Lidt om min hverdagsopstart

Jeg har virkelig gjort mig umage med den hverdagsopstart i år - holdt tidlige fridage, cyklet en del, cyklet lidt mere og nu som noget helt nyt strukturerer jeg min undervisning som ikke fungerer optimalt. 

Hverdagsopstarten har været blid. Sidste uge arbejdede jeg hjemmefra tirsdag - der opdaterede jeg min mail og fik ryddet op i de sparsommelige feriemails. Onsdag kørte jeg på job, og hentede bøger og planlagde undervisning til mit metodefag. Det er også det jeg forsøger at omstrukturere nu. 

Torsdag var jeg inde på Arbejde men på cykel. For egentlig var det meningen jeg skulle have holdt hele sidste uge fri. Så det var nogle korte dage jeg holdt mig. For fredag var også fridag og dermed cykeldag. 

Mandag var jeg inde på det varmeste kontor (det er øst og sydvendt) så jeg blev næsten dårlig af at sidde derinde. Så det endte med jeg kørte lidt tidligere hjem end egenlig planlagt. Jeg tror også pigerne var glade for at blive hentet før. For de kogte - og havde det så varmt at jeg fyldte vores badekar med lunkent vand og “tvang” dem i vandet med ordene: i må blive liggende lige så længe I har lyst til. Det blev til em time 😊

Så ja. Min hverdagsopstart har været god. Så god at jeg er overbevist om at det hele nok skal gå - for jeg kan tids nok få travlt igen. Og det ved jeg også jeg får. Efteråret og vinter er jo altid travle måneder så det er vigtigt at fylde op med energi når solen skinner og arbejdslalenderen er Tom og jeg fortsat kan arbejde hjemme 😊

Lidt om at være ferieklar

Jeg er træt. Meget meget træt. På en måde man kun kan være træt når man (læs jeg) har arbejdet alt for meget i rigtig lang tid. 

Det er corona relateret udmattelse. 

Når jeg ser tilbage kan jeg godt forstå Energien er ved at være sluppet op. Jeg trænger i den grad til selvomsorg - hygge og langsommelighed. Langsommelighed som kun en ferie kan byde på. 

Trænger til tøffetid ovenpå 3 1/2 psykisk meget meget belastende måneder. 

Først var der hjemsendelsen. Men der var jo undervisning af en stak studerende. Der var online programmer jeg ikke kendte. Teams. Zoom. Padlet. Der var PowerPoints der blev talt for at introducere øvelser. 

Der var undervisningsforberedelse. Online version. Der var masser af snakke med mine kollegaer om hvad der virker hvorledes og hvordan man kan få breakout rooms til at fungere og hvad man ellers kan i zoom. Online blended learning blev det nye sort. 

Der var vejledning af bachelor studerende - seks styks. Der tacklede corona på hver deres måde. Der var lange snakke om hvordan jeg fik overskud og hvordan de måske kunne få mere overskud. 

Der var fortsat nedlukning. 

Der var ansøgningsarbejde. For fulde gardiner. 

Der var pludselig åbning men stadig uden studerende. Der var (og er) skrivearbejde og deadlines. Der var et kapitel der blev skrevet i en fart. Der er et paper der skal skrives. Helst helt færdig. 

Jeg kan se at når jeg ser ned over listen trænger jeg til selvomsorg. Til strikketid og til mere yoga. Jeg trænger til bare at være mig. Til at være sammen med mine yndlingsmennesker. 

Til at sidde og drikke kaffe. Og stirre ud over havet. Og det ved jeg jeg kommer til. Jeg skal “bare” lige igennem næste uge. Og oven på denne weekend. Hvor jeg har slappet af og ikke tænkt på arbejde tror jeg at nænsomhed må være vejen frem i næste uge. For jeg gider ikke andet. Og jeg kan ikke andet. For alt andet end nænsomhed er usundt det siger min krop. Ret tydeligt faktisk. 

Lidt om at være landet...

Jeg fortalte den anden dag at jeg havde haft vildt travlt igen. På den klassiske jeg ved godt jeg arbejder for meget måden. Jeg skal bare liiiige forbi den her deadline måden...

Jeg ved udemærket godt det ikke holder. Så jeg har holdt fri for at lade op i går. Jeg tog cyklen ind til Brønshøj for st mødes med en Kollega og drikke kaffe og spise croissant. Og ordne verdenssituationen. Med søde S. Som jeg deler kontor med  normalt. Nuj jeg savnede ham. Og hvor fik vi snakket. Utrolig meget på ufattelig kort tid. Og grint. Og grint lidt mere. Og snakker lidt til. Det gjorde godt. Meget. 

I dag holdt jeg frokost fri. Kun lige en time for at cykle min corona runde. Og for at tjekke Hansens Is flagship store ud. Og spise is til frokost. Og skylle isen ned med en skøn cappuccino. 

