Glæder ved et pendlerliv

Når man pendler meget, langt og med DSB så oplever man lidt af hvert - og derudover lærer man nyttige ting som at DSB kun kører med to togsæt til Kbh om eftermiddagen, altså kl 15.07 så det er majet vigtigt at ha sin pendlerplads med mindre man vil stå og kæmpe om pladserne.. (Pendlerplads er en pladsbillet der kan købes for en bette 10'er i DSB's billetsalg). En anden ting er at man kan også købe morgenkomplet og kaffe til fordelagtige priser når man er pendler -

ja, ja, der er mange fordele når man er i besiddelse af et pendlerkort til den nette sum af 4050 kr - man kunne mene, med de priser har man jo heller ikke råd til at købe hverken kaffe ell andet til alm pris ;) så nogen fordele må der jo være :) nå men det skulle egentlig handle om noget lidt andet...

For udover ovenstående møder man jo en masse andre mennesker der sidder i toget sammen med en. Cyklisten der skal cykle til kbh og derfor sidder i toget // pendlervennerne - dem man møder hver morgen // glade rejsende der skal rejse langt/kort  // Den sure dame der er forurettet over hun selv skal huske at klippe sit klippekort - for uden klip skal løbe hen til den næste klippeautomat for eller får hun en bøde // og mange mange andre mennesker der rejser mellem A og B på hver sin måde :)

Og nej, jeg er ikke sådan en der snakker til højre og venstre, jeg er bare opmærksom... jeg arbejder for det meste og har musik i ørene - for jeg har egentlig hverken lyst til at høre om div lidelser (hvorfor fortæller folk altid om sygdom?!) eller hvordan de blev forladt af den sidste kæreste (Hey - der er nogen der lytter med...) eller andre private sager... - men man kan ikke undgå at lytte lidt med ind imellem. Som fx igår hvor to veninder sad overfor mig i et forholdsvis overfyldt tog. Og de havde det så sjovt, fniste, drak øl - deres gode humør var ret smittende, også godt hjulpet på vej af alle de (sjove) ting de i løbet af de 75 min som vi sad i toget kom ind på :) så ja, jeg lyttede med - og det var ret underholdende...

De skulle til distortion - og snakkede længe om hvad de skule have på (emner som fede lårbasser, brune stænger, korte kjoler und so weiter blev alle berørt her) hvor åndssvage deres tidligere kærester havde været og hvor meget skidt de havde gjort for dem...(ej, jeg ringede til ham men jeg tror altså ikke jeg gider ham mere for han ringede ikke tilbage før om søndagen med en kommentar 'ej, jeg havde slet ik set du har ringet...')...om hvorvidt man kan have sex som nyelig knæopereret (samtalen handlede om en veninde der skulle opereres i knæet havde sagt ca følgende: 'så kan jeg jo ikke have sex hele sommeren, fordi hun ikke kunne bøje knæet') - De snakkede om skæve øjne (deres egne altså) og uens næsebor (det var så her - ok også tidligere... jeg kom til at lytte lidt mere med 'jeg skal ik ha tager det billede nedefra, for så kan man se at mine næsebor er skæve...') de brugte iøvrigt hele turen fra provinsby til ca høje Tåstrup til at tage et nogenlunde vellignende billede de kunne lægge på instagram og skrive den sjoveste kommentar (som skulle være casual, og henkastet), de snakkede om hvordan billedet skulle tages, og meget om hvordan det ikke skulle tages, hvordan de så smukkest ud, deres studie og mange, mange andre ting.  

Behøves jeg at sige det var en af de mere underholdende ture jeg har været på... Og så er der jo også de sjove DSB folk der siger ting i højtaleren - men det blir et andet indlæg :)

Klar til endnu en togtur, musik, computer og lidt læsestof :)

Jammerligt jammerindlæg

ja, det er overskriften på det her indlæg, så er du advaret og kan springe over...

