fredag den 19. oktober 2018

Lidt om hvad tilfældige bekendtskaber kan føre til...

Jeg er blevet venner med en af mine tidligere studerende. Det er ellers noget jeg virkelig holder mig langt fra. Altså at blive venner. Med mine studerende. 

Både ifht at accepter venneanmodninger på Fb og på Insta. Jeg gider ikke at have dem så tæt på mit rigtig liv uden den undervisningslokalet. Når jeg præsenterer mig fortæller jeg dem om min uddannelse. Hvad jeg laver lige nu - forskningsmæssigt. Og hvad jeg ellers underviser i. Jeg fortæller at jeg er gift og at jeg har tre børn. Og så stopper det personlige også. Nogle gange fortæller jeg dem hvor jeg bor men ellers intet. Jeg drikker ikke øl med dem. Drikker ikke kaffe med dem - det er kun faglige snakke jeg involverer mig i. Jeg spørger ikke ind til dem (kun dem jeg er bachelor eller speciale vejleder får jeg et lidt tættere forhold til). For mig er denne distance vigtig. Så er der ikke forskel mellem de studerende. For der er altid nogen man svinger bedre med end andre. Det kan virke koldt og kynisk. Måske lige glad. Det er det ikke. Jeg er ikke lige glad. Jeg orker bare ikke det rod venskaber kan blive til fx til mundtlig eksamen.  Eller når man er censor. Eller man står i andre situationer. Her er et rent bord bare nemmere. 

Sådan var det også med D som jeg vejledte sidste forår. Jeg “overtog” vedkommende fra en anden medunderviser deres vejledningsforløb havde  mildest talt været elendigt. Jeg så en pædagogisk udfordring i denne studerende. Og ville give vedkommende en chance. 

Vores møde og dermed vores relation har udviklet sig. Meget. Vi er blevet ufattelig tætte efter den mundtlige eksamen. Faktisk gik der et par måneder før jeg hørte fra vedkommende igen. Jeg havde sagt - du må germe forblive i min indbakke - hvis du har brug for råd og vejledning efter endt uddannelse. Det skete heldigvis. Ik så meget råd og vejledning. Mere mails om forskelligt. 

Jeg lærte så meget af forløbet - og det gjorde min studerende også. Og nu - ja nu er vi venner. Både på insta og Fb. Og “in Real life”. Det føles rigtigt. For os begge. 

Man kan have sine principper. Indtil der kommer nogen der rører en på en hel særlig måde så venskaber opstår ud af en dyb respekt for den andens rejse og måde at være på. 




tirsdag den 16. oktober 2018

Lidt tanker om det ferie gear...

Så er anden dagen på ferien kommet i hus. Poderne er iført nattøj (og har i øvrigt haft nattøj på hver gang vi var inde. For nattøj er indetøj som Tiller fortalte mig her i løbet af dagen...)  og vi har været nede ved vandet og nyde solskinsvejret





Jeg har strikket en foden på Tillers tigersok med kaffe on the side - imens jeg sad i solen og poderne legede o haven. 

Jeg har rigtig rigtig svært ved at sidde stille og gære ingenting i de her dage. Jeg har lidt for meget myrer i nummeren og uro i kroppen til at kunne sidde stille og ikke at gøre noget. Det er et tegn på jeg har haft for meget om ørerne eller nok mere mellem ørerne her de sidste mange måneder. 

Jeg har tænkt alverdens tanker og bokset med al muligt  privat her hen over sommeren (måske kan nogen af jer huske centrifuge indlæggene) og de tanker og den centrifugering har sat sine spor i krop og sjæl. Jeg bruger meget tid på at lande og give mig selv lov til at have det som jeg har det og acceptere hvordan sindet har det. Det hjælper - så nu arbejder jeg på det med benene oppe og afslapningen. For det evige springen op og ikke sidde stille og rastløsheden sætter lige som centrifugeringen sine (usunde) spor i kroppen... 

Derfor vil jeg nu lige strikke et par runder eller fem inden jeg fixer køkkenet og putter børn :) 

mandag den 15. oktober 2018

Lidt om at være landet i ferie gear...

