Store store børn

Jeg er ved at komme ud af PhD boblen og blive mere og mere opmærksom på mine omgivelser igen - ikke fordi jeg har været fuldstændig mentalt fraværende men bare sådan lidt hængt op på arbejds måden. Og derfor ikke haft tid til at reflektere over store o små tanker...

Igår da jeg hentede børnene gik det op for mig hvor store især de to små er blevet. Lange, lange ben - sjove og sådan rigtige børn. De er ikke små piger mere men store fire årige med humor og alt hvad dertil hører. De kan cykle - og er modige - og har deres egen vilje. Det er simpelthen så dejligt. 

Storemusen er selvfølgelig også blevet større. Hun smører sin madpakke - fordi hun har lyst. Køber ting fra sine lommepenge og er i det hele taget utrolig sød og hjælpsom (hvis hun ellers gider) for lige så sød som hun kan være lige så flabet og fræk kan hun være - ligesom man skal når man er startet i før-skole-SFO og er ved at falde til. Sådan for alvor. Og det er dejligt. 

Det åbner nye muligheder for os alle sammen og vi nyder den tid vi har sammen som familie. Vi kan snakke om havd vi har lyst til og hvad vi gerne vil opleve sammen noget jeg altid har glædet mig til lige siden pigerne valgte os som familie. 

Stor og lille