Nåh, men here it comes: Jeg tror mine børn kan mærke når jeg mandag aften ligger i sengen, og tænker bare de sover igennem, for jeg skal jammerligt tidligt op i morgen... og jeg ved det jo egentlig godt, jeg jinxer sikkert noget - nemesis er med over alt... Når tanken er tænkt sker der tit og ofte følgende:

Allerhelst, liiiige når jeg er ved at falde hen og i søvn. Storemusen vågner og beder om vand. Nå men op igen, give lidt vand, og i seng igen...Jeg lægger mig, og har lige netop sovet en time

En af de små trutter grynter, måske drømmer meget, så grynteri går over i klynkeri. Jeg bliver liggende og håber klynkeri stopper... Klynkeri stopper ikke, går over i piveri... Er jeg heldig stopper den her - men nætterne til tirsdag ved jeg, det gør det helt sikkert ikke:
Jeg står op, trøster, lægger hånd på. Er jeg heldig finder trutti ro selv, nogen gange kan det hjælpe at tage op på arm og lulle i søvn, lægge lille trut og så kan jeg sove videre.

Jeg har enten 1) lige ramt hovedpuden eller 2) er lige faldet i søvn igen trutti klynker, og beder om 'meejaah' [betyder noget at drikke - vand].

Her kan det ikke anbefales at ignorere, for det bliver ved og blir mere vedholdende - det gør det når der bliver kaldt 'meejaah' - så op igen og servicere denne gang med vand. Her er det så - hvis man ikke er hurtig nok - kan det udvikle sig til gråd, piveri og det der er værre: flere vågne børn. Det skete også natten til igår - Tiller når lige præcis at vække Tuller, og ingen af dem har virkelig stor lyst til at sove i egen seng. Laver hurtig cost-benefit analyse og afvejning: 1) mere gråd, så storetrut også vågner, eller 2) mindre gråd og to børn i vores seng... behøves jeg at sige jeg valgte den sidste model. SÅ jeg lå på ca. 25 cm eller mindre (det føles ihvertfald sådan) til at sove på - behøves jeg at sige: jeg sov ikke [jeg sagde jo allerede i begyndelsen, at indlægget var jammerligt], men ventede på at den ene af de to damer var faldet i søvn igen, og løftede hende tilbage i sin egen seng igen. Og SÅ kunne jeg endelig falde i søvn, uden at blive vækket de sidste to timer inden mit vækkeur ringede - kl. 04.23

Så må man godt være træt - og tænke, årgh, det blir en lang dag. Det blev det!! Pigerne sov heldigvis rigtig godt i nat, og jeg lige så - og stod op igen kl. 04.23; ligesom jeg også skal i morgen og på fredag... Ja #nytliv rammer hårdt og uretfærdigt efter 1½ uge hjemme uden pendleri :)

Pixi bøger er et hit - god nat læsning Ida læser Pe Peda [Peter Pedal]

Matilde læser sammen med sin Babe [Bamse]

Kan man (overhovedet) være så gammel?

Ikke ifølge storemusen - da hun spurgte mig den anden dag, hvor gammel jeg nu bliver (blev) og jeg (sandhedstro) svarede: 36 svarede hun en anelse målløs - ejjjj, så gammel kan man ikke være! WTF?!?!

Det er hende her - føromtalte fire-årige der mener 'ej, så gammel kan man altså ikke være , mor'

Ok, jeg er altså allerede ifølge vores fire-årige derhjemme et mosefund, jeg holder mig så godt, hvis jeg selv skal sige det - på mosefundsskalaen. Hvad skal det ikke nå at blive til, når hun forstår alder (lidt bedre) og forholder sig endnu mere kritisk til andres (min) alder? Jeg bliver jo et fossil inden jeg bliver 40 om nogle år...Sådan er det - fulde folk og børn, skal nok fortælle en et par sandheder eller to... Og jeg tænker (når jeg husker tilbage på min egen ungdom - jo nærmere man kommer fossil-status, jo højere ryger man sikkert op på teenagers' pinlighedsskala)

Men ja, jeg har nu rundet endnu et skarpt hjørne i mit liv, og styrer stille og roligt mod de fyrre... Jeg synes faktisk ikke det var så slemt at fylde 36 som det var for mig at fylde 35. Sidste år var jeg overbevist om jeg fyldte 34 (og sagde til venner og familie '34' it is...) inden min skønne mand nogle dage inden min fødselsdag venligst gjorde mig opmærksom på, at du fylder altså 35, skat... Jeg må have levet efter devisen: benægt, benægt, benægt. Så nu jeg havde slugt kamelen 'midt i trediverne', som jeg synes var svær - tror jeg den næste krise først opstår om nogle år, når jeg nærmer mig 'slutningen af trediverne - altså når jeg om nogle år fylder 38...

