torsdag den 8. november 2018

Lidt om eftermiddagskaffe

I dag har været en hektisk dag. Vi er ved at lægge sidste hånd på en forskningsansøgning med deadline den 15/11. Næste uge er der ingen af skriverkarlene (læs mig og min finske kollega) der har tid så derfor er det i denne uge der bindes sløjfer og krøller på ansøgningen. Det er et kæmpe arbejde der for mit vedkommende sluttede i dag. De sidste tre kommentarer overlader jeg trygt til min finske kollega. 

Så ud over at ha arbejdet med mit CV og finpudset teksten i ansøgningen har jeg fundet de rette kilder frem og kortet ansøgningen ned - til de magiske fire sider - Jeg blev færdig med min del kl 13.30 og gik lidt kold. For der havde jeg  siddet med det (og lidt andre ting)  siden jeg steg på S-toget kl 7.15 i morges. 

Så dagen blev nødt til at slutte på den her måde. 


Det er vel en slags selvomsorg - en god cappuccino for nu har jeg tonse meget energi til at hente poderne ♥️

onsdag den 7. november 2018

Lidt om samtaler i brudstykker

Her på det sidste har vi haft lidt skønne samtaler med pigerne. Altså det er jo ikke fordi vi normalt ik har sjove og gode samtaler. De sidste pr uger har bare budt på lidt flere guldkorn. 

Således har vi lagt ører til følgende på matriklen eller i bilen... 

... jeg tror jeg har slugt min tand. Den er der ihvertfald ikke. Sagt i sofaen da den meget meget løse tand i Tullers mund var væk..

... far - se der er en motorcykelbande - sagt i bilen om to ældre herrer på puck maxi m mælkekasse bagpå iført Thyborøn habit

... far se i bilen der er Iqbal Farrok og hele hans familie. Sagt om - - - den kan man vidst selv regne ud hvis man ellers kender til Iqbal bøgerne ;) 


fredag den 2. november 2018

I november glæder jeg mig til

November kom - den måned jeg har lært at holde af. For jeg vil så nødig spilde 30 dage på ikke at kunne lide en hel måned. Så hvert år gør jeg lidt ekstra for at fortsat holde af hver enkelt grå-vejrsdag i november. 

Så i november vil jeg 
Nyde solen lidt ekstra. De lyse timer svinder ind. Så derfor vil jeg få al det lys jeg kan. 
Løbe i solskin eller i hvert fald mens det er lyst - jf pkt 1...
Lave en taknemmelighedsliste. Og finde tre ting jeg er taknemmelig for... håber jeg husker det hver dag :). 
Svømme lidt mere
Sætte selvomsorg allerhøjest på min liste over ting at gøre. Selvomsorg er vigtig. Meget vigtig. For uden går det helt galt. 

Hvordan var oktober så?! 

Jamen oktober var skøn. Den var langsom og dejlig. Mange skønne solskinstimer fik vi brugt uden for mens vi var i sommerhuset hvor der jo både var strand og vand og skov. Og en mormor der kunne passe poderne mens jeg løb trail. Og en mand der skulle arbejde. Så den stod på absolut tøse hygge med masser af tid til langsommelighed. De sidste to uger af oktober har fået ben at gå på. Der er (igen) varslet fyringer på job. Sh** - vi var lige kommet op i gode omdrejninger efter sidste års fyringsrunde. Det har fyldt og stadig fylder unådelig meget. Alle er bekymrede. Så når solen ikke er der er det bedst ikke at være på job. For så blir alt ekstra gråt. Det er derfor der er sat lidt ekstra ind på selvomsorg i november. Det skal der til! 

Glædelig november derude ♥️

søndag den 28. oktober 2018

Lidt om en langsommelig weekend...

Så er weekenden omme - og det er jeg sådan set rimelig træt af. Jeg kunne godt ha brugt en enkelt eller to fridage mere (ok hånden på hjertet... måske en hel uge. Eller to mår vi er i gang...?) men det er som bekendt ikke ferietid men arbejdstid indtil juleferien!!

Så weekenden gik med at være langsom. Lørdag var vi ude at købe vinterstøvler til alle tre poder. Kæft en udskrivning. 800 kr x 3. Er den nette sum af 2400 bobs. Godt der lige havnede børnepenge på kontoen. Og vi havde købt alt  det øvrige vintertøj på udsalg sidste vinter. Hold nu magle det er dyrt med det vintertøj!! 

Så mens resten af familien sundede sig og fik frokost trak jeg i løbetøjet og sundede mig på min måde. Det var virkelig koldt. Men også virkelig tiltrængt at få luft til hovedet - det blev til 18 lange og pænt kølige km. Men næste uge løber jeg sæsonens sidste 1/2 m så jeg ville gerne lige prøve kræfter med en lang tur. Og denne gang (altså sammenlignet med Cph half i september) føler jeg mig mindst lige så klar. Jeg har en del km i benene og glæder mig til 21 km i skoven her på næste søndag. 

I dag startede tidlig - selvom poderne jo sover til kl næsten 7 i weekenden betyder skiftet fra sommertid til vintertid at klokken var næsten 6 da de kom trissende ind til os. Så klokken lidt over syv sad vi og spiste blødkogte søndagsæg og boller med kaf’ - man får meget ud af sin søndag mår man starter den kl 7 ;) eller der er i hvertfald meget tid til netop den langsomme søndag - for det blev til en del strik. En del kaffe. En del te og endnu mere strik i dag. For uden rengøringen og kørsel m Storemusen til og fra Svømmeren. 





