På årets sidste aften...

Så gik der en hel måned uden aktivitet her på bloggis. Jeg gider næsten ikke at skrive jeg har haft travlt. Men det har jeg. Men samtidig hr jeg ikke vidst hvad jeg skulle skrive. Og hvorfor. Og om hvad. Og i det hele taget hvorfor og så startede alle tankerne forfra igen. 

I dag har jeg brugt sammen med mine yndlingsmennesker - der i skrivende stund sidder under både tæppe og dyner på sofaen og ser de utrolige. Vi har fyret lidt krudt af og spist lækker mad. Og ser dronningens tale (var dem ik go eller hva’!?) og drukket cremant de bourgogne og hygget. Så alt er som det plejer. Eller er det?! 

Mit 2018 har været fyldt med tanker og tårer. Ked af det hed. Det handlede centrifugen om som i måske kan huske. Jeg har løbet meget af både vreden og ked af det heden i sænk. Har løbet mig selv i sænk. Svømmet mig  selv i sænk. Tænkt og løbet. Svømmet og tænkt. Det er måske derfor lysten til skriveri har været lidt mindre end den plejer. For årsagen til centrifugeringen har jeg ikke haft lyst til at dele. Men det hele har ikke kun været elendighed. Der har været kærlighed og elskelige øjeblikke. Jeg har nydt familietiden og de ting der følger med i familietiden. Ferien. De hjemmebagte boller og blødkogte æg i weekenden. Kaffen og snakkene i sfo’en. Katten. Tiden på sofaen. Kys fra pigerne og manden. Strikketiden. Og tiden i det hele taget. 

Så med det håber jeg at mit 2019 blir et år hvor der er tid til eftertanke. Men også til tid hvor ting falder på plads for mig - jeg trænger. Meget. Godt nytår til jer der (måske stadig) læser med ❤️

Lidt tanker om november...

November er næsten omme og julepynten er kommet op herhjemme. Vi glæder os alle til december og til juleferie. Men inden vi kan tjekke ud i hhv skole og på job den 21/12 er der lige er par småting eller to der skal vinges af. Mere herom på min decemberliste om nogle dage...

November har igen været en måned hvor hverdagen satte en fed streg igennem min plan om at skrive lidt flere indlæg på bloggen her... Der gik simpelthen hverdag i den - samtidig kæmpede jeg med næb og klør mod novembertristesse - fik løbet en del kilometer og kun svømmet ganske lidt. Løb er bare en bedre kur mod triste tanker end svømning er. 

November bød på fyringsrunde på job - og den stemning det medfører på en arbejdsplads er heller ikke fremmende for det gode novemberhumør. Heldigvis har jeg stadig mit job - men stemningen på arbejde er stadig i bund. Jeg håber julefrokosten inkl en altid spydig revy kan løfte humøret lidt. 

Hjemme og skolemæssigt får vi igen kamp til stregen - udfordringerne er meget magen til dem vi oplevede sidste år samme tid med og i Storemusens klasse - hvorfor de to trunter nu også er skrevet op et andet sted. (Samme skole som Storemusens’). 

Så ja november har været en hård en at komme igennem. Løb har hjulpet. Dulmet. Og bidraget til humøret blev bedre. Men også katten. For pelsterapi hjælper i den grad til at få tankerne i andre baner - så mon ik det hele går alligevel?!? 

Lidt om et nyt familiemedlem

For en uge siden fik vi en lille hvid-rød-grå mis. Mini-mis hedder den. Fordi den er - jeps - så lille. 

Den har siden dens ankomst på matriklen 

Bidt manden i først den ene og så den anden pegefinger. 

Været skræmt så den gemte sig mellem afløbsrør og væg i bryggers. Mange gange. Så vi måtte hjælpe den ud. 

Været på vej med i kælderen for at se sig lidt omkring 

Tøet op i stor stil så den nu udforsker huset hver aften når der er ro på. 

Lavet stort i den netop tømte og dermed rene kattebakke - den er sikker hver gang ;) 

Løbet i fuld firspring rundt i huset - stormende ind i badeværelset hvor den bor og har sit hus og sin madskål. 

Det er simpelthen så hyggeligt med Mini-mis. Det sys vi alle. Den gir liv. Gir pelsterapi (mest til mig). Gir glæde (mest til manden) og masser af skænderier (mest til poderne) - om hvem der nu nusser katten bedst og holder den mest og fodrer den mest rigtig og så videre. 

Men uanset hvad så er det skønt med sådan et lille kræ på matriklen. 

Lidt om stadig at have sit arbejde...

