Lidt om at skære sig i fingeren og andre bedrifter...

I søndags skar jeg mig godt og grundigt i fingeren da jeg snittede måske lidt for ivrigt på den grønkål der skulle blive til en dejlig salat. Det blev dem også. Altså grønkålen. Og en dejlig salat. Men afbrud af at jeg hoppede rundt i køkkenet med en tommeltot der næsten manglede toppen. Heldigvis kun næsten. Men jeg har ikke kunnet skrive på min telefon (og derfor heller ikke skrive indlæg. For det er fra tlf jeg skriver mest...) 

Ud over at gøre et gedigent forsøg med at skære toppen af fingeren og hele selvsamme finger (det går så fint nu... det ser bare lidt klamt ud stadig synes jeg...) gik ugen med lidt af hvert. 

I lørdags flyttede famse til byen ved sundet. Så fordi hun manglede en seng og hendes lejlighed lige skulle sån lidt på plads så har hun boet her hjemme hos os. Det har været hyggeligt men har også krævet en del dybe indåndinger. Fra alle ;) så ud over at trække vejret dybt af og til har vi sørget for hun er kommet frem og tilbage og hjem til os - manden har trukket et kæmpe læs og sørget for ny seng, kørt diverse til genbrugspladsen og den slags. 

Så har jeg taget hul på et nyt strikkeprojekt. Denne gang er det Tuller der får en ny sweater: ankerstrøje junior. Strikket i det skønneste Sandnes flaskegrønne Merino ull :) hold nu fast den blir smuk. Storemusen har også lagt billet ind på et eller andet hjemmestrik i det skønne garn - jeg tror hun ønsker sig en kardigan. 

Så har jeg løbet løb i dag. Denne gang i Snekkersten. Den skønneste frostklare morgen at bruge i skoven skulle jeg hilse og sige - men Jeg måtte erkende at jeg har trænet for meget i denne uge. Benene ville ik som jeg ville. Samtidig med at ruten var noget mere kuperet blev det en lidt større udfordring end jeg havde forudset. Så jeg kom ind som nr to blandt kvinderne der løb 9 km. Helt ok. Men jeg ville nu gerne ha nakket en første plads og dermed distanceret nr to lidt mere i den samlede cup stilling. Vi løber fem løb i alt...! Manner jeg vil gerne vinde!

 

Så jeps. Ugen fik ben at gå på. I den grad. Og næste uge er eksamens uge. Ikke for mig. Men for mine studerende. Men først - sofa og mere strik. Jeg trænger - over and out herfra! Glædelig rest-weekend til jer skønne læsere ❤️

Lidt om at prioritere sig selv...

Jeg læber og svømmer en del. Løber om aftenen når poderne er puttet (men ikke sover endnu) - men har fået det sidste god nat kys inden jeg hopper ud i vinterkulden og mørket for at løbe en tur

Det er unådelig vigtigt for mig at ha tid til stilhed. Tid til hvor jeg ikke skal være noget for nogen anden end mig selv i løbesko og med god fart i stængerne. 

Hvis ikke jeg prioriterede de ture og den alenetid ville jeg bli helt nuts. Jeg synes børnene trækker meget på 

Mig - men mor eller mooaaar lige en sidste ting. Mor jeg skal lige fortælle dig noget. Det kan jeg ikke altid rumme når jeg ik lige får ladet op i løbesko. 

Det samme gør jeg faktisk altså også - i svømmeren. Altså lader op. Når jeg tæsker baner igennem. Den følelse af lange arme og gennemæltet krop er dejlig. Giver en tilfredsstillelse og tilstrækkelig med mig tid til jeg kan rumme mange spørgsmål mange mooooaaar’er og den slags. 

I morgen må jeg atter hoppe i vandet for at få renset hovedet og tanker. Jeg trænger. Og det gør familien os’

Noget om at lade op - min måde og mandens måde...

Vinteren er for os "arbejd meget tid" forstået på den måde, at jeg jo underviser en del - plus "on top of that" er der også de projekter jeg arbejder med "sådan ellers". Derfor fyldes kalenderen meget for tiden.