Arbejdsdagen blev rundet af med forskergruppemøde, opgavelæsning og en lille snak med kollega N. Så jeg er fyldt op med snak. Lige netop den snak jeg savner så frygtelig meget og har gjort det gennem hele nedlukningen og nu også genåbningen. For der er så umådelig lang tid til fase 4 af genåbningen... 

Lidt om der blev så stille på bloggis

Jeg blev ramt af hjemmearbejdsmuren. Den slog hårdt. Men den er jeg kravlet over. Muren altså. Siden sidst har jeg således knoklet en vis legemsdel ud af bukserne og siddet med en ansøgning til Nordforsk. Vi var så heldige at den (ansøgningen) gik videre til anden runde og der er deadline på onsdag. 

Så de sidste uger har jeg 

Holdt telefonmøder på Teams med mine finske og svenske kollegaer i konsortiet. 

Beskrevet to arbejdspakker med hhv min danske og finske kollega 

Diskuteret indhold i flere forskellige telefon og zoom møder. 

Fået grå hår over forskellige ting der ikke skal nævnes her. 

Fået flere raserianfald over forskellige ting der ikke skal nævnes her. 

Cyklet mig ud af raseri og frustration og cyklet rundt regnet 140 km sidste uge. Og løbet lidt. Den smukkeste tur langs Roskilde fjord i Jyllinge ❤️

Så jeg er her stadig men jeg er bare blevet arbejdsramt i en grad så det ikke er helt sundt længere. Derfor har jeg beordret mig selv en fridag onsdag. Hvor jeg cykler ind til kollega S i Brønshøj for at drikke kaffe og spise chokolade croissanter. Og snakke naturligvis. 

Lidt om at være hjemsendt til 10.8.

I søndags eller hvornår det var kom udmeldingen fra Statministeren. Universiteterne skal som udgangspunkt først åbne i fase fire.

f.a.s.e.f.i.r.e.

Enkelte dele kan åbne 8.juni. Noget allerede 18. Maj. Men min forskning kommer ikke i den kategori. Desværre på en eller anden måde. For jeg savner nu at se mine kollegaer, og sludre hen over en kop kaffe eller som en kollega sagde over zoom i dag: det med hele tiden at skulle skrive mails og ringe er efterhånden lidt stift - det er da meget nemmere lige at smutte ned ad gangen og spørge, hvordan var det nu det var, hvad var det vi aftalte? Og jeg er så enig. Jeg savner de små snik snakke hen over kaffekoppen - vores diskussioner om det ene og det andet over frokosten - eller netop som den gode professor sagde oven for - bare lige at spørge hvordan var det nu det var?

Her er en liste over de ting jeg savner ved mit "gamle" arbejdsliv:
Pendlertiden om morgenen, min tid i bilen eller toget - eller cyklen for den sags skyld, som var min tid, udelukkende min tid. Tid hvor jeg ikke skulle forholde mig til andet end mig selv. Jeps, så navlepillende er jeg.

Kaffesniksnakken om løst og fast

Min gode kollega L der underviser på samme uddannelse som mig - og som er præst. Jeg hørte hende forleden på FB i en video om udeskole - og hendes stemme fik savnet til at blusse op. Det er jo ikke fordi jeg er synderlig tæt med hende - hun har kant, jeg har kant - kanterne mødes, kanterne slibes, men det er netop i en dyb respekt for hinandens forskelligheder, at vi har det hyggeligt og sjovt sammen.

Kollegaerne som jeg er tæt med. Søde N, og J. og særligt skønne M. Jeg har holdt morgenkaffemøder med de tre med jævne mellemrum, for at høre hvordan det står til - for at snakke hen over kaffekoppen og for at se dem. J og M mødte jeg på skolen den anden dag, da jeg var taget derop for at printe (det må vi godt, med chefens tilladelse). Det var simpelthen så hyggeligt.

Savner mandagsmøder, kaffemøder, og sektionsmøder som ikke udelukkende holdes online, men som holdes i vores lounge. MEN når det så er sagt havde vi en "vis mig dit hjem kollega" i dag til kaffemødet. Hvor vi tog hinanden med rundt i haver, i stuer og i udsigter. Noget som vi jo ellers A.L.D.R.I.G. snakker om (hen over kaffekoppen) så på den måde er vi alle kommet lidt tættere sammen, når vi nu er hjemsendt, i 62 dage, eller hvor lang tid det nu har været...

Så når jeg rammer sommerferien den 4/7 - og har holdt mine mange ugers ferie - så den 10/8 når jeg møder frisk og veludhvilet - må jeg møde på kontoret igen. Det bliver verdens dejligste dag :)

Lidt om genåbningens faser og det at arbejde på uni

Så har statsministeren meldt en langsigtet plan ud om genåbningen hen over de næste måneder. Og gæet hvad. Uni er ikke en del af fase 2. Hvis jeg er heldig kan jeg komme ind under fase 3 men jeg tror det næppe.

