torsdag den 14. februar 2019

Lidt om selvomsorg, februar edition...

For næsten fire uger siden startede en yoga Challenge på det dersens yogavivo. 90 dages yoga med fokus på selvomsorg, nærvær og mindfulness var lige noget for mig tænkte jeg. 

Og det er det - for jeg trænger til at øve. Ikke bare at klemme ballerne sammen og lukke i og lukke af men at være med det der er. Så jeg arbejder mig væk fra det med at klemme sammen og i stedet for Lytte til det kroppen har brug for. 

Her er et par eksempler på hvad man (læs jeg) øver:

Gå på toilet når du skal. Lad være med at holde dig bare fem min mere og mere og ... men lyt for pokker til kroppen og tis. 

Nope sukker gør stadig ikke noget særligt positivt for dig. Så efter at have (trøste) spist mig igennem en del chokoskildpadder har jeg igen droppet det med det hurtige sukker fix. Det nytter ikke noget alligevel. Man får det sjovt nok ikke bedre af at spise de her skønherligheder. 

Den sidste og mest udfordrende ting er at være med det der er. Simon Krohn har begået den skønneste klasse på Yogavivo om den venlige kroejer. Dem der hilser gæsterne velkommen. Gæsterne er her følelser og fornemmelser i kroppen. Og det at være med det der er er ikke lige nemt. Altid. Men de svære følelser eller dem man helst vil være fri for forløses af venlighed. Og imødekommenhed. Og forsvinder lettere. Fordi de hilses velkommen i kroppen. Utroligt men sandt. Ihvertfald for mig. 

Så yoga fylder mere på det bevidste plan lige nu. Og jeg håber de gode vaner. Bevidstheden og glæden ved at dykke lidt dybere ned i min praksis er kommet for at blive. 

Ps. Det her er ikke reklame. Jeg er bare meget glad for yogavivo 🙏

onsdag den 13. februar 2019

Lidt om en forlænget weekend...

Så er “vinterferien” aka den forlængede weekend skudt i gang. Jeg har de sidste tre dage Marathon forberedt alle forelæsninger til næste uges kursus. For at kunne holde fri med god samvittighed. 

Det kostede en feriedag. Egentlig skulle jeg have holdt fri i dag. Det kom ikke til at ske. Jeg K a n ikke holde fri velvidende at jeg har noget undervisning der sejler (eller det gør det jo ikke - men jeg kan umådelig godt lide at have læst det de studerende har læst ☺️ ) 

Så derfor inddrog jeg min ferie dag i dag. For at kunne holde rigtig fri med pigerne de næste dage. Manden har for travlt til at holde fri. (Skråplan så meget) - og læste og læste og læste lidt mere. Nu er jeg træt. Virkelig træt! 

Men derudover... har jeg også prioriteret luft til hovedet og løbet en lille bitte tur hver dag. Sån hen over frokost. Løbet nye veje i skoven op omkring arbejdet. Været nede ved søen. Tænkt mens jeg har løbet. Og bare nydt at man kan dufte foråret er på vej. 



 


tirsdag den 12. februar 2019

Lidt om Snapchat ...

Moar må jeg få Snapchat? Det spørgsmål har jeg fået en del gange de sidste uger... og måneder. Alle i min klasse er på snappen... (hmmm alle?!?) i lang tid har vi sagt nej. I stedet installerede vi TikTok som em del piger os har.... så vi øvede os i at begå os på some

Snakkede om hvad man lægger ud og hvem man er venner med. Om lukkede profiler. Og igen og længere om hvad man lægger ud og hvad ikke. Og om at man spørger om lov før man lægger billeder ud af andre. 

I sidste uge havde skolen (Alle skoler tror jeg?) emneuge om grænser og seksualitet og den slags. Der talte de i klassen om det at opføre sig ordentlig på nettet. 

Så kom spørgsmålet igen. Må jeg få Snapchat. Ja blev svaret denne gang. Hvis du vil være venner med mig. Og fortælle mig hvordan det virker. Det kan jeg simpelthen ikke gennemskue. Om jeg fatter denne app? Nope! Slet ikke. Så nu øver jeg For Storemusen har naturligvis gennemskuet hvordan man snapper for længst. Det er kun mig der lige pludselig med mine næsten 42 ikke forstår en bjælde.

Men det kommer nok en dag. Det med at snappe ;) 

mandag den 11. februar 2019

Lidt om en uge der bare gik...

Jeg har flere kladder liggende fra sidste uge. Men de kom aldrig videre end bare kladde. Hver gang jeg var igang med at skrive blev jeg afbrudt af det ene eller det andet... sådan kan det gå nogle gange. 

Så her er hvad jeg egentlig ville have skrevet om...

Den 3/2 ville jeg have skrevet om at vi snakkede om at det nu var slut kun med at ha et tal i sin alder - for Storemusens vedkommende. For to dage senere havde hun nemlig fødselsdag. Og om mandagen bagte vi derfor de skønneste kanel snurrer til 3.c. Og til os om eftermiddagen den 5/2. 

Den 5/2 ville jeg have skrevet et indlæg om at ha en pige på 10 år. 10 år manner. Det er så vildt - for det første: synes jo kun det er er par år siden hun var lille bitte. Ok måske ikke et par år. Men så ihvertfald kun fem ikke mere. For det andet: så er hun noget af det skønneste barn der findes. Hun har humor. Og dybde og ka så mange ting. Men hun skal også stadig holdes om og soves ved siden af. Når onde drømme fylder. 

Den 8/2 om fredagen - tænkte jeg et indlæg om weekenden og en snarlig ferie ville være på sin plads. Men også det kom aldrig videre. End bare hertil. 

Så nu h a r vi faktisk ferie. Eller nogen har. Tre-femtedele af husstanden har. Det betyder at vi har allieret os med famse i dag der kom forbi for at se efter poderne og hun blev afløst af Opa der kom op ad eftermiddagen og skal bruge de næste dage med de tre skønherligheder. 

Torsdag og fredag har resten af husstanden også ferie. Og mon ikke der kan klemmes endnu mere bedsteforældre tid ind der?! Jeg tror det! 




fredag den 1. februar 2019

I februar glæder jeg mig til...

Februar er årets anden fødselsdagsmåned på matriklen - og i år endda en rund en af slagsen - Storemusen fylder 10 lige om lidt. Det er vildt at vi har været forældre i 10 år allerede! Ud over fødselsdag og fejring af fødselsdag i forskellige afskygninger (på dagen, med familien, med klassens piger) er februar også altid en måned hvor lyset rigtigt tager fat - og man kan mærke at dagene for alvor er blevet længere... Og DET er dejligt!! Samtidig er februar også den måned hvor vinteren ofte tager fat for alvor, og det er koldt med koldt på. Men når nu det bliver lysere dag for dag, så gør kulden mig ikke så meget. Og så er måneden kort, der er ferie, og inden man når at se sig om er det marts og foråret (nok) for alvor på vej...

I februar glæder jeg mig til...
# at løbe 3. runde af cross-vinter-cup og forhåbentlig holde konkurrenterne på afstand
# at strikke Tullers #ankerstrøje juniorsize færdig
# at holde fri-hi-hi i tre dage i vinterferien
# at nyde den solskin og det lys der er og løbe i alle de frokostpauser jeg overhovedet kan komme til...
# at svømme mere alvorlig svømning ;)
# at holde fokus på den gode tone i mit sind og fortsætte med de gode selvomsorgsvaner der skal holde stressens klamme hånd på lang afstand og komme i mere balance med familie-arbejds-fritidslivet.

Sidste punkt er nok det vigtigste - men er jo også relateret til masser af løb (selvomsorg), tidlige eftermiddage og fridage i vinterferien. Så på den måde så kan februar bare komme an.

Og fordi det er februar og tilbageblik er lidt sjove, så kommer her de sidste fire (!!!) års februarlister...

Fra februar 2018 (hvor arbejds-balancen også var i fokus) og februar 2017 (hvor vandskaden raserede huset) og februar 2016 (hvor yoga, transportløb og svømning var fokuspunkter) og gisp - februar 2015 (hvor jeg sad midt i at skrive min ph.d. afhandling)

torsdag den 31. januar 2019

Lidt om hvad januar har lært mig...

Ja har er næsten omme og det er på tide at se tilbage på de sidste 30 dage. 

Helt grundlæggende synes jeg ar januar har varet for evigt og jeg glæder mig til at tage hul på en ny måned. 

For evigt. Ikke på den der åhhh gå nu væk måde. Men på den der og januar blev bare ved og ved måden. På den måde hvor jeg forleden så ned over kalenderen og tænkte. Manner januar har varet længe. Fem uger næsten. 

Januar har i den grad lært mig at tage tempoet ud af min hverdag. At tænke bedre om mig selv og om det jeg bruger tid på. At prioritere min egen mig tid og nyde de øjeblikke jeg holder aller mest af og være tilstede i nuet. Nyde mine løbeture - mærke efter når glæden bobler mens jeg løber og tankerne på magisk vis falder på plads. Det er en ting. 

En anden ting er at sætte grænser. Når pigerne piver for meget. Når der i et væk blir sunget danset eller nynnet og der er konstant baggrundsstøj og ingen ro til at tænke en klar tanke eller høre hvad jeg selv tænker her hjemme. Det kan jeg ikke holde ud. Så er der mor tid. På mor måden hvor ørerne hviler sig og der er tid til at være på værelserne og synge der hvis man har behov for den slags. Men i stuen og køkkenet er der ro for en stund. Det øver jeg og pigerne fortsat. 

Så på den måde har januar lært mig eller genlært mig at passe på mig selv. Det fokus fortsætter jeg med fornem stund endnu. 




mandag den 28. januar 2019

Lidt om tidlige eftermiddage...

I dag havde vi en aftale ved tandlægen om en omgang lak på trunternes 6 års tænder. En aftale der så her i læbet af formiddagen blev aflyst. Men kun en aftale. Ikke den anden. Men som træt mor til twins læste jeg ikke beskeden ordentligt. Det var kun Tullers tid der var aflyst pga sygdom.  Ikke Tillers. 

Så efter aflysningen fik jeg så en besked om jeg ikke mødte op med det andet barn... sådan kan det gå når man som jeg vælger at lægge to tider i røven af hinanden for nemhedens skyld og de så lun aflyser en tid. Pinligt egentlig. Altså mest for mig. For jeg læste åbenbart beskeden m bind for øjnene. Og underligt at de aflyser en tid pga sygdom. Men ikke den anden. 

Pyt. Sagde hun. For sket er sket. 

I stedet fik vi en hyggelig eftermiddag hjemme med hjemmebagt franskbrød. Med Nutella. Og Te. Og spil på iPad og snak om løst og fast. Og strik naturligvis.

Det var et ok byt. Jeg mår alligevel ringe til dem i morgen og sige undskyld. Og beklage min manglende evne til at læse mails ordenligt. Så må jeg samtidig spørge hvorfor de kun aflyser en tid og ikke den anden når trunterne skulle det samme og de så aflyser pga sygdom?! 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...