onsdag den 23. august 2017

Lidt om tristhed...

Himlen er blevet en sød, rar, men alt for ung stjerne rigere - og en af de bloggere jeg (og rigtige mange andre) fulgte er her ikke mere... det er slet ikke til at bære hvad hendes børn og mand står i nu.

Det er trist, virkelig trist at hendes positive sind ikke er mere - Krumspringer har skrevet så fint om hvad der gjorde Mette til et helt særligt menneske. Livet er simpelthen ikke fair!!


søndag den 20. august 2017

Lidt om skoleopstart og hverdagsopstart...

Hverdagen har overrumplet os - det tror jeg jeg har skrevet både mellem og på linierne her på bloggis i den sidste uges tid... Ikke nok med at jeg føler mig overrumplet, jeg kager (også) rundt i ugerne for tiden. Jeg ved ikke om det er fordi jeg faktisk holdt ferie indtil den 3.8, og jeg startede en torsdag og dermed havde to dage på job inden det blev weekend igen, og poderne startede ugen efter også en torsdag og jeg dermed er kommet grundforvirret ind i august?! Jeg ved det ikke - summarsumarum, er at jeg er en hel uge forud for tidsplanen eller ugerne i august. Altså med andre ord - jeg har glemt ugen der starter i morgen med den 21. august... weardo...

Den første hele uge skole er kom i skabet i fredags, med ultra trætte poder, der knap nok kan hænge sammen og har den største rasmus modsat hat på der findes... med andre ord, de skal stryges med hårene... Storemusens bedste veninde stoppede i klassen i løbet af sommerferien og flyttede på privatskole i stedet. Klassen i den idylleriske forstad fungerede bedre socialt og fagligt, mens vi her i byen ved sundet oplever det hele halte lidt. Det har det gjort et stykke tid, også inden sommeren, men vi tilskrev det "jeg trænger til ferie" humør og ikke så meget larm, og manglende sammenhold i klassen. Men de første uger her i det nye år er gået med voldsom larm i klassen - forholdsvis store skænderier i pigegruppen - og en Storemus der forsøger at finde sig selv i gruppen efter en er rejst. Vi satser på at alliere os med de forældre der godt gider det sociale, og håber og gør vores til at det bliver bedre i den her klasse. Og ellers må vi se, om vi også bliver så'n nogen som vælger folkeskolen fra. Det håber jeg inderligt ikke sker, for jeg synes jo egentlig at mangfoldigheden er fin, men hvor mangfoldig skal klassen være før fin ikke længere er ok?!

Tiller og Tuller er særlig trætte når vi rammer matriklen her om eftermiddagen. Den første rigtige uge er gået med gå i gang med at lære hvordan det er at gå i skole, at stå op uden jammer, for at komme til tiden (deres største frygt er at komme for sent) - og gøre alt det rigtige, vi må ikke bare blive væk, vi skal sige hvis vi ikke kan komme osv. sætte madpakken i det rigtige køleskab, finde sin plads, og være klar når det ringer ind... og de er heldigvis stadig ved godt mod! Jeg tror de nyder rigtige opgaver (frem for sfo'ens opbevaring) og det at skulle lære noget. Men det kræver utrolig meget enerigi, de gider ikke at være længe i sfo... og hvis de har været der for længe, bliver jeg mødt med en ked af det hed af dimensioner, og spørgsmål som: hvorfor henter du os så sent.... Så vi gør vores aller bedste for at hente poderne så tidligt som muligt.

I den kommende uge har vi forældremøder (2 styks); musikskoleopstart og en pigefødelsdag på programmet. Det skal nok blive festligt ;) så i den her uge tager hverdagen virkelig fat... Det skal nok blive godt :)

fredag den 18. august 2017

Lidt om endnu en travl uge...

Igår blev jeg spurgt til vores ferie da jeg hentede Tiller og Tuller hjemme hos en klassekammerat. 

Jeg må ha set fuldstændig spørgende ud - hva'for en ferie?!?

Den følelse havde jeg nemlig igår da jeg kom hjem fra en otte timers arbejdsdag med møder, læsning af papers til en ny artikel jeg selv arbejder på og databehandling som forberedelse til et møde i næste uge... hvad for en ferie?!? Sagde du ferie. Den synes lige nu allerede langt væk. 

Jeg havde ellers lovet mig selv at holde fast i feriestemningen så længe som overhovedet muligt - det lykkedes ikke rigtigt kan jeg tørt konstatere. Jeg er kommet hjem efter intensive dage som ud over de vanlige opgaver også er krydret med ansøgningnsskrivning til et projekt som jeg tror ikke jeg helt forstår hvor stort egentlig er når eller hvis det går igennem. 