Mit forsker liv består medtendels af samfundsvidenskabelig forskning og undervisning, selvom jeg er ansat på Science... Lige nu består mit arbejdsliv mest af at skrive på en forskningsansøgning, som jeg er så heldig er gået videre til anden runde sammen med et stort nordisk konsortium. Jeg tror det bliver godt - og håber virkelig, at ansøgningen går i gennem. Fristen er den 28/5 og vi får svar i efteråret... En anden del af mit forskerliv er paperskrivning - lige nu afrapporterer jeg et større projekt jeg har været projektleder på. Der skrives både rapporter og artikler, så på den måde kan jeg fint holde skruen i vandet. Når jeg ikke lige skriver, har jeg et stak bachelorstuderende, der skal aflevere deres projekter i juni. Eksamen kan i princippet godt foregå online. Dimissionen er udsat på ubestemt tid, men hvor ville det da være dejligt i det mindste at eksaminere dem uden zoom, eller Teams, men bare holde sig til en almindelig god eksamen. Men det arbejdes der sikkert på på højtryk. Det er alligevel ikke noget vi har indflydelse på - som undervisere - det tager studieledelsen sig af, hvor vi godtnok høres, men om vores ønsker også bliver virkelighed, det ved ingen ;)

Mit skrivebord de sidste mange måneder, og som det ser ud nu - så tænker jeg skrivebordet også ser sådan ud et par måneder mere..

Jeg går på sommerferie i begyndelsen af juni - og lige nu er jeg meget usikker på om jeg kommer tilbage før. Det ville godtnok være skønt.

Men uanset hvad, så er vi herhjemme landet en rigtig fin hverdag nu. Pigerne cykler selv i skole - og cykler også selv hjem igen. Jeg næsten hjemme hver eftermiddag, og hvis jeg ikke lige sidder i møde, så har vi en lille kom-hjem-pause, med te og boller og fortæl hvordan din dag har været. Ret hyggeligt faktisk. Og det er en luksus, som jeg sætter stor pris på - den ekstra familietid vi har fået ved ikke at skulle "passe" pigernes svømning oven i et arbejde - har virkelig givet os mere fælles tid. Og det er jeg meget, meget taknemmelig over.

Lidt om at tælle ned - antal undervisningsgange...

Jeg tæller ned - tre dage mere med fuld undervisning og så er det slut for nu. De sidste måneders undervisningsraseri (siden midten af november) har holdt hårdt. Jeg orker ikke mere. Det handler egentlig ikke om ikke at orke undervisning som så. For jeg kan jo virkelig godt lide kombinationen af undervisning, søde studerende og projektmageri. Men i efteråret har det hele taget overhånd.

Fordi...

jeg i december afsluttede pædagogikum med en stor opgave inklusiv en undervisningsintervention - altså et problem jeg havde identificeret i undervisningen som jeg efterfølgende gjorde noget ved... først interviewede jeg studerende, så byggede jeg undervisningen op om min observation og litteraturen på området, så skrev jeg en opgave om det, som jeg afleverede den 20 december.

så har jeg tænkt mere over undervisningen end jeg plejer, droppet slides - ændret ting her og der så de passer mere til de pædagogiske principper vi er blevet undervist om på pædagogikum... det er vel en naturlig proces tænker jeg, men kræver bare en anelse mere tid og omtanke.

Som underlægningsmusik til undervisningen og undervisningsforberedelse har jeg haft følgende...:

En censortjans - hvor jeg skulle læse otte opgaver og være censor til 30 mundtlige eksamener (i begyndelsen af januar)

En censortjans - hvor jeg skulle læse og bedømme 30 opgaver (i slutningen af januar og når der var tid)

Et projekt der skulle afsluttes - hvor jeg næsten er færdig med at skriv evalueringsrapporten - med deadline næste onsdag (siden begyndelsen af februar har jeg arbejdet intensivt på det)

Et projekt der skulle startes op med ny projektgruppe og data der skulle behandles mv. projektgruppemøder, møder med ekstern leverandør osv. Her er jeg så projektlederen - og overblikket har jeg - men resten kæmper jeg lidt med. (det har så kørt hele efteråret også, og nu og hele tiden...)

Så derfor føler jeg mig en anelse forpustet lige nu - ikke på den der stressede måde, men mere på den der måde hvor jeg virkelig ser frem til "bare" at have en opgave (ud over vejledning af Bachelor- og Speciale studerende) - nemlig mit store projekt, hvor jeg er projektleder og naturligvis også en der arbejder i projektet. Men det er i dette lidt forpustede perspektiv de her indlæg om selvomsorg, i februar edition, selvomsorg uge 8 edition og det med at huske sig selv skal læses...

Det bliver godt - derfor starter jeg den nye periode i mit liv - altså mit liv efter den 6. marts :)

Lidt om endelig at være igang igen med skrivningen...

Jeg har det med at gå rundt om større opgaver som katten om den varme grød. Jeg orker ikke - jeg gider ikke - og går lidt halvhjertet igang, og det bliver hverken til fugl eller fisk - rent faktisk bliver det til intet andet end at tanker om "ugidelighed" vokser sig store og stærke i mit sind. Med andre ord - ting kommer til at fylde i tankerne, og det dur som bekendt ikke. Som i overhovedet ikke.

