fredag den 10. maj 2019

Lidt om fridags fredag...

Jeg har holdt fri i dag. Det var tiltrængt (efter to heldagsmøder i hhv Holbæk og Middelfart onsdag/torsdag...) Men det var oprindeligt ikke helt meningen hele dagen skulle holdes fri for arbejde... jeg havde egentlig tænkt jeg skulle bruge dagen på et par timers arbejde og så ellers cykle og forberede Storemusens fødselsdag for klassen - sådan blev det ikke. 

Istedet har jeg... 

Cyklet en tur - Indtil vejen ikke førte videre end i vandet... det blev til 43 km. Medvind ud - modvind hjem. En anelse hårdt for benene. Turen blev længere endnjeg liiige havde tænkt fra starten. Men jeg trængte...

Handlet en del pølser, pølsebrød og alt andet hvad en 3.klasse sys er lækkert når der skal forkæles til fødselsdagsfejring. 

Ringet til 23 forældre og fortalt dem at vi holder fødselsdagen hjemme og ikke i Ådalen fordi det regnede. Ikke bare lidt. Men i lårfede stråler. 

Bagt alt for meget kage som vi nu blir nødt til at spise i weekenden. 

Og så - holdt fødselsdag for føromtalte 3.c og de skønneste 23 børn. Støjinferno - i den grad. Men manner nogle skønne unger vores Storemus går i klasse med! 

Tiden løb simpelthen fra mig i dag... Så der var slet ikke tid til at arbejde i dag ;) det må jeg klare i morgen eller nåwed! 




1 kommentar:

  1. Håber du har nået lidt mere afslapning i weekenden ;-) kh. Birgitte

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...