torsdag den 19. oktober 2017

Lidt om ferien ... dag (ehrm hvilken dag?!)

Her går det stadig godt. Vi holder skruen i vandet med langsommelighed masser af natur og endnu mere langsommelighed. Og film forstås. En bette film at gå i seng på. Og hygge, og te, og strikketøj og rigelige mængder kaffe. Det er også derfor jeg ikke aner hvilken dag ferie vi kører på nu men det spiller jo heller ingen rolle andet end at vi skal være ude af sommerhuset kl 12 på lørdag. 

Jeg har haft brug for den her ferie. 

Når gearet kommer helt ned i det langsomste jeg kan mønstre, kan jeg tydeligt mærke hvor stresset min krop og mit sind i•g•e•n har været her op til ferien. Jeg hader det. Hade er et voldsomt ord. Men når ansøgninger kommer ind fra venstre og som skal rettes... så jeg bliver nødt til at opgive de to fridage jeg havde set så meget frem til er der noget der er galt. Samtidig har ser været fyringsrunde på jobsi hvor 10% af stillingerne røg i svinget. Det har været det ekstra krydderi i hverdagen jeg slet ikke havde brug for.  Mentalt var det gyseligt. 

Det var pisse hårdt at vente på "dommedag" hvor vi skulle være tilgængelige kl 8 så vi kunne modtage mailen der skulle fortælle om vi fortsat var ansat eller ej. Heldigvis har jeg stadig mit job. Men otte kollegaer er blevet sagt op. 

Så nu samler jeg mig selv igen. Og det gør jeg ude i den friske luft. For det kan naturen også. Samle. Give energi. Og få tanker til at falde på plads. 

Så ja. Jeg nyder ferien. Nyder det grønne og nyder roen. Jeg kunne godt bruge en uge mere eller to. 


tirsdag den 17. oktober 2017

Lidt om Vitamin N...

Vi bruger meget tid ude i naturen her i efterårsferien.

 

Naturen er rummelig - den gør glad - giver god energi og fjerner dårligt humør (frit fortolket efter Storemusen) naturen er det rette sted at være når man er 6 og 6 og 8 og 40. 

Vi kommer altid til at bruge meget længere tid derude. I det grønne. Suger energi og Vitamin N. Vi skulle nødig være dem i statistikken der ikke får nok. Vitamin N that is. 

Igår klatrede vi i træer og samlede pinde og sten. Idag var vi ved stranden og byggede sandslotte og bare var! 



Ferie gør godt. Særligt når der er en stor del ude tid indblandet! 

Ps. Vitamin N er ikke mit begreb på nogen måde. Det stammer fra Richard Louv. Det er ham med last Child in the Woods. I linket her kan du læse mere om manden og om hvor heldig jeg af og til er på jobsi :) http://melbolle.blogspot.dk/2016/03/en-heldig-kartoffel.html?m=1 

mandag den 16. oktober 2017

Lidt om ferie - dag 1

Det er ferie når... 

Dagen byder på så meget strikketid at man næsten ikke orker "lige en række til" men alligevel strikker en række til

man to gange går gennem skoven med alle trunterne for at komme ned til vandet og man samler mange sten fordi man kan og der er nok af dem

Man har drukket både te og kaffe og man lige nupper en kop til fordi man jo ikke skal noget. 

Man går rundt i bløde bukser og sidder med benene oppe samtidig med at man strikker og drikker te. For at samle engergi til endnu en tur til vandet. 

Det er ferie når det er allerbedst. 


torsdag den 12. oktober 2017

Lidt om at tømme huset...

Så er huset tomt, som i helt og aldeles tomt - mens kælder og garage er helt og aldeles fyldt. Samtidig betyder det - farvel gult køkken fra 1977 (god årgang) - farvel knagende gulve, farvel gamle døre, farvel en trillion-trilliard skruer som gode Verner har stormsikret hele hytten (og alt inventar) med.