Således endte en projektevaluering også med at fylde uforholdsvis meget - men nu er jeg endelig i gang. Og det føles godt - og det går lettere end først antaget (lyder også bekendt i mine ører) - der var jo faktisk en del rå-tekst i småbidder rundt omkring - som kan danne udgangspunkt for evalueringsrapporten.

Der var noget tekst fra en vidensopsamling som jeg lavede for et stykke tid siden, der er noget tekst som kan bruges som inspiration fra en Nordisk rapport jeg har skrevet, der er noget tekst fra tidligere arbejdsdokumenter hvor vi havde beskrevet metoden for netop at kunne bruge den i evalueringen - så det ene med det andet - og vupti har jeg de første 10 sider tekst som nu kan arbejdes videre med og som allerede udgør den første tredjedel af den samlede rapport.

Jeg skal have aftalt en sproglig revision, så den er til at forstå og at det sprogligt glider - i starten af november. Og så skal endnu et projekt-møde give lidt input til diskussion og prespektiver i midten af november - jeg skal nok nå det - lige pludselig ser det ihvertfald ikke længere SÅ uoverskuelig ud :)

Så måske kunne jeg minde mig selv om de her refleksioner, når jeg om nogle uger skal ha gang i endnu en større skriveopgave med deadline midt i december...

Lidt om en hektisk uge...

Den her uge er fløjet afsted. Jeg synes lige det har været søndag hvor hele familien var oppe på mit arbejde til naturens dag... men det er allerede en lille uges tid siden at vi brugte fire timer en skøn solskins septemberdag deroppe i skoven 

Ugen er gået med to forældremøder (her mødte VK så de skønne forældre og dejlige lærere fra Storemusens nye klasse på privatskolen.) det møde tog jeg til mens manden tog til forældremødet hos Tiller og Tuller i deres klasse. Der var anderledes overskud men det var også er fint møde. 

Tirsdag aften løb jeg også sidste tur inden denne weekends halv Marathon i Københavns gader. Jep. Jeg skal løbe Cph half. Jeg glæder mig vildt!!

Onsdag og torsdag var jeg i Ålborg på feltarbejde og få en række interview i hus i et af de projekter jeg arbejder på lige pt. Og så blev det allerede fredag. Så ja ugen fik ben at gå på. I aften står den på fjernsynshygge og ærmestrik af den cardigan jeg startede før sommerferien - men som jeg har haft liggende i strikke stakken et stykke tid ;)

Nære uge bliver lige så hektisk - men med pauser og måske en enkelt hjemmearbejdsdag - en gang frokostløb og måske årets sidste svømmetur i havet skal jeg nok komme igennem ugen....

Lidt om hjemmearbejdsdage og selvomsorg...

Jeg har haft rigtig meget at lave de sidste uger, både mentalt men også arbejdsmæssigt - og da mit efterår (og vinteren for den sags skyld) rent arbejdsmæssigt altid er den mest hektiske periode i mit arbejdsliv er det vidst på tide at få gang i de mere sunde arbejdsvaner igen. For uden selvomsorg kan jeg ikke holde til det der venter. Og det er ikke fordi jeg har for meget. Mit forår og hele sommeren kører på absolut lavt arbejds-blus, jeg afspadserer alt det jeg kan, hvilket giver mulighed for korte dage samtidig med at kunne nyde sol og sommer. Så på den måde er det fint. Det kræver "bare" at jeg fokuserer på pauser, lister som jeg kan strege ud på og en vældig struktur, der kan hjælpe mig til at navigere i mine to-do's.

Men - som sagt - farten øges langsomt hen over efteråret, og mens kalenderen stadig synes tom, vil jeg lægge "skrivedage" ind i min kalender. Skrivedage er hele dage, som jeg dedikerer til skrivning af papers, opgaver eller andet, som kræver fokuseret arbejdstid som jeg ikke har vældig meget af i efteråret.

På skrivedage sidder jeg hjemme, drikker god kaffe, og har meget god tid til at tænke, og der er ro til at have en sammenhængende skrivedag, uden at fem kollegaer kommer forbi skrivebordet for liiiige at sparre med mig eller bede om det ene og det andet (og det er fint de gør det... men det gør at min dag bliver afbrudt, og jeg ikke kommer i det skrive- og tankeflow jeg har brug for af og til).

Så nu vil jeg lave en kande stempel kande, tænde for den gode arbejdsmusik og lægge sidste hånd på det paper jeg havde med på konferencen i Bordeaux i sidste uge.

Lidt om at tage på konference...

Sidste uge af august er netop skudt igang og det har været en uge jeg har set frem til i lang tid, siden jeg faktisk fik godkendt mine abstracts til en konference i Bordeaux. For Bordeaux i slutningen af august er faktisk rigtig godt. Altså rigtig, rigtig godt.