I dag var der fyringsvarsel for otte og en halv medarbejder på jobsi. Shit en dag. Jeg har heldigvis stadig mit job. 

Sådanne dage er altid ræsdsomme at komme igennem. For samtidig med at man er lettet og glad over man stadig har sit job - så er man jo også mega berørt over at andre. Gode. Tætte. Kollegaer ikke har deres mere. 

Der blev drukket uanede mængder kaffe i dag. Og talt om hvor ligegyldigt alt er. Og når Storemusen så svømmer alt hvad arme og ben kan trække til klubmesterskaberne så kan alt andet virkelig være ligegyldigt. For hendes stolthed og glæde gør grå novemberdage gode. Virkelig gode. Uanset hvad derså sker andre steder i mit liv ❤️

I morgen skal jeg undervise igen. Om jeg gider. Nej ikke rigtig. 

Manner en dag. Men jeg har heldigvis stadig mit arbejde... 

Lidt om hverdagstakeover...

Så gik der lige ti - ti  (!!!) dage siden jeg sidst har tjekket ind på bloggis. Og hvad skete der så?! Jamen hverdagen tog over. I allerhøjeste grad. Ikke på den der jeg kommer og tromler dig måden. Eller kun lidt. Men her er lidt udpluk fra mine sidste ti dage... 

Jeg startede og sluttede hipsterhuen fra petit knit. I det skønneste merinoalpacca garn fra garnudsalg. 

Jeg var ude at løbe i frokostpausen for lys gør godt. Solskinslys gør endnu bedre. Så det blev til en del kilometer både almindelig løb langs søen på arbejde og trail løb en del langsomme kilometer med fokus på ikke at falde. Det blev til Aftenløb i mørke. Til sammenlagt over 30 km... 

Så blev det til arbejde. Undervisning. Mere undervisning og oplægsforberedlese. Det blev til computerbøvl - til dataanalyse - til frokostmøder og lange snakke om den fyringsrunde der bliver afsluttet med varsling af otte medarbejderes fyring og en der går markant ned i arbejdstid i morgen klokken otte - 

Det har med andre ord handlet om det liv jeg lever hvor der skal prioriteres i den tid jeg har og bruger. Der har været ganske småt med overskud. Der har været gråvejr både i sind og vejret - og jeg har meget ihærdigt mindet mig om at det at ikke at holde af november ikke er en mulighed. For Mettes skyld ❤️ så derfor har jeg hanket op i mig selv. Glædet mig over at solen faktisk alligevel har skinnet en del. Set op når den var der. Og fokuseret på lyset. Og forsøgt også at finde solskinnet i mit liv når jeg sys sindet havde gang i at gøre det hele lidt for gråvejrsagtigt. 

Lidt om eftermiddagskaffe

I dag har været en hektisk dag. Vi er ved at lægge sidste hånd på en forskningsansøgning med deadline den 15/11. Næste uge er der ingen af skriverkarlene (læs mig og min finske kollega) der har tid så derfor er det i denne uge der bindes sløjfer og krøller på ansøgningen. Det er et kæmpe arbejde der for mit vedkommende sluttede i dag. De sidste tre kommentarer overlader jeg trygt til min finske kollega. 

Så ud over at ha arbejdet med mit CV og finpudset teksten i ansøgningen har jeg fundet de rette kilder frem og kortet ansøgningen ned - til de magiske fire sider - Jeg blev færdig med min del kl 13.30 og gik lidt kold. For der havde jeg  siddet med det (og lidt andre ting)  siden jeg steg på S-toget kl 7.15 i morges. 

Så dagen blev nødt til at slutte på den her måde. 

Det er vel en slags selvomsorg - en god cappuccino for nu har jeg tonse meget energi til at hente poderne ♥️

Lidt om samtaler i brudstykker

Her på det sidste har vi haft lidt skønne samtaler med pigerne. Altså det er jo ikke fordi vi normalt ik har sjove og gode samtaler. De sidste pr uger har bare budt på lidt flere guldkorn. 

Således har vi lagt ører til følgende på matriklen eller i bilen... 

... jeg tror jeg har slugt min tand. Den er der ihvertfald ikke. Sagt i sofaen da den meget meget løse tand i Tullers mund var væk..

... far - se der er en motorcykelbande - sagt i bilen om to ældre herrer på puck maxi m mælkekasse bagpå iført Thyborøn habit

... far se i bilen der er Iqbal Farrok og hele hans familie. Sagt om - - - den kan man vidst selv regne ud hvis man ellers kender til Iqbal bøgerne ;)