Så jeg har ser frem til den her weekend. På den der. Jeg skal bare sidde med benene oppe og strikke måden. Jeg vil rigtig gerne ha strikket det første ærme af Tullers løvfallskardigan færdig og komme igang med ærme to. Ud over at strikke skal jeg løbe langt som forberedelse til broløbet om 3 uger... formen er ved at være der og jeg glæder mig afsindig meget til at løbe halvmarathon igen. Det næste er allerede i kalenderen og jeg er glad for at kroppen kan holde til den træning jeg udsætter den for ;) det er ved løbe og svømmeturene jeg kommer ned i feriegear igen og får ryddet op i sindet og lagt en masse tanker på plads. 

Næste uge er en to forældremøder, musikskole opstart og tre intensive dage på programmet. Torsdag holder jeg fri - selvforkælelse og selvomsorg og en dag hvor jeg henter børn tidligt. Jeg er egentlig klar. Men nu: weekend. Ha en god en af slagsen derude :) 

tirsdag den 15. august 2017

Lidt om ikke at være til bøvl...

Vores alles farmor bor i Jylland - det betyder vi ikke ser hende så tit som vi egentlig gerne ville, der er langt at køre, og tit tager den ene uge (og weekend) den anden, og så går ugerne (og nogen gange også månederne)...

Famse bliver ikke yngre (desværre) men bliver ældre, og det sidste års tid er det begyndt at gå lidt (for) stærkt med at blive gammel. Om en lille måneds tid fylder hun 77 år. Det er en fredag hun fylder år, og vi ville egentlig gerne have hende herover i weekenden, for at kunne fejre hende. Pigerne elsker nemlig at fejre fødselsdage.

Udmeldingen er dog - vi skal ikke fejre famse. Famse vil ikke fejres. 77 er ikke noget at fejre, jeg er færdig med at fejre fødselsdage og jeg vil ikke være til besvær er svaret vi får, når vi forsøger at foreslå en weekend op til fødselsdagen her i byen ved sundet. Med andre ord et rungende nej.

Vi synes det er synd (og lidt ærgerligt) når der nu er en fødselsdagsfejringskomite der står og vifter med flag i baggrunden.

Så vi har overvejet alternativer...

fejre famse hos mandens søster...
få besøg af famse uden at nævne fødselsdagen med et ord...
lade være med at gøre noget som helst - der blev sagt nej...
få besøg af famse - og få besøg af famses kusine til kaffe og kage, men kun kaffe og kage og ikke fødselsdag...
tage over til famse selvom hun egentlig ikke vil fejres, men bare komme forbi...

Det er virkelig svært med de her gamle mennesker, på den der - vi vil dig så gerne måden, men du orker ikke at være til besvær måden. Og når vi siger vi gør det gerne, besvær findes ikke i vores familieverden, så er det som om det ikke rigtig lander i modtagerens postkasse. <mailreturnedtosender> so to speak...

Så what to do?! lige nu er den parkeret i <kladde> postkassen hos os, så må vi se hvornår og hvilken måde den lander på.

fredag den 11. august 2017

Lidt om hverdagsstartop...

Jeg er sørme glad for at denne uge slutter nu. Den har været hektisk og alt for travl på den der "jeg er slet ikke op i gear måden" endnu,  samtidig har poderne sovet elendigt, jeg har været meget vågen, og er gået alt for sent i seng - dååååårlig kombi, virkelig dårlig kombi... Så der er potentiale til forbedringer ;)

Så jeg er flad, så flad at jeg tror jeg lukker ned for idag og bruger den sidste time inden jeg henter poderne på at puste ud og komme til kræfter igen. (red: glemte at poste indlæg... arbejdede videre - mødeforberedelse til mandag, så jeg kan holde weekend med fred i sjælen)

Hvorfor har ugen så været hektisk kunne den interesserede læser jo spørge. Og interesserede det er I jo ;) så here it goes:

Mandag - projektmøde med tre fire partnere om en indledningsvis meget løselig formuleret projektide som i løbet af mandagen tog form...
Tirsdag - løse ender i massevis, knudebinding og opfølgning på projekt som blev liggende før sommerferien
Onsdag - Projektarbejde, larmende kollegaer på storrumskontor, irriterende sag i indbakke og tankevirksomhed på overload som følge (hvornår lærer jeg at så mange bekymringer ikke bliver til noget at jeg måske med fordel kan tænke den bekymring skal jeg ikke bekymre mig om
Torsdag fridag for Tiller og Tuller havde jo første skoledag, men arbejdstelefonen var tændt (ikke ved indskolingen, men efterfølgende...), og dermed også arbejdshjernen - stoooor, stooor fejl.
Fredag - lortesag landede og bekymringer spildt hjernekapacitet - internettet var nede det meste af dagen, så længe leve papirarbejde :) og undervisningsforberedelse... til sidst kørte jeg hjem og sidder nu her og forsøger at samle mig den sidste halve time - tror dovenskaben vinder og jeg lukker og slukker for idag...

Lukkede ikke - men har nu hentet børn, hygget og det vil jeg fortsætte med - weekend has arrived!!!

Nu. pizzadej, pizza, fredagsslik, disney - og alt hvad dertil hører - og idag bliver det med madrasser og sengetøj på gulvet, vi trænger alle :)

Åhrgh manner jeg er klar. God weekend derude :)




torsdag den 10. august 2017

Lidt om den største dag i verden...

SKOLESTART.

To stolte poder der cyklede i skole lidt i ni for aller første gang med skoletasker på ryggen, nye penalhuse, nye blyanter og maven fyldt med en million sommerfugle. Stolte. Spændte. Glade. 

Det var den bedste dag. 

Gåsehudssangen - Albertes Lyse nætter - fremført på allersmukkeste vis af skolens 2 klasser (med en stolt Storemus) en fin tale af skolelederen - at blive kaldt op en efter en - 92 små mennesker - hilse pænt på skolelederen og så smutte hen til klasselæreren og så gå sammen op til den nye klasse uden mor og far. 

Vi mindst ligeså spændte forældre måtte komme ind til børnene kl 10.55 og tage billeder. Og tage poderne med hjem. 

Nu er der endelig ro på poderne. Men manner - Det var stadig svært at finde ro efter alle de nye indtryk. Alle de mange oplevelser - mon ik weekenden kan hjælpe lidt på den front?!? 

Og nu. Tre skolebørn in da House. Det er stort. Tid er en underlig størrelse. For syv år siden fandt vi ud af der var twinser i min mave. Nu går selvsamme twinser i skole! Det er da stort. Jeg tror jeg må skåle med manden i aften! 


tirsdag den 8. august 2017

Lidt om to 6 årige og skolestart...

På torsdag går det løs - s k o l e s t a r t for vores to mindste poder; Tiller og Tuller skal endelig starte i 0.b og de glæder sig, vi har talt ned de sidste 14 dage og lavet afkrydsningslister, sat krydser og talt og snakket om hvornår de må bruge deres nye penalhuse, skoletasker og starte i rigtig skole (og ikke "kun" sfo...)

Jeg er glad for at ventetiden endelig er forbi - primært fordi der så endelig kan komme lidt mere ro på bagsmækken igen. I morgen aften må vi pakke skoletasker og finde det nyindkøbte tøj frem til første skoledag, de to små trunter kan næsten ikke være i deres kroppe af bare glæde når vi snakker om at de skal starte i skole lige om lidt. En hel dag mere med almindelig rygsæk, torsdag må de endelig tage skoletaskerne og penalhusene i brug.

De er gået i sfo over på skolen siden 1. maj - og det har været rigtig godt for dem -. men hold fast hvor har det bare båret præg af opbevaring af børn.... Søde personaler og fine rammer. Men indholdet har været tamt, som i virkelig tamt. De har ikke haft nogen struktur andet end fri leg, fælles madpakke-tid, og en lille smule "skoletid". Jeg ved godt det er en overgang, men det virker næsten som om børnehaven har haft mere struktur i hverdagene med "skoleklargøring" af børn end skolen har haft efter de har overtaget børnene.

Da storemusen startede i mini-sfo for to år siden (i den idylleriske forstad) var det til en reel skoledag, forstået på den måde at der var samling på klassen hver morgen, med snak om ugedag, dato og år og lidt tegneopgaver, en time om dagen eller to, ikke mere, men en struktur der ligner skole. Fælles madpakketid og meget tid til fælles leg. En mappe med opgaver - små opgaver, lidt farvelægning og den slags. Men det fungerede fint, for på den måde var der en form for "varsel" for hvad der kommer til at ske efter sommerferien.

Det vi har mødt her på ny skole i ikke længere helt ny by er som sagt en gang opbevaring af børn. Lidt ærgerligt i bund og grund...for pigerne har virkelig været klar til at starte (med lidt mere struktur) efter al den snak i børneren om nu skal i snart starte i skole. Beklager den lidt brokke agtige tone i indlægget men jeg havde virkelig brug for at dele de her tanker.  

Men på torsdag går det endelig løs. Vi er klar og skolen kan bare komme an :) 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...