lørdag den 29. april 2017

Lidt om hvad april har lært mig...

April synger på sidste vers, og jeg glæder mig som altid som et lille barn til maj. Maj er min absolutte favoritmåned af flere årsager, men det kan I læse om i indlægget "I maj glæder jeg mig til..." der jo udkommer - i maj ;)

Det her skal handle om hvad jeg har lært i april. Og april har lært mig tre ting.

At ferie gør godt. Ferien var i den grad tiltrængt, og den var alt alt for kort. Jeg skal altid bruge et par dage eller fem til at ryste diverse arbejdsting ud af hjernen - og da jeg endelig var kommet ned i et passende feriegear, så var ferien næsten slut. Det var trist. Så jeg kan konstatere, næste år, der bruger jeg lige 14 dage på en gedigen påskeferie. Og de sidste dage bliver i mit eget selskab, altså tirsdag-fredag, hvor jeg allerede nu har planlagt... 14 dages påskeferie :) for børnene de skal jo i skole.

At jeg stadig har for travlt. Det er jeg efterhånden træt af - så det blev vendt på mus'en, med et virkelig godt resultat. Chefen forstod ihvertfald at det er meget vigtigt for mig stadig at være på 32 timer. Så jeg skal ikke op på fuld tid igen lige nu, for det var noget jeg faktisk havde overvejet for jeg vil hellere være på fuld tid og så få hele min løn, i stedet for at knokle røven ud af bukserne og se min flex nå nye højder hver måned...

At jeg stadig synes afsked med noget der er godt er svært, og jeg brugte meget Maudes råd om at folk skal ikke tro jeg er psykisk ustabil eller uligevægtig... ved at tude som en stukken gris ved børnehavefarveller. Endnu engang tak for de vise ord, Maude! Så jeg tog mig sammen, og fik kun tårer i øjnene tre-fire-fem (mange) gange, men fik stoppet det i tide ;) da vi sagde farvel til Børnehavelivet for Tiller og Tuller, nu har jeg tre skolebørn, hvor vildt er det lige?!?


April har været lang, men føltes kort. April har været kold, men også varm, april har vidst været som den plejer!?!




torsdag den 27. april 2017

Lidt om positive tanker og mit sind...

Jeg er nogen gange ret underskudsramt - sådan for alvor - på en måde, som ikke er sundt for krop og sjæl. Det er måske også derfor der har været ret stille på bloggen de sidste uger. Overskuddet har været brugt på familien (jeg har været græsenke søndag,mandag og tirsdag) og på at fylde i det sorte hul, jeg synes jeg havde (har) af underskud.

Jeg har haft en dum sag på job, og den har fået lov til at fylde a l t for meget. Som i virkelig dumt alt for meget, som i så meget at jeg har været sammenbidt når jeg vågnede fordi jeg bare har sovet elendigt. Det er ikke godt. Jeg ved det godt. Og jeg er opmærksom på det. Snakkede om noget af det med chefen til mus'en. Det landede, og det er vigtigt.

Men det er ikke der jeg vil hen med det her indlæg. Igår udgav jeg et lidt sur bøvs indlæg. MEN, i indlægget skrev jeg også om alle de ting der faktisk også sker i mit liv. Og der skete noget med mig da jeg tænkte over tingene (de gode altså) - for jeg blev glad. Mærkbar glad. Rynken mellem øjenbrynene blev mindre og mildere. Surheden fik lige pludselig trange kår, for jeg blev gladere jo mere jeg tænkte over listen. For der er så meget godt i mit liv. Det skal bare have lov at få plads! Få lov til at fylde, få lov til at være der!!

Og derfor har jeg besluttet mig for at udfordre mig selv med to ting her imaj - og allerede fra nu af.

1) at tillade det positive mere i mit liv. At fokusere på alt det gode. At give det plads og tillade det pladsen, og acceptere det gode, og lade være med at neglicere det.

2) at placere en skraldespand foran døren - en skraldespand til lorte-arbejdssager, så de ikke får lov til at fylde her hjemme. Ihvertfald ikke i det omfang den her sag har fået lov til at gøre. For det holder ikke. Det er ikke holdbart for min krop og mit sind (og slet ikke for familien).

Så udfordringen er hermed taget op og sagt højt. Jeg må gøre status om nogle uger :)

Over and out herfra!

onsdag den 26. april 2017

Lidt om en april med fart på...

Det kommer virkelig bag på mig at april allerede er næsten slut. Om mindre end en måned er jeg fyrre (det kommer ik bag på mig) men at det allerede er næsten maj kommer fuldstændig bag på mig. 

Jeg er træt af at have så travlt. Endnu en uge (sidste that is) er gået med en lorte sag på job der virkelig kan tage arbejdsglæden af mig. Et er at have travlt. Det kan jeg rumme. Men jeg kan i al travlheden ikke rumme at få en slags løftet pegefinger af noget jeg synes ikke er rimeligt. Heldigvis bakker chefen op om gode kollega og mig. Det har fået skuldrene ned i niveau igen. Men shit hvor er det svært i perioder med underskud også at rumme den slags. 

Sur bøvs! 

Men ikke alt er sur bøvs herfra. Fordi jeg har 

.... fri 1/5 fordi den fridag ik er inddraget. Yay!! Dermed starter de korte uger alllerede næste uge! 🎉🎉

.... jeg har strikket løbfallskarsiganen færdig i weekenden. Den tog flere dage om at tørre men nu har jeg den på og sen er dejlig! 💞💞

... jeg strikker sokker til mig selv➰

... jeg er på forkant med et projekt hvor jeg har søde samarbejdspartnere og det kører. 😋

... jeg har haft mus igår. Med chefen. Og jeg er så g l a d over alle de fine ting hun sagde om og til mig 😀

Og noget af det bedste er at jeg lige med den her liste har åbnet op for alle de gode ting der også sker i mit liv. Og det er jeg virkelig taknemmelig over :) 

Billedet er taget fuldstændig ud af sammenhæng med det her indlæg. Men Storemusen læser sørme tyske bøger #stoltMor






fredag den 21. april 2017

Lidt om den aller-sidste børnehavetid

Om en uge stopper vores to dejlige trunter i børnehaven, for at starte i mini-sfo 1.maj. Afskeden med børnehaven og den her gang også børnehavetiden er underlig.

Seks års institutionsliv der startede i 2010 med Storemusens vuggestuestart - i Valnødden - slutter nu her om en uges tid... i byen ved sundet. seks år manner. Det er lang tid. 

Tænk hvor mange dage vi har vinket farvel gennem en rude og kysset farvel og sagt ha en god dag og jeg elsker dig ❤ en sætning jeg siger hver dag og et kys jeg giver på kinden så lang tid jeg får lov før de sys det er pinligt. Storemusen får allerede "kun" en krammer og et ha en god dag. Verdens vigtigste sætning blir nu sagt steder hvor veninderne ikke lytter. Alt andet er lidt piiiinligt. 

Sidste gang vi sagde farvel til en børnehave var efter fire gode år i den idylleriske forstad, da vi flyttede til byen ved sundet. På en eller anden måde har det her sidste år eller de sidste ni måneder i Tiller og Tullers børnehaveliv virkelig betydet meget for os. Den anden børnehave var god, vi var glade for den - men på en eller anden måde var pigerne kørt fast i nogle uhensigtsmæssige handlemønstre, som hverken pædagogerne eller vi forældre formåede at knække/få dem ud af. Det gjorde de til gengæld det nye sted. Om det var skiftet. De nye voksne eller nye mange gode venner finder vi aldrig ud af. Det er også ligemeget. For det skift kom lige på rette tidspunkt. 

