Lidt om min hverdagsopstart

Jeg har virkelig gjort mig umage med den hverdagsopstart i år - holdt tidlige fridage, cyklet en del, cyklet lidt mere og nu som noget helt nyt strukturerer jeg min undervisning som ikke fungerer optimalt. 

Hverdagsopstarten har været blid. Sidste uge arbejdede jeg hjemmefra tirsdag - der opdaterede jeg min mail og fik ryddet op i de sparsommelige feriemails. Onsdag kørte jeg på job, og hentede bøger og planlagde undervisning til mit metodefag. Det er også det jeg forsøger at omstrukturere nu. 

Torsdag var jeg inde på Arbejde men på cykel. For egentlig var det meningen jeg skulle have holdt hele sidste uge fri. Så det var nogle korte dage jeg holdt mig. For fredag var også fridag og dermed cykeldag. 

Mandag var jeg inde på det varmeste kontor (det er øst og sydvendt) så jeg blev næsten dårlig af at sidde derinde. Så det endte med jeg kørte lidt tidligere hjem end egenlig planlagt. Jeg tror også pigerne var glade for at blive hentet før. For de kogte - og havde det så varmt at jeg fyldte vores badekar med lunkent vand og “tvang” dem i vandet med ordene: i må blive liggende lige så længe I har lyst til. Det blev til em time 😊

Så ja. Min hverdagsopstart har været god. Så god at jeg er overbevist om at det hele nok skal gå - for jeg kan tids nok få travlt igen. Og det ved jeg også jeg får. Efteråret og vinter er jo altid travle måneder så det er vigtigt at fylde op med energi når solen skinner og arbejdslalenderen er Tom og jeg fortsat kan arbejde hjemme 😊

Lidt om at forliges med vejret

Det er ikke nogen hemmelighed at vejret er et af de store sommeremner herhjemme (især for mig) da jeg som sagt elsker det danske sommervejr især når det viser sig fra sin allerbedste side. ☀️

Når det derimod stormer en halv pelikan og man ikke kan holde varmen i andet end uldtrøjer og lange bukser bliver jeg mildest talt udfordret. Og hvis det så oven i hatten regner kan jeg næsten ikke bære tanken om at det her er min ferie 😱 

 For mig er det super vigtigt at få ladet op med sol og varme hen over sommeren. Men ved nærmere eftertanke er det måske mere det ikke at lave noget besynderligt vigtig som er det allervigtigste. Tøffetid som vi kalder det herhjemme. Eller langsom tid. Lade op tiden. 

Tid der bare går uden planer. Tid der kan bruges på lige hvad man har lyst til uden at have travlt. Det er især det uden at have travlt som er det vigtigste. Det er virkelig ved at gå op for mig for alvor. Lidt ligesom da det gik op for mig at “det at hade november” fordi den ALTID er grå. Og regnfuld. Er spild af tredive dage hvert år. Det er virkelig mange dage i løbet af et liv som handler om at være utilfreds med en hel måned. 

Så ja, det ville være skønt hvis vejret ville være super varmt. Men det er lige så skønt at frigøre sig fra “sommervejr er varmt vejr” for det det egentlig handler om for mig er at der er rigelig tøffetid. Rigelig langsom tid. Rigelig kaffe og strik.   Rigelig familietid men lige så meget rigelig tid til at cykle. Lange ture. Korte ture og bare være på cyklen. 

Så jeg øver mig fortsat at lægge tanker om hvor irriterende vejret er på hylden og i stedet være i det vejr der er og glæde mig over jeg har min varme striktrøje med, og jeg også huskede min uldne langærmede tynde trøje så med den kombi kan jeg stadig være i vejret ... og dermed holde sommerferie for det er trods alt det vigtigste: at holde fri i lang tid altså ☀️☀️☀️

Lidt om at dyrke yoga (min vej gennem Corona, del 2)

Jeg har genfundet min yogapraksis. Og det kan jeg blandt andet takke Catrine Yoga for. 

Jeg har fulgt Catrine i flere år på Instagram - fra da hun startede sin yogarejse og blev “rigtig yogalærer” med 200 timers uddannelse og alt hvad der hører til. Jeg havde gost stiftet bekendtskab med hendes undervisning på Yogavivo men efter hun havde åbnet sin egen butik var det jo der hun var og ikke længere på yogavivo. 