I onsdags var sådan en dag - hvor man tænker og ved, det her er ikke sundt (og heldigvis har jeg få af disse dage - for hvis der er noget jeg er god til - så er det faktisk at holde pauser, eller tage ud at løbe midt på dagen, når solen skinner og den slags. Nåmmen, onsdag var jeg censor på en af vores uddannelser. Frokostpausen var fyldt med organisations-ændrings info-møder, og om eftermiddagen blev censor-tjansen afløst med et møde om den del af organisationen jeg er havnet i... dvs. jeg kørte en dag på otte timer uden en rigtig reel pause. Og det er absolut ikke godt. Jeg havde aftalt med manden at jeg smuttede ud iført reflex-jakke, løbetøj og ditto sko om aftenen når ungerne var puttet. For det lader op - lufter ud - og gør godt. Så efter eller imens eller før lange dage hopper jeg i løbesko - det gør godt.

Manden ham fandt jeg i kælderen, i den bløde stol, med musik på anlægget og en whisky i glasset - for det er sådan han slapper af, og lader op - ved at (ofte helt ubemærket) tusse ned i kælderen for at tænde musikken og drikke en enkelt sjus. Man opdager først han er væk, når musikken spiller. Men jeg tænker det er ok, så længe jeg får lov til at lade op på min måde. Og i aften - vil jeg smide mig på sofaen, sammen med min lydbog af Julie Hastrup (en Rebecca Holm krimi) - og nyde jeg ikke skal andet end at tage boller ud af ovnen her om 20 min, for så er der nybagt brød det går så godt med de blødkogte æg, og den gode kaffe jeg skal ha'

God weekend derude!

Lidt om at øve sig på hverdagen igen...

Jeg har været igang med hverdagen siden i onsdags den 2/1 - mens manden og børnene har været i gang siden i torsdags - det gav os lige to(tre) dage til at øve os på hverdagen inden det sådan rigtig gik løs igen i dag.

Weekenden gik derfor med at sove lidt længere men med en indlagt "skranten-i-køkkenet" larm der kunne få pigerne ud af fjerene tidligere end i ferien, for så også at få dem tidligere i seng. Det lykkes også sådan nogenlunde lørdag og mindre godt søndag. Men begge dage sad vi dog ved morgenmadsbordet kl otte med blødkogt æg og hjemmebagte boller. Så er tidlige weekendmorgener til st holde ud. 

Jeg sys altid hverdagen er hård at få gang i efter juleferien. En ferie der alligevel altid er lidt lang men som føles kort pga alle de julesysler man har gang i op til (læs børn der er spændte og glæder sig til jul) og forældre (aka os - der altid har giga travlt i december på arbejde grundet undervisning) 

Den kombi gør at vi hver første dag i juleferien lander med et kæmpe suk der kræver sin mand eller kvinde at komme ned i gear til afslapning mv. Så når man endelig er der hvor ferie giver mening og vi alle har fundet ferie melodien så skal hverdagen skydes i gang igen. 

Det kræver kaffe. Det kræver en umådelig stor ja hat. Og at jeg passer min sengetid. Og særligt det sidste arbejder jeg på. I den grad. Og det skal nok lykkes. Håber jeg ;) 

Lidt om en skøn lørdag i skoven

Vækkeuret ringede kl 7 i dag - på en lørdag. Fordi jeg skulle løbe løb. 

Jeg har tilmeldt mig et vinter trail cup løb der startede i dag. De næste uger hver anden lørdag (undtagen vinterferie lørdagene) skal jeg bruge på at løbe trail her rundt omkring i det Nordsjællandske. Fem lokale løbeklubber lægger skov og trails til så glade trailløbere kan Gi den gas i vinterskoven. 

Og jeg gav den gas. Havde virkelig gode ben og var top oplagt da jeg stod med mit startnummer på løbetøjet. 

Ruten var en blanding af små spor, skovbund og lidt almindelige stier. Jeg troede ikke jeg kunne løbe så stærkt på de små spor. Men det gik fint. Tre runder senere kunne jeg stoppe uret. Og på vej hjem tjekkede jeg den samlede cup stilling. Jeg ligger nr 1 efter det første løb med et par minutter ned til nr 2. 

Jeg glæder mig allerede til løbet i Snekkersten om et par uger - det skal nok blive sjovt!!

I januar glæder jeg mig til...

Januar er egentlig også en af mine yndlings måneder. Jeg elsker st man kan mærke det gradvist blir en anelse lysere. Og så har jeg en kæmpe tro på og håb om at det sner blir koldt og vi får en ægte sibirisk østenvind. Jeg elsker de her første måneder af året. Ene og alene af vintergrunden. Dage som i dag med høj solskin og en let brise gør godt og gør flad helt ind til knoglerne. Pyt med at det er koldt. Jeg er vild med vinterdagene.

