorn.
Vi havde besøg af pigernes yndlings-opa, og da han var draget afsted til det tyske igen, var der dømt spil-eftermiddag: Lottino - Obstgarten - og kattekortspil. Virkelig hyggeligt - og eftermiddage som sådan nogen, hvor vi alle fem sidder og er fælles om en aktivitet er noget, som giver glæde - og overskud. For det er så hyggeligt, dejligt og meget meningsfyldt. For det er jo sådan jeg gerne vil at vores lille familie har det.
Sidst på eftermiddagen stoppede regnen og nogen af børnene hoppede i vandpytter mens andre hjalp med syslerier hjemme (støvsugning that is) mens far lavede mad (varmede rester that is). Så weekenden er så meget godkendt her tidlig mandag morgen.
God uge derude :)
NÅ men tilbage til søndagssyslerierene. Vi havde egentlig bestemt at vi skulle op til 'mors arbejde' på legepladsen, men da vi alle var klar til at drage ud i verden, havde regnen tiltaget til 'sil-regn' og det havde jeg/vi ikke behov for at udsætte os for. Så vi blev hjemme for at lave popkorn i gryde og udhule græskar - jeg kan så her tilføje, at det klart kan anbefales at tegne et passende ansigt på græskaret inden man går igang med at skære og snitte i det. For mit ansigt (altså det på græskaret forstås) blev uhyggeligt skævt. Men trods alt (og vigtigtst af alt) jo godkendt af pigerne, der ved fælles hjælp fik hevet alle græskarets kærner ud. Arbejdet med græskar og kærner blev 'belønnet' med popkorn.
Vi havde besøg af pigernes yndlings-opa, og da han var draget afsted til det tyske igen, var der dømt spil-eftermiddag: Lottino - Obstgarten - og kattekortspil. Virkelig hyggeligt - og eftermiddage som sådan nogen, hvor vi alle fem sidder og er fælles om en aktivitet er noget, som giver glæde - og overskud. For det er så hyggeligt, dejligt og meget meningsfyldt. For det er jo sådan jeg gerne vil at vores lille familie har det.
Sidst på eftermiddagen stoppede regnen og nogen af børnene hoppede i vandpytter mens andre hjalp med syslerier hjemme (støvsugning that is) mens far lavede mad (varmede rester that is). Så weekenden er så meget godkendt her tidlig mandag morgen.
God uge derude :)
Abonner på:
Opslag (Atom)
