Vi har haft besøg af mine bedsteforældre, det skrev jeg vidst om i det sidste indlæg. De var her fra fredag-mandag og hyggede sig, meget, rigtig meget endda.
Min bedstefar har jo ligesom pigerne fødselsdag den 13.april - og det fejrede vi jo sammen med mine bedsteforældre i år. Og jeg har tænkt over det - altså at bruge tid sammen med sine bedsteforældre. Det er kommet af to ting 1) besøget af mine bedsteforældre og 2) at vi har sendt storemusen afsted på ferie hos sine bedsteforældre i fire dage - fra torsdag til søndag (i morgen).
Jeg har selv været rigtig meget hos mine bedsteforældre da jeg var en lille pige. Jeg holdt ferie dér, hvert år til påske, hvor de hentede mig hos mine forældre i det sønderjyske, og kørte ca. 200 km sydpå til deres hus i lille bitte landsby (eller stort hus med kæmpe have). Der var jeg så i nogle dage hvor vi var i Hagenbecks Tierpark, og altid på Hamburger Dom. Så var vi også alle mulige andre steder fx i Mölln, hvor vi så Till Eulenspiegel og rørte ved hans fod, vi var i forskellige andre små Dyreparker og ellers var der tid til at høre historier om dengang min mor var lille, og lege ude i haven. Jeg har været med mine bedsteforældre på Gran Canaria, og sammen med min lillebror og mine bedsteforældre i Tyrkiet. Ja - mine bedsteforældre er fantasiske, og jeg holder virkelig af dem.
Derfor synes jeg også det er vigtigt at vores tre trutter får et tæt forhold til mine forældre - og farmor for den sags skyld. For bedsteforældre kan noget, som vi som forældre ikke kan - eller ikke i så høj grad kan som bedsteforældre kan. De kan give kærlighed, uden at skulle opdrage samtidig med. De har tid, til at lytte, og bare være sammen. Det kan vi selvfølgelig også, men her skal tiden deles mellem tre trutter. Når storemusen engang imellem fortaber sig i lange historier, sker det at vi må afbryde hende, for så har tiller og tuller gang i en eller anden ballade-agtig-ting, og hun hører os sige ganske tit 'Lige et øjeblik, Karoline'. Og selvom vi virkelige forsøger ikke at sige det alt for tit - sker det... Så må hun afbryde sin historie, og vi finder senere tilbage til den, men når man er på ferie hos sine bedsteforældre, er der tid til at fortælle færdig, fordi der ikke er to små trutter der forstyrrer med deres ballade. Eller man får små gaver - og hun undres: 'hvorfor får jeg det her, Ola? Er det fordi du elsker mig' eller hun fortæller sin bedstemor: 'jeg kan rigtig godt lide dig, Ola'. Man får lov til at sejle i kano, lege på legeplads også efter aftensmaden, man får i det hele tage bare lov til nogle andre ting når man er sammen med sine bedsteforældre. OG dét tror jeg kommer tifold tilbage til bedsteforældrene når de bliver gamle, for man gider nemlig godt at have besøg i fire dage af sine bedsteforældre, og man gider godt at køre langt for at fejre dem, og man gider godt bare at være sammen med dem for man holder af dem, fordi man har brugt rigtig meget tid sammen med dem som barn.
Og derfor var det også skønt at mine bedsteforældre havde lyst til at komme forbi her, og være sammen med os: At snakke om aftenen, at høre om hvad der rører sig hos dem - at snakke om hvordan de kunne tænke sig deres diamantbryllup (tænk at være gift i 60 år til december... eller bare i det hele taget...) de havde haft et behov for at se hvordan pigerne er sådan rigtigt. Og de fik krammere (altså mine bedsteforældre); de fik set hvor søde de tre kan være, og hvor jammerlige de kan være, hvordan vi kæmper med at putte dem om aftenen for tiden (fase-fase-fase), men også hvordan pigerne kvitterer ved at sove til kl. 8.30 (jatak, dejligt, det er ferie...). Men samtidig fik jeg også set, at særligt min bedstefar er ved at være gammel - før tænkte jeg, 85 det er ingen alder for ham - men i løbet af det sidste ½ år, er 85 faktisk blevet en ret så høj alder for ham, og jeg må nok også erkende, han ikke holder evigt (selvom, jeg altid har sagt til ham - du bliver ihvertfald 100...).
Jeg poster et billede af dem og trutterne senere, det skal jeg bruge min tlf til :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar