lørdag den 15. juni 2019

Jeg lukker og slukker for en stund

Kære alle i skønne læsere. 

Ordene og lysten til at skrive har forladt mig for en stund. Der er sket meget på hjemmefronten og jeg har ikke haft lyst til at dele den private og personlige rejse jeg har været på og stadig er på. Det kommer måske en dag. 

Jeg kan mærke at den tid jeg har er ikke fyldt med en lyst til at skrive blogindlæg. 

Det kan godt være lysten kommer igen. Jeg tror det. For bloggen betyder på en eller anden måde noget - det har været og er min digitale hukommelse. 

Så indtil skrivelysten er der igen - er jeg ude irl ❤️
Kærligst, S. 





fredag den 10. maj 2019

Lidt om fridags fredag...

Jeg har holdt fri i dag. Det var tiltrængt (efter to heldagsmøder i hhv Holbæk og Middelfart onsdag/torsdag...) Men det var oprindeligt ikke helt meningen hele dagen skulle holdes fri for arbejde... jeg havde egentlig tænkt jeg skulle bruge dagen på et par timers arbejde og så ellers cykle og forberede Storemusens fødselsdag for klassen - sådan blev det ikke. 

Istedet har jeg... 

Cyklet en tur - Indtil vejen ikke førte videre end i vandet... det blev til 43 km. Medvind ud - modvind hjem. En anelse hårdt for benene. Turen blev længere endnjeg liiige havde tænkt fra starten. Men jeg trængte...

Handlet en del pølser, pølsebrød og alt andet hvad en 3.klasse sys er lækkert når der skal forkæles til fødselsdagsfejring. 

Ringet til 23 forældre og fortalt dem at vi holder fødselsdagen hjemme og ikke i Ådalen fordi det regnede. Ikke bare lidt. Men i lårfede stråler. 

Bagt alt for meget kage som vi nu blir nødt til at spise i weekenden. 

Og så - holdt fødselsdag for føromtalte 3.c og de skønneste 23 børn. Støjinferno - i den grad. Men manner nogle skønne unger vores Storemus går i klasse med! 

Tiden løb simpelthen fra mig i dag... Så der var slet ikke tid til at arbejde i dag ;) det må jeg klare i morgen eller nåwed! 




tirsdag den 7. maj 2019

Lidt om at genfinde arbejdsglæden...

Jeg har siden vi i efteråret blev præsenteret for røde tal på bundlinjen og dermed endnu en fyringsrunde og en omfattende organisationsændring ikke rigtig kunne se meningen med mit arbejdsliv... det var pænt op ad bakke. At hive sig ud af sengen om morgenen i en mørk årstid og tænke Jay nu kører jeg op på verdens bedste arbejde og bruger otte timer af mit liv på kontoret med gode kollegaer og for at undervise har ligesom ikke været nok til at motivere mig tip top meget. Også selvom jeg holder meget af mine kollegaer og at undervise. Lige så stille og roligt røg jeg længere og længere ned i et arbejdsmæssigt hul. 

Det hang måske sammen med jeg også samtidig havde rygende travlt så der ikke rigtig var overskud til at lande fyringsrunde og organisationsændring mentalt - jeg ved det ikke og jeg finder aldrig ud af det tror jeg. Det, der hjalp mig igennem den mentale mørke og et giga underskud var mit løberi. Jeg løb omkring tre gange om ugen i skoven oppe ved skolen for at holde tristesse nede på et niveau hvor jeg kunne holde det ud - måske var jeg egentlig på randen af en mild depression - jeg ved det ikke - og finder heller aldrig ud af den del. 

Men noget jeg har fundet ud af er at der er nogle ting jeg kan ændre - og noget andet jeg ikke kan ændre. Det nytter ikke noget at brokke sig over ting man ikke kan gære noget ved. Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet må man gå. Jeg blev. Jeg løb. Og løb og løb... Og jeg arbejdede bevidst med ikke at gå ind i diskussioner om det er for dårligt at ... når det der er for dårligt ligger uden for det område jeg har indflydelse på. 

Og det lykkes. Med denne bevidste strategi kan jeg igen se meningen med mit arbejde. Og det er virkelig dejligt! 




mandag den 6. maj 2019

Lidt om en lørdag i sporet

I lørdags oprandt dagen så - hvor mine mountain bike skills skulle stå sin prøve og jeg skulle køre h12 med nogle af mine gode kollegaer. 



Og hvordan gik det så det løb?! 

Jamen ud over ar jeg på første runde crashede og fik det vildeste trælår med tilsvarende stor hudafskrabning gik det faktisk ok. 

Tre runder på hver lidt over 12 km blev det til - og en dag der ud over regn sne og slud bød på skøn solskin og rigelige mængder kaffe og skønne snakke med mine dejlige kollegaer - med andre ord. Jeg havde en rætti rætti god lørdag ❤️ plus jeg efter styrtet formåede at holde mig på cyklen - og ikke styrte igen. Og det er faktisk store sager - for de sidste to ture blev dermed også de første to helt uden styrt 🤕👍

Det lyder måske fjollet men jeg elsker den slags tekniske udfordringer. Jeg regner med at tilmelde mig et mtb kursus for begyndere hvor jeg forhåbentlig får lidt styr på teknik og den slags - så jeg kan slappe lidt mere af i resten af kroppen og nyde turen i skove og på cyklen endnu mere. 


torsdag den 2. maj 2019

I maj glæder jeg mig til...

Maj du milde du min yndlingsmåned! Fordi det er grønt. Det kan være varmt. Det kan være koldt det kan være blæsende og regnvådt. Maj kan alt. Blomstrende frugttræer - blomstrende buske - og alt emmer af liv. Og så er det min fødsesdagsmåned. Så maj plejer at være skøn på alle måder 

I år blir maj igen arbejdsmæssigt en lidt hård nyser. Mange ture til både Jylland og rundt på Sjælland fylder i min kalender på den gode måde - i maj glæder jeg mig til...

Naturmødet i Hirtshals og stjerneskud og kold øl på havnen - masser af naturdebat - møde nye og gamle kendinge og masser af hygge med mine dejlige kollegaer. 

Mountainbike løb på lørdag. Sammen med mine gode kollegaer og igen masser af hygge. Motion og en udfordring af de større. 

Min fødselsdag - fordi. Bare fordi! 

Mange ture på cyklen - fordi vi cykler på arbejde. Det er jo maj! 

Familiehygge og fester - min mor fylder halvrund og det skal også fejres ud over to konfirmationer 👍

Så ja, maj blir god. Måneden kommer til at gå hurtigt. For jeg har mange gode ting på tapetet. Det betyder så også at jeg skal slappe af når jeg kan og lade op og sån - så jeg husker mig selv i det hele ☺️

fredag den 26. april 2019

Lidt om den første uge på job...

Så er den første uge på job gået - det var egentlig meningen jeg skulle have haft ferie. Men ting flaskede sig ikke rigtigt og ugen blev hængt på min sommerferie. Hvordan jeg gør skal jeg lige finde ud af. 

Jeg brugte ugen på at skrive mit undervisningsportefolio. Så jeg forhåbentlig kan blive lektor bedømt. Hold nu magle det tog lang tid at skrive sammen på det hele. 1) hvilke fag/lektioner jeg har undervist. Virkelig meget hvis man skal tælle alt med siden 2007...  2) hvilke pædagogiske kurser jeg har taget. 3) hvordan jeg underviser og hvordan jeg fremadrettet vil udvikle mig som Underviser... hvis jeg skal være ærlig så kom jeg tilsat overspringshandle en del ... 

For at gøre det (skriveri...) lidt ferieagtig - ud over alle mine overspringshandlinger - har jeg cyklet på arbejde både tirsdag og onsdag. Torsdag tog jeg bilen (tiltrængt med trætte ben) og i dag hondt jeg fri sammen med Storemusen der skulle til øjenlæge. Så årets næsten første sommerdag blev brugt først ved lægen og så i haven. Lige til at holde til ;) 

Forud venter en maj med en del arbejdsrelaterede ture ud inder ganske danske land ... så jeg forsøger at lade op med hjemmearbejdsdage og ja naturligvis cykelture 😊 




fredag den 19. april 2019

Lidt om langsomme fredage...

I dag har været en langsom dag. Den har på alle måder været langsom. 

Langsom ved morgenbordet. Der var tid til masser af kaffe og naturligvis en hjemmebagt bolle

Langsom op ad formiddagen. Tiden gik med Uno og hmmm jeg kan næsten ikke huske det. Nååå ja. Kaffe og strik 👍

Frokosten blev en leg ved køkkenvinduet. Baren om man vil. Hvor man kunne bestille lige netop de madder man havde lyst til. Jeg smurte. Storemusen noterede ønsker og pyntede maden. For det kunne kokken på ingen måde finde ud af - hun havde allerede lavet rod i mad-pynten ved den første halve. Og det kunne Storemusen ikke forsvare overfor sine gæster ;)

I eftermiddags cyklede jeg en tur med Tiller og Tuller på mountainbike for at øve teknik og komme lidt ud

Vi spillede også matador. Vi grinede en del. For Tiller startede med at betale alle sine veje med bankens penge. Den gik sjovt nok ikke. Så Storemusen var bank resten af spillet 

På sofaen så vi Fredagsfilm og spiste fredagsslik - meget mere har vi ikke nået i dag. 

Og nu er jeg træt som om jeg har knoklet en vis kegemesdel ud af bukserne. Det er hårdt at holde langsom fredag ❤️




torsdag den 18. april 2019

Lidt ferieregler og tanker om tid -

I søndags havde pigerne en større nedsmeltning. Jeg kan ikke huske hvorfor det hele gik galt - men Tuller brugte det meste af eftermiddagen på at være utilfreds med løg på! 

Så vi tog en beslutning om at indføre de klasssiske ferieregler... 

ingen spilletid (på tlf eller iPad)
En times tv om dagen (de må næsten selv vælge hvornår på dagen de vil se tv) 
Fælles leg om morgenen før morgenmaden (altså ingen tv når man står op...)

Reglerne betyder masser af legetid - masser af hygge og tid til at kede sig. Tid til at tegne. Tid til at hoppe på trampolinen. Tid til at finde på hulelege og tid til at stå på rulleskøjter. 

I det hele taget bare tid. 

Det har taget lidt tid (tøhø) at finde feriemelodien. 

Efterhånden som vi har fundet den (melodien altså) har skænderierne mellem pigerne også aftaget. I stor stil faktisk. Storemusen har brokket sig over al den tid og at hun kedede sig. Det har givet os mulighed for at tale om kedsomhed og om hjernen og hvor godt vi har af at kede os! Men kedsomheden tog dog lidt overhånd i dag - de kunne ikke finde på noget og vi trængte alle til lidt luft forandring - Så jeg tog pigerne under armen (og en kop kaffe i termokoppen) og tog på tur ned til fjorden - og ud i solskinsvejret! 

Det hjalp. For som Storemusen for lang tid siden proklamerede: man kan ikke være sur i naturen :) 




onsdag den 17. april 2019

Lidt om fra hvor jeg sidder...

Jeg er landet i ferien. Med begge ben og hele kroppen og næsten også med hjernen. Sidste del skal nok komme med de næste par dage eller fem. Jeg slapper af og gør kun ting jeg har lyst til. 

Derfor har jeg de sidste tre dage: 
Løbet en tur ned til fjorden og tilse brobyggeri 
Cyklet mountainbike med min gode kollega M i skovene omkring arbejde 
Strikket tullers ankers trøje junior size færdig 
Siddet i solen og strikket
Klippet lidt buske og grene ned i haven 
Brugt hele formiddagen med bedste veninden og ordnet verdenssituationen. 

Og drukket uanede mængder te samt en del kaffe. 

Jeg har spillet kort med børnene og snakket over hækken med naboerne. 

Ryddet lidt op og ryddet lidt væk. 

Så tempoet her på matriklen er helt i bund. Og det er virkelig sundt. Børnene keder sig lidt - finder på nye lege og kører rulleskøjter og nyder (efterhånden) også at dagene er lyststyrede og i allerhøjeste grad præget af langsommelighed og hygge. 

Så alt er som det skal være :) 

lørdag den 13. april 2019

Lidt om ferietid...

Så ramte ferien matriklen. Det var tiltrængt - virkelig meget! 

Vi skal intet. Lige som vi plejer i de her korte ferier. Og plejer er en stor del af vores ferier ... 
For vi har det godt med plejer 😊 

Derfor: 
Skal manden arbejde (ligesom han plejer)
Skal vi tøffe rundt i nattøj lige så lang tid som vi har lyst 
Skal vi ud og have frisk luft hver dag 
Skal vi spille spil og hygge os
Skal vi have langsom tid og kun gøre ting vi har lyst til 

Så de næste dage fylder vi op med kvalitets tid. Familietid med mine yndlingsmennesker ved forhåbentlig lidt varmere temperaturer end de her vinteragtige fryser-temperaturer som på trods af den blå himmel og smukke solskinsdage godt måtte være lidt mere forårsagtige end det snevejr (?!?) der ramte mig på vej til arbejde i går. 

Men uanset vejr og kulde. Så skal vi nyde påskeferien. For vi trænger alle sammen. Meget! 

mandag den 8. april 2019

Lidt om at få gang i haven igen...

Endelig - endelig kan man holde ud at være ude i haven uden at fryse en vis legemesdel af. Og når solen skinner som den har gjort de sidste dage så tager det fat og alt vokser som om det blev betalt for det 

Derfor har vi hen over de sidste weekender

Klippet roserne tilbage - selvom jeg var ved at tro jeg var for tidligt ude med den nattefrost der kom i begyndelsen af ugen... 

Stynet vores piletræ - vi har en pil som egentlig skal væk. Men jeg orker ik at grave den op nu. Så det venter vi med til efteråret tror jeg... 

Lavet planer og talt om terrasser, fliser og bede der skal sløjfes. Åhhhrgh min påskeferie blir aktiv. For jeg skal grave op og gøre klar og så græs - så vores kaos bed kan bli til græsplæne 💪🏻 (og nej det er ikke rhodendendronbedet der har talte dage... det er et andet bed - ved siden af der må lade livet og bli til græs...) 




søndag den 7. april 2019

Lidt om tiden på landevejen...

Jeg skrev i går på min april liste at jeg ville cykle mere. Eller retter endnu mere. 

Det er kommet bag på mig hvor dejligt det egentligt er at sidde på cyklen og æde benene gøre arbejdet! Her er hvad jeg sys der er fedt:

Lyset - er helt fantastisk i landskabet og derude. 
Lydene - for man hører intet andet end vinden i ørerne 
Duftene - når alt springer ud...
Landskabet - Wow - bare Wow 

Når benene kører og jeg sidder i sadlen kan jeg tænke på alt muligt eller ingenting. Det er ren dopamin for hjernen. Der går ikke mange minutter før glæden indfinder sig og lykkerusen fylder i kroppen. Følelsen af at komme rundt og omkring - det grønne er balsam for sjælen. Særligt fordi jeg virkelig at finde de mindste asfalterede veje i lokalområdet. Jeg satser på at jeg inden længe kan cykle på arbejde - det blir godt! 

Og når turen så kan lægges omkring en bette is og kaffe biks - så er min lykke gjort 😇



lørdag den 6. april 2019

I april glæder jeg mig til...

Så blev det april - marts var jo bare lige begyndt eller?! Jeg synes tiden har alt for meget fart på i de her måneder og særligt nu hvor foråret for alvor er kommet og tiden kan bruges i haven, på terrassen med en kop kaffe i hånden, eller på landevejen med min fine røde cykel. 

Så lige pludselig er tiden knap - og jeg har ikke skænket bloggen en tanke de sidste tre uger. Det er ikke engang med vilje - fokus fra bloggen forsvandt bare. Jeg ved ikke om jeg får gang i bloggeriet sådan for alvor igen. Jeg synes der er lidt en tendens - den ene måned er der fuld gang i tastaturet. Den næste nærmest ingenting. Andet end fem-syv forkølede indlæg. Problemet er lidt at det naturlige flow i små og store historier til bloggen forsvinder når jeg ikke skriver hver anden/tredje dag. Så blir det lidt - siden sidst agtigt. Og det er også kedeligt at skrive og irriterende at starte med jamen irl har jeg så gjort det ene og det andet og derfor har jeg ikke været tilstede på bloggis. 

Så hvad vil jeg med bloggen?! Det må være et af spørgsmålene som jeg passende kan smide på min april liste: 

I april glæder jeg mig til:
@ fejre to gange otte års fødselsdag - 8 år. Hvor blir tiden lige af?! 
@ strikke Tullers ankers trøje junior size færdig. Den har været i gang i meget lang tid. Og jeg trænger til nyt på pindene 
@ cykle mere - eller endnu mere skulle jeg måske skrive. De penge jeg smed efter en cykel i marts er virkelig godt givet ud. Jeg elsker mine ture på cyklen i forårssolen. Mere af det tak  ❤️
@ få gang i yoga praksis igen. Sidste uge har været heftig på arbejde. Og jeg har derfor ikke strukket og bøjet og nydt nærværet på yogamåtten. Det trænger jeg til. 
@ at holde 14 dages påskeferie - hvor jeg både skal ha tid til 1) mine yndlingsmennesker - 2) cykling og - 3) yoga 

Så mon ik april blir god. Jeg tror det! Især hvis vejret holder og de her skønne temperaturer fortsætter. Det er jo vidunderligt og lige hvad jeg trænger til 😊


søndag den 17. marts 2019

Lidt om en skøn lørdag

Jeg vandt. Den samlede trail cup i 9 km dame #solutrailcupfinalen 



Det var første gang jeg stod øverst på podiet. Fik champagne og en dejlig buket forårsblomster 👍 det var en skøn følelse at stå deroppe. Og smile og glæde sig over at benene kunne leve op til forventningerne der blev skruet op fra gang til gang. 

Løbet i går gik på ingen måde som jeg havde drømt om ellers. Krop og ben fungerede ikke rigtig godt. Pulsen stak af. Ruten var hård og jeg lagde for hårdt ud. Tre runder a 3 km skulle tilbagelægges. Og til forskel fra de andre soul trail løb var der her tre forskellige runder. Den sidste den hårdeste - og når man ellers nyder runderne hvor det at vide “en gang mere op ad denne skod bakke” kan give vinger når sidste gang endelig er klaret - så er det ikke at kende ruten meget sværere løbs-betingelser. Men heldigvis havde jeg så godt et forspring at min nærmeste konkurrent ikke kunne snuppe føringen hvis jeg ellers løb et hæderligt løb (og det gjorde jeg alligevel også selvom krop og ben ik helt ku hvad jeg ville) så jeg kom ind som nr 2 i går og kunne dermed vinde den samlede cup! 

Soul trail løbene er fede. Og jeg kan på det varmeste anbefale dem - fed stemning. Dejlig musik (soul) og skønne ruter her i de Nordjællandske skove! 






fredag den 15. marts 2019

Lidt om mit nye røde lyn...

Jeg har ikke været super aktiv herinde de sidste uger. Jeg løb lidt tør for ord fordi jeg har haft så travlt med alt muligt og primært med at komme til hægterne igen og prioritere mig og bare lufte ud i hovedet. 

En ting jeg brugte den sidste weekend i februar på var at se efter en ny brugt racer cykel. Jeg har i lang tid haft lyst til at skifte en af bil turene til og fra arbejde ud med cykeltur. Både for min egen motions skyld. Men også for CO2 udslippets skyld - for på en eller anden måde er det et lille bidrag til at forurene lidt mindre. Bare en smule. 

Så efter en stak cykler blev solgt for næsen af mig for vejret i slutningen af februar var så varmt at man kom til at tænke at foråret var på vej - kom jeg op i omdrejninger og købte en fin rød racer. 



Jeg kørte helt til det yderste af Vestsjælland for at købe den - og siden har den stået i vores garage. Og jeg har nu investeret i cykeltøj, og ditto sko. Og pedaler. Og krydser fingre for at vejret lige blir lidt bedre for jeg vil så gerne prøve min cykel. 



For ikke engang katten har lyst til at gå uden for en dør i det her regnvejr - 

Lidt om selvomsorg, marts udgave...

Jeg overlevede undervisningen - jeg overlevede at skrive resten af evalueringsrapporten (også omtalt i indlægget her) - og jeg er nu i gang med projektopstart af projekt der har ligget stille pga travlhed med undervisning, undervisning og nå ja, undervisning.

Samtidig er jeg udfordret med de abnorme mænger gråvejr og dertilhørende regn der siler ned for tiden - jeg savner solskin, savner lys på solskinsmåden - savner blå himmel.

Men fordi jeg nu er færdig med undervisningen er der kommet mærkbar mere luft i kalenderen - dage er ikke længere fyldt med forberedelse, tænke store undervisningstanker osv. OG det er en lettelse. Også fordi det giver luft til selvomsorg - som fx i går hvor jeg endte med at tage en næsten-hel-fridag - formiddagen brugte jeg i Vedbæk med manden min, hvor vi spiste brunch og gik en tur ved Vedbæk havn - og sluttede med en kop kaf' og kage - inden manden skulle til møde på arbejde og jeg lige smuttede forbi jobsi en times tid for at ordne løse ender -

Jeg besluttede at hente Storemusen tidligt - og tage på cafe med hende - noget pigerne sætter stor pris på - mortid, med varm kakao, en muffin og et cafebesøg alene med mig. De elsker det. Så det har jeg prioriteret med Tiller, og Storemusen - og i weekenden er det Tullers tur. Jeg satte Storemusen af hjemme og kørte op til skolen, for at hente Tiller og Tuller, plus to veninder der skulle med hjem og lege og spise risengrød. En vidunderlig leg og sang spredte sig i stuen hele eftermiddagen, så jeg havde stort set fri til at 1) drikke te, 2) strikke - aaaaaahhhh, 3) lægge vasketøj sammen og 4) koge risengrød.

Jeg sluttede dagen med et intensivt træningspas på mit seriøse svømmehold, og er nu øm i stort set hele kroppen - og er ramt af massiv fredagstræthed - og i mit selvomsorgs-perspektiv vil jeg glæde mig til der kun er seks en halv timer til jeg har fri, og at der er under en uge til min næste selvomsorgs-dag :) for næste onsdag tager jeg endnu en halv fridag - jeg skal til frisøren, og der er legegruppe hos os, med andre børn, men det bliver sikkert hyggeligt :)

onsdag den 13. marts 2019

Lidt om at tælle ned - to gange otte års fødselsdag comming up...

Der er 31 dage til den 13.4. - det er en slags servicemeddelelse ;) for vi har nemlig to syvårige i huset som glæder sig afsindig meget til deres fødselsdag, så vi har fuldstændig styr på hvor mange dage (og uger) der er til den 13. april.

Ønskesedlen er ikke lang - tingene der står på den er nøje udvalgt - for det er det fedeste at få alle sine ønsker opfyldt. Der følger os en lille vejledning med om hvad af de ting de to trunter godt kan undvære - fx tasken og snørebåndende til de side-by-side rulleskøjter som de ønsker sig aller-mest!

Og så er der jo også fødselsdagen med klassen - som vi gerne vil holde for hele klassen, for at lære drengene at kende, men også at se hvordan klassen egentlig fungerer socialt - og ikke kun i pigegruppen, som vi af gode grunde jo har bedst styr på ;)

Så ja, vi holder skruen i vandet - og planlægger fødselsdagsønsker (de skal bestilles snart, for de er lagt i indkøbskurven online), og snakker om det er rimeligt at storesøster er med til fødselsdagen sammen med en veninde (og det kan diskuteres meget og længe når man næsten er otte og er lidt træt... eller bare diskussionslysten...) - så har pigerne lavet en ønskeliste til lege på fødselsdagen, som vi kan vælge fra når vi skal have fyldt lidt sjov og spas i 3 timers fødselsdag hvor vejret forhåbentligt er med os :) om knap fem ugers tid ;)


onsdag den 6. marts 2019

I marts glæder jeg mig til...

Godt næsten en uge inde i marts er det vel på sin plads med en lille liste over ting jeg glæder mig til i marts. Marts er jo måneden hvor det for alvor blir lyst og foråret måske kan være på vej - eller vi kan bli ramt af gedigen vinter en gang til. Jeg er faktisk mest klar til vinter en gang til. Det her øs sjask regnvejr vil jeg hellere bytte ud med frostklar himmel og lidt sne. For den vinter vi har haft er da lige til at (sæt selv ind) 

Så med det i mente glæder jeg mig til...

At løbe i mere lys og mindre tøj - det tøj jeg havde på i dag var i hvertfald for meget... 
At løbe flere langsomme lange trail ture. Jeg savner trailene og det skal jeg have gjort noget ved. 
At strikke Tullers trøje færdig. Den har været parkeret i min strikketaske i næsten en måned. Lysten har bare ikke været der. 
At spise mindre slik og spise mere sundt. Nogle dage (som fx i dag) ryger der a l t for meget slik ned i mavsen. Og selvom jeg dyrker over fire timers sport om ugen er det for meget slik. 
At indvie min cykel. Jeg har købt em brugt racercykel og skal til at køre til og fra arbejde #pendlersportforthewin
At fortsætte #plejditparforhold med manden min. Det gær ret godt og er ret tiltrængt. 

Jeg samlet op på februar listen en af de næste dage. Nu skal jeg se  Will & Grace på c more. Jeg elsker den serie ❤️

tirsdag den 26. februar 2019

Lidt om at tælle ned - antal undervisningsgange...

Jeg tæller ned - tre dage mere med fuld undervisning og så er det slut for nu. De sidste måneders undervisningsraseri (siden midten af november) har holdt hårdt. Jeg orker ikke mere. Det handler egentlig ikke om ikke at orke undervisning som så. For jeg kan jo virkelig godt lide kombinationen af undervisning, søde studerende og projektmageri. Men i efteråret har det hele taget overhånd.

Fordi...

jeg i december afsluttede pædagogikum med en stor opgave inklusiv en undervisningsintervention - altså et problem jeg havde identificeret i undervisningen som jeg efterfølgende gjorde noget ved... først interviewede jeg studerende, så byggede jeg undervisningen op om min observation og litteraturen på området, så skrev jeg en opgave om det, som jeg afleverede den 20 december.

så har jeg tænkt mere over undervisningen end jeg plejer, droppet slides - ændret ting her og der så de passer mere til de pædagogiske principper vi er blevet undervist om på pædagogikum... det er vel en naturlig proces tænker jeg, men kræver bare en anelse mere tid og omtanke.

Som underlægningsmusik til undervisningen og undervisningsforberedelse har jeg haft følgende...:

En censortjans - hvor jeg skulle læse otte opgaver og være censor til 30 mundtlige eksamener (i begyndelsen af januar)

En censortjans - hvor jeg skulle læse og bedømme 30 opgaver (i slutningen af januar og når der var tid)

Et projekt der skulle afsluttes - hvor jeg næsten er færdig med at skriv evalueringsrapporten - med deadline næste onsdag (siden begyndelsen af februar har jeg arbejdet intensivt på det)

Et projekt der skulle startes op med ny projektgruppe og data der skulle behandles mv. projektgruppemøder, møder med ekstern leverandør osv. Her er jeg så projektlederen - og overblikket har jeg - men resten kæmper jeg lidt med. (det har så kørt hele efteråret også, og nu og hele tiden...)

Så derfor føler jeg mig en anelse forpustet lige nu - ikke på den der stressede måde, men mere på den der måde hvor jeg virkelig ser frem til "bare" at have en opgave (ud over vejledning af Bachelor- og Speciale studerende) - nemlig mit store projekt, hvor jeg er projektleder og naturligvis også en der arbejder i projektet. Men det er i dette lidt forpustede perspektiv de her indlæg om selvomsorg, i februar edition, selvomsorg uge 8 edition og det med at huske sig selv skal læses...

Det bliver godt - derfor starter jeg den nye periode i mit liv - altså mit liv efter den 6. marts :)

søndag den 24. februar 2019

Lidt om en weekend i solskin...

Vi har haft den skønneste weekend. Faktisk er det alt for længe siden vi har brugt tid sammen alle fem. De sidste halvanden måned har manden og jeg ofte brugt weekenderne hver for sig for der var en masse praktisk der skulle ordnes i forbindelse med at famse flyttede. Og det har manden stået for - mens jeg har haft fornøjelsen af vores tre trunter. 

Denne her weekend var derfor et godt afbræk fra det klassiske trummerum hvor vi igår lørdag kørte ind til byen (København that is) eller rettere Frederiksberg. For at tage i zoo. Vi har alle fem årskort så det er ingen sag lige at bruge nogle timer derinde. Og det er altså lige hyggeligt hver gang. 

Vi ser aldrig alt. Men blir hver gang enig om hvilke dyr vi skal se i dag og så går vi ellers igang med listen. I går så vi derfor hvordan en chimpanse trillede små lortekugler med sin mund og efterfølgende smurte lorten op ad vinduet - k l a m t - vi så en isbjørn slå sig løs i vandet (det gjorde vi os sidst) og så legede hvem finder dyret først i tropezoo. Manden og jeg har alle de år vi er kommet i zoo haft en konkurrence om hvem der finder dovendyret først (i går vandt jeg). Og konkurrencen er nu udvidet hvor vi i terrarierne også skal finde diverse kryb først sammen med poderne. 

Vi fik kaffe og poderne is - og fik set den røde panda og mange andre sjove dyr. Der var gang i den i går. Og så fik vi kysset og holdt i hånd. Og det var faktisk det aller bedste ❤️




onsdag den 20. februar 2019

Lidt om løb og om at savne trailene...

Sidste uge løb jeg en del - fem ture blev det til i alt 38 km. Jeg nød vejret var godt og havde som udgangspunkt løbetøj og ditto sko med på arbejde - så er det dejlig nemt at få de kilometer i benene. Og når vejret så samtidig er vidunderligt. Så er det jo ingen sag at komme ud og lufte hoved og sind. 

Noget jeg ikke fik løbet i løbet af sidste uge var de små spor eller trailene. Jeg havde glemt de rigtige trail sko hjemme da jeg var på tur til det Sønderjyske og i skoven ved arbejdet kræver det lidt mere overvindelse at løbe ind ad de små stier - for jeg er hunderæd for ikke at kunne finde vej. Egentlig noget pjat. For jeg har formen til at kunne løbe længe - men alligevel er det frygten for ikke at kunne finde hjem der afholder mig fra det. 

Men nu skal det være. Fredag eftermiddag. Når jeg er færdig med de her tre undervisningsdage hopper jeg igen i trailskoene og forsøger at finde vej og finde rundt i skoven oppe på arbejde... Hvis alt går galt så har jeg jo mit elskede Suunto ur der kan hjælpe mig med at finde vej. Det skal bare være ladet op så skal det nok gå. Håber jeg ;) 

Hvis energien ikke rækker eller de dårlige undskyldninger står i kø fredag så er der stadig weekenden hvor jeg kan løbe Djævlesporet i Lystrup eller et andet spor i St. Dyrehave. For jeg trænger virkelig til det legende løb i de små spor! 




tirsdag den 19. februar 2019

Lidt om selvomsorg uge 8 edition...

Noget af det jeg virkelig sætter stor pris på ved mit arbejde er at det er så ufatteligt fleksibelt... Jeg kan flexe ind og ud som det passer ind i dagen - altså så længe jeg har flex nok på kontoen og det passer ind i de øvrige arbejdsopgaver...

Derfor kan jeg når jeg har tid som jeg har de her to dage (mandag tirsdag that is...) inden undervisning onsdag-torsdag-fredag sætte lidt fokus på den (læs min) fortsatte selvomsorg 

Det er selvomsorg og kræver lidt ekstra taknemmelighed når jeg en solskinsmandag hopper i løbeskoene som det aller-første inden jeg tjekker ind på arbejde og løber 10Km i en vidunderlig smuk vinterskov. Sol gennem træerne. Duften af forår. Lyden af mit åndedræt. Og tanker der flyver i alle mulige og umulige retninger. 

Det er selvomsorg og kræver ekstra taknemmelighed når jeg kan gå fra -a til -b og holde telefonmøde med chefen imens. Tænk at kunne gå og holde telefonmøde. Det er noget jeg er glad for. En chef der er der når der er behov!! 

Når det så lykkes at drikke en dejlig kop kaffe inden jeg igen rammer min kontor pind er da skønt på en tirsdag hvor solen efterhånden titter fem. Vidunderligt ik?! 




torsdag den 14. februar 2019

Lidt om selvomsorg, februar edition...

For næsten fire uger siden startede en yoga Challenge på det dersens yogavivo. 90 dages yoga med fokus på selvomsorg, nærvær og mindfulness var lige noget for mig tænkte jeg. 

Og det er det - for jeg trænger til at øve. Ikke bare at klemme ballerne sammen og lukke i og lukke af men at være med det der er. Så jeg arbejder mig væk fra det med at klemme sammen og i stedet for Lytte til det kroppen har brug for. 

Her er et par eksempler på hvad man (læs jeg) øver:

Gå på toilet når du skal. Lad være med at holde dig bare fem min mere og mere og ... men lyt for pokker til kroppen og tis. 

Nope sukker gør stadig ikke noget særligt positivt for dig. Så efter at have (trøste) spist mig igennem en del chokoskildpadder har jeg igen droppet det med det hurtige sukker fix. Det nytter ikke noget alligevel. Man får det sjovt nok ikke bedre af at spise de her skønherligheder. 

Den sidste og mest udfordrende ting er at være med det der er. Simon Krohn har begået den skønneste klasse på Yogavivo om den venlige kroejer. Dem der hilser gæsterne velkommen. Gæsterne er her følelser og fornemmelser i kroppen. Og det at være med det der er er ikke lige nemt. Altid. Men de svære følelser eller dem man helst vil være fri for forløses af venlighed. Og imødekommenhed. Og forsvinder lettere. Fordi de hilses velkommen i kroppen. Utroligt men sandt. Ihvertfald for mig. 

Så yoga fylder mere på det bevidste plan lige nu. Og jeg håber de gode vaner. Bevidstheden og glæden ved at dykke lidt dybere ned i min praksis er kommet for at blive. 

Ps. Det her er ikke reklame. Jeg er bare meget glad for yogavivo 🙏

onsdag den 13. februar 2019

Lidt om en forlænget weekend...

Så er “vinterferien” aka den forlængede weekend skudt i gang. Jeg har de sidste tre dage Marathon forberedt alle forelæsninger til næste uges kursus. For at kunne holde fri med god samvittighed. 

Det kostede en feriedag. Egentlig skulle jeg have holdt fri i dag. Det kom ikke til at ske. Jeg K a n ikke holde fri velvidende at jeg har noget undervisning der sejler (eller det gør det jo ikke - men jeg kan umådelig godt lide at have læst det de studerende har læst ☺️ ) 

Så derfor inddrog jeg min ferie dag i dag. For at kunne holde rigtig fri med pigerne de næste dage. Manden har for travlt til at holde fri. (Skråplan så meget) - og læste og læste og læste lidt mere. Nu er jeg træt. Virkelig træt! 

Men derudover... har jeg også prioriteret luft til hovedet og løbet en lille bitte tur hver dag. Sån hen over frokost. Løbet nye veje i skoven op omkring arbejdet. Været nede ved søen. Tænkt mens jeg har løbet. Og bare nydt at man kan dufte foråret er på vej. 



 


tirsdag den 12. februar 2019

Lidt om Snapchat ...

Moar må jeg få Snapchat? Det spørgsmål har jeg fået en del gange de sidste uger... og måneder. Alle i min klasse er på snappen... (hmmm alle?!?) i lang tid har vi sagt nej. I stedet installerede vi TikTok som em del piger os har.... så vi øvede os i at begå os på some

Snakkede om hvad man lægger ud og hvem man er venner med. Om lukkede profiler. Og igen og længere om hvad man lægger ud og hvad ikke. Og om at man spørger om lov før man lægger billeder ud af andre. 

I sidste uge havde skolen (Alle skoler tror jeg?) emneuge om grænser og seksualitet og den slags. Der talte de i klassen om det at opføre sig ordentlig på nettet. 

Så kom spørgsmålet igen. Må jeg få Snapchat. Ja blev svaret denne gang. Hvis du vil være venner med mig. Og fortælle mig hvordan det virker. Det kan jeg simpelthen ikke gennemskue. Om jeg fatter denne app? Nope! Slet ikke. Så nu øver jeg For Storemusen har naturligvis gennemskuet hvordan man snapper for længst. Det er kun mig der lige pludselig med mine næsten 42 ikke forstår en bjælde.

Men det kommer nok en dag. Det med at snappe ;) 

mandag den 11. februar 2019

Lidt om en uge der bare gik...

Jeg har flere kladder liggende fra sidste uge. Men de kom aldrig videre end bare kladde. Hver gang jeg var igang med at skrive blev jeg afbrudt af det ene eller det andet... sådan kan det gå nogle gange. 

Så her er hvad jeg egentlig ville have skrevet om...

Den 3/2 ville jeg have skrevet om at vi snakkede om at det nu var slut kun med at ha et tal i sin alder - for Storemusens vedkommende. For to dage senere havde hun nemlig fødselsdag. Og om mandagen bagte vi derfor de skønneste kanel snurrer til 3.c. Og til os om eftermiddagen den 5/2. 

Den 5/2 ville jeg have skrevet et indlæg om at ha en pige på 10 år. 10 år manner. Det er så vildt - for det første: synes jo kun det er er par år siden hun var lille bitte. Ok måske ikke et par år. Men så ihvertfald kun fem ikke mere. For det andet: så er hun noget af det skønneste barn der findes. Hun har humor. Og dybde og ka så mange ting. Men hun skal også stadig holdes om og soves ved siden af. Når onde drømme fylder. 

Den 8/2 om fredagen - tænkte jeg et indlæg om weekenden og en snarlig ferie ville være på sin plads. Men også det kom aldrig videre. End bare hertil. 

Så nu h a r vi faktisk ferie. Eller nogen har. Tre-femtedele af husstanden har. Det betyder at vi har allieret os med famse i dag der kom forbi for at se efter poderne og hun blev afløst af Opa der kom op ad eftermiddagen og skal bruge de næste dage med de tre skønherligheder. 

Torsdag og fredag har resten af husstanden også ferie. Og mon ikke der kan klemmes endnu mere bedsteforældre tid ind der?! Jeg tror det! 




fredag den 1. februar 2019

I februar glæder jeg mig til...

Februar er årets anden fødselsdagsmåned på matriklen - og i år endda en rund en af slagsen - Storemusen fylder 10 lige om lidt. Det er vildt at vi har været forældre i 10 år allerede! Ud over fødselsdag og fejring af fødselsdag i forskellige afskygninger (på dagen, med familien, med klassens piger) er februar også altid en måned hvor lyset rigtigt tager fat - og man kan mærke at dagene for alvor er blevet længere... Og DET er dejligt!! Samtidig er februar også den måned hvor vinteren ofte tager fat for alvor, og det er koldt med koldt på. Men når nu det bliver lysere dag for dag, så gør kulden mig ikke så meget. Og så er måneden kort, der er ferie, og inden man når at se sig om er det marts og foråret (nok) for alvor på vej...

I februar glæder jeg mig til...
# at løbe 3. runde af cross-vinter-cup og forhåbentlig holde konkurrenterne på afstand
# at strikke Tullers #ankerstrøje juniorsize færdig
# at holde fri-hi-hi i tre dage i vinterferien
# at nyde den solskin og det lys der er og løbe i alle de frokostpauser jeg overhovedet kan komme til...
# at svømme mere alvorlig svømning ;)
# at holde fokus på den gode tone i mit sind og fortsætte med de gode selvomsorgsvaner der skal holde stressens klamme hånd på lang afstand og komme i mere balance med familie-arbejds-fritidslivet.

Sidste punkt er nok det vigtigste - men er jo også relateret til masser af løb (selvomsorg), tidlige eftermiddage og fridage i vinterferien. Så på den måde så kan februar bare komme an.

Og fordi det er februar og tilbageblik er lidt sjove, så kommer her de sidste fire (!!!) års februarlister...

Fra februar 2018 (hvor arbejds-balancen også var i fokus) og februar 2017 (hvor vandskaden raserede huset) og februar 2016 (hvor yoga, transportløb og svømning var fokuspunkter) og gisp - februar 2015 (hvor jeg sad midt i at skrive min ph.d. afhandling)

torsdag den 31. januar 2019

Lidt om hvad januar har lært mig...

Ja har er næsten omme og det er på tide at se tilbage på de sidste 30 dage. 

Helt grundlæggende synes jeg ar januar har varet for evigt og jeg glæder mig til at tage hul på en ny måned. 

For evigt. Ikke på den der åhhh gå nu væk måde. Men på den der og januar blev bare ved og ved måden. På den måde hvor jeg forleden så ned over kalenderen og tænkte. Manner januar har varet længe. Fem uger næsten. 

Januar har i den grad lært mig at tage tempoet ud af min hverdag. At tænke bedre om mig selv og om det jeg bruger tid på. At prioritere min egen mig tid og nyde de øjeblikke jeg holder aller mest af og være tilstede i nuet. Nyde mine løbeture - mærke efter når glæden bobler mens jeg løber og tankerne på magisk vis falder på plads. Det er en ting. 

En anden ting er at sætte grænser. Når pigerne piver for meget. Når der i et væk blir sunget danset eller nynnet og der er konstant baggrundsstøj og ingen ro til at tænke en klar tanke eller høre hvad jeg selv tænker her hjemme. Det kan jeg ikke holde ud. Så er der mor tid. På mor måden hvor ørerne hviler sig og der er tid til at være på værelserne og synge der hvis man har behov for den slags. Men i stuen og køkkenet er der ro for en stund. Det øver jeg og pigerne fortsat. 

Så på den måde har januar lært mig eller genlært mig at passe på mig selv. Det fokus fortsætter jeg med fornem stund endnu. 




mandag den 28. januar 2019

Lidt om tidlige eftermiddage...

I dag havde vi en aftale ved tandlægen om en omgang lak på trunternes 6 års tænder. En aftale der så her i læbet af formiddagen blev aflyst. Men kun en aftale. Ikke den anden. Men som træt mor til twins læste jeg ikke beskeden ordentligt. Det var kun Tullers tid der var aflyst pga sygdom.  Ikke Tillers. 

Så efter aflysningen fik jeg så en besked om jeg ikke mødte op med det andet barn... sådan kan det gå når man som jeg vælger at lægge to tider i røven af hinanden for nemhedens skyld og de så lun aflyser en tid. Pinligt egentlig. Altså mest for mig. For jeg læste åbenbart beskeden m bind for øjnene. Og underligt at de aflyser en tid pga sygdom. Men ikke den anden. 

Pyt. Sagde hun. For sket er sket. 

I stedet fik vi en hyggelig eftermiddag hjemme med hjemmebagt franskbrød. Med Nutella. Og Te. Og spil på iPad og snak om løst og fast. Og strik naturligvis.

Det var et ok byt. Jeg mår alligevel ringe til dem i morgen og sige undskyld. Og beklage min manglende evne til at læse mails ordenligt. Så må jeg samtidig spørge hvorfor de kun aflyser en tid og ikke den anden når trunterne skulle det samme og de så aflyser pga sygdom?! 

søndag den 27. januar 2019

Lidt om mere alvorlig svømning...

Jeg har skiftet svømmehold. Jeg gik om tirsdagen på et voksent fortsætter hold. Jeg trængte til st få finpudset min teknik for jeg sys jeg faldt lidt af på svømningen. Sådan teknisk set. 

Der gik jeg så et halvt år. Men der skete ikke rigtig noget. Jeg blev ikke rettet. Det ser fint ud. Vi svømmede ikke rigtig hårde pas. For det måtte ik være for hårdt - var der nogen der mente. 

Så var der træneren ved siden af. På det andet hold. Han sagde en aften da jeg spurgte om vi ik ku Gi den lidt mere gas - kom om torsdagen i stedet. Der svømmer vi os’ ... så kom jeg i torsdags... og kravlede op ad vandet med kramper i læggene og en slags total træthed i armene. 1800 m teknik og opvarmning. 1200 m m forskellig intensitet. 
Om jeg var ristet?! Jeps. 
Om jeg havde det godt bagefter?! Jeps. 
Om jeg blev rettet?! Jeps. I den grad. Løft albuerne mere, saml fingrene. Spænd i maven. Efter træningen og imens jeg blev rettet fik jeg løbende at vide nu ser det bedre ud ;) 

Men der er noget at arbejde med. Og det er fedt. For nu er der mulighed for at bli en bedre svømmer :) og det var jo det det hele handlede om! 




Lidt om en uge med eksamener...

Det er fredag og om nogle timer er jeg færdig med at afvikle 30 Mundtlige eksamener på en uge... sådan skrev jeg fornto dage siden. Indlægget nåede aldrig videre (jeg kan ikke huske hvorfor...) 

I sidste uge var eksamensuge. Det er altid hårdt i ugen op til hvor de studerendes afleveringer skal læses, og spørgsmål skal forberedes. I eksamensugen når man ik særlig meget andet end at holde de eksamener, i år strakte det sig over fire dage. En hel maraton dag fra 9-17, en lang dag fra 9-15.30 og to korte dage fra 9-12. 

I fredags var en kort dag. Og havde besluttet mig til at holde en halv fridag og tage ud og løbe et af mine yndlings trail spor heroppe i nabolaget.




 Det var den bedste afslutning på denne omgang eksamener. Nu venter kun to gange tre dage intensivt undervisning i slutningen af februar og så er undervisningen slut for mit vedkommende indtil oktober. Det blir godt og jeg elsker denne periode hvor jeg kan fokusere på de projekter jeg også har gang i

Hele ugen har jeg fokuseret mere på at tage farten ud af den tid jeg ikke sad i eksamenslokalet. Så i tirsdags arbejdede jeg hjemme. Onsdag eftermiddag fik jeg fikset lidt irriterende løse ender. Torsdag skrev jeg på et paper. Og fredag holdt jeg fri halvdelen af dagen. Jeg lykkes meget godt med at komme helskindet igennem ugen. Hvis jeg selv skal sige det. Jeg fortsætter samme selvomsorgs stil i næste uge. Hvor jeg sikkert kan flette en enkelt hjemmearbejdsdag ind på onsdag - og ellers tage det stille og roligt de andre dage :) 

tirsdag den 22. januar 2019

Lidt om at huske sig selv...

Det er vigtigt for mig at huske mig selv på selvomsorgs måden. Det kommer jeg til at fokusere mere på her på bloggis den næste tid - for det gik op for mig den anden nat (ja nat...) at jeg havde glemt mig selv eller tabt mig selv en anelse i det hamsterhjul jeg befinder mig i 

Da jeg gik ned med stress for efterhånden fem/seks år siden talte min indre stemme rigtig grimt til mig. Burde gøre og løftede pegefingre og hård selvkritik var en stor del af min indre dialog med og om mig selv. 

Den negative dialog blev jeg opmærksom på den anden dag. Den kørte (igen) lystigt inde i mit hovede om ting jeg ikke gør. Ikke gør godtnok og den slags. Det var den dråbe der fik glasset til at løbe over og få mig til at trække håndbremsen. 

For jeg skal ikke på nogen måde ned af stress vejen igen. Første skridt tog jeg den nat hvor jeg lå vågen med tanker om dette og hint (arbejdsrelateret naturligvis har jeg næsten lyst til at skrive) og besluttede mig for at tænke pænt til og om mig i min indre dialog. Den bevidsthed har gjort jeg igen har fået øje på alt det gode der sker i min hverdag men også hvordan jeg kan passe bedre på mig selv. 

Relateret hertil har jeg sagt pænt nej til en opgave jeg lige kunne løse på arbejde (har ikke tid til den) og sagt til anden kollega - opgave må vente til jeg har tid. Kan ikke gøre det i weekenden. Der holder jeg fri. 

Jeg besluttede mig for at fokusere mere på ting som: hvad er godt for mig nu (fx gå på toilet når jeg skal) - hvad har jeg lyst til nu (kaffe eller te?) - hvad har min krop behov for nu (yoga, løb eller sofa) er tanker og samtaler der igen fylder lidt mere i min indre dialog med mig selv... 




søndag den 20. januar 2019

Lidt tanker om det skønne frostklare vejr...

Kan vi ikke lige blive enige om at vejret som det er nu - lige nu - blir ved sådan cirka januar og februar og marts? 




Frostklart

Solskin

Blå himmel 

Og frost på græs og alle steder. 

Jeg elsker det. Det her vejr gør jeg trives i januar. Jeg elsker det lys. Den energi jeg får af frostklar luft. Af at mærke man skal tage ordentligt med tøj på og det er fordi det er koldt og ikke vådtklamt halv gråt... 

I får lige billedet fra gårdsdagens indlæg en gang til. For der var så smukt oppe ved Espergærde Havn. Da vandet over Øresund var spejlblankt. Det er der jeg virkelig gerne bare vil sidde på en sten og se ud over havet 




lørdag den 19. januar 2019

Lidt om at skære sig i fingeren og andre bedrifter...

I søndags skar jeg mig godt og grundigt i fingeren da jeg snittede måske lidt for ivrigt på den grønkål der skulle blive til en dejlig salat. Det blev dem også. Altså grønkålen. Og en dejlig salat. Men afbrud af at jeg hoppede rundt i køkkenet med en tommeltot der næsten manglede toppen. Heldigvis kun næsten. Men jeg har ikke kunnet skrive på min telefon (og derfor heller ikke skrive indlæg. For det er fra tlf jeg skriver mest...) 

Ud over at gøre et gedigent forsøg med at skære toppen af fingeren og hele selvsamme finger (det går så fint nu... det ser bare lidt klamt ud stadig synes jeg...) gik ugen med lidt af hvert. 

I lørdags flyttede famse til byen ved sundet. Så fordi hun manglede en seng og hendes lejlighed lige skulle sån lidt på plads så har hun boet her hjemme hos os. Det har været hyggeligt men har også krævet en del dybe indåndinger. Fra alle ;) så ud over at trække vejret dybt af og til har vi sørget for hun er kommet frem og tilbage og hjem til os - manden har trukket et kæmpe læs og sørget for ny seng, kørt diverse til genbrugspladsen og den slags. 

Så har jeg taget hul på et nyt strikkeprojekt. Denne gang er det Tuller der får en ny sweater: ankerstrøje junior. Strikket i det skønneste Sandnes flaskegrønne Merino ull :) hold nu fast den blir smuk. Storemusen har også lagt billet ind på et eller andet hjemmestrik i det skønne garn - jeg tror hun ønsker sig en kardigan. 

Så har jeg løbet løb i dag. Denne gang i Snekkersten. Den skønneste frostklare morgen at bruge i skoven skulle jeg hilse og sige - men Jeg måtte erkende at jeg har trænet for meget i denne uge. Benene ville ik som jeg ville. Samtidig med at ruten var noget mere kuperet blev det en lidt større udfordring end jeg havde forudset. Så jeg kom ind som nr to blandt kvinderne der løb 9 km. Helt ok. Men jeg ville nu gerne ha nakket en første plads og dermed distanceret nr to lidt mere i den samlede cup stilling. Vi løber fem løb i alt...! Manner jeg vil gerne vinde!

 



Så jeps. Ugen fik ben at gå på. I den grad. Og næste uge er eksamens uge. Ikke for mig. Men for mine studerende. Men først - sofa og mere strik. Jeg trænger - over and out herfra! Glædelig rest-weekend til jer skønne læsere ❤️

lørdag den 12. januar 2019

Lidt om at prioritere sig selv...

Jeg læber og svømmer en del. Løber om aftenen når poderne er puttet (men ikke sover endnu) - men har fået det sidste god nat kys inden jeg hopper ud i vinterkulden og mørket for at løbe en tur

Det er unådelig vigtigt for mig at ha tid til stilhed. Tid til hvor jeg ikke skal være noget for nogen anden end mig selv i løbesko og med god fart i stængerne. 

Hvis ikke jeg prioriterede de ture og den alenetid ville jeg bli helt nuts. Jeg synes børnene trækker meget på 
Mig - men mor eller mooaaar lige en sidste ting. Mor jeg skal lige fortælle dig noget. Det kan jeg ikke altid rumme når jeg ik lige får ladet op i løbesko. 

Det samme gør jeg faktisk altså også - i svømmeren. Altså lader op. Når jeg tæsker baner igennem. Den følelse af lange arme og gennemæltet krop er dejlig. Giver en tilfredsstillelse og tilstrækkelig med mig tid til jeg kan rumme mange spørgsmål mange mooooaaar’er og den slags. 

I morgen må jeg atter hoppe i vandet for at få renset hovedet og tanker. Jeg trænger. Og det gør familien os’




fredag den 11. januar 2019

Noget om at lade op - min måde og mandens måde...

Vinteren er for os "arbejd meget tid" forstået på den måde, at jeg jo underviser en del - plus "on top of that" er der også de projekter jeg arbejder med "sådan ellers". Derfor fyldes kalenderen meget for tiden.

I onsdags var sådan en dag - hvor man tænker og ved, det her er ikke sundt (og heldigvis har jeg få af disse dage - for hvis der er noget jeg er god til - så er det faktisk at holde pauser, eller tage ud at løbe midt på dagen, når solen skinner og den slags. Nåmmen, onsdag var jeg censor på en af vores uddannelser. Frokostpausen var fyldt med organisations-ændrings info-møder, og om eftermiddagen blev censor-tjansen afløst med et møde om den del af organisationen jeg er havnet i... dvs. jeg kørte en dag på otte timer uden en rigtig reel pause. Og det er absolut ikke godt. Jeg havde aftalt med manden at jeg smuttede ud iført reflex-jakke, løbetøj og ditto sko om aftenen når ungerne var puttet. For det lader op - lufter ud - og gør godt. Så efter eller imens eller før lange dage hopper jeg i løbesko - det gør godt.

Manden ham fandt jeg i kælderen, i den bløde stol, med musik på anlægget og en whisky i glasset - for det er sådan han slapper af, og lader op - ved at (ofte helt ubemærket) tusse ned i kælderen for at tænde musikken og drikke en enkelt sjus. Man opdager først han er væk, når musikken spiller. Men jeg tænker det er ok, så længe jeg får lov til at lade op på min måde. Og i aften - vil jeg smide mig på sofaen, sammen med min lydbog af Julie Hastrup (en Rebecca Holm krimi) - og nyde jeg ikke skal andet end at tage boller ud af ovnen her om 20 min, for så er der nybagt brød det går så godt med de blødkogte æg, og den gode kaffe jeg skal ha'

God weekend derude!


mandag den 7. januar 2019

Lidt om at øve sig på hverdagen igen...

Jeg har været igang med hverdagen siden i onsdags den 2/1 - mens manden og børnene har været i gang siden i torsdags - det gav os lige to(tre) dage til at øve os på hverdagen inden det sådan rigtig gik løs igen i dag.

Weekenden gik derfor med at sove lidt længere men med en indlagt "skranten-i-køkkenet" larm der kunne få pigerne ud af fjerene tidligere end i ferien, for så også at få dem tidligere i seng. Det lykkes også sådan nogenlunde lørdag og mindre godt søndag. Men begge dage sad vi dog ved morgenmadsbordet kl otte med blødkogt æg og hjemmebagte boller. Så er tidlige weekendmorgener til st holde ud. 

Jeg sys altid hverdagen er hård at få gang i efter juleferien. En ferie der alligevel altid er lidt lang men som føles kort pga alle de julesysler man har gang i op til (læs børn der er spændte og glæder sig til jul) og forældre (aka os - der altid har giga travlt i december på arbejde grundet undervisning) 

Den kombi gør at vi hver første dag i juleferien lander med et kæmpe suk der kræver sin mand eller kvinde at komme ned i gear til afslapning mv. Så når man endelig er der hvor ferie giver mening og vi alle har fundet ferie melodien så skal hverdagen skydes i gang igen. 

Det kræver kaffe. Det kræver en umådelig stor ja hat. Og at jeg passer min sengetid. Og særligt det sidste arbejder jeg på. I den grad. Og det skal nok lykkes. Håber jeg ;) 




lørdag den 5. januar 2019

Lidt om en skøn lørdag i skoven

Vækkeuret ringede kl 7 i dag - på en lørdag. Fordi jeg skulle løbe løb. 

Jeg har tilmeldt mig et vinter trail cup løb der startede i dag. De næste uger hver anden lørdag (undtagen vinterferie lørdagene) skal jeg bruge på at løbe trail her rundt omkring i det Nordsjællandske. Fem lokale løbeklubber lægger skov og trails til så glade trailløbere kan Gi den gas i vinterskoven. 

Og jeg gav den gas. Havde virkelig gode ben og var top oplagt da jeg stod med mit startnummer på løbetøjet. 


Ruten var en blanding af små spor, skovbund og lidt almindelige stier. Jeg troede ikke jeg kunne løbe så stærkt på de små spor. Men det gik fint. Tre runder senere kunne jeg stoppe uret. Og på vej hjem tjekkede jeg den samlede cup stilling. Jeg ligger nr 1 efter det første løb med et par minutter ned til nr 2. 

Jeg glæder mig allerede til løbet i Snekkersten om et par uger - det skal nok blive sjovt!!






torsdag den 3. januar 2019

I januar glæder jeg mig til...

Januar er egentlig også en af mine yndlings måneder. Jeg elsker st man kan mærke det gradvist blir en anelse lysere. Og så har jeg en kæmpe tro på og håb om at det sner blir koldt og vi får en ægte sibirisk østenvind. Jeg elsker de her første måneder af året. Ene og alene af vintergrunden. Dage som i dag med høj solskin og en let brise gør godt og gør flad helt ind til knoglerne. Pyt med at det er koldt. Jeg er vild med vinterdagene.

I januar vil jeg:
@ svømme mere. Jeg har næsten lagt svømmetid på hylden ikke med vilje. Det kom bare til at ske. Så mere svømmetid i januar til mig. 
@ løbe trail cup med kollega der netop er “hjemvendt” fra barsel. Manner hun har været savnet og dejligt hun er tilbage i kontor-folden. 
@ fejre mandens 42 års fødselsdag og flytte mandens mor til byen ved sundet. Det blir dejligt at få hende tættere på os igen. 
@ få gang i yogaen igen. Jeg trænger. Og skal prioritere de tidlige aftener (sengetid that is) for at komme op om morgenen for netop at ku dyrke yoga
@ strikke min tredje ankerstrøjemysize færdig. Igen med nogle modifikationer men hvor blir denne tredje udgave i rem uld læxi og varm! 
@ genfinde lidt af min forsvundne arbejdsglæde igen. Hygge lidt ekstra om kollegaer og den slags. 

Hmmm - hvordan var min december så - jeg har jo ingen liste som jeg kan holde mig selv op på. Så hvad har jeg fået december til at gå med?!

Der var en julefrokost med revy på arbejde i begyndelsen af december. Jeg var med til begge dele og var overraskende god til at spille en nej-hat rolle. Et vink med en vognstang? Eller?!?
Jeg afleverede min pædagogikum opgave - en kæmpe lettelse. Og en kæmpe opgave. Den blev ihvertfald noget længere end først planlagt. Jeg blev draget af emnet og slog mig løs.  
Jeg brugte uanede mængder og tid til at tænke over mit liv og hvad jeg gerne vil/ikke vil. 
Vi holdt en hyggelig jul hos min lillebror og hans familie ved Århus. Sindsvagt hyggeligt. Dejlige gaver. Masser af børn. Lige som jul skal være. 
Vi holdt en stille og rolig nytårsaften. Ikke så meget refleksion. Bare god mad - og lidt krudt og kugler 🎇 og så fik vi bestilt årets sommerferie. Også vigtigt. Der er sket en masse andet godt - som fx besøg først af min far og så af min mor (med dertilhørende bedsteforældre hygge). En del arbejde. Masser af undervisning. Og ellers løb, løb og endnu mere løb







onsdag den 2. januar 2019

Velkommen 2019

Så kom det - det nye år - 2019. Og 2018 er nu "kun" eller "bare" historie. Dvs. det kommer aldrig igen - dagene i året 2018. Den snak havde vi nytårsaftensdag med pigerne - Storemusen går nu i 3. og har fået faget "historie" på skemaet - og hun var helt med på snakken om hvad historie egentlig er - at et "nu" er historie i det øjeblik det er sket - og vi er i et andet nu.

Det er vi også nu - altså et andet nu, foran mig ligger 363 ubrugte - tomme dage, som rummer masser af muligheder for at fylde dem op med gode ting.

Det forsøgte jeg også i 2018 - altså at fylde mine dage med lutter gode ting. Det lykkes i små øjeblikke - særligt vores tur til Ungarn fremstår som lutter gode ting - og en tur, der var dejligt, skabte gode minder, og masser af gode snakke om hvordan man lever i andre lande, og hvor vi gerne vil holde ferie. Men også om hvordan vi gerne vil holde ferie. Så derfor har vi her i juleferien, igen booket en ferielejlighed i Ungarn - nærmere bestemt Tihany (samme by som sidste år) for der er så meget mere at se - end det vi har set indtil videre...

De små øjeblikke af lykke eller gode ting må jeg bruge mere krudt på i 2019 - mange gange i sidste år følte jeg lykken når jeg var iført træningstøj,og det er i og for sig også fint nok - men der er bare så mange andre øjeblikke, der også giver en følelse af glæde - dem vil jeg blive mere opmærksom på og anerkende de næste dage og måneder.

Hvorfor?! fordi jeg trænger til at få øje på det gode der også sker i mit liv (særligt når jeg ikke er iført træningstøj). Ikke kun se det der måske små-irriterer eller ikke fungerer - eller kun fungerer efter jeg har ryddet op i hovedet efter en løbetur. De kunne jo også allerede fungere med et mere positivt mindsæt som udgangspunkt ;)

Jeg er blevet ret god til at at nyde solskinnet i den mørke årstid, altså helt bogstaveligt talt se op og nyde at solen skinner som den gør i dag, og glædes over det. Så mon ikke også det kan lykkes at se andre småting som "små glimt af lykke" - for dermed at skabe mere glæde i hverdagen strøet ud over 2019? Jeg tror det.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...