I september har indlægget
"Har du delt dine twins idag" fået mest individuelle sidevisninger - stærkt forfulgt af "Når provinsmus kommer til byen" - Sjovt nok får indlægget "Tillykke min skønne mand" fra januar 2013 også stadig (ret ofte) mange sidevisninger og ligger på september-måneds tredje plads for mest læste indlæg. Indlæggene "weekenden der gik" og "en dejlig weekend i vente" ligger på en delt fjerde plads.
Listerne er også ret populære - de får ofte mange "klik"... Jeg kan se, at de dage hvor jeg gør mig umage, og kommenterer på andre folks skriverier "bonger ud" med flere sidevisninger. Det er ret sjovt synes jeg - særligt fordi jeg primært skriver for min egen skyld, for jeg bruger bloggen ret meget for at huske små historier - som fx da Storemusen smed sutterne eller vi tog ind og så Folk og Røvere for første gang*. Det minder mig om at vi har været lidt det samme sted med Storemusen som vi (har været) med Tiller og Tuller - og at alt er faser - faser - faser. Det giver mig mulighed for at huske mit arbejdsliv, og huske ting der er sket for nogle år tilbage - ting der ellers ville blive glemt.
* Og som positiv pædagogik tiltag har vi købt Folk og Røver billetter til hele familien en weekend i december - og hvor vi glæder os!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar