Påskeferien i stikordsform...

# weekenden brugte jeg til at komme ned i gear - her hjalp strikketøjet mig

# mandag var vi ude i verden og ordne diverse - købe gaver, få styr på sko til Storemusen, nyde hinanden og vejret

# tirsdag slappede vi af (tror jeg) for jeg kan ikke huske hvad jeg fik tiden til at gå med. Sikkert strik, sikkert noget leg, sikkert en del kaffe.

# onsdag stod vi tidligt op (som i meget tidligt) for vi skulle nå en færge kl. 9.30 ved Odden. Vi nåede det i fin stil. Pigerne fik dejlig morgenmad i bilen (de fik lov til at lave en bestilling aftenen inden, så pålægget på bollen var lige som de ønskede sig det...) Færgeturen gik fint - egentlig skal hele onsdagens kørsel ha sit eget indlæg. For hold da magle pigerne er blevet store og det er en sand fornøjelse at have dem på tur

# onsdag besøgte vi farmor

# onsdag aften kørte vi til Onkel M., Tante R. og Fætter E og B

# torsdag var ude dag - lege dag og hygge dag med fætrene (og kaffedag for forældrene og strikkedag for moren)

# fredag var Onkel M s fødselsdag og hyggedag, og kagedag og bare fridag! og også Køredag til bessemand (læs bedstefar) sted

# Lørdag var havedag og hyggedag og kaffedag og strikkedag og bare være sammen dag i det dejligste solskinsdag

# søndag var hyggedag, kaffedag og indedag for det regnede stort set hele dagen. Søndag aften var så køretur tilbage til den idylleriske forstad...

# mandag var legedag og kaffedag - for vi var hjemme igen og brugte dagen på at lande!

Så da vi igår aftes spiste aftensmad og vi snakkede om hvad der havde været bedst så synes pigerne både onsdag, torsdag, fredag, lørdag, og søndag var de absolut bedste dage. Og de ville slet ikke i børnehave igen. Ikke før om otteoghalvfjers dage (yndlingstal for tiden). Men afsted kom de dog idag alligevel...Så'n måtte det jo være ;) god tirsdag derude!!

Tid til at ...

Ferie er lig med tid. Tid i lange baner. Tid til at lege. Meget og længe og igen og igen. 

Tid...

Der også bruges på lange snakke. På kaffe. På løb. På strikketøj. På familiebesøg. På hygge. 

Så ja vi nyder ferien. Ferien startede jo som sagt noget hektisk eller rastløs for mit vedkommende. Jeg kunne ikke finde roen - men det er jeg da siden kommet mere end almindelig godt efter. Igen med god og fin hjælp fra mit strikketøj min tro følgesvend. Jeg er lige nu igang med at teststrikke anden og lidt tilrettede version af Krittewitts valdetrøje. Denne her - 

 I en skøn farve kombi valgt af Tiller selv. Hun ville ha noget med lilla. Så det fik hun. Det er denne her (se nedenfor) det blir til. Og farven på den færdige trøje - den nederste - er en snyder. Den er hverken rustrød, brun eller nåwed. Den er pinkish-gammelrosa. 

Så strikkeriet hjalp igen med st få mig ned i gear hvor alle kan være med. Hvor jeg kan lade børn lege - kan lade opvasken og andre praktiske gøremål stå. For lige at strikke en omgang (eller fem) mere. Det er så dejligt at strikkeriet er min vej ind i ro og sjælefred. Og nu - ja vil jeg lige strikke et par omgange mere inden vi skal ud i vejret og ud i solskinsvejret for her hvor jeg er lige nu. Skinner solen fra en skyfri himmel - så alt vel her i påske-ferielandet :) 

Feriedage

I går formiddags skrev jeg et indlæg om hvordan jeg har brugt de sidste uge på arbejde på at arbejde. Meget. Længe. og mange timer. Det kan jeg så sandelig mærke i de her første feriedage. Lørdag bød på både træthed og rastløshed i den helt store stil. Søndag brugte jeg på udgidelighed og jammerlighed (og igen, rastløshed, dog mindre end i lørdags, og træthed, mere end i lørdags, for børnene stod tidligt op, og jeg gik for sent i seng).

Det kan skyldes jeg havde en opgave hængdende fra job #dumt, som havde en deadline på torsdag her i ferien - som jeg tog med med på ferie #dumt - jeg nåede det simpelthen ikke (tegn på travlhed?! I think so much) ... så igår aftes satte jeg mig ned og læste den artikel jeg skulle reviewe for et tidskrift. Det holdt hårdt. Men efter to stive timer, med fokus på andres arbejde, fik jeg skippet artiklen tilbage til editor og er nu fuldstændig klar til at holde ferie #ahhhh

Idag går det bedre med rastløsheden, jeg har plantet mig på sofaen med strikketøj og strikker (ehm, blogger) og børn der leger fødselsdagsfest - Storemusen og manden ser tintin og lige om snart (når vi orker, that is) skal vi ud i verden og opleve lidt :) Pigerne er iført festkojoler - legetøjet har endnu ikke (helt) kastet op over hele stuegulvet - det kommer sikkert senere. Vi skal have ordnet lidt praktisk herhjemme (rengøring, som vi ikke orkede igår, aflevere tøj i den lokale genner) - så feriestemningen er ved at indfinde sig herhjemme, både for børn og voksne, og det er sørme dejligt :) for vi trænger...

Endelig ferie.

Da jeg i fredags på vej hjem (lidt tidligere end almindeligt) gjorde mine timer op på arbejde faldt der pludselig en (eller flere brikker på plads.) 

Da vi gik ind i marts havde jeg minus 8 timer på fleksen (det er en del når man er på 32 timer...) Det synes måske ik af vildt meget - men når man (som jeg gjorde...) så vælger at arbejde timerne ind i de tre uger før påske og ende med noget i nærheden af plus nogle få timer så forstår jeg lige pludselig hvorfor jeg sys jeg havde haft så travlt. Jeg har haft mange lange dage, mange forskellige jern i ilden alt sammen ting der kan bidrage til at overblikket synes noget rodet :-/  Og jeg ved godt af de otte timer ikk engang svarer til at jeg arbejder på fuld tid altid - (gav det menig) men hvorom alting er så har jeg haft et hav af små opgaver med skriv lige en mail til den ene og den anden. Følg op på det ene og det andet. Og følg op igen (og igen). Og masser af sådanne opgaver gir som sagt ikke ligefrem overblik og overskud. 

Så jeg har virkelig brug for den her ferie til at lade op og komme tilbage til afslappet tilstand.

Så nu er der endelig ferie. Og ferie tid er i påskeferien lig med:

- familietid i rigelige mænger 

- strikketid 

- kaffe tid 

- mand og kone tid

- og bare tid - tid til at være og tid til at finde ud af hvad vi har lyst til, og så gøre det! 

Naturmeditation og retreat

Jeg er en heldig kartoffel - jeg har sagt det før - det var i arbejdssammenhæng. Men også privat er jeg heldig synes jeg. Jeg er godt gift - har en dejlig mand - der er forstående og giver mig mig-tid, og mulighed for at prøve ting af, som jeg af og til føler jeg har behov for.

Sådan noget skete også i lørdags. Altså at jeg fik "lov" til at have mig-tid, og endda en hel dag. For jeg havde tilmeldt mig et meditationsretreat. I naturen. En hel dag fyldt med vekslende meditationer - stående, liggende, siddende, gående, op ad træer, på en bænk, ved siden af en bæk, med åbne øjne, med lukkede øjne - og mest af alt i s t i l h e d. Næsten en hel dag kun med instruktørens tale....

Det var

spændende

udfordrende

dejligt

og vakte følelser af

dyb taknemmelighed

og kærlighed

og forundring

og ro

og uro

og nysgerrighed 

men mest af alt

kærlighed og taknemmelighed

Stedet var en terapihave, hvor vi skulle møde om bålet - vi kunne låne voksen flyverdragter, og fik forklaret "reglerne" for dagen - igen snak, stilhed, og langsomme bevægelser, øjenkontakt var heller ikke nødvendig hvis man ikke ønskede det -Vi fik lov til at hente al det udstyr vi skulle bruge - skind, yogapuder, kæmpe tykke soveposer, liggeunderlag tæpper - for at kunne holde varmen.

Og så gik vi ellers igang med at meditere. og meditere. og meditere. og mærke os selv. mærke kroppen, være venlige overfor de ting vi mødte i kroppen, være nænsomme ved vores tanker, når de dukkede op - og bare være sammen med os selv. Det var overvældende. og jeg blev så dybt taknemmelig over jeg har en mand der gør det her muligt - at jeg kan udvikle min meditationspraksis, at jeg kan prøve en hel dag i stilhed, en dag hvor jeg har absolut mig-tid. Det var vidunderligt! Virkelig vidunderligt! Og udfordrende, på den gode måde - så udfordrende at jeg på et tidspunkt faktisk fik nok af "lukkede øjne" og med stor succes lærte at meditere med åbne øjne. Tænk, at bruge en hel dag væk fra familien og kun sammen med sig selv. Og møde sig selv med nænsomhed, kælighed og omsorg. Det var en uforglemmelig dag - der gjorde en verden til forskel for mig :)

Men mindfulness kræver ikke en forstående mand - det kan også foregå med små børn eller når man drikker kaffe ;)

Og så lige til sidst - hvis du vil vide mere om min praksis - skriv endelig spørgsmål eller andet her neden for, så kan det blive til et indlæg eller to :)

Græsenketid...

Så står der "manden ud at rejse" i min kalender - igen. Men denne gang er det kun 2 hele dage i stedet for de otte hele dage inkl. sygdom og diverse - det er lidt mere overskueligt at der står fra i aften til og med torsdag aften - "manden Ungarn" i kalenderen.

Så i aften har vi debut på at tage til Storemusens svømning alle fire... For jeg måtte aflyse Storemusens svømmetid i tirsdags hvor jeg var ude og vifte med ørerne og høre Richard Louv snakke. Og hun er netop blevet nogenlunde tryg ved det her svømme koncept (igen) og vil det - så jeg vil helst ikke aflyse det igen. Så i aften tager vi alle ud - Tiller og Tuller har fået strikse instruktioner om at gøre hvad der bliver sagt - OG blive siddende ved kanten. For ellers tager vi hjem. De bliver udstyret med Ipad og så må vi se om de ik kan sidde (nogenlunde) stille og se Storemusen og mig svømme rundt i vandet. Jeg tror det bliver fint for Storemusen, og vise hvad hun kan - og måske kan det også bidrage til at hun faktisk opdager at hun kan mere end hun selv tror hun kan. Men nu må vi se.

I morgen tager jeg på arbejdet i skoven - tager løbetøjet med for at lade op og lufte det til en gang frokostløb, og måske blir der tid til en hjemmearbejdsdag på torsdag. Ellers står der bare "at holde skruen i vandet" på programmet. Jeg er positiv - det skal nu nok gå - især efter sidste gang, hvor vi prøvede stort set alle kombinationer af forskelligartet sygdom - arbejdskalenderen er holdt fri for møder - så er der mere ro til at fokusere på opgaver og "moropgaven".

Go tirsdag til jer derude :)  

Se hvad min fryser gemte

Igår var vi ude og hente vores nye familiemedlem Egernet Egon, der nu i udstoppet tilstand står på hylden over fjernsynet (en meget passende plads, synes vi). Manden sys stadig at egernet er ualmindelig klamt og navnet hellere skulle være Lusebefængt Møgdyr - og at de 1600 kr vi gav for udstopningen er penge ud af vinduet - men vi andre sys det er da shizzle at ha så'n en fin bette sag stående ;) 

Hvis du vil læse om Egon og hvordan han er havnet i vores familie - læs her.

Vores nye familiemedlem Egernet Egon.

 

 

 

 

 

 

En heldig kartoffel

... sådan følte jeg mig i starten af sidste uge da en mail fra æ chef' tikkede ind i min indbakke, med en invitation til et lille møde med Richard Louv, sammen med en god kollega og 10 andre, til debat, snak og let middag, og et oplæg af jo så - Richard Louv.

Richard Louv er lidt af en hot-shot i de kredse som jeg frekventerer arbejdsmæssigt. Det er ham der skrev bogen "Last child in the woods" - hans hjertebarn er børns manglende forhold til naturen og de uheldige konsekvenser det har for vores mentale helbred, byudvikling, arbejdsliv og så meget mere - med andre ord hans budskab er vores (ofte manglende) relation og forhold til naturen er alarmerende, og det skal vi have gjort noget ved - fx gennem udeskole, gennem familieture i det grønne og sådan noget. Og ja, han kommer fra Amerika, og har derfor primært beskæftiget sig med amerikanske forhold - men mange af hans pointer kan stadig bruges i en dansk kontekst. Se videoen neden for :)

I videoen kan du høre og se Richard Louv om hans begreb Nature Deficit Disorder som ikke er et medicinsk begreb. 

Men det er simelthen det dejligste at have et arbejde hvor der af og til kommer muligheder hvor man møder spændende, inspirerende og tankevækkende mennesker. På den måde føler jeg mig som en heldig kartoffel. Og igen - taknemmelig - over at jeg i sin tid blev ringet op og spurgt om jeg ik havde lyst til at arbejde på "helt gammelt arbejde" og siden hen er blevet fastansat som studieadjunkt med ph.d. Jeg er taknemmelig over at de troede på mig, og kastede penge efter mig så jeg kunne gøre ph.d.en færdig med løn. Og nu selv søge mine egne penge, til projekter jeg brænder for.

Taknemmelighed - en dejlig følelse!

Punkt 1 på min martsliste...

Jeg bliver simpelthen nødt til at dele at første punkt på min martsliste er vinget af - at finde min hue er fuldført. ENDELIG har jeg fået min hue tilbage... Men, men men - det var ikke mig der fandt huen. Det var Tuller. Den var rutsjet ned mellem forsæderne og armlænet mellem sæderne i bilen. Hun fandt den i mandags, da jeg var hjemme med Tiller.

Så da jeg havde en slags status-hvordan-går-det-med-sygebarnet-hjemme-snak med manden mandag i løbet af arbejdsdagen fortalte han at Tuller havde fundet huen og at Storemusen har huen i sin lomme. Jeg havde egentlig besluttet at ringe til Skoletandplejen, for det var der jeg kunne huske jeg havde haft min hue sidst - da jeg var til tandlæge med Storemusen - men det var jo så heldigvis ikke nødvendigt mere. Men intentionen om at ringe blev så den historie jeg endte med at fortælle Tuller og Storemusen den eftermiddag på "jeg henter børn runden".

Samtalen forløb ca sådan her.
mig. ej ved i hvad, jeg ringede til skoletandplejen, for at spørge om de havde min hue liggende i deres glemme kasse. Og.det.havde.de.ikke. Så nu er huen væk.

Tuller og Storemusen lyser op i kæmpe smil, og Tuller stormer ud til gaderoben for at komme tilbage med min hue i hånden. Med et stort smil siger hun jeg har fundet den mor. I bilen. på din side (ikke den med rattet. red), lige ved siden af den kasse som er mellem sæderne. Storemusen blander sig, og fortæller videre, jeg har haft den i min lomme idag. Og jeg har snuset til den flere gange idag. Den dufter så dejlig af mor.

Så endelig er jeg genforenet med min skønne hue igen. Takke være super-finderne :)  

Barn nr 2 - sygdom vol 2.

Det gode ved at have mange dejlige børn er at i disse influenza tider er der rig mulighed for at samme barn kan nå flere omgange af husets sygdomme. Med andre ord - her næsten præcis 14 dage efter Stormusens sygdom vol 2 er vi nu nede med Tillers sygdom vol 2. I fredags da jeg hentede hende hørte jeg nogle gange et spæd sæl-host. Men tænkte ikke videre over det (og hvis jeg havde tænkt mere over det havde det nok heller ik bidraget med hverken det ene eller det andet...) nå men igår - hen ad eftermiddagen blev det ligeså stille og roligt værre - og ondt i ørerne meldte sin ankomst. I nat har vi så haft feberbarn og det har vi så stadig nu. Hun ligger og slapper af og skiftevis sover og er vågen... Har ligget På sofaen og slappet af - farten er taget helt og aldeles ud af weekenden og der er dømt hjemme regnvejrs-sygdomssøndag.

