fredag den 17. august 2018

Lidt om at slutte fred med der hvor vi bor...

For to år siden hev vi teltpløkkene op fra den idylleriske forstad, og flyttede lidt længer vestover til byen ved sundet. Vi fandt huset vi forelskede os i, købte det og har siden hen oplevet lidt af hvert med og i huset.

Der var vandskaden fra helvede - der var haven, jeg hyggede mig i - der var skolen der ikke virkede for Storemusen - der var børnehaven for Tiller og Tuller som virkelig var skøn - der var en masse bøvl med at finde ud af om Tiller og Tuller skulle gå i samme klasse eller hver for sig - der er de skønneste naboer og den dejligste villavej - der æ haw - der er de fjollede mennesker i centeret - og der er så meget mere.

Jeg har haft virkelig svært ved at falde til her i byen. Sådan rigtig svært faktisk. Jeg har savnet den idylleriske forstad - men ikke vidst det rigtigt før nogen sagde til mig - du er fejlcastet til byen ved sundet. Du passer meget bedre ind i den idylleriske forstad. Der faldt ti-øren. For ja, det var lige det med at passe ind som trykkede... og som skabte en masse støj på linjen i forhold til at falde til, sådan rigtigt ihvertfald.

Jeg snakkede med manden om det - for det her er jo potentielt ret alvorligt, ikke at trives i den by man nu engang bor i. Vi talte om det længe, meget længe vendte det drejede det. Og jeg tænkte mere over det - og begyndte at tænke, det er faktisk ok at have den er følelse af ikke at passe ind. Og dermed møde følelsen med accept. Sådan er det lige nu - Og med et - med denne rummelighed fik jeg opløst følelsen af ikke at passe ind, de dårlige tanker om byen, om stedet, om skolen, om alt det der heller ikke fungerede for mig. Og hvis de kommer igen (for det gør de af og til...) så møder jeg dem med venlighed. Og hvis jeg nu skriver Namaste - så ved I hvor jeg er blevet inspireret af både rummelighed, venligheden og accepten, nemlig alle timerne på yogamåtten ;)

torsdag den 16. august 2018

Lidt om min svømning...

Der er sket noget stort i mit liv. Altså set i det perspektiv at jeg for fire-fem år siden synes 100 m var ualmindeligt langt st svømme. Det var jo fire baner. 500 m var 20 baner. Noget der virkede meget uoverskueligt og derfor kun blev praktiseret yderst sjældent. 

Men ryggen værkede og blev ved med at mugge rundt. Så jeg tilmeldte mig et svømmehold for voksne. Mest af alt fordi min Fys hele tiden og igen og igen sagde. Har du overvejet svømning. Det ville være så godt for din ryg. Det er sørme svært at blive ved med at sige nej til det. Når nu fys’en siger det ville være godt. 

Så gik jeg fra ik at kunne svømme ordentlig crawl til at det faktisk gik ok. Så gik der et par år og faldt af på det igen. Tilmeldte mig påny men måtte droppe det pga ualmindelig åndssvage arbejdstider. Det var dengang jeg pendlede over Storebælt. Fra den idylleriske forstad. Så har jeg svømmet on and OFF de sidste tre år men er nu - fordi ryggen stadig værker begyndt at svømme mere. Og mere. Og nu er jeg faktisk blevet ret god til det sys jeg selv. Men inden jeg får alt for høje tanker om min egen svømme formåen har jeg tilmeldt mig voksen crawl endnu engang. På fortsætter holdet. For st pudse teknikken af og blive bedre. Og hurtigere. 

Men det er ikke det eneste. For i den her uge købte jeg en Svømmedragt til open water. Det har været længe undervejs. Jeg har taget tilløb i lang tid. For hvad med alt det tang og det man ikke kan se i vandet. Men nu skal det være. Så i morgen skal jeg svømme i æ haw. Med en god kollega der er en open water rotte. Han er garvet svømmer så jeg er i gode hænder. Så nu kan det gå løs. Også i havet. Eller i søen ved arbejde. Det blir fedt. Jeg glæder mig og er klar. Meget. Til både æ haw og svømning i efteråret. På hold. 


onsdag den 15. august 2018

Lidt om skoleskift... svære men rigtige valg.

Nu har vi byttet folkeskolen med en privatskole for Storemusens vedkommende. Folkeskolen der ellers er rummelig og fin - men som ikke kunne skabe rammerne for de mere stille piger dem der er dygtige som jo nok klarer sig men som egentlig ikke er voldsomt meget i trivsel. 

Sådan var det med Storemusen og hendes klasse. Utallige vikarer. Lærerskift. Flere vikarer. Vikarer for vikaren alt sammen ting der egentlig fungerede fint for Storemusen. Men dem det ikke fungerede for var tre elever der hang i gardinerne. De skabte uro af dimensioner. Var voldelige og med deres opførsel ikke bidrog til et trygt læringsmiljø. Der blev sat ind fra skolen. I sneglefart. 

Det er ikke en gang løgn. Det har taget et helt skoleår at komme frem til en nogenlunde handlingsplan og flere krisemøder blandt forældre og skoleledelse. 

Hen over foråret var Storemusens  manglende trivsel skåret ud i pap med neonbogstaver og meget meget tydeligt. Derfor skrev vi hende op til to privatskoler en her i byen og en længere væk. Den længere væk fik hun plads på i maj. I juni fik hun tilbudt en plads på den lokale privatskole. Og vi valgte sammen med Storemusen at flytte hende til den lokale privatskole her i byen. Her kan hun snart cykle i skole. Hun skal ikke med skolebus (50 min hver vej) og hun har en nu veninde der bor på vejen. 

Skoleskiftene er alle gået fabelagtigt godt. Hun er i trivsel. Smiler griner og pjatter igen. Noget vi har savnet. Meget. Hun har fået lysten til at lære tilbage. I dag har vi lært om lysets hastighed mor. Og vi var til svømning. Vi gik derhen med ottende klasserne... og sådan fortsætter det når hun kommer hjem. I morgen vil hun tidligere i morgen sfo. Det er så hyggeligt der, mor.  

Det har ikke været et nemt valg. For egentlig mener jeg jo folkeskolen er det rigtige eller bedste valg. Hvis der ellers er rammer for trivsel og der bliver sat ind på det gode forældre-samarbejde. Det gjorde der ikke i Storemusens klasse. Ledelsen er ualmindelig sløv. Heldigvis er Tiller og Tuller havnet i en fin klasse. De er heller ikke skrevet op på Storemusens skole. Men ser vi at det udvikler sig skævt tøver vi næppe så længe som hos Storemusen men tager konsekvensen meget hurtigere end den her gang. Og skriver dem op til en plads på privatskolen. Det er en skam det er blevet sådan. At folkeskolen ikke altid/længere er det mest oplagte valg....men når man ser på hvordan der skæres ned i budgetter år efter år er det måske ikke så underligt?!?  

tirsdag den 14. august 2018

Lidt om hverdagsopstart, vol 2

I dag føler jeg mig som om jeg er kørt over af en damptromle - jeg har været på arbejde (for første gang soden ferien) i mere end seks timer. 9 timer blev det til i dag for at være nøjagtig. Samtidig er alle poderne nu også i gang igen i hhv 1. og 3. Klasse. Så. Nu. Er. Hverdagen. For. Alvor. I. Gang. Det er altid lidt vemodigt at vinke farvel til endnu en sommer og dermed skyde gang i endnu et skoleår. Velvidende at de igen tager mile store udviklingsspring i løbet af et skoleår ... og mine små poder vokser - blir større og større - det med st tiden gerne måtte stoppe eller gå lidt langsommere kunne nu i den forbindelse være en dejlig ting... tilbage til i dag 😊

I dag har jeg igen været lidt rundt omkring i det ganske danske land på feltarbejde og interviewe for at evaluere et projekt der har kørt de sidste to år. Det er nu erfaringerne skal høstes og rapporten skal skrives. Jeg mangler lige en runde interviews mere med deltagerne i projektet. De kommer til at løbe af stablen i september. Så må jeg finde tid til at skrive det hele sammen til noget fornuftigt hen over de mørke måneder... 

Tilbage til damptromlen. Jeg har haft virkelig svært ved at finde andet end det langsomme gear efter de fire ugers sommerferie der sluttede for over en uges tid siden. Trætheden er rullet over mig hver eftermiddag så jeg næsten ik har kunnet fungere og det eneste rigtige var at sidde med benene oppe og strikke et par runder eller fem. I dag var så den første rigtige lange arbejdsdag, og nu sidder jeg i sofaen og flytter mig ikke en millimeter - det skulle da lige være for at række ud efter 1) telefonen og høretelefonerne for at se et afsnit af “The affair” og / eller 2) bevæge mig en gang til for at finde strikketøjet frem. Måske kan det bli til pkt 3) også - at r•e•j•s•e mig for at tage et glas rom for det kunne jeg virkelig godt tænke mig 🥃

Det er virkelig store overvejelser jeg har gang i de her minutter. 😊 

torsdag den 9. august 2018

Lidt om at være halvvejs i livet...

Jeg fyldte 40 sidste sommer, og har siden haft fødselsdag en gang til og dermed er jeg nu med mine 41 somre i begyndelsen af fyrrerne. Det har jeg det faktisk ret fint med. Den alder jeg har nu, og den alder børnene har nu, og det sted jeg er i livet nu er faktisk ret fint - så jeg behøver ikke mere... eller gør jeg?

For når man sådan ser på alderen sammen med alt det der lige passer til mig lige nu (altså set i forhold til 1) børnenes alder og 2) mit eget sted i livet) så er det vel egentlig meget naturligt med en lille mental status. Og det har jeg brugt ret meget tanke- og handleenergi på at definere, omdefinere, og nok også genfinde mig selv, både hen over sommeren (der er brikkerne faldet sådan rigtig på plads - så omstruktureringen startede nok mere i vinters - og tog fart hen over foråret...)

En del af tankerne er gået på hvem jeg er som mor - og hvordan jeg udfylder mor-rollen. Det er vinteren og foråret gået med at arbejde på - her har fokus blandt så meget andet været på hvordan jeg taler til børnene, og hvilken stemme der kører som "underlægningsmelodi" i mit hovede når jeg er sammen med børnene.

En anden del af energien har jeg lagt på yogamåtten, og det er gennem yin-yogaen jeg har fundet ind til en del af mig som jeg i lang tid har overhørt. Her har forskellige yin-stillinger løsnet op i bækken, fødder, hofter mv. som nu fungerer noget bedre, og som ikke længere kræver en tur til fyssen hver måned. Det er jeg virkelig taknemmelig for!

Derudover har først ubevidst, og efterhånden meget bevidst skiftet ud i hvad jeg putter i munden og hvad ikke. Ud over jeg fysisk har fået det meget, meget bedre er der også røget et par kg. eller fem i svinget - så jeg nu meget bedre kan lide mit spejlbillede. Jeg har i lang tid (eller rettere aldrig) spist meget kød. Primært fordi jeg ikke brød mig om fornemmelsen af den mæthed jeg fik af kød i maven. For ofte har jeg ikke følt jeg var mæt, men mere oppustet med et kæmpe behov for mere (sød) mad efter maden. Så med forårets komme, og en masse friske (danske) grøntsager på hylderne er kødet skiftet ud med bønner, fisk og andet grønt. Og det er skønt. Så jeg er nu officielt vegetar, og har både "tilmeldt" mig et bryllup og en konference som vegetar.

Så efterhånden kan jeg se at jeg hviler mere i mig selv mentalt. Jeg arbejder stadig på nogle områder på at finde mig selv i den version jeg kan forestille mig "mig selv" som/i, de næste mange år frem. Om det er en fyrre-års-midt-vejs-krise ved jeg ikke. Jeg synes jo ikke det er en krise - det er nok mere en status - og efter status'sen en revision af "mig" og mine relationer til "andre" og "verden".

tirsdag den 7. august 2018

Lidt om hverdagsopstart... i selfcare-edition...

Så ramte hverdagen os så småt efter fire ugers dejlig ferie. Ferietid er jo altid langsom tid her på matriklen, og jeg er fast besluttet på at tage så meget langsom tid med i hverdagen som overhovedet muligt... For det tror jeg, jeg og familien har brug for.

