... i skal have tvillinger :)
Min første tanke var - jeg vidste det! Selvom det kom utrolig meget bag på mig, og jeg havde selvfølgelig ikke fortalt nogen om min mave fornemmelse..(høhø)... Så tænkte jeg 'holy - moly' vi skal have to - og min verden brød lidt sammen (ærlig talt)... Det var jo en helt alm. rutinescanning, og jeg var derfor taget afsted alene - og manden var på arbejde! Her fik vi at vide de to blybser var enæggede - for så tidligt kan man åbenbart se, hvor fra ægget var kommet...
Tanker som:
- Lejligheden er for lille & vi skal have en ny bil var nogle af de første der røg gennem mit hoved (hvorfor er det lige jeg bliver så praktisk her?!?)
- Hvor er det synd for Karoline (hun var 18 mdr da jeg blev gravid, og ville være 2 år og 2 mdr når twinsene kom - hvis jeg altså gik tiden ud...) - hmmm er søskende ikke en gave?!
- Åh nej - nu er det os der er dem alle taler om som ' jamen vi kender nogen (læs Sandra og Bo) der fik tvillinger anden gang ' - så lige pludselig var det os det var dem, det skete for!!!¨
Og så begyndte jeg ellers at tude, grine og tude igen, og grine lidt igen - og bare sige 'hvor er det vildt det her'... Min yderst venlige gyn. tænkte straks de praktiske tanker for mig (det var jeg overhovedet ikke i stand til): 1) Ring til Hvidovre og bed om en tvillingescanning i uge 12, aflys tiden til blodprøven, man kan alligevel ikke se noget som helst i den... 2) gå en tur, sund dig, og ring så til din mand - du skal ikke ud i trafikken i din tilstand, 3) kom igen om 2 uger, så ser vi om der stadig er to der svømmer rundt i din mave - og tag manden med der! - de fleste tvillingegraviditeter går i sig selv igen, og ender bare med en enkeltbarnsgraviditet, 4) indret jer praktisk i hverdagen...
Lidt senere efter jeg var gået en lille-bitte tur ringede jeg til Bo - og fortalte ham tudende at vi skulle have tvillinger. Tog herefter hjem for så at tage ud til ham og spise frokost sammen, og tage hjem igen - jeg fik ikke arbejdet meget (slet ikke) den dag - og mange dage bagefter... Indtil tanken havde bundfældet sig! Det tog faktisk kun 3-4 dage (sikkert lidt mere, husker det ikke så godt længere), men efter den anden scanning hvor der stadig var to lige store bebser i mavsen (Vildt at man i uge 9 kan se arme, ben, hovede osv.) og beskeden fra 'den venlige gyn.' var: Altså når du er nået så langt og de er så fine og eksakt lige store så blir de der! så var det jo bare sådan.
Og nu: tænker jeg bare - hvor er vi heldige...!!!
hvor er vi heldige at have fået to på en gang (nu er de næsten 17 mdr. og ALT er blevet meget lettere!) og vi er heldige at være en del af 'tvillinge-logen' og hvor er vi heldige at vi får lov til at opleve det helt særlige tvillingebånd der knytter Ida og Matilde sammen, og hvor er Karoline heldig at hun har fået to babyer på en gang - som elsker hende og ser op til hende big-time!!!Her er forresten endnu en beretning om en scanning der viste to bebser :) Det er Rikke fra Camp Chaos der fortæller http://www.campchaos.dk/2010/11/shit-der-er-to.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar