lørdag den 20. januar 2018

Lidt om min manglende tålmodighed...

Tålmodighed er ikke ligefrem min stærke side - det kommer til udtryk mange steder - men et sted hvor min tålmodighed eller mangel på samme er udfordret i allerhøjeste grad (og har været det i et stykke tid nu) er naturligvis #voresvandskade... den er ikke helt slut endnu... men det burde den ifølge min tålmodighed være for længst.

Jeg beundrer manden for hans tålmodighed og virkelig store venlighed overfor håndværkerne. Med stadig venlighed ringer han og hører, hvornår mon vvs'eren kommer igen. Eller maleren, eller elektrikeren eller mureren for den sags skyld. Jeg ville selv nok ha været lidt mere stram i betrækket i mine opkald. Jeg tror det er godt det er manden der ringer, for jeg tror næppe at man opnår noget med manglende tålmodighed hos håndværkerne.

Det er lidt det samme med børn, her er det også vigtigt at mønstre tålmodighed, og sjovt nok er jeg også udfordret lidt her. Derfor øver jeg mig - og har efterhånden en del strategier for hvordan jeg kan 1) etablere kontakt så poden lytter; 2) formidle budskabet uden alt for mange ord; 3) gentage x antal gange - her har jeg opdaget at ord er fjenden, mange ord er den store fjende - så derfor gentager jeg ofte kun "taske" hvis den skal tømmes eller "madpakke" for poderne ved udemærket godt hvad det drejer sig om de har glemt eller "glemt"... Så poderne er lige pt. i træningslejr. Eller er det mere deres mor?! Eller måske begge. Jeg træner min tålmodighed og diplomati - mens poderne øver sig i at lytte (og ikke udfordre moderens tålmodighed konstant og evig og altid).

Tålmodigheden bliver iøvrigt også udfordret på anden vis - fx når jeg selv synes at jeg ikke er hurtig nok til at tømme kælderens uanede mængder flyttekasser. Men det er en anden historie, som jeg tror jeg passende kan fortælle om en af de næste dage - cliff-hangeren er "nænsomhed over for egen formåen"... Glædelig lørdag derude :)

fredag den 19. januar 2018

Lidt om tiden der går...

Der er stille herinde den her januar - mere stille end hvad jeg egentlig har lyst til at der er. Men jeg kan ikke finde tiden til at skrive lige pt. Så jeg forsøger at forliges med ikke at skrive. I den her uge har jeg brugt tid på at være på kursus og læse eksamensopgaver...

For nogle uger skrev jeg vidst om at jeg også skal til at være studerende igen. I år skal jeg nemlig tage pædagogikum. Og det startede tirsdag-onsdag i den her uge. Super spændende og med masser af tid til fordybelse og læring. Lige som sådan noget skal være. Og når man samtidig også går op i det der undervisning, så er det kun dejligt at få ny lærdom og indsigt i "læring" - denne gang var det ud fra de studerendes perspektiv. I april samles vi igen - 23 undervisere der skal blive bedre undervisere...

Og det arbejdsmæssige har også fyldt igår og idag. For i mandags afleverede 31 studerende nemlig deres synopser, som er/var deres adgangsbillet til deres mundtlige eksamen i næste uge. Så gæt hvad jeg laver nu?! Jep - læser opgaver. Jeg har tygget mig igennem de første 12. Der mangler mange - virkelig mange. Dem fortsætter jeg med at læse de næste timer, og lidt i weekenden, og på tirsdag. Hvis man lige skal nævne en bette god ting ved det her forberedelse - så skulle det da lige være at jeg kan sidde hjemme, og drikke god kaffe imens - og te. Og det er ikke sådan lige at kimse ad ;)

Og ellers - ja, weekenden gik jo med at pakke ud (skal lige have et indlæg om det også her snarest...) og ugen - ud over kurserne - så har jeg siddet i den varme svømmehal onsdag aften, og varmet mig, og strikket videre på det sidste ærme på min ego-strik trøje. Jeg overvejer lige nu hvad mit næste projekt bliver - altså ud over de sokker jeg igen er begyndt at strikke... - jeps, det er de store tanker der fylder, når arbejdet ikke lige tager al opmærksomheden ;) godt det snart er weekend... eller nåwed!

lørdag den 13. januar 2018

Lidt om weekenden - altså denne her...

Så det weekend og lørdagen er godt igang. På vores to så liste er huslige ting. Og klassefødselsdage i 0.b. 

Manden og jeg skal nok på genbrugspladsen ca en million gange med pap fra det IKEA køkken der efterhånden er helt samlet. Nu mangler vi kun bordpladen. 

Jeg skal tømme en stak flyttekasser og køre forbi rødekors med aflagt tøj og gamle legesager. Vi skal komme mere på plads den her weekend. Så sofaen skal op fra kælderen (vi spiste forresten #voresfredagspizza på sofaen i gildesalen foran fjerneren. Og mens poderne og manden så Disney sneg jeg mig op på Yoga måtten og nød ro og stræk - godt for krop og sind. 

Mens manden og jeg knokler er de to mindste trunter til pige fødselsdag i 0.b og Storemusen på legeaftale hos bedsteveninden N. I morgen søndag er der endnu en fødselsdag og næste weekend endnu en. Vi har tømt Nettos knald tilbud og har nu en pose med gaver liggende herhjemme som pigerne bare kan vælge fra når de skal afsted til fødselsdag. Det er en rætti god løsning. Og tippet er hermed givet videre. 

Nå må hellere komme i sving med arbejdet. Over and out herfra. God lørdag :) 

fredag den 12. januar 2018

Lidt om Videncenter for kager og romkugler...

Ja så er den anden uge af januar omme. Den har budt på lidt af hvert - arbejdsmæssigt og på hjemmefronten. 

På arbejdet sluttede vi ugen med Fredagsøl. En ret hyggelig tradition for det er gode mennesker der arbejder i videncenter for kager og romkugler. Det er det kælenavn vores videncenter har for der er altid kage til møderne og ofte også kage bare fordi. I forbindelse med mit pædagogikum der starter med to dages internat i næste uge skulle vi skrive hvad vi særligt godt kunne lide ved vores arbejde. Kollegaerne og arbejdsmiljøet måtte på listen. De to dele skaber den helt grundlæggende gode melodi i bores videncenter. Resten af det jeg elsker er de alsidige arbejdsopgaver og undervisningen. Så ja jeg har forberedt  mig til pædagogikum de sidste dage og krydset ting af på min to so list på arbejde som skulle have været krydset af for længst. Herligt. Sådan blir resten af mit forår. Kryds af og kom videre. 

I løbet af ugen har vi igen startet fritids aktiviteter for ungerne op. Onsdag sad jeg derfor og varmede mig ved bassinkanten i svømmehallen (naturligvis med strikketøj på skødet) og tirsdag fok Storemusen endelig fingrene i sit sidste musikkarrusel instrument - en blokfløjte. Hun blev glad og vi blir nok en anelse trætte i ørerne de næste tre måneder...

Og nu. Nu sidder jeg med benene oppe og lige  om lidt strikker jeg første ærme færdig på min egostrik trøje. Og så. Skal jeg stort set ik mere i aften. Det var da lige at krybe til køjs om en lille times tid. For manner jeg trænger! 

Ha lige en skøn weekend derude, ik!?

mandag den 8. januar 2018

Lidt om at være udfordret...

To seksårige kan lige pt. godtnok få mit pis i kog. Jep. Sådan for alvor. De er pt (og gerne på skift faktisk) udstyret med verdens største nej hat - her et par eksempler fra weekenden:

Tiller om lidt skal du i bad - NEJ
Tuller du skal pakke dit penalhus - NEJ, det kan du gøre (WTF; det tror jeg næppe det sker...)
Tiller du skal tage dit tøj af nu (for at komme i bad) - NEJ, jeg gider ikke at komme i bad (Nååå, ja, det havde du ligesom allerede sagt for lidt tid siden...)

Tiller, vil du være sød og holde dine fødder stille (og ikke dunke dem ind i bordbenet, så alting ryster mens vi spiser...) - NEJ.
Tuller, du skal finde den lille stemme frem når du taler med os - NEJ! og der blev råbt videre...
Tiller, dig og veninden S. skal til at rydde op nu, før S. bliver hentet - NEJ (men S. sagde ja, så det er åbenbart kun mine unger der har nejhatten på)

Således opløftet kan jeg nu holde mandag - og glædes over, at de forhåbentlig glemmer nej-hatten over i SFO'en når jeg henter dem idag... men først skal jeg igennem mandag - En dag der er fyldt med vejledning af studerende fra først 10-12 og så fra 13-15 ohh joy! Og for at det ik er løwn, så har jeg også vejledning på onsdag fra 10-12; det kræver en del kaf' kan jeg næsten regne ud...

Glædelig mandag derude - over and out herfra - og kryds gerne fingre for at nej-hatten er forduftet her senere idag :)

søndag den 7. januar 2018

I januar glæder jeg mig til...

Jeg har skrevet de her lister i henved to år nu. De er lidt sjove synes jeg. De holder mig op på hvad der er vigtigt og minder mig om alle mine intentioner jeg har når kalenderen siger “ny måned” 

Ofte er der gengangere på listen. Ting jeg vil gøre mere af eller mindre af. Og når jeg bladrer ned gennem lister er de faktisk meget ens (så nytænkende er jeg ☺️ jep) 

Nå men - i januar vil jeg være god ved mig selv. Fokus på i denne måned må være nænsomhed og langsommelighed. Kombineret med dagslys for det gør godt. 

Så i januar glæder jeg mig til:
@ strikke min egen ego strik trøje færdig. Jeg mangler 1 1/2 ærme. 
@ have tid til poderne. Prioritere god snakke hygge og mobil-fri tid når vi er sammen 
@ læse Simon Krons yogafilosofi bog færdig. Meget inspirerende og den giver en god indsigt i ja - yogafilosofi. 
@ løbe så meget i dagslys som jeg kan. 
@ forsøge med det der svømning igen. Jeg har nemlig ikke svømmet i henved 4 måneder. Og det skal jeg have lavet om på. 
@ have tid. Tid til mig, til hygge og til familietid. 

Mon ikke det blir en fin januar :) jeg kan faktisk godt lide både januar og februar. Det er måneder der i min verden kalder på eftertænksomhed og selvkærlighed. To ting jeg vil dyrke lidt de næste uger :) god januar derude! 

fredag den 5. januar 2018

Lidt om første uge på jobsi

Så er vi ligesom igang igen. Og så er det fredag igen. Fredag efter en ganske kort uge. Fredag betyder 
@ fredags-pizza (vi spiser pizza h v e r  fredag, derfor navnet - altid. 52 uger om året). 
@ Og naturligvis fredagsslik og Disney - sån er det nok at være børnefamilie. For det meste sidder vi alle fem foran flimmerkassen og ser Disney sammen. 

Den første uge på job har budt på masser af arbejde men på den der “der er tid til det måde”. På en måde hvor der ikke har været travlt. Der har lige været tilpas at lave ikke for meget ikke for lidt :) jeg har virkelig haft godt af ferien. Selvom vi i ferien har tømt beboelsesvognen (mest mig) - og bygget køkkenet op (mest manden) så vi faktisk næsten har arbejdet med huset/vognen hver dag (undtagen juledagene) så føler jeg en kæmpe ro inden i mig. Den kom da vognen lettede fra matriklen g blev placeret på den kæmpe sættevogn der holdt på vejen. 

Jeg er mere end klar til at tage fat på alle de gode arbejdsopgaver der venter. På min måde. På der skal være tid måden. Så hvis næste uge også er så skøn som denne her så kan januar faktisk bare komme an. Jeg er klar :) 


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...