Så dagene her i den første uge går med at lande på arbejde, og blive vandt til at stå tidligt op... Det første er gået sådan ok - jeg har tømt min indbakke for diverse mails - og der var mange, for det lykkedes mig faktisk ikke at åbne min mail i fire hele uger. Det gik de sene formiddagstimer med i går, for første del gik med at snakke med alle hjemvendte kollegaer - og høre om alle de gode ferieoplevelser i hhv. Sverige, USA, Danmark, Norge, Kroatien osv. Alt imens vi forsøgte at vænne os til kaffen på arbejde (som smager umådelig meget ringere end den kaffe jeg brygger hjemme...). I dag har jeg planlagt min første semester undervisning... Det viste sig at være sværere end som så, for den del af min hjerne var ualmindelig støvet - og jeg kunne stort set ikke genkende mine tanker da jeg åbnede word-dokumentet med tidligere versioner af undervisningsplaner... Heldigvis hjalp min kalender mig lidt dér, for jeg havde noteret lidt mere/andet i kalenderen end i dokumentet - hvorfor - kunne man spørge - aner det ikke - kunne et svar være ;)

Det med at stå tidligt op er en anderledes vanskelig udfordring (måske på samme niveau som at vænne sig til ringe kaffe?!) - jeg startede "lige på og hårdt" - 5.30, ingen snooze, for så er der god tid til min elskede morgen yoga, og det kan faktisk blive til mindst 30 min på måtten. Jeg er faldet for yin-yoga, lange stræk og stretch, fokus på processen og åndedrættet, noget jeg vil skrive mere om i et andet indlæg. Jeg holder virkelig meget af min yogapraksis, og det lykkedes mig at holde gang i måtten hele sommerferien.

En anden ting er jo hele det her ferie-kluns, jeg er løbet rundt i de sidste fire uger, shorts og undertrøje. Jeg er så heldig at der absolut ingen dress-code er på mit arbejde, ej heller forventning om at møde op i pænt (eller pænere) arbejdstøj. Man møder op i hvad man nu sys er mest passende, og når jeg nu ikk underviser lige pt. så blir det vældigt casual-på-ferie-måden - bare tæer i sandaler, shorts og mine elskede silketoppe. Eller nederdel og silketop, og bare tæer i sandaler.

Så når jeg lander hjemme, så står den ellers på kaf' og strik... for på trods af langsomme dage på arbejde har hjernen været på overarbejde (sådan føles det i hvertfald) og det eneste rigtige er jo så at sætte sig i haven, i den stol jeg har tilbragt store dele af sommerferien med en kop kaffe og HBO on the side, og strikke et par runder eller fem...



søndag den 5. august 2018

Lidt om fire ugers ferie... i stikordsform...

Så er det søndag - selvom det kom rimelig meget bag på mig her i løbet af dagen. For jeg fik og troede det var lørdag. 





Om det var fornægtelse fordi ferien dermed slutter i dag og ikke i morgen tror jeg næppe. For fire uger er lige tilpas for mig. 

De sidste fire uger har jeg nemlig... 

Strikket utrolig meget

Drukket mange mange kopper kaffe

Siddet ufattelig meget i haven med strikketøj kaffe og HBO på telefonen. Jeg har set en del afsnit af The Affair. 

Kørt mange km på passagersædet på langs af Europa

Snakket meget og længe med manden min

Genfundet feriemelodien med selv samme mand

Løbet ufattelig mange smukke ture. Både af den lange slags. Og den korte slags. Fælles for dem alle var. De var varme!! 

Hygget mig med alle mine yndlingsmennesker

Så de fire uger er gået langsomt og hurtigt på samme tid. Jeg synes det kun er for lidt siden jeg sagde god ferie på arbejde. Samtidig har den sidste uge sneglet sig afsted for jeg har været i det vildeste ferie-mode. Jeg har ikke kedet mig - men kan godt mærke at jeg faktisk glæder mig til hverdagen med lidt mere fart over feltet igen 😊 for hverdagen her hjemme er også god på sin helt egen måde.   






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...