At ugen så er kommet meget tidligere end jeg egentlig har været klar til (noget med at være en uge bagefter kalenderen og sådan noget, og en præsentation der slet ikke er i nærheden af at være helt på plads endnu... ) - er så en anden side af sagen. Men nu har jeg været i Bordeaux i 1½ døgn, og det tegner godt....

Fordi

Solen skinner, og her er varmt. Derfor har jeg udelukkende pakket sommertøj. Og sidder i skrivende stund i shorts og sommer-singlet på altanen. Og nyder livet (ehrm og arbejdet)

Jeg har hørt det første af forhåbentlig en lang række kanon foredrag som forhåbentlig inspirerer og får mig til at tænke over nye perspektiver i mit eget arbejdsliv.

Jeg skal være sammen med mine gode kollegaer som jeg sidste år tog til Umeå sammen med. Søde S som er min skønne rejsemakker, A. og B. som også er de bedste at være sammen med. Vi kan snakke fagligt og privat. En kombi jeg virkelig synes er skæppe skøn.

Derudover skal jeg også møde gamle bekendte - snakke projektmuligheder og støve samarbejdsmuligheder af.

Jeg er næsten klar til det hele - næsten fordi min præsentation ikke er helt færdig endnu. Det bliver den sådan ca. i dag (aften) eller i løbet af i morgen... for torsdag morgen skal jeg præsentere.

Lidt om hverdagsopstart... i selfcare-edition...

Så ramte hverdagen os så småt efter fire ugers dejlig ferie. Ferietid er jo altid langsom tid her på matriklen, og jeg er fast besluttet på at tage så meget langsom tid med i hverdagen som overhovedet muligt... For det tror jeg, jeg og familien har brug for.

Så dagene her i den første uge går med at lande på arbejde, og blive vandt til at stå tidligt op... Det første er gået sådan ok - jeg har tømt min indbakke for diverse mails - og der var mange, for det lykkedes mig faktisk ikke at åbne min mail i fire hele uger. Det gik de sene formiddagstimer med i går, for første del gik med at snakke med alle hjemvendte kollegaer - og høre om alle de gode ferieoplevelser i hhv. Sverige, USA, Danmark, Norge, Kroatien osv. Alt imens vi forsøgte at vænne os til kaffen på arbejde (som smager umådelig meget ringere end den kaffe jeg brygger hjemme...). I dag har jeg planlagt min første semester undervisning... Det viste sig at være sværere end som så, for den del af min hjerne var ualmindelig støvet - og jeg kunne stort set ikke genkende mine tanker da jeg åbnede word-dokumentet med tidligere versioner af undervisningsplaner... Heldigvis hjalp min kalender mig lidt dér, for jeg havde noteret lidt mere/andet i kalenderen end i dokumentet - hvorfor - kunne man spørge - aner det ikke - kunne et svar være ;)

Det med at stå tidligt op er en anderledes vanskelig udfordring (måske på samme niveau som at vænne sig til ringe kaffe?!) - jeg startede "lige på og hårdt" - 5.30, ingen snooze, for så er der god tid til min elskede morgen yoga, og det kan faktisk blive til mindst 30 min på måtten. Jeg er faldet for yin-yoga, lange stræk og stretch, fokus på processen og åndedrættet, noget jeg vil skrive mere om i et andet indlæg. Jeg holder virkelig meget af min yogapraksis, og det lykkedes mig at holde gang i måtten hele sommerferien.

En anden ting er jo hele det her ferie-kluns, jeg er løbet rundt i de sidste fire uger, shorts og undertrøje. Jeg er så heldig at der absolut ingen dress-code er på mit arbejde, ej heller forventning om at møde op i pænt (eller pænere) arbejdstøj. Man møder op i hvad man nu sys er mest passende, og når jeg nu ikk underviser lige pt. så blir det vældigt casual-på-ferie-måden - bare tæer i sandaler, shorts og mine elskede silketoppe. Eller nederdel og silketop, og bare tæer i sandaler.

Så når jeg lander hjemme, så står den ellers på kaf' og strik... for på trods af langsomme dage på arbejde har hjernen været på overarbejde (sådan føles det i hvertfald) og det eneste rigtige er jo så at sætte sig i haven, i den stol jeg har tilbragt store dele af sommerferien med en kop kaffe og HBO on the side, og strikke et par runder eller fem...

Lidt om arbejdstid - fuldtid og familietid

I foråret gik jeg fra 32 timer til 35 timer/ugen. Det var en tiltrængt forandring for jeg har i lang tid kæmpet med at holde flexen nede på et som jeg selv kaldte det acceptabelt niveau (på omkring 70 timer) svarende til to ugers ekstra fri.

Problemet var bare at jeg knoklede en vis legemsdel ud af bukserne på de 32 timer. Holdt næsten ingen pauser for at nå det jeg gerne ville nå og det var så her kæden hoppede af. Og jeg besluttede mig(sammen med manden naturligvis) om at gå op i tid. Det skete nogenlunde samtidig med at vi valgte at flytte Storemusen fra hendes elendige klasse til en privatskole for at gøre noget ved hendes tiltagende mistrivsel i skolen. På den måde gir “det mere i løn” jo meget god mening for det betaler jo nu hendes skolepenge. 

Men den mest afgørende grund til at komme op i tid (tre timer om ugen er faktisk en del) var at jeg faktisk blev lidt halv stresset af den måde at arbejde på. Konstant at være bagud med ting og se fleksen vokse . Men ikke rigtig at have tid til at holde fri. Jeg ved godt jeg bare kunne ha afgivet arbejdsopgaver men der var jeg bare ikke. Jeg havde lyst til at arbejde mere. Der var med andre ord ikke længere et behov for nedsat tid som der var for ca tre år siden.

Nu har jeg været på tæt på fuld tid i tre måneder. Og det virker rigtig godt. Måske går jeg mere op i tid hvis min flex fortsat vokser. Men det er ikke meningen. Det er meningen at arbejde lidt mere end de 35 timer om ugen og så bruge flexen til at holde fri med børnene i ferierne. Jeg holder fx altid efterårsferie. Og en længere juleferie. Og vinterferie. Og de tre dage før påske. Og fire ugers sommerferie. Simpel hovedregning viser at al den ferie er en del mere end de 6 ugers arbejdsgiver betalt fri. Det er en prioritering af familietid og ferietid. Og nu her hvor jeg på mandag går ind i min sidste uges sommerferie (den fjerde uge) gir den her timetalsprioritering virkelig god mening. 

Lidt om festlige fredage - og dark'n'stormy...

I fredags var der fest på verdens bedste arbejde - sommerfest - og festet det blev der.

Heldigvis havde jeg besluttet at tage div. overnatningsudstyr med herud, så jeg ikke skulle bekymre mig om hvordan og hvornår jeg skulle vende snuden hjemad. En klog beslutning for der var indkøbt for lidt drikkevarer til festen, så vi gik direkte til drinksene.

Og ja - dark'n'stormy kan også gå sammen med fjordrejer og diverse andre lækkerier ;)

Vi startede med en bette kano og kajaktur på vandet, lidt badning, og kage (for dem der ikke badede - red: ingen kage til mig), inden vi padlede tilbage, for at nyde en skøn tapas-inspireret middag i gårdhaven.

Der var masser af snak, endnu mere snak, og så meget hygge at jeg er fyldt op over begge ører af glæde over så gode og skønne kollegaer jeg har. Vi grinede, pjattede og grinede lidt mere.

Lørdag morgen var jeg derfor lidt tømmermændsramt - det varede faktisk resten af dagen, ikke en gang en lur kunne gøre det af med "den der mærkelige fornemmelse i kroppen" - først sent på aftenen, da jeg rejste mig fra sofaen efter vi så 1992 (i disse fodboldtimer) kunne jeg konstatere at den sidste dråbe alkohol havde forladt kroppen.

Men hyggeligt og festlig var fredagen - ligesom en sommerfest faktisk skal være :)

Lidt om at være out of Office ...

Eller skulle jeg ha skrevet out of order?!? For sådan følte jeg mig lidt efter de her korte meget alsidige arbejdsuge dage... 

Jeg har igen haft en total hæsblæsende og mega kort arbejdsuge. Sådan virkelig. 

For mandag blev jeg nødt til at tage fri og tage med Storemusen på besøgsdag på hendes nye skole - ja vi har skiftet... Skole... så nu har vi et barn på en skøn lilleskole ... dem der har læst med et stykke tid ved eller kan måske huske at Storemusen har kæmpet en brav kamp om at falde til i klassen og skolen i det hele taget efter vi flyttede fra den idylleriske forstad med mange ressourcestærke familier til den anden ende af Nordsjælland med en lidt mere blandet landhandel af forældre og dermed også tilsvarende meget blandede børn...

Så nu var nok nok og hun fik en plads. Og ja efter tre dage kan vi nok godt sige det er det rigtige vi har gjort. 

Tirsdag var jeg på konference og i den anledning også på tur. Skønt med lidt afveksling g og en masse gode snakke om benyttelse og beskyttelse og biodiversitet i de statsejede skove. 

Onsdag sad jeg på skolebænken. Pædagogikum - om undervisningsformater og evaluering. Begge dele ret interessant og virkelig godt omend det var en lang dag at sidde indenfor mens solen bragede ned uden for. Billedet neden for viser ikke solskinnet - men manner en skøn udsigt at bli undervist til :) det er lidt som om ting glider lettere ind når man er på de kanter ;) 

Så nu nyder jeg er par fridage :) god weekend derude! 

Lidt om at være god til noget... at undervise...

Jeg har undervist idag - fra kl. 8.30-15 med en god lang pause i midten; en god blanding af hjemmeopgaver der skulle præsenteres - øvelser der skulle laves og præsenteres - endnu flere øvelser der skulle laves og en sløjfe der skulle bindes til sidst.

