lørdag den 12. januar 2019

Lidt om at prioritere sig selv...

Jeg læber og svømmer en del. Løber om aftenen når poderne er puttet (men ikke sover endnu) - men har fået det sidste god nat kys inden jeg hopper ud i vinterkulden og mørket for at løbe en tur

Det er unådelig vigtigt for mig at ha tid til stilhed. Tid til hvor jeg ikke skal være noget for nogen anden end mig selv i løbesko og med god fart i stængerne. 

Hvis ikke jeg prioriterede de ture og den alenetid ville jeg bli helt nuts. Jeg synes børnene trækker meget på 
Mig - men mor eller mooaaar lige en sidste ting. Mor jeg skal lige fortælle dig noget. Det kan jeg ikke altid rumme når jeg ik lige får ladet op i løbesko. 

Det samme gør jeg faktisk altså også - i svømmeren. Altså lader op. Når jeg tæsker baner igennem. Den følelse af lange arme og gennemæltet krop er dejlig. Giver en tilfredsstillelse og tilstrækkelig med mig tid til jeg kan rumme mange spørgsmål mange mooooaaar’er og den slags. 

I morgen må jeg atter hoppe i vandet for at få renset hovedet og tanker. Jeg trænger. Og det gør familien os’




fredag den 11. januar 2019

Noget om at lade op - min måde og mandens måde...

Vinteren er for os "arbejd meget tid" forstået på den måde, at jeg jo underviser en del - plus "on top of that" er der også de projekter jeg arbejder med "sådan ellers". Derfor fyldes kalenderen meget for tiden.

I onsdags var sådan en dag - hvor man tænker og ved, det her er ikke sundt (og heldigvis har jeg få af disse dage - for hvis der er noget jeg er god til - så er det faktisk at holde pauser, eller tage ud at løbe midt på dagen, når solen skinner og den slags. Nåmmen, onsdag var jeg censor på en af vores uddannelser. Frokostpausen var fyldt med organisations-ændrings info-møder, og om eftermiddagen blev censor-tjansen afløst med et møde om den del af organisationen jeg er havnet i... dvs. jeg kørte en dag på otte timer uden en rigtig reel pause. Og det er absolut ikke godt. Jeg havde aftalt med manden at jeg smuttede ud iført reflex-jakke, løbetøj og ditto sko om aftenen når ungerne var puttet. For det lader op - lufter ud - og gør godt. Så efter eller imens eller før lange dage hopper jeg i løbesko - det gør godt.

Manden ham fandt jeg i kælderen, i den bløde stol, med musik på anlægget og en whisky i glasset - for det er sådan han slapper af, og lader op - ved at (ofte helt ubemærket) tusse ned i kælderen for at tænde musikken og drikke en enkelt sjus. Man opdager først han er væk, når musikken spiller. Men jeg tænker det er ok, så længe jeg får lov til at lade op på min måde. Og i aften - vil jeg smide mig på sofaen, sammen med min lydbog af Julie Hastrup (en Rebecca Holm krimi) - og nyde jeg ikke skal andet end at tage boller ud af ovnen her om 20 min, for så er der nybagt brød det går så godt med de blødkogte æg, og den gode kaffe jeg skal ha'

God weekend derude!


mandag den 7. januar 2019

Lidt om at øve sig på hverdagen igen...

Jeg har været igang med hverdagen siden i onsdags den 2/1 - mens manden og børnene har været i gang siden i torsdags - det gav os lige to(tre) dage til at øve os på hverdagen inden det sådan rigtig gik løs igen i dag.

Weekenden gik derfor med at sove lidt længere men med en indlagt "skranten-i-køkkenet" larm der kunne få pigerne ud af fjerene tidligere end i ferien, for så også at få dem tidligere i seng. Det lykkes også sådan nogenlunde lørdag og mindre godt søndag. Men begge dage sad vi dog ved morgenmadsbordet kl otte med blødkogt æg og hjemmebagte boller. Så er tidlige weekendmorgener til st holde ud. 

Jeg sys altid hverdagen er hård at få gang i efter juleferien. En ferie der alligevel altid er lidt lang men som føles kort pga alle de julesysler man har gang i op til (læs børn der er spændte og glæder sig til jul) og forældre (aka os - der altid har giga travlt i december på arbejde grundet undervisning) 

Den kombi gør at vi hver første dag i juleferien lander med et kæmpe suk der kræver sin mand eller kvinde at komme ned i gear til afslapning mv. Så når man endelig er der hvor ferie giver mening og vi alle har fundet ferie melodien så skal hverdagen skydes i gang igen. 

Det kræver kaffe. Det kræver en umådelig stor ja hat. Og at jeg passer min sengetid. Og særligt det sidste arbejder jeg på. I den grad. Og det skal nok lykkes. Håber jeg ;) 




lørdag den 5. januar 2019

Lidt om en skøn lørdag i skoven

Vækkeuret ringede kl 7 i dag - på en lørdag. Fordi jeg skulle løbe løb. 

Jeg har tilmeldt mig et vinter trail cup løb der startede i dag. De næste uger hver anden lørdag (undtagen vinterferie lørdagene) skal jeg bruge på at løbe trail her rundt omkring i det Nordsjællandske. Fem lokale løbeklubber lægger skov og trails til så glade trailløbere kan Gi den gas i vinterskoven. 

Og jeg gav den gas. Havde virkelig gode ben og var top oplagt da jeg stod med mit startnummer på løbetøjet. 


Ruten var en blanding af små spor, skovbund og lidt almindelige stier. Jeg troede ikke jeg kunne løbe så stærkt på de små spor. Men det gik fint. Tre runder senere kunne jeg stoppe uret. Og på vej hjem tjekkede jeg den samlede cup stilling. Jeg ligger nr 1 efter det første løb med et par minutter ned til nr 2. 

Jeg glæder mig allerede til løbet i Snekkersten om et par uger - det skal nok blive sjovt!!






torsdag den 3. januar 2019

I januar glæder jeg mig til...

Januar er egentlig også en af mine yndlings måneder. Jeg elsker st man kan mærke det gradvist blir en anelse lysere. Og så har jeg en kæmpe tro på og håb om at det sner blir koldt og vi får en ægte sibirisk østenvind. Jeg elsker de her første måneder af året. Ene og alene af vintergrunden. Dage som i dag med høj solskin og en let brise gør godt og gør flad helt ind til knoglerne. Pyt med at det er koldt. Jeg er vild med vinterdagene.

I januar vil jeg:
@ svømme mere. Jeg har næsten lagt svømmetid på hylden ikke med vilje. Det kom bare til at ske. Så mere svømmetid i januar til mig. 
@ løbe trail cup med kollega der netop er “hjemvendt” fra barsel. Manner hun har været savnet og dejligt hun er tilbage i kontor-folden. 
@ fejre mandens 42 års fødselsdag og flytte mandens mor til byen ved sundet. Det blir dejligt at få hende tættere på os igen. 
@ få gang i yogaen igen. Jeg trænger. Og skal prioritere de tidlige aftener (sengetid that is) for at komme op om morgenen for netop at ku dyrke yoga
@ strikke min tredje ankerstrøjemysize færdig. Igen med nogle modifikationer men hvor blir denne tredje udgave i rem uld læxi og varm! 
@ genfinde lidt af min forsvundne arbejdsglæde igen. Hygge lidt ekstra om kollegaer og den slags. 

Hmmm - hvordan var min december så - jeg har jo ingen liste som jeg kan holde mig selv op på. Så hvad har jeg fået december til at gå med?!

Der var en julefrokost med revy på arbejde i begyndelsen af december. Jeg var med til begge dele og var overraskende god til at spille en nej-hat rolle. Et vink med en vognstang? Eller?!?
Jeg afleverede min pædagogikum opgave - en kæmpe lettelse. Og en kæmpe opgave. Den blev ihvertfald noget længere end først planlagt. Jeg blev draget af emnet og slog mig løs.  
Jeg brugte uanede mængder og tid til at tænke over mit liv og hvad jeg gerne vil/ikke vil. 
Vi holdt en hyggelig jul hos min lillebror og hans familie ved Århus. Sindsvagt hyggeligt. Dejlige gaver. Masser af børn. Lige som jul skal være. 
Vi holdt en stille og rolig nytårsaften. Ikke så meget refleksion. Bare god mad - og lidt krudt og kugler 🎇 og så fik vi bestilt årets sommerferie. Også vigtigt. Der er sket en masse andet godt - som fx besøg først af min far og så af min mor (med dertilhørende bedsteforældre hygge). En del arbejde. Masser af undervisning. Og ellers løb, løb og endnu mere løb







onsdag den 2. januar 2019

Velkommen 2019

Så kom det - det nye år - 2019. Og 2018 er nu "kun" eller "bare" historie. Dvs. det kommer aldrig igen - dagene i året 2018. Den snak havde vi nytårsaftensdag med pigerne - Storemusen går nu i 3. og har fået faget "historie" på skemaet - og hun var helt med på snakken om hvad historie egentlig er - at et "nu" er historie i det øjeblik det er sket - og vi er i et andet nu.

Det er vi også nu - altså et andet nu, foran mig ligger 363 ubrugte - tomme dage, som rummer masser af muligheder for at fylde dem op med gode ting.

Det forsøgte jeg også i 2018 - altså at fylde mine dage med lutter gode ting. Det lykkes i små øjeblikke - særligt vores tur til Ungarn fremstår som lutter gode ting - og en tur, der var dejligt, skabte gode minder, og masser af gode snakke om hvordan man lever i andre lande, og hvor vi gerne vil holde ferie. Men også om hvordan vi gerne vil holde ferie. Så derfor har vi her i juleferien, igen booket en ferielejlighed i Ungarn - nærmere bestemt Tihany (samme by som sidste år) for der er så meget mere at se - end det vi har set indtil videre...

De små øjeblikke af lykke eller gode ting må jeg bruge mere krudt på i 2019 - mange gange i sidste år følte jeg lykken når jeg var iført træningstøj,og det er i og for sig også fint nok - men der er bare så mange andre øjeblikke, der også giver en følelse af glæde - dem vil jeg blive mere opmærksom på og anerkende de næste dage og måneder.

Hvorfor?! fordi jeg trænger til at få øje på det gode der også sker i mit liv (særligt når jeg ikke er iført træningstøj). Ikke kun se det der måske små-irriterer eller ikke fungerer - eller kun fungerer efter jeg har ryddet op i hovedet efter en løbetur. De kunne jo også allerede fungere med et mere positivt mindsæt som udgangspunkt ;)

Jeg er blevet ret god til at at nyde solskinnet i den mørke årstid, altså helt bogstaveligt talt se op og nyde at solen skinner som den gør i dag, og glædes over det. Så mon ikke også det kan lykkes at se andre småting som "små glimt af lykke" - for dermed at skabe mere glæde i hverdagen strøet ud over 2019? Jeg tror det.

mandag den 31. december 2018

På årets sidste aften...

Så gik der en hel måned uden aktivitet her på bloggis. Jeg gider næsten ikke at skrive jeg har haft travlt. Men det har jeg. Men samtidig hr jeg ikke vidst hvad jeg skulle skrive. Og hvorfor. Og om hvad. Og i det hele taget hvorfor og så startede alle tankerne forfra igen. 

I dag har jeg brugt sammen med mine yndlingsmennesker - der i skrivende stund sidder under både tæppe og dyner på sofaen og ser de utrolige. Vi har fyret lidt krudt af og spist lækker mad. Og ser dronningens tale (var dem ik go eller hva’!?) og drukket cremant de bourgogne og hygget. Så alt er som det plejer. Eller er det?! 

Mit 2018 har været fyldt med tanker og tårer. Ked af det hed. Det handlede centrifugen om som i måske kan huske. Jeg har løbet meget af både vreden og ked af det heden i sænk. Har løbet mig selv i sænk. Svømmet mig  selv i sænk. Tænkt og løbet. Svømmet og tænkt. Det er måske derfor lysten til skriveri har været lidt mindre end den plejer. For årsagen til centrifugeringen har jeg ikke haft lyst til at dele. Men det hele har ikke kun været elendighed. Der har været kærlighed og elskelige øjeblikke. Jeg har nydt familietiden og de ting der følger med i familietiden. Ferien. De hjemmebagte boller og blødkogte æg i weekenden. Kaffen og snakkene i sfo’en. Katten. Tiden på sofaen. Kys fra pigerne og manden. Strikketiden. Og tiden i det hele taget. 

Så med det håber jeg at mit 2019 blir et år hvor der er tid til eftertanke. Men også til tid hvor ting falder på plads for mig - jeg trænger. Meget. Godt nytår til jer der (måske stadig) læser med ❤️




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...