Den første lock Down weekend klikkede jeg mig mere eller mindre bevidst gennem mine IG strories - og faldt over Cathrines tilbud. Prøv en yogaklasse gratis. Den var super god. Som i virkelig god. Det tog en god nats søvn for st beslutte sig for at gøre brug af endnu et af Catrines tilbud - prøv et halvt år til halv pris. Og jeg blev hooked. Masser af gode klasser. Korte lange. Mellemlange. Meditationer. Mindfulness i en skøn blanding og overskueligt. Og derudover også dejligt guidet - med en dejlig stemme som jeg føler mig godt tilpas med 

Så siden den weekend har jeg dyrket yoga. Hver dag. Med få undtagelser. Og jeg er overbevist om, at det har bidraget til jeg stadig lever eller ihvertfald er i fuld vigør ifht at arbejde hjemme. At lytte til min intuition og stole på hvad der er godt og rigtigt for mig. 

Ps dette er ikke et reklame indlæg. Det er egentlig bare en fortælling om at yoga og corona lockdown for mig er to uadskillelige “ting” 🙏

Lidt om at være halvvejs i livet...

Jeg fyldte 40 sidste sommer, og har siden haft fødselsdag en gang til og dermed er jeg nu med mine 41 somre i begyndelsen af fyrrerne. Det har jeg det faktisk ret fint med. Den alder jeg har nu, og den alder børnene har nu, og det sted jeg er i livet nu er faktisk ret fint - så jeg behøver ikke mere... eller gør jeg?

For når man sådan ser på alderen sammen med alt det der lige passer til mig lige nu (altså set i forhold til 1) børnenes alder og 2) mit eget sted i livet) så er det vel egentlig meget naturligt med en lille mental status. Og det har jeg brugt ret meget tanke- og handleenergi på at definere, omdefinere, og nok også genfinde mig selv, både hen over sommeren (der er brikkerne faldet sådan rigtig på plads - så omstruktureringen startede nok mere i vinters - og tog fart hen over foråret...)

En del af tankerne er gået på hvem jeg er som mor - og hvordan jeg udfylder mor-rollen. Det er vinteren og foråret gået med at arbejde på - her har fokus blandt så meget andet været på hvordan jeg taler til børnene, og hvilken stemme der kører som "underlægningsmelodi" i mit hovede når jeg er sammen med børnene.

En anden del af energien har jeg lagt på yogamåtten, og det er gennem yin-yogaen jeg har fundet ind til en del af mig som jeg i lang tid har overhørt. Her har forskellige yin-stillinger løsnet op i bækken, fødder, hofter mv. som nu fungerer noget bedre, og som ikke længere kræver en tur til fyssen hver måned. Det er jeg virkelig taknemmelig for!

Derudover har først ubevidst, og efterhånden meget bevidst skiftet ud i hvad jeg putter i munden og hvad ikke. Ud over jeg fysisk har fået det meget, meget bedre er der også røget et par kg. eller fem i svinget - så jeg nu meget bedre kan lide mit spejlbillede. Jeg har i lang tid (eller rettere aldrig) spist meget kød. Primært fordi jeg ikke brød mig om fornemmelsen af den mæthed jeg fik af kød i maven. For ofte har jeg ikke følt jeg var mæt, men mere oppustet med et kæmpe behov for mere (sød) mad efter maden. Så med forårets komme, og en masse friske (danske) grøntsager på hylderne er kødet skiftet ud med bønner, fisk og andet grønt. Og det er skønt. Så jeg er nu officielt vegetar, og har både "tilmeldt" mig et bryllup og en konference som vegetar.

Så efterhånden kan jeg se at jeg hviler mere i mig selv mentalt. Jeg arbejder stadig på nogle områder på at finde mig selv i den version jeg kan forestille mig "mig selv" som/i, de næste mange år frem. Om det er en fyrre-års-midt-vejs-krise ved jeg ikke. Jeg synes jo ikke det er en krise - det er nok mere en status - og efter status'sen en revision af "mig" og mine relationer til "andre" og "verden".

Lidt om vandskaden - personlige betragtninger

Mange af jer har spurgt til hvordan jeg kan holde modet oppe med den vandskade - og samtidig have gang i arbejde, familieliv, tre børn og så'n...

Lad mig sige det sådan - jeg har arbejdet med min holdning til det. Virkelig arbejdet på det. I starten af januar havde jeg det virkelig fint med det - da vidste jeg jo godt, ok, forsikringen tager den. Vi kommer "kun" til at betale for vores selvrisiko, og for den håndværker vi brugte til at konstatere hullet.

Men på en eller anden måde indhentede realiteterne mig ret så meget der nogle uger henne i det der arrangement "vandskade". Det var dér fugtmanden havde været hos os, og målt, og målt, og målt. og konstateret - her er virkelig vådt. Som i gennemvådt, som i tøm to værelser vådt. Her skal tørres-vådt. Jeg tror jeg skrev noget med at min rummelighed nærmest ikke eksisterede...

Mentalt havde jeg det virkelig elendigt, jeg har tænkt mange "hvorfor købte vi det her hus tanker" - men de nytter ligesom ingenting. Vi havde sådan glædet os til et år hvor vi bare skulle nyde haven, og nusse lidt rundt her og der, og mest af alt selv bestemme i hvilken rækkefølge vi skulle ordne ting i huset - der var vinduerne der skulle skiftes, der var hulrumsisolering der skulle fixes, der var et nyt fyr der skulle etableres og den slags ting havde vi lavet en liste over "Mandens liste" kaldte vi den i juleferien - nederst på listen stod skifte gulve, køkken og ordne to værelser,... Men sådan kom det ikke til at gå - listen bliver ligesom vendt lidt på hovedet.  

Jeg blev virkelig slukøret, og man skulle ikke spørge ind til hvordan jeg egentlig havde det - bag facaden af "pyt med vandskade" tænkningen. Det var der min gode kollega B tog mig med ned til søen, og vi fik snakket en masse ting igennem - blandt andet var hans budskab dér "Det er kun ting, I er forsikrede - i får det hele som i vil have det bagefter"; samtidig sagde han dog også, at det vigtigste er at holde sammen på familien, og holde sammen som familie. At lade være med at lade det gå ud over manden, når humøret var lavt. Den slags samtale havde vi.

Det tænkte jeg over. Meget.

For jeg havde jo faktisk nogle indlæg hvor jeg pippede op om at jeg havde været billig til salg. Ret billigt faktisk. Siden er skuden vendt. Jeg har (endnu engang) taget min kloge kolegas ord til mig, fortæller manden jeg elsker ham nærmest dagligt, og bekræfter ham/os I vi er et godt team i vandskade-limbo.

Siden er det egentlig gået fremad med humøret, værelserne er ryddede, min mor kom og var livline i nogle dage, der var håndværkere, der har været støj og møg, og vi er i eksil, for at få en bette luftforandring - i dag lander vi igen. Så ved at hanke op i mig selv, tænke "vi får det jo som vi vil have det - og nogen betaler for det" (ok lidt modificeret sandhed, men you get my point), er jeg i vandskaden med hele mig selv - for det nytter nu virkelig ikke at bekymre sig, #nuernu og hvad der sker fremadrettet med den og hvad der er sket allerede har jeg alligevel ingen indflydelse på.

Lidt om ting jeg har lært i januar...

... at søvn er vigtig, sover jeg ikke nok, og holder jeg ikke mine sengetider, så er det virkelig op ad bakke.

... at yoga og mindfulness kan noget som er helt helt særligt - det dulmer min uro i kroppen og er blevet en så uundværlig del af mit liv, at jeg forhåbentlig aldrig slipper den slags igen

... at det at ligge på sofaen om aften uden telefon og med næsen dybt begravet i en bog er virkelig virkelig dejligt

... at jeg glæder mig umådelig meget til vinterferien

... at jeg virkelig er taknemmelig over at min mor agerede livline her for en god uges tid siden

... at jeg skal være mere glad og rummelig

... at vores vandskade er noget mere omfattende end vi først troede (mere herom i et andet indlæg).

... at livet er for kort til at have travlt, og jeg derfor ikke lægger undervisning, eksamen, og kursusforberedelse oven i hinanden igen, ever.