Det er nok meget godt. Ugen har været lang og hård. Især for ældstebarnet. Hun har spillet "vores cirkus" på skolen både mandag, tirsdag, og to gange onsdag - en af gangene - onsdag sen eftermiddag - var det for os forældre og søskende. Det var et stort øjeblik for alle - for os forældre var det kæmpe stort at se hende folde sig ud som mavedanser sammen med syv andre piger - Tiller og Tuller var pavestolte over at de også skulle se Cirkus på skolen,- se deres storesøster  spille teater - ligesom skolegruppen har gjort det - for det er egentlig et arrangement for at byde de nye 0.klasses børn velkommen og vise hvad "man" skal i skolen. Jeg husker Storemusen da hun kom hjem sidste år - og fortalte med julelys i øjnene at hun havde set de "gamle" store over på skolen. Nu var hun selv en, af de "gamle" store, som børnehavebørnene kunne genkende. Til stor, stor beundring, og begejstring!!

Derudover har der jo også været svømning, og oven i hatten spise-legegruppe - og fødselsdag igår. Far too much - weekenden har været alt for kort, siger Storemusen. Jeg har aftalt med hende, at jeg henter hende tidligt i morgen. Jeg henter når skolen slutter. Så hun kan komme hjem og slappe af. Når jeg alligevel er hjemme med feber-varm Tiller. Jeg har allerede aflyst første møde, tirsdag er jeg også hjemme - aftalen er at manden tager onsdag/torsdag - for der har jeg aftaler, som jeg ikke rigtig kan rykke. Sygdoms-kabalen går op. Igen-igen. ...  det er som et bilspil - hvem har de vigtigste møder på programmet, som ikke kan rykkes eller flyttes - "vinder" retten til at gå på arbejde. Så'n gør vi hjemme hos os.

Ha' en god ugestart derude - nyd mandagen, jeg vil gøre det samme :)

Når barndomsminder dør ...

Jeg har jo en tysk fortid og nutid. Det tror jeg jeg har delt på bloggen tidligere. Men det betyder også samtidig at jeg har set tysk børne tv da jeg var lille. Ikke fordi vi kun havde få danske programmer - næ jeg så tysk tv fordi jeg ikke forstod dansk. Jeg levede i en slags parallel samfund. Gik i tysk børnehave - på tysk skole (hvor jeg lærte at tale dansk) og sådan noget.

Nå men det tyske har jo ligesom hængt ved. Jeg ser stadig gerne og meget tysk fjernsyn. Det gør børnene også. Sidste weekend hørte jeg så at en af mine store barndomsminder Peter Lustig - døde i den sidste uge af februar. Ham har jeg set næsten hver søndag eller lørdag i min barndom i programmet "Löwenzahn" -

Det er mærkeligt når folk som han lige pludselig dør. Det er jo ikke lige pludselig - manden blev jo næsten 80 ... De har jo altid været der på "Kerneminde-måden". Man blir alligevel lidt ked af det over at have mistet noget af barndommen (gir det her overhovedet mening?!) jeg ved ik helt hvor jeg vil hen med dette indlæg - jeg ved egentlig bare at himlen er blevet en stjerne rigere. 

Hvis du ikke ved hvad eller hvem Löwnzahn og Peter Lustig er se evt med her ;)

I marts vil jeg...

Tænk så har vi allerede nået marts - jeg synes altid februar har godt med fart på, og inden man ser sig om er februar over, og marts er godt igang. Dagene er virkelig blevet mærkbar lysere og længere, solen varmer, fuglene kvidrer insisterende og foråret er forhåbentlig snart på vej. Jeg glæder mig ihvertfald til varmere dage - uden bidende fugt-kulde og bare dage, hvor man slipper for altid at huske sin hue...eller sine hansker for den sags skyld.

Eftersom jeg har tabt min hue (eller ihvertfald lige pt ikke kan finde den) er punkt et på marts listen: tada: at finde min hue.