Ovenpå i går som helt og aldeles trak tænder ud med skænderier om a.l.t. Mellem himmel og jord har dagen i dag været anderledes fredelig. Og jeg regner naturligvis med ik at jinxe  noget nu ;)

Efter en rædderlig nat (jeg sover så dårligt for tiden for poderne siftes til at vågne om natten) - har vi haft en langsom morgen. Manden drog på arbejde og jeg hørte pigerne sån lidt sporadisk i mit små-blunderi til kl halv otte agtig. 

Morgenmaden blev indtaget i fred og fordragelighed og temaet her i ferien og fremadrettet er bordskik. Pigerne har i alt for stor omfang fået lov til bare at rejse sig med et hurtigt tak for mad og må jeg rejse mig / med det resultat at alle var alt for hurtige til at komme fra borde igen. Så den vane er vi ved at pille lidt ved. Med piger på 7, 7 og 9 kam man godt trælle lidt i den elastik der hedder vi sidder sammen ved bordet og derfor blir vi nu sammen ved bordet til mindst 4/5 dele af familien er færdige med at spise. Det kræver øvelse men er faktisk ret hyggeligt når det lykkes os at holde en samtale kørende og sludre om løst og fast. 

Resten af dagen gik med en tur til lægen for mit vedkommende. Med et efterfølgende cafe besøg for alle ferieramte børn og voksne. Frokost, leg og vasketøj fik eftermiddagen til at gå og inden vi så os om var manden hjemme igen. 

Vi blev enige om en ny ferie regel i dag - og det er skovturstid allerede fra efter morgenmaden (altså som med den fart vi lægger for dagen med at bli klar) nok faktisk blir en formiddags-skovtur. Men ikke desto mindre skal vi ud i vejret i morgen formiddag og inhalere lidt vitamin N. 

Det blir godt. For jeg trænger - i den grad! Glædelig mandag aften derude :) 

søndag den 14. oktober 2018

Lidt om at komme i ferie gear...

Så er vi i gang med efterårsferien. Tiltrængt for alle. Men familiefreden skal lige nå at indfinde sig. For konflikterne mellem poderne står faktisk i kø de her dage. 

Vi skal lige finde hinanden igen. Og i mens vi gør det skændes poderne om... 

At det er uretfærdigt at Storemusen drikker kakao efter to timers svømmetræning
At det er uretfærdigt man ikke bare må spise uanede mænger kage
At man har en søster som man hverken må slå eller bide eller rive i håret for den sags skyld
At man ikke bare må tænde for fjerneren og se tv som man vil 
At man skal tage nattøj af og almindeligt tøj på når man skal uden for en dør - eller man ikke må løbe uden for bare uden jakke og kun i strømpesokker. 

Og andre mega urimelige ting... vi har allerede indført vores kendte ferieregler. 

Tv- tid (en time om dagen ca. Man bestemmer selv hvornår man vil bruge den) 
Kede bøtten (en bøtte med små sedler hvor der står aktiviteter på som man så kan kaste sig over når man keder sig) 
Læse tid
Lege alene tid
Ude tid 

Så jeg er sikker på ugen blir god. Vi skal bare lige ryste hverdagen af os 






torsdag den 11. oktober 2018

Lidt om trailrunning og om at holde næsen i sporet...

Jeg har været ude på en skøn efteråsløbetur i morges efter jeg afleverede poderne - en tur jeg virkelig havde set frem til for jeg har en hammer-arbejdsdag foran mig i dag.

Så jeg fik parkeret bilen i den skønne efterårsskov, skiftet til tøj der er mere løbeegnet end det jeg trisser rundt i til dagligt, tændt uret og fundet "min" trail rute - et Mountainbike spor i skoven, som er teknisk lidt svær, og udfordrende.

Det kræver ligesom at holde fokus der hvor man er - altså i sporet - og tankerne må ikke være alle mulige andre steder.

Det kom de så til - jeg ved faktisk ikke hvor de var da jeg styrtede lang som jeg var fordi jeg snublede over nogle sten. Pisserogså det gjorde naller - og nu har jeg så tre huller i mine løbetights, i min løbe trøje og er forslået på begge knæ, begge albuer, har et giga blåt mærke på låret (så stort som min hånd, inkl. en hudafskrabning midt i det blå mærke...) og så har håndfladerne også fået en tur.