Jeg er jo som (måske) bekendt ved at tage pædagogikum i år. Og jeg har virkelig glædet mig til at få noget fagligt input til min undervisningspraksis - for der er altid noget der lige kan gøres lidt bedre, eller gøres lidt anderledes, så de studerende får et (endnu) højere udbytte af min undervisning.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker at undervise - det har jeg skrevet meget om på bloggis her (ok de indlæg er mest om at jeg skal lade være med at gå i panik over alt muligt undervisningsrelateret... men hey, det sætter dagens ros endnu mere i perspektiv, faktisk...), og da jeg tager pædagogikum havde jeg idag æren af at få en undervisningsobservation af min pædagogiske vejleder; der er en ældre dame - professor - med adskillige underviser-år på bagen.

Og hun roste mig - helt - helt - helt op til skyerne. Og nævnte alle de ting jeg ihvertfald ikke (som i never ever) må pille ved, for det fungerer. Det fungerer hvad jeg gør - den måde jeg er på som underviser, den måde jeg stiller spørgsmål på og den måde jeg interagerer med de studerende på. Det er virkelig fedt!! Jeg er sørme stolt af at få såden et skulderklap af min pædagogiske vejleder. Der er nogle småting jeg kan justere på, for at få mere ud af undervisningen. Men helt overordnet - kan jeg det. Altså det så mange andre kæmper med at lære - at være en god underviser :)

Lidt om lock-out og en mulig storkonflikt...

Så nærmer dagen sig med hastige skridt - den 10. april hvor vi (som statsansatte) måske bliver lockoutet... Jeg skriver måske, for forligskonen (som min chef kaldte hende den anden dag) måske (eller forhåbentlig) kan ane et kompromis ude i horisonten så hun udsætter lockouten... Hvis du ikke orker at læse om min holdning til konflikter og den slags. Må du klikke dig videre til et andet indlæg... Nåmmen - here it goes...

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal synes om den her truende storkonflikt. Eller jo, jeg ved godt hvad jeg synes om den... her nogle få ord om den set fra en statsansats perspektiv i en undervisningsinstitution...

Der skal ikke være nogen tvivl om her, at jeg bakker fuldt op om akademikerne og min fagforening. Retorikken fra arbejdsgivernes side har været håbløs. Det virker som om der ikke har været villighed til at forhandle. Og det handler om meget mere end lønstigninger - for mig og mine medundervisere er det fx frokostpausen der er prinicipel... for i frokostpausen holder vi undervisermøder, vejleder studerende, holder arbejdsmøder og forbereder os til møder. Halvdelen af mine frokostpauser er ofte arbejdsmøder. Som fx idag, hvor jeg forberedte et møde i "pausen". Det gør jeg da bare, uden på nogen måde at tænke over det er pausetid. Kommer der en hastesag af den ene eller den anden slags - er det frokostpausen der ryger, kommer en studerende på kontoret snakker jeg da med ham eller hende uanset om jeg har pause eller ej. Og gæt hvad - sådan bliver det ikke længere hvis/når frokostpausen er noget jeg selv skal betale for...

Men derudover er en storkonflikt...

# bøvl - intet andet end bøvl. Der er stadig eksamener der skal holdes, studerende der skal vejledes, projekter der skal laves - også selvom vi bliver lockoutet. Det betyder bare mer-arbejde efterfølgende.
# ærgerligt - for hvordan forklarer man lige sine poder at der er en stak voksne der ikke kan blive enige?!
# uigennemskueligt - for hvornår sker det - og sker det overhovedet?! Så lige nu planlægger vi ikke med en konflikt. Vi gør som om den ikke kommer, for ingen aner hvornår den kommer, og hvor længe den varer - så vi "leger bare" at den ikke kommer, for først at tage stilling til en låst dør, når vi faktisk ved vi bliver lockoutet...

Men uanset hvor bøvlet, ærgerligt og ugennemskuelig konsekvenserne er af konflikten så er det en død-hamrende-vigtig og principiel kamp at tage - just sayin'

Lidt om en lidt anderledes hjemmearbejdsdag...

Jeg arbejder hjemme idag - det som skulle være en virkelig effektiv dag, hvor jeg skulle samle op på en af de allerløseste løse ender er blevet en lidt anderledes arbejdsdag - en dag med to skønherligheder on the side.

Vinterens snot og hoste har endnu engang fundet os her på matriklen; i går aftes klagede Storemusen over stoppet næse, mens Tiller nærmest kastede op af hoste-kriller. Så de to trunter blev hjemme idag. Jeg arbejder stadig, og får samlet op på den løsteste ende som er - men det går noget langsommere end egentlig planlagt. (Nok også et mere sundt tempo for mig, i det hele taget) - for i ny og næ skal patienterne tilses, hygges om og snakkes med.