Det er vemodigt at sige farvel. Jeg ville ønske vi kunne bli lidt længere. Bare lige lidt. Men sådan skal det ikke være. Pigerne er klar. Og vi glæder os sammen med dem til det næste store skridt i deres (og lidt vores) liv. Børnehaven har gjort et kæmpe stykke arbejde ifht at introducere skolen og rammerne for dem. Børnehaven har været på besøg på skolen spist madpakker og leget i det hus de starter i om en uge. Fået besøg af pædagogerne fra skolen. Og været på fælles projekt med alle børnehaverne i skolens distrikt. Så pigerne er mere trygge. De glæder sig :) 

Fra Storemusens skolestart ved vi jo at der kommer til at ske en udvikling der foregår i raketfart. Skoletaskerne er klar. Pigerne ligeså. Og vi voksne også. Og Storemusen. Hun glæder sig virkelig til at hendes to små søskende starter på skolen. Så kommer jeg og besøger jer i frikvartererne som hun siger. Det er skønt at ha dine søskende på skolen. ❤


onsdag den 19. april 2017

Lidt om grave-glæde og andre lyksagligheder...

Vi har bestilt en trampolin til pigerne. I påsken. Længe har vi snakket om 1) hvor den skal stå i haven og 2) om det skal være en in-ground eller en der står og kan flyttes rundt.

Personligt har jeg altid gerne ville ha' en der er gravet ned. Jeg synes det er pænest, ikke at have en man konstant skal se på med hegn rundt und alles. Manden har sådan set været enig, men synes (sjovt nok) ikke udsigten til flere dages gravearbejde var super fede. Jeg ved ikke hvad der gjorde udslaget men vi endte med at bestille en in-ground trampolin i påsken. Den er vi ved at grave hul til nu.

Jeg elsker det - giv mig en spade, og du skal se huller. Jeg har til min nye hobby indkøbt en ergonomisk fiskar-spade med langt skaft, og den graver som en drøm. Jeg er ikke til at stoppe. Køkkenhaven blev gravet i påsken, det tog et splitsekund. Hullet til juleroserne, et blink og vupti et stort hul var gravet... En anden busk blev fjernet det tog lidt længere end et splitsekundt, men manner den nye spade er god.

Nu er vi i gang med at grave dræber-busken ud. Den er kæmpe stor men efterlader heldigvis et dejligt stort hul til trampolinen. så vi ikke skal grave helt så meget.

Jeg elsker at grave huller. Jeg har til tider et hidsigt gemyt, ofte ca. regelmæssigt en gang om måneden er det særlig slemt. Her er graveri den bedste terapi. Det er en kæmpe hjælp, at kunne afreagere på jord og flytte jord i stedet for at surmule over i et hjørne... Så nu har vi ehrm nok allermest mig en plan med forhaven, der går på at jeg får lov til at grave alle de buske ud jeg vil, i det omfang jeg kan finde andre planter jeg kan sætte i de huller jeg efterlader og graver i stedet for. Og gæt hvad, der er rigelig at tage af. Jeg er ved at lægge en bette plan, der er ved at udkrystallisere sig i mit hovede - åhhhrgh jeg glæder mig!!




søndag den 16. april 2017

Lidt om #balsamforsjælen

... #balsamforsjælen er en skøn havelåge synes jeg.

Jeg kom til at tænke på den havelåge flere gange i løbet af idag - det er fordi det har været en rigtig god dag. En af de dage, som jeg sætter ind på kontoen af gode minder dage. Dem der er gode at samle på...

Solen har skinnet her i byen ved sundet... Dejligt efter en dag med heldagsregn igår (hvornår havde vi lige det sidst?!?)

Vi har fået flyttet en del buske idag... en kristtjørn forærede vi til søde naboer. To juleroser blev midertidig parkeret i køkkenhaven. De står fint ved siden af jordbærrene, og pynter og spreder glæde. En død busk-pind blev fjernet. En kæmpe busk blev savet til pindebrænde, og skal graves ud i morgen. Og en sidste busk blev fjernet. Alt det for at gøre haven endnu mere vores egen - men også for at gøre klar til den trampolin vi har bestilt her i påsken.

Aftenen gik med at storemusen læste Orla Frøsnapper for os, mens jeg strikkede ærmestrik; og Tiller og Tuller tegnede en bog om dinosaurernes verden. Den kombi gør helt og aldeles godt. Benene oppe, en klukkende Storemus, der morer sig mens hun læser - fordi Orla bare e r sjov, og småsnakkende Trutter, der hygger sig med bog-tegninger.

#balsamforsjælen

fredag den 14. april 2017

Lidt om ferien i billeder...

Det kommer ikke bag på mig men en uges ferie er hverken nok i den ene eller den anden ende. Lige som jeg er begyndt at tage tingene med ro og slappe af efter diverse påske arrangementer, fødselsdag og forberedelser hertil kan jeg igen ude i det fjerne ane en arbejdsuge. Godtnok en kort en af slagsen men arbejde.... jeg kunne godt ha brugt en uge mere. Det tror jeg jeg gør næste år. To ugers påskeferie må være på sin plads. 



I lørdags drog vi afsted til svigerindens påskefrokost. Og efter en skøn dag ved Lillebælt fortsatte vi til det Sønderjyske og blev hos mine forældre nogle dage. Temaet var kaffe og mere kaffe og tid. Til snak. Til hygge og langsommelighed. Virkelig tiltrængt. 

Mandag kørte vi hjem til fødselsdags forberedelse. To gange seks år - seks år!! Et fødselsdagsindlæg har i lige til gode. Tirsdag fik jeg sammen med Storemusen ordnet både indkøb og gaver og onsdag gik med --- hmmm ingenting tror jeg. Eller joooh. Haveting. Rosebeskæring gødskning af samme - og den slags. Torsdag (igår ing) fejrede vi pigerne. En skøn dag med virkelig dejlige gaver. God frokost, skøn kage og pandekager til aftensmad. 



Idag har jeg mest siddet i solen. Og strikket. Og drukket kaffe. Mens min far og manden ordnede vandvids-beddet. Jeg fik også god skik på køkkenhaven og nu. Mere strik. Og meget gerne meget mere ferie... 



fredag den 7. april 2017

Lidt om den sidste uge... og ferie :)

Den sidste uge har været både dum skøn og er fløjet afsted. 

Dum fordi jeg har haft alt alt for travlt på arbejde igen. Der har været dumme sager og irriterende ting

Skøn fordi jeg har haft kvali tid med manden min - tiltrængt og godt

Fløjet afsted - tja fordi jeg (igen) har haft for meget på programmet. Pis os!! 

Nu trænger jeg til ferie. Autosvar er sat til og jeg har stemplet ud. Jeg stempler ik ind igen før tirsdag om mange dage. 

Jeg holder fri og lader op nok også fra bloggen. Jeg trænger til at samle mig selv og være tilstede hos mine fire yndlingsmennesker. 

Glædelig påske og ha en skøn og velfortjent ferie hvis du holder den slags! 

Kh S. 

onsdag den 5. april 2017

Lidt om mine forventninger og møder

Åhhh manner en gang imellem ville jeg ønske jeg var en mand. Sådan en der bare gjorde hvad han havde lyst til fordi der ikke er en dum stemme i hans hovede der fortæller ham du bør altså gå til det der møde... min vurdering er at ikke alle mænd har den her stemme i baghovedet der siger du bør du bør du bør  (udgangspunktet for den antagelse er min egen dejlige mand - og der foregår beslutninger ofte på den måde. På godt og ondt,sorry to say, undskyld mand)  

Sådan en stemme havde jeg i mit hovede igår på vej hjem fra arbejde. Stemmen fortalte mig ret så insisterende at jeg burde gå til det møde som skolen har indkaldt til angående skolestart. Jeg har haft gang i stemmen før, og foralt om den her og jeg har endda skrevet om den dag brude døde.

Helt ærlig, hånden på hjertet og alt det der: burde er ik helt død endnu, og der er potentiale til forbedringer på det punkt...

Sagen var bare den at jeg ikke heeelt var super enig med stemmen. Fordi vi har allerede været til to (!!) møder angående skolestart. Det første - der sejrede stemmen og jeg tog afsted. Kom hjem uden sådan rigtig nye og vigtige oplysninger. Det andet var tilgengæld et rigtig fint møde som børnehaverne holdt for både at fortælle om den første SFO tid. Om klassedannelse. Om at blive skoleklar om alle mulige ting omkring skolestart. Der var også en enkelt SFO pædagog. Hun fortalte at det var vigtigt at være selvhjulpen. Og kunne alle forskellige ting. 

