tirsdag den 31. oktober 2017

Lidt om hvad oktober har lært mig...

Oktober har haft fart på, det synes som om vi forlod september igår, og at det kun lige var igår vores beboelsesvogn blev leveret. Det er det ikke. Det er faktisk 30 dage siden den kom, og nu har vi boet her i fire uger. Tiden flyver når man hygger sig som man siger, ik?!

Nå men også oktober har haft nogle læringspunkter med sig...

#1 minimalisme er det nye sort, og jeg er bedre til at leve på lidt plads end jeg troede. I løbet af nul komma fem fik manden og jeg pakket huset ned, hvor vi mere eller mindre tog stilling til hver enkelt bette ting, om den skulle med i vognen eller ej. Mange ting er sorteret ned i kælderen på den konto, og en del ting og tøj er sorteret fra og smidt ud. Det gør godt og også mere godt end at jeg vil indrømme over for manden min. Men mange af de ting der er pakket ned kommer ikke tilbage i huset igen...

#2 hverdagen har været alt for travl - det vidste jeg godt, men efterårsferien satte det ligesom i perspektiv - altså at jeg havde brug for et afbræk af hverdagen - og jeg havde brug for det i den grad. Mere eller mindre hele efterårsferien blev tilbragt på en sten enten i skoven eller ved vandet, hvor der faldt en slags ro på sindet, som virkelig satte ting på plads for mig. Det blev yderligere forstærket at jge tre dage efter ferien havde et søvnmønster der spillede total bananas, og jeg derfor trak stikket et par dage, for at lade op og lukke nogle døre.

#3 strik er sjovt, meget strik er meget sjovt, børnestrik er dejligt, men man skal huske sig selv af og til - derfor tager jeg en pause fra strik i mindre størrelser og strikker en trøje til mig selv. Men i bedste løvfallskardigan stil starter jeg med at pille en del op igen, for raglanudtagninger fungerer ikke i det her garn jeg strikker. så nu bliver det en synlig udtagning i stedet. For det andet fungerer ikke. Jeg øver dermed at sige pyt, jeg lærer jo noget nyt hver gang ;)

Så med de tre punkter i mente kan november egentlig komme an - en måned som både Malin og Mette lærte mig at holde af. November kom an - jeg er klar! Særligt fordi man skal nyde hver enkelt dag man har - for ellers er det spild af dage!

lørdag den 28. oktober 2017

Lidt om at miste en ven...og om at mindes og gøre sig umage...

Indlægget startede med at hedde "en slags ven" - fordi kan man være venner med nogen man aldrig har mødt, man aldrig har hørt stemmen af, men kun har læst med her i blogville?! Men jeg ændrede det - for det er ikke "en slags" - det er en ven, altså!!

Jeg troede ikke man kunne blive venner med nogen man bare skriver med - det troede jeg ihvertfald ikke da jeg startede med at skrive for 5½ år siden eller læse med hos andre for den sags skyld - altså at det her kunne føre venskaber med sig. Men det kan det. Og Mettes død har sat blogvenskaber meget i perspektiv.

Jeg nyder at læse med forskellige steder. Nogle blogs læser jeg regelmæssigt, andre mere sporadisk - mest af alt holder jeg af de blogs der ikke er tematiske, men dem der handler om en blandet landhandel som jeg ser min egen blog egentlig. Man lærer personen bag at kende - skrivestilen, personlighed, hvad der beskæftiger vedkommende, hvad der fylder og hvad man nu får tiden til at gå med at skønne sager.

Jeg har altid nydt at læse med hos Mette, og jeg savner hendes stemme i blogville. Savner hendes fortællinger om sit liv, hendes positive sind og hendes billeder og måde at sætte pris på de små glæder i hverdagen. Hun var så meget tilstede i sin egen blog og i alle de kommentarer hun skippede afsted til de blogs hun læste med på. Og det savner jeg. Jeg savner også at kommentere med hos hende. Savner at høre og læse om de dates hun og hendes mand tog på, savner de boganbefalinger, hendes fortællinger om prinsessepigen og yngstemanden der var fyldt med glæde, og kærlighed.