Vi (de) startede dagen med syning af filtdyr, lidt tegning, og leg (mest dem). Men luften er gået lidt af de to syge balloner... så lige nu ligger de på sofaen under tykke dyner og Netflix'er den. Vi har lige spist frokost sammen, der er varm te på koppen og ja, jeg vil fortsætte med at binde en sløjfe på den løse ende her de næste par timer. For når jeg har gjort det kan jeg sende det videre til mine gode kollegaer, der så tager sig af korrekturlæsningen :)  og så vil jeg tage mig kærligt af den næste løse ende, der allerede venter... og nej, vi taler ikke strikning, det er sørme også arbejdsrelateret (#tøhø)

Over and out her fra. Send sol og varme, så vi kan blive helt raske alle sammen.

Lidt om den sidste uges tid...

Så gik der lige en uge - en uge med mere end almindelig meget fart på - og derfor også stilheden på domænet her. Nogen gange lader livet IRL bare ikke særlig meget tid til overs til bloggerier og den slags. Og når der er tid, bliver den brugt til opladning og andet "mig-relateret-tid"

Men her er den sidste uges begivenheder, i stikordsform...

# onsdag startede tre dages hæsblæsende undervisning. Onsdag var også dagen hvor manden tog til Frankfurt tidligt om morgenen, og kom hjem klokken meget sent. Med andre ord en dag, hvor jeg var ene mand (M/K) om at have styringen på foretagenet - og dagen bød foruden undervisning naturligvis på hente-bringe-poder logistik, en tur til idyllerisk forstad for at svømme (og sidde i hallen og strikke); OG smøre madpakker... manner en dag.

# torsdag underviste jeg samtidig med der også var arbejds-møde-dag på jobsi. Så mens de studerende holdt pause, var jeg lige til arbejdsmøde - en dag med fuld skrald, og mig i hælene...

# fredag undervisning og KOR weekend, for Storemusen synger i skolekoret - som jeg i efteråret havde sagt ja til at være "overnattende forældre", jeg havde ikke skænket undervisningen en tanke, og sagt ja. Men kor-weekend, overnatning på gulv i klasseværelse og natteroderi kan virkelig ikke anbefales oven på tre dages undervisning.

# lørdag krydrede Storemusen og jeg korweekenden med en audition på talentholdet i svømmehallen, hun er blevet optaget på talentholdet, og en masse tanker er siden floreret i mit hovede, men mere herom i et andet indlæg.

# lørdag sen eftermiddag kom min mor for at gå lidt til hånde med hus og poder, virkelig hyggeligt

og søndag - var der foruden solskin, rengøring og køkkenmontage på programmet. Men ak, og ve, beslagene manglede, så køkkenet, kunne ikke monteres helt færdigt. Men der hvor det blev færdigt, blev det fantastisk smukt. Også her kommer der en bette opfølgning på et senere tidspunkt...

Så således opløftet har jeg idag på jobsi forberedt endnu mere undervisning, for jeg skal undervise i morgen og onsdag-fredag; og forsøgt at holde skuen i vandet - med en frokost løbetur i solskinnet, for den slags gør altid godt ;)

Så ja her har været stille, for jeg har været optaget andet-steds, jf. ovenstående liste - jeg lover (amar' halshug) at indlæggene kommer med lidt hyppigere de næste uger, for det her - altså at ordene forsvinder dur jo ik, vel?!

Ha' lige en god uge!

Lidt om fredagsfjollerier, og julefrokost på jobsi...

I fredags var der julefrokost på arbejde. Det var smadder hyggeligt, særligt fordi jeg havde sagt ja til at være med i vores julerevy. Så i al travlheden på arbejde, med undervisning og projekter, vandskaden hjemme (som jo heldigvis snart er over and out) var julerevyen og sketchene en kærkommen pause fra alt det det der ellers fylder.

Fredag holdt min hjerne fri - og det har den stort set gjort lige siden. En pause, som var vigtigere end jeg umiddelbart troede da jeg sagde ja til at være med i oktober.

Julerevyen er en god ventil for alle de tåbeligheder centraladministrationen (og staten) finder på...

fx. at man kun får refusion når man har dokumenteret at man faktisk har været på konference, så derfor skal man tage en kopi af programmet, hvor man er nævnt (eller vedlægge den mail man får når man får godkendt sit abstract...) - det system kalder på sketches...
Eller når en ønsket sammenflytning mellem arbejdspladsens tre matrikler ikke kan blive til noget fordi statens bygherre er uduelig, og den mulighed der bød sig ville ødelægge mere end det gavnede... resultat: ingen sammenflytning - det kalder på sketches
Eller når der er tilpasningsrunde på tilpasningsrunde og man gennem sketches får afreageret på den ene eller anden åndsvaghed, når administrative opgaver drypper ned på "det arbejdende folk" pga de seneste tilpasningsrunder...

Der var god musik, utrolig lækker mad, og skønne kollegas som jeg fik vendt verdenssituationen med. Så ønsker jeg mig faktisk ikke mere.

Men det det her fredagsfjolleri på scenen og fuldstændig andet fokus end arbejde også har bidraget til er at min sociale konto er fyldt lidt mere igen, og det er nok også meget godt :)