- finde min absolut yndlingshue - hoodie.
- nyde en stak gode feriedage med min skønne familie, både her og der og på farten
- færdiggøre et styk teststrik fra Krittewitt.
- starte høstjakke vol. 2 - for min høstjakke blev jeg som bekendt nødt til at ribbe op.
- nyde solen når jeg kan
- transportløbe hjem
- finde ting at være taknemmelig for og dyrke og mærke glæden i hverdagen
- læse en bog om yogafilosofi og fortsætte morgen-yoga-praksis

Jeg havde en række gode ting på min februarliste.Transport løb og Yoga god morgen sol hilsen. Transportløb blev det ikke meget til - to gange vidst i det hele. Sygdom og dertilhørende stakåndethed, kuldehoste og langsomme ben kom i vejen (eller rettere: at lytte til sin krops formåen - eller ikke-formåen) - så transportløb er stadig på martslisten. Yoga-morgenhilsener er på marts listen og var på februarlisten. Det går godt med at stå 15 min tidligere op, men vaner er svære at ændre, så jeg arbejder på at fortsætte med denne gode vane - for tankerene "åh jeg bliver lige liggende og snoozer 15 min længere" er begyndt at dukke op. Indtil videre har fornuften dog vundet ;) og jeg er stået op. Weekenderne har været gode - skønne og dejlige, vi nyder hinanden og men de er af og til altså også lange men sådan skal det vidst bare være. Tirsdag er svømmedag - for Storemusen. Det går stadig godt. Hun har bedt om sommer svømme skole. Så det har hun fået. I uge 27 sammen med bedste veninden K fra klassen. Der også er mega forsigtig. Så det skal nok bli godt. Jeg regner med hun virkelig får en succes oplevelse i denne svømme uge. 

Vinterferien var fyldt med dejlige dage. Altså vi holdt jo kun fri torsdag og fredag. Mentols fast vi havde nogle dejlige dage. Først mig med pigerne og om fredagen også manden og os alle sammen. Dagene og weekenden gik med at lade op. Se MGP. Ha besøg af min far. Og lidt sygdom vol 2. Så alt i alt har min februar været god. Lidt travlt. Men skøn - og lys - og nu, glæder jeg mig til en lige så skøn marts. Med ferie næsten lige om hjørnet :) 

Lidt om raseri men mest om taknemmelighed

Igår faldt jeg over et gammelt indlæg - her - og jeg kom egentlig til at tænke på hvor nemme, og dejlige vores piger er blevet - det har de jo egentlig altid været, men heldigvis er der blevet meget længere mellem konflikter jeg beskrev i indlægget.

Det gør mig glad men egentlig mest taknemmelig. 

Taknemmelig over at vi også klarede de udfordringer som synes så utrolig uoverskuelige da vi (læs jeg) stod i dem. Men også fordi konflikter som dem i indlægget kan virke så massive når man har to lige gamle børn - for når den ene lige er igennem "at karte rundt på gulvet og flitsbue sig rundt" - så er sandsynligheden for at den anden starterret stor...

Jeg læste indlægget igår aftes efter en eftermiddag som bare havde været så utrolig hyggelig og god - hvor der var tid til at snakke og høre om dagen. Hvor der var tid til at sidde og være nærværende med børnene, hvor de kunne gøre hvad de havde lyst og behov for: For tiller og tullers vedkommende var det at lade legesagerne kaste op over hele stuegulvet, og lege med dukker og legekøkkenet. For Storemusens vedkommende var det at ligge i vores seng under dynerne og hygge med ipad og spil i en lille times tid. For tillers vedkommende var det desuden at skovle mad ind - for hun var sulten. Så hun fik en for-skudt aftensmad kl. 17. Den sidste mad (efter de fire hele rundtenommer rugbrød hun allerede havde indhaleret) spiste hun sammen med os andre da vi fik lækre lassange rester fra i søndags.   

Sådanne eftermiddage gør mig utrolig taknemmelig for at jeg er mor til lige netop mine tre piger. Det gør mig taknemmelig for at jeg har eftermiddage som den igår, hvor alt bare synes at gå op i en højere enhed. Det er eftermiddage som disse der giver mening i et mor- og familieperspektiv. For de gør godt, de gør glade og gør en taknemmelig :) og det er virkelig en god følelse :)