Lidt om at genfinde arbejdsglæden...

Jeg har siden vi i efteråret blev præsenteret for røde tal på bundlinjen og dermed endnu en fyringsrunde og en omfattende organisationsændring ikke rigtig kunne se meningen med mit arbejdsliv... det var pænt op ad bakke. At hive sig ud af sengen om morgenen i en mørk årstid og tænke Jay nu kører jeg op på verdens bedste arbejde og bruger otte timer af mit liv på kontoret med gode kollegaer og for at undervise har ligesom ikke været nok til at motivere mig tip top meget. Også selvom jeg holder meget af mine kollegaer og at undervise. Lige så stille og roligt røg jeg længere og længere ned i et arbejdsmæssigt hul. 

Det hang måske sammen med jeg også samtidig havde rygende travlt så der ikke rigtig var overskud til at lande fyringsrunde og organisationsændring mentalt - jeg ved det ikke og jeg finder aldrig ud af det tror jeg. Det, der hjalp mig igennem den mentale mørke og et giga underskud var mit løberi. Jeg løb omkring tre gange om ugen i skoven oppe ved skolen for at holde tristesse nede på et niveau hvor jeg kunne holde det ud - måske var jeg egentlig på randen af en mild depression - jeg ved det ikke - og finder heller aldrig ud af den del. 

Men noget jeg har fundet ud af er at der er nogle ting jeg kan ændre - og noget andet jeg ikke kan ændre. Det nytter ikke noget at brokke sig over ting man ikke kan gære noget ved. Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet må man gå. Jeg blev. Jeg løb. Og løb og løb... Og jeg arbejdede bevidst med ikke at gå ind i diskussioner om det er for dårligt at ... når det der er for dårligt ligger uden for det område jeg har indflydelse på. 

Og det lykkes. Med denne bevidste strategi kan jeg igen se meningen med mit arbejde. Og det er virkelig dejligt!