Det møde i aften skulle endnu engang fortælle om den første SFO tid. Om strukturen på dagene og ugerne (det hørte vi også om til møde nummer to og lidt ved møde nummer et). Samtidig stod der noget om at det er vigtigt at bakke op om skolesamarbejdet. Om at vi sammen skal samarbejde i fællesskab om skolehjem arbejdet. Og det er lige de ord der altid - som i altid - får den stemme til at skræppe op om at jeg bør gå til  det møde. Fordi selvfølgelig vil vi samarbejde. Det er en selvfølge for os. Og hvis vi ikke kommer så samarbejder vi  jo ikke. Så dribler jeg til møde - og irriterer mig over at jeg har spildt to timer en skøn forårsaften bare for at vise at vi gerne vil samarbejde. 

Så manden sagde jeg skulle lade være med at gå. For han var blevet træt af et stykke ubeslutsom og lidt halvsur kone. Jeg lod være med at gå. For energien var der reelt ikke. Lang dag på job. Udsigt til madpakkesmøring klokken sent. Og sådan noget - når jeg er ærlig er jeg glad for jeg tog den beslutning. For det var det jeg havde behov for. En aften med pigerne. Og manden. En aften uden yderligere input om skolehalløj. 

Jeg har en forestilling om at mænd meget nemmere kan tage beslutninger om det er noget pjat at rende til tusind møder. Møder hvor der ikke er noget nyt under solen. Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med indlægget. Andet end at få luft for en frustration om en dum skræppe stemme. Som tror den bestemmer. Åh engang imellem ville jeg ønske jeg var en mand. Eller at stemmen bare holdt kæft... 

tirsdag den 4. april 2017

Lidt om tvillingebånd, og hvordan vi ser det...

Der bliver talt mangt og meget om "det usynlige tvillingebånd" både i online forums, i bøger om tvillingeforhold, og blandt tvillingeforældre generelt. Og det er jo klart, for når man ligger ni måneder tæt i mavsen, sparker til hinanden, puffer og mærker hinanden, så må der være noget der føres videre til livet uden for mavsen.

Jeg kan selv huske nogle for os virkelig store beslutninger - for vi skulle jo nødig ødelægge pigernes usynlige bånd, og traumatisere dem for livet (ok, sat virkelig på spidsen, men manner, vi og nok særlig mig - der er et tænke-menneske, hvis I endnu ik har lagt mærke til det...)

Eksempler på skelsættende beslutninger - at sove i hver sin seng (stor, stor beslutning - som nu synes lidt nuttet egentlig) - sammen i vuggestuen (manner jeg kan blive sur, helt inderst inde, når nogen fortæller mig de af princip deler twins i vuggestuer, af princip!! Pfft) - sammen i børnehaven i hver sin stue eller ej (her havde vi ikke noget valg, Storemusen var på den anden stue, og den skulle hun ha' for sig selv...)... Skift af børnehave, i hver sin stue eller ej - og det er først i den sidste børnehave vi for første gang er mødt med jamen, de skal da være sammen, det viser forskningen er bedst... og nu skole/klassevalg som virkelig fylder meget i mit hovede. Primært fordi der er så mange holdninger til og principper (!!!) som folk/lærere/skoler læner sig op ad. Samtidig betyder det her ikke vi aldrig skiller dem ad - det må jeg hellere skynde mig at sige, for tid til en tvilling er noget af det allerbedste vi (og pigerne) ved :)

Nåmmen, tilbage til et lille eksempel på hvordan vi nogen gange virkelig ser, at der er behov for tryghed pigerne finder i deres medtvilling. Og især viden om hvor og hvordan medtvillingen har det. I weekenden holdt vi Storemusens 8 års fødselsdag sammen med en anden pige/et andet forældrepar fra klassen. Super koncept, skønt - og jeg skriver lige et bette indlæg om det snart.

Tibage til det bånd der...Det udspiller sig på den her måde...