Noget jeg lærte af Mette var at sætte pris på november. Det er jeg virkelig taknemmelig for. Sidste november pippede jeg op om at november var 30 nuancer af grå. Ikke særlig produktivt eller fremmende for god november-stemning overhovedet. Så jeg gjorde mig umage med at nyde alt det positive november i 2016 faktisk også er - og det vil jeg gøre igen i år, for det er spild af en hel måned, en masse potentielt gode dage - så derfor vil jeg gøre mig ekstra umage, for min og Mettes skyld.

fredag den 27. oktober 2017

Lidt om tanker om næste uge...

Denne uge sluttede dejligt efter de sidste to dage hjemme med en decideret time out til krop og sind. Det var der behov for i den grad. 

Når nattesøvnen ryger er det for mig det allersidste signal fra kroppen om at ændre noget her og nu. Jeg kan ikke tænke klare tanker med 4-5 timers søvn i bagagen og møde op på job til møder hvor jeg ved der vil blive talt med store bogstaver. Når jeg er herude hvor krop og sind ikke hører hjemme tager jeg mange (alt for mange) stemninger ind. Jeg siger ja til ting som jeg ikke burde sige ja til. Lader være med at lukke døre som ikke bør være åbne der dermed giver en masse baggrundsstøj i sindet. Det er som om et filter ryger. Det filter der normalt gør jeg passer mere på mig selv. 

Der for blev jeg hjemme. Det oven i hatten med en krop der snottede og frøs er ikke noget jeg kan byde kollegaer  eller mig selv for den sags skyld. Dagene har været godt givet ud. Jeg har fornyet energi og forkølelse mv har forladt kroppen igen. Jeg har strikket en del. Siddet med dynen og varmet mig med te og honning for at komme på rette kurs igen. 

Weekenden blir langsom og der gør den næste uge også. Jeg har nemlig ingen møder i kalenderen. Ingen. Slet ingen. Jeg kan ikke huske hvornår det er sket sidst. Det betyder jeg kan få skrevet på rapport og paper tage en hjemmearbejdsdag og fortsætte med at passe på mig selv og få reetableret mit filter og et overskud jeg ka fylde i det der sorte hul som har drænet mig det sidste lange stykke tid. Det blir godt. Jeg ved det! 

torsdag den 26. oktober 2017

Lidt om #egostrik og et dejligt garnlager...

Tillers cardigan
Søndag aften hæftede jeg sidste ende i Tillers løvfallskardigan. Den er blevet midst lige så skøn som Tullers kardigan bare i en anden farve.

Knapperne er skæppe skønne, købt i den skønneste garn butik i byen hvor vi jo holdt efterårsferie. Tiller valgte sine knapper selv - så på den måde er det et dejligt ferieminde!


Jeg har vidst - lige fra jeg startede på de to løvfallskardigan'er at projektet efter næste skulle blive et egostrikprojekt. Jeg mangler nemlig en ny trøje, som kan erstatte den første af de to #nemraglansweater jeg strikkede for efterhånden to år siden. Den ene er ved at være så slidt at jeg ikke kan tage den på på arbejde længere, og den anden skal lige fixes, den er gået op i en af hæftningerne. En lille ting, men årgh... ikke lige noget jeg altid orker at give mig i kast med. I stedet gik jeg i garnlageret...

Gennem det sidste halve år er det (garnlageret altså) vokset igen, efter jeg strikkede det delvist i bund hen over den sidste vinter - og der stort set kun var rester og strømpegarn tilbage. Jeg vidste at der i lageret gemte sig det lækreste cashmere-silke garn fra Garnudsalg i pink. Et garn der er fjer-let, og varmt. Lige tilpas til at jeg kan strikke en trøje til mig selv.