Det er i den grad en milepæl idag (igår, red) Seriøst. Så efter nogle mega hektiske dage (mest for manden, han trænger i den grad til ferie og forkælelse, for det er ham der har trukket det helt helt store læs i den her sammenhæng....). Sidder vi nu med benene oppe i vores skurvogn og nyder der er nogle andre voksne der tager det lange seje træk. Det der hedder bryd ned. Slæb væk. Kør på genbrugspladsen. Bryd mere ned og kør væk og så videre. Alt det sker mens vi er på arbejde. Ret skønt faktisk.

Så lige mu passer vi en husholdning på 40 kvm og tænker hvorfor i alverden vi købte knap 200 kvm hvis vi sagtens kan nøjes med meget mindre. Det her er minimal Living så det basker. 

Da jeg pakkede køkkenet mandag aften tog jeg hver enkelt lille køkken ting i hånden og drejede den mens jeg tænkte. Har jeg brug for den over i vognen. Er der plads til den i vognen. Den har jeg allerede en af den behøver jeg ikke to af. Af de ting der nu er  pakket ned kommer ikke alt fem igen. Behovet er der ikke. Jeg gider ikke alle de ting. 

Det samme gælder nips og bøger. Der nu har været pakket ned i knap 1 1/2 år (siden vi flyttede fra den idylleriske forstad. For nogle kasser nåede jeg aldrig st pakke ud før vi fik den fordømte Vandskade) uden jeg har savnet dem det mindste. Tankevækkende. Jeps!! 

I eftermiddags var der derfor tid til te og kortspil omkring bordet i køkkenet. Mega hyggeligt. 


Huset - ja det ser ud som om en bombe har slået ned i det 

Køkkenet er væk. Det meste af gulvene er væk. Radiatorerne og fyret er ude. Badeværelset er væk. Der ligger bare en dynge sten tilbage. Rockwoolen er der og det er sådan set det. 

Det er sørme vildt! 

På lørdag bestiller vi køkkenet og så drager vi på ferie i sommerhus. Jeg der så klar til at lave ingenting. En uge hvor vi fem skal være sammen. Være langsomme sammen. Læse bøger. Strikke og se film. Og hygge. Det blir så godt :) 

For jeg trænger. Helt og aldeles. Måske kommer der et indlæg eller to. Måske ikke. Hvis ik. Så ses vi på den anden side. God ferie derude :) 

tirsdag den 10. oktober 2017

Lidt om hektiske mandage... eller vandskaden; del 9.

Åhhh - halløj, det er Anton fra Norge - jeg kommer og bryter huset ned ditt i morgen, tirsdag.

Den lader vi lige stå lidt...

For i fredags lød telefonbeskeden sådan ca. således: Ja, halløj det er Martin, din håndværker, vi er forsinkede og kommer først onsdag torsdag i næste uge.

Klip tilbage til i går.

Telefonopkaldet fra Norge satte manden og mig på overarbejde af dimensioner. For mens jeg i lørdags stort set sad med benene oppe hele dagen, og tilgik dagen i sådan cirka det langsomste tempo jeg kunne mønstre efter flere ugers arbejdsraseri er det svært at bevare optimismen når man kl. kvart i lort bakser møbler og diverse andet ud af køkken, værelse og bryggers for at Anton fra Norge kan bryte huset ned i morgen...

Men sådan tænker jeg ikke eller øver mig i at acceptere at nogle ting kan jeg ikke gøre noget ved, så således opløftede tilbragte vi første nat i vores husvogn, der faktisk kan rumme os alle fem. Pigerne synes det var en fest, og det var også mega hyggeligt, men fååårk, min krop er træt, mit sind er træt, jeg ligner noget katten har slæbt hjem og er helt bimelims af den stress der er i min krop. Jeg længes efter ferie, længes efter et tømt hus, for det betyder jeg kun skal forholde mig til de 40 kvm vi lever i fra nu af og seks uger frem. Det skal nok blive godt - både de seks uger, og det der kommer bagefter - et hus med nye gulve, gulvvarme, nyt køkken og snart også nye vinduer.

Velkommen til mit hjem - vores beboelsesvogn - tyskerne ville sige: Quadratisch praktisch gut :)
Alle de andre indlæg om vandskaden, og hvordan det gik til kan læses her:

lørdag den 7. oktober 2017

Lidt om langsomme lørdage...

Min lørdag har været langsom. Så langsom at jeg nærmest ikke kan huska hvornår jeg sidst har haft så langsom en lørdag. Jeg har faktisk kedet mig en lille bitte smule. 

Idag har jeg siden kl 7.30
Spist morgenmad og drukket meget kaffe
Sidde hele formiddagen sammen med tuller og tegne 
Været i bad
Spist frokost og drukket te og kaffe 
Støvsuget og gjort toilettet rent
Stegt havregrynspandekager
At varme reste-aftensmad 
Spidst en dryk op is (sån hedder de hos os)

Altså ud over de her jeg-ting har jeg haft følgeskab af mine tre skønherligheder det meste af dagen. De har leget sammen grinet og hygget. Så selvom dagen er gået langsomt og jeg ik har lavet det vilde så tænker jeg det var lige det jeg har brug for! 

Nu skal jeg putte øglerne lige om lidt og så vælte omkuld i sofaen, finde strikketøjet frem og ikke lave meget mere. Herligt. 

Det her er er gammelt billede. For solen har ikke skinnet Idag. Det har stået ned i stænger. H e l e dagen! Åhhh oktober du er god ved os ;) 


 

fredag den 6. oktober 2017

Lidt om at trænge fri fra hverdagen...

I min liste over læringspunkter fra september hed et af punkterne noget i stil med min hverdag har været så travl at jeg har levet fra weekend til weekend.

Det ved jeg godt at ikke holder - for det første fordi jeg er på nedsat tid. Og det er der en grund til - jeg har brug for tid, brug for langsommeligheden, for at jeg kan fungere i hverdagen. For jeg netop ikke behøver at leve fra weekend til weekend med en hverdag jeg ikke kan holde til ind imellem weekenderne. Den slags hverdag trækker store væksler på mig som mig, som mor, som kone. Jeg bliver ikke rar at være sammen med. Jeg bliver en sur mokke, som jeg mest af alt har lyst til at skyde med lunkent kattemøg. Og når man ikke kan holde sig selv ud, er det slemt synes jeg.

Nogen gange er mit arbejdsliv bare sådan at jeg lever fra weekend til weekend. Det går i perioder, det er også det jeg kan lide ved mit arbejde - at det af og til kræver så meget, at jeg arbejder længe og meget. Det beyder noget. Men når jeg ikke længere selv er herre over hvornår og hvor meget de dage fylder, så løber bægeret over.

Jeg øver mig derfor i at bede andre om at gøre de ting der ikk e hører hjemme på mit bord. Jeg øver mig i at slukke telefonen, og at være mig om aftenen. Jeg øver mig at at tage mere hensyn til mig selv og til at proppe løb (eller strik) i de stille stunder den fortravlede hverdag trods alt er.

Derfor har jeg holdt fri nogle fredag eftermiddage - derfor har jeg fri torsdag og fredag i næste uge, uden børn uden mand bare med mig selv, for at lade op og for at stirre ud i luften og gøre de ting jeg har lyst til. For der har været for tralvt - i går sluttede travlheden. For efter jeg holdt workshop i onsdags og arbejdsmøde i går (og skrevet ansøgninger de sidste 1½ måneder som heldigvis er indsendt) har jeg heldigvis kun de ting tilbage i kalenderen som jeg selv er herre over (undtagen undervisningen). Det bliver godt jeg ved det. For det her skulle nødig være en tilstand som jeg altid er i, for det kan og vil jeg ikke. Jeg vil ikke være en der har brug for ferie fra hverdagen for at kunne holde til det liv jeg lever, det er ikke meningen - med mit liv ihvertfald.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...