Så ja. En langsom weekend lakker mod enden. Og hvor kunne jeg godt bruge flere af de her langsomme dage. Og in først om fem hverdage men om allerede i morgen ;) 




onsdag den 24. oktober 2018

Lidt om at finde ro - børneversionen

Tiller har ualmindelig svært ved at finde ro om aftenen. Hun vender sig. Drejer sig. Bliver ved med at kalde mo-or. Hun k a n bare ikke finde den ro hun ellers kan når hun ligger i sin seng for at få de små øjne til at lukke sig. 

Samtidig er hun også begyndt at komme ind til os om natten. Hver nat kommer hun med sin dyne under armen og lægger sig godt tilrette i mellem manden og jeg og sover videre. 

I dag var også sådan en dag. Natten bød på et lille kort visit kl 05.15 (gab) og mens hun næsten med det samme fandt ro var det småt med nattesøvn til mig den sidste times tid. 

Aftenerne er ofte sådan at hun egentlig er ved at falde i søvn så spjætter hun eller kommer i tanker om en sidste ting hun gerne lige vil vende og vupti er nattesøvnen og de tunge øjenlåg forsvundet som dug for solen. Samtidig er hun ofte for træt til faktisk at kunne finde ro og bare lægge sig til st sove...  Hun prøver at finde ro igen men ofte ender det med jeg sidder inde hos hende i fem minutter til hun falder i søvn. I aften henter jeg hende ind til os når jeg går i seng. For jeg (og hun) trænger til en nat uden afbrydelser. Ofte er det lige det der skal til for at nulstille natteroderiet. Et par nætter eller fem inde i smørhullet - så er roen og nattefreden genetableret. 

Jeg satser på det virker. Også denne gang.


fredag den 19. oktober 2018

Lidt om hvad tilfældige bekendtskaber kan føre til...

Jeg er blevet venner med en af mine tidligere studerende. Det er ellers noget jeg virkelig holder mig langt fra. Altså at blive venner. Med mine studerende. 

Både ifht at accepter venneanmodninger på Fb og på Insta. Jeg gider ikke at have dem så tæt på mit rigtig liv uden den undervisningslokalet. Når jeg præsenterer mig fortæller jeg dem om min uddannelse. Hvad jeg laver lige nu - forskningsmæssigt. Og hvad jeg ellers underviser i. Jeg fortæller at jeg er gift og at jeg har tre børn. Og så stopper det personlige også. Nogle gange fortæller jeg dem hvor jeg bor men ellers intet. Jeg drikker ikke øl med dem. Drikker ikke kaffe med dem - det er kun faglige snakke jeg involverer mig i. Jeg spørger ikke ind til dem (kun dem jeg er bachelor eller speciale vejleder får jeg et lidt tættere forhold til). For mig er denne distance vigtig. Så er der ikke forskel mellem de studerende. For der er altid nogen man svinger bedre med end andre. Det kan virke koldt og kynisk. Måske lige glad. Det er det ikke. Jeg er ikke lige glad. Jeg orker bare ikke det rod venskaber kan blive til fx til mundtlig eksamen.  Eller når man er censor. Eller man står i andre situationer. Her er et rent bord bare nemmere. 

Sådan var det også med D som jeg vejledte sidste forår. Jeg “overtog” vedkommende fra en anden medunderviser deres vejledningsforløb havde  mildest talt været elendigt. Jeg så en pædagogisk udfordring i denne studerende. Og ville give vedkommende en chance. 

Vores møde og dermed vores relation har udviklet sig. Meget. Vi er blevet ufattelig tætte efter den mundtlige eksamen. Faktisk gik der et par måneder før jeg hørte fra vedkommende igen. Jeg havde sagt - du må germe forblive i min indbakke - hvis du har brug for råd og vejledning efter endt uddannelse. Det skete heldigvis. Ik så meget råd og vejledning. Mere mails om forskelligt. 

Jeg lærte så meget af forløbet - og det gjorde min studerende også. Og nu - ja nu er vi venner. Både på insta og Fb. Og “in Real life”. Det føles rigtigt. For os begge. 

Man kan have sine principper. Indtil der kommer nogen der rører en på en hel særlig måde så venskaber opstår ud af en dyb respekt for den andens rejse og måde at være på. 




tirsdag den 16. oktober 2018

Lidt tanker om det ferie gear...

Så er anden dagen på ferien kommet i hus. Poderne er iført nattøj (og har i øvrigt haft nattøj på hver gang vi var inde. For nattøj er indetøj som Tiller fortalte mig her i løbet af dagen...)  og vi har været nede ved vandet og nyde solskinsvejret





Jeg har strikket en foden på Tillers tigersok med kaffe on the side - imens jeg sad i solen og poderne legede o haven. 

Jeg har rigtig rigtig svært ved at sidde stille og gære ingenting i de her dage. Jeg har lidt for meget myrer i nummeren og uro i kroppen til at kunne sidde stille og ikke at gøre noget. Det er et tegn på jeg har haft for meget om ørerne eller nok mere mellem ørerne her de sidste mange måneder. 

Jeg har tænkt alverdens tanker og bokset med al muligt  privat her hen over sommeren (måske kan nogen af jer huske centrifuge indlæggene) og de tanker og den centrifugering har sat sine spor i krop og sjæl. Jeg bruger meget tid på at lande og give mig selv lov til at have det som jeg har det og acceptere hvordan sindet har det. Det hjælper - så nu arbejder jeg på det med benene oppe og afslapningen. For det evige springen op og ikke sidde stille og rastløsheden sætter lige som centrifugeringen sine (usunde) spor i kroppen... 

Derfor vil jeg nu lige strikke et par runder eller fem inden jeg fixer køkkenet og putter børn :) 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...