Inspirationen fandt jeg blandt andet på instagram og i min lyst til at strikke enkle trøjer, men som jeg selv er ved at være så god en strikker til at jeg med små simple ting kan gøre lidt mere mine egne (fx strikke dem taljeret og lave det ombuk der skal være i den høje hals lidt mere lækkert en angivet i opskriften, eller at strikke med forkortede pinde, så jeg faktisk for en for- og baside af trøjen...). Det eneste der bekymrer mig lidt er den virkelig korte løbelængde af garnet. Og at jeg kun har 16 nøgler af det. Nu strikker jeg så langt jeg når, og må give trøjen 3/4 ærmer, eller lave en slip over i stedet :)

Det er ihvertfald dejligt at have gang i noget til sig selv igen, næste strikke projekt på listen bliver nok en "Ingen Dikkedarer Juniorudgave" til Storemusen i noget andet godt og lækkert garn jeg har liggende i lageret :)


onsdag den 25. oktober 2017

Lidt om når kroppen minder en om at nok er nok...

Jeg har sovet vildt dårligt de sidste tre nætter. Første nat med natteroderi op til mandagen hvor vi skulle starte på jobsi igen efter en dejlig uge i sommerhus i Hornbæk var det Storemusen der var fyldt med onde drømme som ikke ville gå væk førend hun lå inde hos os. Det er egentlig også ok, men når man som jeg gik alt for sent i seng søndag aften, fordi jeg ikke var træt (og stadig på feriemode) så giver det bagslag og en følelse at være kørt over af en damptromle.

Det hele blev heller ikke bedre af, at jeg havde en dag på arbejde hvor jeg prioriterede at være både i skoven og inde i byen, med en del transport og sager til følge. Ej heller bidrog det til overskud at jeg hjalp gode kollega S at gøre et svar klar som respons på den ansøgning der bliver ved med at spøge.

Så mandag var jeg ovenpå en nat med måske 5½ timers usammenhængende søvn hjemme klokken 19. Det er slet ikke sundt.

Kroppen valgte at kvittere med massiv uro i sind og lemmer: resultat to nætter med natteroderi til følge.

Samtidig har der været forkøleles og hoste under opsejlig de sidste par dage (måske fordi jeg har sovet så dårligt, eller så ihvertfald forstærket af at jeg har sovet så dårligt...). Nu sidder jeg så hjemme, med massivt klaprende tænder, et overskud der nærmest ikke er eksisterende og samler mig selv op. Dagen skal gå med selvomsorg, så jeg netop ikke bliver syg - massivt indtag af te med honning og ellers intet. For ellers bliver jeg syg, sådan rigtig syg.

tirsdag den 24. oktober 2017

Lidt om livet i en beboelsesvogn... eller kickstart minimal living...

I dag har vi 14 dages jubilæum i beboelsesvognen. Og det går så fint - virkelig fint. Så godt at vi faktisk joker med at sælge huset, og flytte i noget mindre - for vi har ikke behov for alle de kvadratmetre... Den eneste udfordring er tøjvask og tøj-tørring i beboelsesvognen (vi har en vaskesøjle, men vask og tørring kræver en del udluftning mm, men det går...).

Det gode ved flytningen og hele det her hurlumhej er at det har givet et godt og rigtig skub til vores minimalistiske fokus på hvad er er "need to have" og "nice to have" og "bare fyld". Vi (primært jeg) har virkelig fået øjnene op for hvor meget vi har på "bare fyld listen" - i flere forskellige kategorier.

Tøj: vi lever alle i hver vores kuffert for tiden. Pigerne har fået et lille "hængeskab" de kan hænge på bøjlestangen i deres skab. Her har de selv fyldt i med det tøj de elsker mest. Det er ret tankevækkende, og inden vi flytter tilbage ryger der nok endnu mere tøj til genbrug (for jeg har allerede sorteret voldsomt ud i det tøj der bare lå og fyldte og ikke blev brugt da det skulle ud af huset og ned i kufferterne). Det samme gør sig iøvrigt gældende for mit eget tøjskab. Jeg mangler et par sorte bukser, og de nederdele jeg har er efterhånden så gamle, at de trænger til at komme videre til andre - de er fine, men jeg er træt af dem, så i stedet for at gemme dem, ryger de videre eller i sommer stakken, så det reelt er et "jeg skifter fra vinter til sommer tøj" - og tager alt det tøj jeg ikke bruger i sæsonen ud af skabet, og væk - og frem igen når vi nærmer os varmere årstider... - der er røget en del tøj til genbrug også, der ryger sikkert mere; og så må jeg se at finde et par sorte bukser i den lokale genner.

Køkkenting: Da vi flyttede fra en million køkkenskabe til ca. ganske få skabe i beboelsesvognen sorterede jeg en (eller flere) fra af alle de ting jeg havde to eller flere af (fx decilitermål og en del andre ting). De blev pakket ned, men inden de ryger tilbage i vores nye lexi køkken,må jeg tage hver enkelt ting op og genoverveje hvor meget jeg egentlig har savnet den/det. Jeg gætter på der ryger en del på den konto også.

Legetøj: Pigerne har pakket de ting de leger aller mest ned i nogle kasser som er med over i beboelsesvognen. Langt det meste legetøj blev pakket ned nu her for nogle uger siden, men noget af det har været i kælderen siden vi konstaterede vanskaden i januar i år. Da vi boede i huset mens det tørrede og hen over sommeren, er dele af legetøjet kommet op fra kælderen og sat væk igen, og vi har virkelig fundet ud af hvad vi kan sælge, hvad vi ihvertfald ikke skal sælge og hvad der kan komme ned i kælderen og være vores egen "legetøjsbyttebiks". De er ihvertfald blevet mega krea af at lege med de få ting de har - og vi har fået øjnene endnu mere op for, at det måske i endnu højere grad er oplevelser, lækre tegneting og pensler der skal på ønskelisten end mere Playmobil, eller mere dukke-halløj...

Hverdagen fungerer med andre ord fint. Vi har vænnet os til at bordet er småt, og man kan komme til at sparke hinanden hvis man ikke sidder stille og ordentligt og spiser (win-win); eneste udfordring er det ene badeværelse vi har i beboelsesvognen, her øver vi os i at være hensynsfulde og spørge om der er andre der også skal tisse inden man sætter sig alt for godt til rette ;) og sovningen fungerer også prima. Weekenderne bruger vi meget ude, og det er skønt. Så ja, her går det faktisk meget godt!

torsdag den 19. oktober 2017

Lidt om ferien ... dag (ehrm hvilken dag?!)

Her går det stadig godt. Vi holder skruen i vandet med langsommelighed masser af natur og endnu mere langsommelighed. Og film forstås. En bette film at gå i seng på. Og hygge, og te, og strikketøj og rigelige mængder kaffe. Det er også derfor jeg ikke aner hvilken dag ferie vi kører på nu men det spiller jo heller ingen rolle andet end at vi skal være ude af sommerhuset kl 12 på lørdag. 

Jeg har haft brug for den her ferie. 

Når gearet kommer helt ned i det langsomste jeg kan mønstre, kan jeg tydeligt mærke hvor stresset min krop og mit sind i•g•e•n har været her op til ferien. Jeg hader det. Hade er et voldsomt ord. Men når ansøgninger kommer ind fra venstre og som skal rettes... så jeg bliver nødt til at opgive de to fridage jeg havde set så meget frem til er der noget der er galt. Samtidig har ser været fyringsrunde på jobsi hvor 10% af stillingerne røg i svinget. Det har været det ekstra krydderi i hverdagen jeg slet ikke havde brug for.  Mentalt var det gyseligt. 

Det var pisse hårdt at vente på "dommedag" hvor vi skulle være tilgængelige kl 8 så vi kunne modtage mailen der skulle fortælle om vi fortsat var ansat eller ej. Heldigvis har jeg stadig mit job. Men otte kollegaer er blevet sagt op. 

Så nu samler jeg mig selv igen. Og det gør jeg ude i den friske luft. For det kan naturen også. Samle. Give energi. Og få tanker til at falde på plads. 

Så ja. Jeg nyder ferien. Nyder det grønne og nyder roen. Jeg kunne godt bruge en uge mere eller to. 


tirsdag den 17. oktober 2017

Lidt om Vitamin N...

Vi bruger meget tid ude i naturen her i efterårsferien.

 

Naturen er rummelig - den gør glad - giver god energi og fjerner dårligt humør (frit fortolket efter Storemusen) naturen er det rette sted at være når man er 6 og 6 og 8 og 40. 

Vi kommer altid til at bruge meget længere tid derude. I det grønne. Suger energi og Vitamin N. Vi skulle nødig være dem i statistikken der ikke får nok. Vitamin N that is. 

Igår klatrede vi i træer og samlede pinde og sten. Idag var vi ved stranden og byggede sandslotte og bare var! 



Ferie gør godt. Særligt når der er en stor del ude tid indblandet! 

Ps. Vitamin N er ikke mit begreb på nogen måde. Det stammer fra Richard Louv. Det er ham med last Child in the Woods. I linket her kan du læse mere om manden og om hvor heldig jeg af og til er på jobsi :) http://melbolle.blogspot.dk/2016/03/en-heldig-kartoffel.html?m=1 

mandag den 16. oktober 2017

Lidt om ferie - dag 1

Det er ferie når... 

Dagen byder på så meget strikketid at man næsten ikke orker "lige en række til" men alligevel strikker en række til

man to gange går gennem skoven med alle trunterne for at komme ned til vandet og man samler mange sten fordi man kan og der er nok af dem

Man har drukket både te og kaffe og man lige nupper en kop til fordi man jo ikke skal noget. 

Man går rundt i bløde bukser og sidder med benene oppe samtidig med at man strikker og drikker te. For at samle engergi til endnu en tur til vandet. 

Det er ferie når det er allerbedst. 


torsdag den 12. oktober 2017

Lidt om at tømme huset...

Så er huset tomt, som i helt og aldeles tomt - mens kælder og garage er helt og aldeles fyldt. Samtidig betyder det - farvel gult køkken fra 1977 (god årgang) - farvel knagende gulve, farvel gamle døre, farvel en trillion-trilliard skruer som gode Verner har stormsikret hele hytten (og alt inventar) med.

Det er i den grad en milepæl idag (igår, red) Seriøst. Så efter nogle mega hektiske dage (mest for manden, han trænger i den grad til ferie og forkælelse, for det er ham der har trukket det helt helt store læs i den her sammenhæng....). Sidder vi nu med benene oppe i vores skurvogn og nyder der er nogle andre voksne der tager det lange seje træk. Det der hedder bryd ned. Slæb væk. Kør på genbrugspladsen. Bryd mere ned og kør væk og så videre. Alt det sker mens vi er på arbejde. Ret skønt faktisk.

Så lige mu passer vi en husholdning på 40 kvm og tænker hvorfor i alverden vi købte knap 200 kvm hvis vi sagtens kan nøjes med meget mindre. Det her er minimal Living så det basker. 

Da jeg pakkede køkkenet mandag aften tog jeg hver enkelt lille køkken ting i hånden og drejede den mens jeg tænkte. Har jeg brug for den over i vognen. Er der plads til den i vognen. Den har jeg allerede en af den behøver jeg ikke to af. Af de ting der nu er  pakket ned kommer ikke alt fem igen. Behovet er der ikke. Jeg gider ikke alle de ting. 

Det samme gælder nips og bøger. Der nu har været pakket ned i knap 1 1/2 år (siden vi flyttede fra den idylleriske forstad. For nogle kasser nåede jeg aldrig st pakke ud før vi fik den fordømte Vandskade) uden jeg har savnet dem det mindste. Tankevækkende. Jeps!! 

I eftermiddags var der derfor tid til te og kortspil omkring bordet i køkkenet. Mega hyggeligt. 


Huset - ja det ser ud som om en bombe har slået ned i det 

Køkkenet er væk. Det meste af gulvene er væk. Radiatorerne og fyret er ude. Badeværelset er væk. Der ligger bare en dynge sten tilbage. Rockwoolen er der og det er sådan set det. 

Det er sørme vildt! 

På lørdag bestiller vi køkkenet og så drager vi på ferie i sommerhus. Jeg der så klar til at lave ingenting. En uge hvor vi fem skal være sammen. Være langsomme sammen. Læse bøger. Strikke og se film. Og hygge. Det blir så godt :) 

For jeg trænger. Helt og aldeles. Måske kommer der et indlæg eller to. Måske ikke. Hvis ik. Så ses vi på den anden side. God ferie derude :) 

tirsdag den 10. oktober 2017

Lidt om hektiske mandage... eller vandskaden; del 9.