Tuller kommer hen til mig, hiver i mig, og skal tisse og spørger samtidig, om jeg ved hvor Tiller er. Jeg svarer nej, og siger kom vi går ud og tisser. Nej er svaret - og Tuller fortsætter, ved du hvor Tiller er? Jeg svarer igen nej og siger hun er sikkert ude og lege. - men fornemmer der er noget her og spørger, skal vi lige tisse og så se hvor Tiller er? Svaret kommer promte - nej. og tavshed... [vi øver os i pt at få lidt flere ord ud af pigerne...] Jeg har efterhånden fattet - det der er vigtigt for Tuller er at vide hvor Tiller er. Så vi dribler ud, og finder Tiller, og smutter så på toilet, med god ro i sindet.

Det handler ikke om at Tuller vil lege med Tiller, det klarer hun fint selv. Det handler om at hun har behov for at vide hvor Tiller er og alt er som det skal være, før hun kan gøre noget andet. For nogle vil det her betyde, det er en afhængighed, som i individualiserede samfund skal stoppes, for på den måde fungerer "man" ikke. For andre (os fx), er tryghed en forudsætning for trivsel, og hvis man ikke er tryg har trivslen svære forudsætninger. Uden trivsel ingen læring, uden læring ingen viden... Så derfor er det for os så vigtigt at pigerne følges ad, for det er præcis den tryghed de har brug for, for at kunne fungere hver for sig :)

mandag den 3. april 2017

I april glæder jeg mig til...

Så blev det april, og for vores lille familie betyder det endnu en måned med fødselsdage, og festligheder. Alene af den grund er april altid noget særligt, for det er den måned, som Tiller og Tuller har fødselsdag i.

Samtidig er april også lunefuld rent vejrmæssigt, den kan være sommerlig, og skøn, men også forbistret kold og klam. Man ved aldrig hvad man får, før april er omme om knap 30 dage. Men uanset hvad, så er lyset der - og det er skønt og det elsker jeg (også) april for.

Ellers glæder jeg mig til...
# at holde 2 gange seks års fødselsdag, seks år manner, hvor blev tiden af?
# ferie, dejlig påskeferie, den første af slagsen i huset, og i forårshaven. Der skal graves, og plantes, og sås, forstås :)
# arbejdstid så hatten passer, jeg forsøger ihærdigt at ramme de 32 timer, mon ikke det lykkes i april?
# mere yoga og meditation, på en eller anden måde er jeg faldet lidt af på det her på det sidste, den skude skal vendes, nu :)
# mere søvn, for pokker manner, sofaen og strikke pindende er svære at slippe her om aftenen, så ofte blir klokken langt over 22 før jeg finder min bløde seng.
# mere strik - mon jeg i april får min løvfallskardigan færdig? Andre større strikkeprojekter trænger sig på, og så er der sokker, åh, sokker :)
# mere sokstrik, et par til mig selv måske - jeg vil forsøge mig med strikkede ankelsokker :)
# afslapning, hygge, og kaffe - i rigelige mængder, for det gør godt ved siden af strikkeriet.

Og sidst men ikke mindst:
# et farvel til børnehavelivet... for Tiller og Tuller har sidste dag i børneren den 28.4. 

Fornemmer man et langsomt tema? Jeg tror det - og jeg satser på en langsom april :)

Hvordan blev marts så, den skønne marts, hvor lyset og foråret for alvor kom på banen. Marts blev travl, men også i den grad måneden hvor jeg arbejdsmæssigt kom på rette køl igen. Jeg fokuserer fortsat på det, og satser på at april blir langsommelig og god. Marts blev også måneden hvor jeg for alvor knækkede sokke-strikke-koden, og jeg har derfor altid en sok på pindene... læseriet det halter det så til gengæld med.... Vandskaden, åhhh ja Vandskaden - den kæmper vi stadig med, den fyldte i marts, og den fyldte meget (og det gør den også stadig), så mon ikke april bliver måneden hvor der kommer mere styr på den?!

Sidste års i april glæder jeg mig til finder du her
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...