Men jeg havde en helt igennem fantastisk dag - lige som sådan en skal være - tiller og tuller bidrog med en lille smule mere 'selvstændighedsfase' så formiddagen blev brugt på legepladsen in da hood, og de kvitterede så med en dejlig lang lur.

Umulius #1

Så storemusen og jeg (i fred, for små pille-fingre) kunne bage (verdens bedste) blåbær-mårfins, med glasur, krymmel, lige som de skulle være. Min lille hjælper er ved at være super god i køkkenet, det er så fedt. Jeg elsker at have hende med i mad-gøremålene. Hun kan mere og mere, og elsker at være med til at røre, snitte, salte und.so.weiter. Det kan virkelig anbefales, hvis man har tiden til at tage børn med i køkkenet. Vi oplever faktisk også at Storemusen spiser meget mere af den mad hun selv er med til at lave! Nå men tilbage til resten af min fødselsdag: Leg i haven, og grill samt en masse hygge var resten af dagen fyldt med. Så hyggeligt!! Vi havde besøg af min far - trutternes Opa (boba, som tiller og tuller kalder ham). En helt igennem hygsom dag, og når dagen er så god, så gør det ikke så ondt at fylde 36, så ja - man kan godt blive så gammel ;) var svaret på storemusens spørgsmål

Vi fandt en bi - den frøs, og sad helt stille, så der var masser af tid til at studere den :) umulius #2

Hold fast en luksus

vi havde dengang vi begge var ansat uden faste mødetider, uden lang pendling til arbejdet, med mulighed for at arbejde hjemme når det skulle være (primært mig)...

Det har jeg ikke længere nu med mit nye liv - hvor 'arbejdsstedet' som bekendt ligger nogle stop med lyntoget i provinsen, samt en mindre s-togstur fra idyllerisk forstadsby ind til København H. Der er langt til arbejdet - der er faste mødetider (no shit sherlock, vil nogle måske sige - jeg er jo underviser - og timerne starter jo på faste tidspunkter)...

Det er selvfølgelig også luksus at se Storebælt næsten hver dag - og se hvor forskelligt den ser ud fra gang til gang :)

Sjovt hvordan det egentlig altid er at man først rigtig bliver klar over hvor låksus agtig ens tilværelse har været når man ikke rigtig har den mere. Hele ugen her nu har jeg arbejdet hjemmefra, for jeg har ikke haft skemalagte timer, da der er eksamensuge for eleverne. Det har betydet at det er mig der har haft både bringe og hente tjansen. Og igår da jeg hentede gik det op for mig, jeg nyder det faktisk, jeg nyder at være sammen med mine børn, jeg elsker at hente dem, når (næsten altid) kommer løbende, og krammer... Den frihed savner jeg godtnok, big time!!

Men samtidig ved jeg også at alternativet (fra nyt liv) lige nu er intet arbejde, jobsøgning, jobnet, jobcenter, anden aktør og alle mulige frister - og ikke mindst en konstant trussel - der hedder 'hvis du ikke møder op/tjekker jobforslag/gør som vi siger så ryger din ret til dagpenge' - det har Line beskrevet så fint på sin blog - læs indlægget her... Og de ting der sker med mig, når jeg har lorte-jobcenter på nakken er ikke positive hverken for mit selvværd, vores familieliv mm på trods af den frihed jeg så har - at hente og bringe mine børn (hver dag hvis jeg lyster), så på den måde er 'nyt liv' jo bare rammerne for vores liv nu :) og med de briller kan jeg godt leve med/affinde mig med/ acceptere og.så.videre at det slet ikke er så ringe endda at jeg ikke har samme frihed som tidligere, men jeg rent faktisk har et arbejde, som jeg holder af og giver mig en masse andre gode ting...

Men jeg savner også lidt mine eftermiddage med mine tre trutter :)

Lidt om min nye kærlighed - men mest om den gamle!

Et voila :)

Er en bialetti mokka maskine, elektrisk og så en Bialetti tutto crema, der laver den lækreste mælkeskum. Tilsæt nogle skefulde Irma espresso kaffe, varm skummet mælk og du har den bedste hjemmelavede cappuccino ;)

Skal jeg sige mere end #ummenum

Vi hentede vores nye lårv hos mine forældre, i Sønderjylland den anden weekend (længe leve parallelimport), og har siden drukket enorme mængder cappuccino og/eller latte. Herligt siger eg bare :) Vores anden kaffemaskine har i en uge måtte tage til takke med en fin 2. plads (og er ikke blevet overbelastet...) - for skøn kaffe er godtnok vanedannende (og ja det vidste jeg jo godt, jf. mit enorme kaffeforbrug hos fx Baresso eller Estate...)

Ud over den her nye kærlighed har jeg jo også min gamle kærlighed - nemlig manden min som jeg har været på date med i lørdags. I det skønneste vejr kørte vi til Hillerød, hvor brugte dele af formiddagen og dele af eftermiddagen. Vi havde skønne A hjemme, som straks da hun var kommet havde taget alle tre unger og klapperen på favorit legepladsen in da hood. Pigerne kunne knap nok vinke farvel - skønt at have en god barnepige. Det er guld værd for os!! Kan man ønske sig mere? Nej vel. Daten havde vi jo tilgode, for vi blev nødt til at aflyse A i forbindelse med vores 8 års kærestedag for nogle uger siden... Vi havde syge børn...

Det er skønt at bruge tid sammen med manden på den måde helt uden børn. Dejligt at sidde ved slotssøen og snakke om løst og fast, dejligt at kunne sidde på cafe og faktisk være det barnløse par, der ikke orker andre folks børns larm ;) Dejligt ikke at skulle forholde sig til andet end en selv og sin kæreste. Det giver masser af ny luft og ny kærlighed at være sammen helt uden børn. Og det sætter en P1 udsendelse 'Netværket' lidt i perspektiv. Man skal huske hinanden, og sig selv i alt det her børnetummerum, det er godtnok vigtigt!! Vi har ikke været så gode til at huske hinanden og os selv de sidste to år - primært fordi vi har kæmpet med at holde skruen i vandet - og få enderne til at nå. Det lykkedes også for det meste, men engang imellem virker det som om der er laaangt mellem de der ender. Men det handler vel i grund og bund om at have overskud til også at kunne tænke på andet end - lige her og nu - at se lidt ud over den sveddryppende pande so to speak (det er der nok ik noget der hedder - sveddryppende pande - men you get the point, ing?). Det handler om at der er overskud til at kigge lidt længere ud i fremtiden, eller også bare at tænke (og så også gøre det) nu har vi behov for lidt alenetid. Vi har haft behov for alenetid ude i byen i lang tid. Og vi kommer efter det, gør vi - for vi nyder faktisk også at være sammen uden børn - også selvom min lillebror den anden dag sagde: Jamen I har da lige været på date sammen (ja det har vi - det var i bidende-kolde marts) men vi er nået dertil nu - at vi fylder på kontoen - det har vi behov for, for vi trænger til at være kærester, også uden børn :) 

Sur Bøvs eller noget

Jeg skriver synes jeg selv generelt ikke mange brokkeindlæg - men her kommer et, for jeg har virkelig noget på hjertet denne gang, synes jeg selv!! Det handler om SFGD - dem har vi mange af her oppe i idyllerisk forstadsby - dem der mener de altid skal komme først i køen, først hen til de gode tilbud, først hen til ... find selv på flere - dem jeg taler om er Sure fine gamle damer... SFGD.

#surfingammeldame også omtalt som SFGD
Billedet er lånt her

Jeg arbejder hjemme idag, for jeg har ingen undervisning. Det er skønt! Det giver god tid til at aflevere om morgenen, god tid til at spise morgenmad (ok, jeg skyndte lidt på tiller og tuller der i lang tid pjattede og absolut ikke spiste - men der kom lidt efter lidt gang i spisningen - jeps vi har gang i lømmelalderen x2 her på matriklen - skriver mere om lømleri på et andet tidspunkt!!) Så vi nåede alt hvad vi skulle i absolut fin stil - alle børn blev afleveret lidt i ni!