Åhhh - halløj, det er Anton fra Norge - jeg kommer og bryter huset ned ditt i morgen, tirsdag.

Den lader vi lige stå lidt...

For i fredags lød telefonbeskeden sådan ca. således: Ja, halløj det er Martin, din håndværker, vi er forsinkede og kommer først onsdag torsdag i næste uge.

Klip tilbage til i går.

Telefonopkaldet fra Norge satte manden og mig på overarbejde af dimensioner. For mens jeg i lørdags stort set sad med benene oppe hele dagen, og tilgik dagen i sådan cirka det langsomste tempo jeg kunne mønstre efter flere ugers arbejdsraseri er det svært at bevare optimismen når man kl. kvart i lort bakser møbler og diverse andet ud af køkken, værelse og bryggers for at Anton fra Norge kan bryte huset ned i morgen...

Men sådan tænker jeg ikke eller øver mig i at acceptere at nogle ting kan jeg ikke gøre noget ved, så således opløftede tilbragte vi første nat i vores husvogn, der faktisk kan rumme os alle fem. Pigerne synes det var en fest, og det var også mega hyggeligt, men fååårk, min krop er træt, mit sind er træt, jeg ligner noget katten har slæbt hjem og er helt bimelims af den stress der er i min krop. Jeg længes efter ferie, længes efter et tømt hus, for det betyder jeg kun skal forholde mig til de 40 kvm vi lever i fra nu af og seks uger frem. Det skal nok blive godt - både de seks uger, og det der kommer bagefter - et hus med nye gulve, gulvvarme, nyt køkken og snart også nye vinduer.

Velkommen til mit hjem - vores beboelsesvogn - tyskerne ville sige: Quadratisch praktisch gut :)
Alle de andre indlæg om vandskaden, og hvordan det gik til kan læses her:

lørdag den 7. oktober 2017

Lidt om langsomme lørdage...

Min lørdag har været langsom. Så langsom at jeg nærmest ikke kan huska hvornår jeg sidst har haft så langsom en lørdag. Jeg har faktisk kedet mig en lille bitte smule. 

Idag har jeg siden kl 7.30
Spist morgenmad og drukket meget kaffe
Sidde hele formiddagen sammen med tuller og tegne 
Været i bad
Spist frokost og drukket te og kaffe 
Støvsuget og gjort toilettet rent
Stegt havregrynspandekager
At varme reste-aftensmad 
Spidst en dryk op is (sån hedder de hos os)

Altså ud over de her jeg-ting har jeg haft følgeskab af mine tre skønherligheder det meste af dagen. De har leget sammen grinet og hygget. Så selvom dagen er gået langsomt og jeg ik har lavet det vilde så tænker jeg det var lige det jeg har brug for! 

Nu skal jeg putte øglerne lige om lidt og så vælte omkuld i sofaen, finde strikketøjet frem og ikke lave meget mere. Herligt. 

Det her er er gammelt billede. For solen har ikke skinnet Idag. Det har stået ned i stænger. H e l e dagen! Åhhh oktober du er god ved os ;) 


 

fredag den 6. oktober 2017

Lidt om at trænge fri fra hverdagen...

I min liste over læringspunkter fra september hed et af punkterne noget i stil med min hverdag har været så travl at jeg har levet fra weekend til weekend.

Det ved jeg godt at ikke holder - for det første fordi jeg er på nedsat tid. Og det er der en grund til - jeg har brug for tid, brug for langsommeligheden, for at jeg kan fungere i hverdagen. For jeg netop ikke behøver at leve fra weekend til weekend med en hverdag jeg ikke kan holde til ind imellem weekenderne. Den slags hverdag trækker store væksler på mig som mig, som mor, som kone. Jeg bliver ikke rar at være sammen med. Jeg bliver en sur mokke, som jeg mest af alt har lyst til at skyde med lunkent kattemøg. Og når man ikke kan holde sig selv ud, er det slemt synes jeg.

Nogen gange er mit arbejdsliv bare sådan at jeg lever fra weekend til weekend. Det går i perioder, det er også det jeg kan lide ved mit arbejde - at det af og til kræver så meget, at jeg arbejder længe og meget. Det beyder noget. Men når jeg ikke længere selv er herre over hvornår og hvor meget de dage fylder, så løber bægeret over.

Jeg øver mig derfor i at bede andre om at gøre de ting der ikk e hører hjemme på mit bord. Jeg øver mig i at slukke telefonen, og at være mig om aftenen. Jeg øver mig at at tage mere hensyn til mig selv og til at proppe løb (eller strik) i de stille stunder den fortravlede hverdag trods alt er.

Derfor har jeg holdt fri nogle fredag eftermiddage - derfor har jeg fri torsdag og fredag i næste uge, uden børn uden mand bare med mig selv, for at lade op og for at stirre ud i luften og gøre de ting jeg har lyst til. For der har været for tralvt - i går sluttede travlheden. For efter jeg holdt workshop i onsdags og arbejdsmøde i går (og skrevet ansøgninger de sidste 1½ måneder som heldigvis er indsendt) har jeg heldigvis kun de ting tilbage i kalenderen som jeg selv er herre over (undtagen undervisningen). Det bliver godt jeg ved det. For det her skulle nødig være en tilstand som jeg altid er i, for det kan og vil jeg ikke. Jeg vil ikke være en der har brug for ferie fra hverdagen for at kunne holde til det liv jeg lever, det er ikke meningen - med mit liv ihvertfald.


mandag den 2. oktober 2017

I oktober glæder jeg mig til...

Så blev det oktober - og lige så fin som september sluttede lige så våd startede oktober, som om måneden vil sige til os "Efterår du - det er efterår min ven". Jeg elsker oktober, elsker det friske kolde, duften af efterår - rusken og regnen - og ferien, for oktober er for mit vedkommende også lig med efterårsferie.

I år er oktober også lig med at jeg skal bo i en beboelsesvogn med min skønne familie - for beboelsesvognen kom idag, midt i regnvejret og landede midt i haven.

I oktober glæder jeg mig til:
§ at vandskaden endelig bliver fixet - at vi går fra delvist åbne gulve til helt åbne gulve til helt lukkede gulve når vores byggefirma folder sig ud i huset.
§ at flytte ud i beboelsesvognen og dermed give startskuddet til føromtalte byggefirma til at slå sig løs i huset.
§ at holde efterårsferie - ikke i beboelsesvognen - men i et dejligt sommerhus på Sjællands Nordkyst.
§ at bruge de mørke timer med en varm cardigan på pindene og strikke videre på Tillers Løvfallskardigan i det lækreste Cottonwool fra Garnudsalg.
§ at starte en ego-sweater til mig selv - i det skønneste garn fra gæt hvad?! Garnudsalg
§ at holde workshop på torsdag for knap 30 forventningsfulde gæster... For når workshoppen er holdt, og arbejdsmødet på torsdag er holdt så sænker farten sig igen over min kalender (sådan for alvor) og jeg kan igen ha' den hverdag jeg gerne selv vil...
§ at bibeholde min genfundne yoga-glæde og yoga'e den om morgenen inden beboelsesvognen står op...

September har været - bssstt - hurtig - som i manner den måned kom, så, gik og sejrede agtigt eller hvad det nu hedder.

September har været hæsblæsende på arbejde. Jeg har levet fra weekend til weekend, og trukket stikket helt og holdent og bare ladet op. Det synes lysår siden jeg stod på toppen af Storebælt en regnvåd september lørdag da jeg løb ½ marathon over Storebælt. Ud over den ene giga-lange løbetur har jeg løbet og afreageret med løb og transformeret underskud til overskud med løbeskoen på stierne her rundt om byen ved sundet. Jeg har hentet børn med løbesko, jeg har afleveret børn med løbesko jeg har løbet, løbet og løbet for at få styr på krop og sind. Jeg har strikket, jeg har hygget og jeg har indset at nattesøvn er noget der skal prioriteres. Så selvom september gik hurtig var september god - for det var måneden hvor ting faldt på plads for os med huset. Og det var nok det aller vigtigste... Så med udsigten til en beboelsesvogn (bogstaveligt talt) kan oktober bare komme an, for vi er næsten klar :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...