Manner det gik stært. Og var en ikke-særlig-kærlig reminder om at holde næsen i sporet og fokusere på det der er vigtigt når man løber trail - nemlig at fokusere. Måske også en sund øvelse at ha gang i i hverdagen :)

onsdag den 10. oktober 2018

Lidt om endelig at være igang igen med skrivningen...

Jeg har det med at gå rundt om større opgaver som katten om den varme grød. Jeg orker ikke - jeg gider ikke - og går lidt halvhjertet igang, og det bliver hverken til fugl eller fisk - rent faktisk bliver det til intet andet end at tanker om "ugidelighed" vokser sig store og stærke i mit sind. Med andre ord - ting kommer til at fylde i tankerne, og det dur som bekendt ikke. Som i overhovedet ikke.

Således endte en projektevaluering også med at fylde uforholdsvis meget - men nu er jeg endelig i gang. Og det føles godt - og det går lettere end først antaget (lyder også bekendt i mine ører) - der var jo faktisk en del rå-tekst i småbidder rundt omkring - som kan danne udgangspunkt for evalueringsrapporten.

Der var noget tekst fra en vidensopsamling som jeg lavede for et stykke tid siden, der er noget tekst som kan bruges som inspiration fra en Nordisk rapport jeg har skrevet, der er noget tekst fra tidligere arbejdsdokumenter hvor vi havde beskrevet metoden for netop at kunne bruge den i evalueringen - så det ene med det andet - og vupti har jeg de første 10 sider tekst som nu kan arbejdes videre med og som allerede udgør den første tredjedel af den samlede rapport.

Jeg skal have aftalt en sproglig revision, så den er til at forstå og at det sprogligt glider - i starten af november. Og så skal endnu et projekt-møde give lidt input til diskussion og prespektiver i midten af november - jeg skal nok nå det - lige pludselig ser det ihvertfald ikke længere SÅ uoverskuelig ud :)

Så måske kunne jeg minde mig selv om de her refleksioner, når jeg om nogle uger skal ha gang i endnu en større skriveopgave med deadline midt i december...

tirsdag den 9. oktober 2018

Lidt om en efterårsferie der er på vej...

Om præcis 4½ arbejdsdage ringer det ind til efterårsferien for størstedelen af familien - og da jeg fortalte poderne i går, hvor det dersens sommerhus egentlig ligger og hvor vi skal hen - var der fælles jubeludbrud, for vi skal derhen hvor vi plejer.

Derhen hvor vi plejer er tæt ved vand og skov, sådan ca. 500 m til skoven og 1½ km til den skønneste vandkant. Skoven indbyder til at klatre i træer - til at finde på nye lege - til at finde masser af pinde og til at gå ture i. Stranden indbyder til lange gå ture, til at finde sten - til at kaste sten i vandet og til at sidde og slappe af, mens man ser på poder der 1) leger, 2) samler sten, 3) kaster stenene i vandet igen.

Vi skal absolut ingen ting.

OG det er så meget med vilje. Vi skal udelukkende gøre ting som vi har lyst til - vi skal have langsomme morgener, vi skal tjekke ind med hvad film de viser om aftenen, vi skal slappe endnu mere af, og sætte tempoet endnu mere ned. Og så skal vi ha' kaf' ved den kaffebar vi opdagede sidste år. Og spise fiskefilet'er. Og opdage nye sjove stier i skoven, og ellers ...

... være sammen, vi skal hygge, lege og nyde naturen sammen. Med andre ord vi skal lade op. For vi trænger alle mand - ungerne fordi de nu i godt 12 uger er gået i 1. klasse og ældstemusen har haft et skoleskifte oven i skoleopstart efter sommerferien. Alt er gået fint med både det ene og det andet - men vi kan mærke på energiniveauet at vi trænger til noget andet end hverdag. Vi trænger til langsom tid. Og langsom tid er altid tid hvor vi har tid til ting vi har lyst til :) og det glæder jeg mig virkelig meget til, for jeg trænger lige så meget som poderne til langsom tid. Til langsomme morgener, til et blødkogt søndagsæg hver morgen, til kaffe i rigelige mængder, til te og til strik.

Jeg er sikker på det bliver verdens dejligste ferie - ligesom altid, for hvis der er noget vi er gode til sammen - så er det ferietid :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...