Inden jeg kørte afsted med det grønne lyn fyldt med glade morgen-børn - havde jeg puttet vores indkøbsseddel i lommen, for Storemusen får besøg af sin bedste 'beninde' L efter børneren idag. Så jeg ville lige købe lidt godter ikke slik forstås til dem når vi kommer hjem her i eftermiddag. Så jeg tog ud at handle i Rema. Og egentlig ved jeg det jo godt. Vores.rema.er.fyldt.med.sure.mennesker. især de gamle, især lige om formiddagen, især faktisk mere eller mindre hele tiden. Idyllerisk forstadsby er absolut ikke idyllerisk på det punkt! Folk er generelt sure (og i den grad uforskammede) når de tager ud at handle i Rema at jeg idag fik nok. Jeg blev nemlig løbet over ende af en sur (fin) gammel dame (SFGD). Det er faktisk så slemt at manden ikke handler i 'vores' rema mere - men istedet kører til ny-rema-i-anden-by-ned-ad-vejen-rema... here it comes:

Jeg stod med indkøbskurv over armen og kiggede på et par  bukser...
Der mumles noget bag mig, hvorefter jeg et splitsekund efter bliver skubbet til af SFGD.
dialogen forløb herefter sådan her:
Mig: Øh, undskyld men kunne du ikke havde sagt noget at du gerne ville forbi?
SFGD: Det gjorde jeg også... Men du flyttede dig ikke OG fyldte det hele, så du kan jo bare flytte dig!!
Mig: Ok, jamen så må du jo sige det lidt højere næste gang - og ellers må du have en god dag (det sidste blev nok sagt med en vis sarkasme i undertonen...)
SFGD:  mumle mumle mumle
I hele forvirringen glemte jeg faktisk at putte bukserne i indkøbskurven og nej, jeg går ikke tilbage efter dem, for tænk hvis jeg møder flere SFGD - tak, men nej tak...

Og jeg vil bare lige tilføje her - det er absolut ikke første gang jeg bliver skubbet til, vrisset ad eller noget i den her Rema - måske samler de på sure mennesker?!. Nogen ville måske her mene, jamen du står måske også så rigelig i vejen...? Næ, det gør jeg egentlig ikke (synes jeg selv, ihvertfald ikke hvis jeg selv skal sige det...) For jeg synes selv folk der står i vejen er pi**e irriterende, men jeg vrisser ikke af folk - det er simpelthen for fesent!. Så jeg forsøger ikke at gøre det (hverken stå i vejen eller vrisse af folk) Men det er der åbenbart delte meninger om ;o)

Ha en god dag derude - fyldt med GFGD - glade fine gamle damer

Weekender burde altid indeholde...

... som minimum 4 sammenhængende dage
... børn der sover længe
... bedsteforældre som kan besøges
... godt vejr
... find selv på mere

Berlingo på tur :)

Vi har (igen) haft den skønneste weekend - kørt nogle km i Berlingoen og hygget sammen med mine forældre i det Sønderjyske. Det var skønt, intet mindre!!

Storemusen lånte Tuller sin Tornerosekjole -  

Torsdag over middag kørte vi derned, og vi fik pakket på trods af to mega pylrede børn, der hang på mig (note to the self - selvom man ikke har lyst til at pakke om aftenen, kan det godt være en fordel alligevel - for det andet - altså det med hylende unger om benene, er bare ikke sjovt!) Det er som om de godt kan fornemme der skal ske noget, og det reagerer de på. Det blev først bedre, da jeg satte mig sammen med dem - kiggede på dem og forklarede: vi skal alle med, Ida, Matilde, Karoline, mor og far. Det sagde jeg nogle gange - og vupti der var lidt bedre humør at skue i horisonten...

Når man (lissom måmå-måfa) har en stor, stor have er der rig mulighed for at lege, løbe, tulle og bare hygge:

Så er det godt der er en trillebør, og en lille skubbe-bil. For så kan man øve sig i at dele. Pigerne er generelt rigtig gode til det, og er fuldstændig klar over hvad 'Vent, nu er det Matildes tur' eller 'Nu er det Ida's tur' betyder. Det er egentlig ret imponerende. Jeg tror også det er derfor at legeaftaler hos os, aldrig ender i skrig og skrål om at det er 'mit' legetøj. Tvillinger er generelt rigtig gode til at dele.

Berlingo på vej hjem.

Ps: Jeg beklager virkelig den elendige billedkvalitet - jeg uploadede via telefon, og der er kommet en ny opdatering til blogger app'en. OG den gør åbenbart at mine billeder ser sådan ud... Hvad gør I andre? Instiller til store billeder? Hjælp pliiis!