I januar vil jeg:

@ svømme mere. Jeg har næsten lagt svømmetid på hylden ikke med vilje. Det kom bare til at ske. Så mere svømmetid i januar til mig. 

@ løbe trail cup med kollega der netop er “hjemvendt” fra barsel. Manner hun har været savnet og dejligt hun er tilbage i kontor-folden. 

@ fejre mandens 42 års fødselsdag og flytte mandens mor til byen ved sundet. Det blir dejligt at få hende tættere på os igen. 

@ få gang i yogaen igen. Jeg trænger. Og skal prioritere de tidlige aftener (sengetid that is) for at komme op om morgenen for netop at ku dyrke yoga

@ strikke min tredje ankerstrøjemysize færdig. Igen med nogle modifikationer men hvor blir denne tredje udgave i rem uld læxi og varm! 

@ genfinde lidt af min forsvundne arbejdsglæde igen. Hygge lidt ekstra om kollegaer og den slags. 

Hmmm - hvordan var min december så - jeg har jo ingen liste som jeg kan holde mig selv op på. Så hvad har jeg fået december til at gå med?!

Der var en julefrokost med revy på arbejde i begyndelsen af december. Jeg var med til begge dele og var overraskende god til at spille en nej-hat rolle. Et vink med en vognstang? Eller?!?

Jeg afleverede min pædagogikum opgave - en kæmpe lettelse. Og en kæmpe opgave. Den blev ihvertfald noget længere end først planlagt. Jeg blev draget af emnet og slog mig løs.  

Jeg brugte uanede mængder og tid til at tænke over mit liv og hvad jeg gerne vil/ikke vil. 

Vi holdt en hyggelig jul hos min lillebror og hans familie ved Århus. Sindsvagt hyggeligt. Dejlige gaver. Masser af børn. Lige som jul skal være. 

Vi holdt en stille og rolig nytårsaften. Ikke så meget refleksion. Bare god mad - og lidt krudt og kugler 🎇 og så fik vi bestilt årets sommerferie. Også vigtigt. Der er sket en masse andet godt - som fx besøg først af min far og så af min mor (med dertilhørende bedsteforældre hygge). En del arbejde. Masser af undervisning. Og ellers løb, løb og endnu mere løb

Velkommen 2019

Så kom det - det nye år - 2019. Og 2018 er nu "kun" eller "bare" historie. Dvs. det kommer aldrig igen - dagene i året 2018. Den snak havde vi nytårsaftensdag med pigerne - Storemusen går nu i 3. og har fået faget "historie" på skemaet - og hun var helt med på snakken om hvad historie egentlig er - at et "nu" er historie i det øjeblik det er sket - og vi er i et andet nu.

Det er vi også nu - altså et andet nu, foran mig ligger 363 ubrugte - tomme dage, som rummer masser af muligheder for at fylde dem op med gode ting.

Det forsøgte jeg også i 2018 - altså at fylde mine dage med lutter gode ting. Det lykkes i små øjeblikke - særligt vores tur til Ungarn fremstår som lutter gode ting - og en tur, der var dejligt, skabte gode minder, og masser af gode snakke om hvordan man lever i andre lande, og hvor vi gerne vil holde ferie. Men også om hvordan vi gerne vil holde ferie. Så derfor har vi her i juleferien, igen booket en ferielejlighed i Ungarn - nærmere bestemt Tihany (samme by som sidste år) for der er så meget mere at se - end det vi har set indtil videre...

De små øjeblikke af lykke eller gode ting må jeg bruge mere krudt på i 2019 - mange gange i sidste år følte jeg lykken når jeg var iført træningstøj,og det er i og for sig også fint nok - men der er bare så mange andre øjeblikke, der også giver en følelse af glæde - dem vil jeg blive mere opmærksom på og anerkende de næste dage og måneder.

Hvorfor?! fordi jeg trænger til at få øje på det gode der også sker i mit liv (særligt når jeg ikke er iført træningstøj). Ikke kun se det der måske små-irriterer eller ikke fungerer - eller kun fungerer efter jeg har ryddet op i hovedet efter en løbetur. De kunne jo også allerede fungere med et mere positivt mindsæt som udgangspunkt ;)

Jeg er blevet ret god til at at nyde solskinnet i den mørke årstid, altså helt bogstaveligt talt se op og nyde at solen skinner som den gør i dag, og glædes over det. Så mon ikke også det kan lykkes at se andre småting som "små glimt af lykke" - for dermed at skabe mere glæde i hverdagen strøet ud over 2019? Jeg tror det.