søndag den 27. maj 2018

Lidt om luksustid...

Sidste weekend havde jeg været snedig hvis jeg selv skal sige det. Og det skal man være når det handler om alenetid - 

Manden og Storemusen havde en gocart aftale og Tiller og tuller fik en legeaftale ude i byen - så tada - havde jeg tid til mig selv. Og den brugte jeg yderst fornuftigt synes jeg 

Da jeg havde sat trunterne af ved legeaftalen kørte jeg videre i svømmeren. Svømmede en stak baner og smuttede hjem til alene frokost og strik og kaffe. Der var nu gået tre timer uden at blive afbrudt af nogen uden at jeg skulle tage hensyn til andre end mig :) manner en dejlig følelse. 

Og fordi jeg efter tre en halv time blev lidt rastløs gav jeg mig til at støvsuge hytten og tage ud at handle. Men i mit tempo. Og uden nogen i hælene eller uden der var andre jeg skulle servicere imens. 

Jeg kunne vitterlig høre hvad jeg tænkte. Og det var virkelig dejligt. Så jeg aftalte med manden. At den form for alenetid. Hvor jeg en weekend har huset for mig selv er noget jeg skal prioritere (for jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst havde så meget tid for mig selv... og nej jeg skal ikke bruge fem timer hver gang. En eller to timer kan også gøre det☺️ men uanset hvad - så struttede Jeg af overskud efter omkring fem en halv time i mit eget selskab! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...